| Det hele |
|
|
|
|
Sanne Salomonsen Det hele 384 sider Politikens Forlag Ja, det synes virkelig som om, det er det hele. Og spejlbilledet nøjagtigt af, hvad vi kender til Sanne, der sandt for dyden aldrig haft behov for at skjule noget. Åben og bramfri og lyden af et herligt menneske med en vild livserfaring og alle op- og nedturene. En kvinde der forstår kunsten at sætte foden ned, når mænd kommer for tæt på. "Jeg syntes, at liderlige mænd var latterlige, så jeg var aldrig bange for dem. I en ung alder havde jeg udviklet en radar, som fangede krænkelser allerede i optrækket". Og hun fortsætte rmed de kontante grænser, hun satte ned for fotografer og journalister, der ville gøre hende til sex-symboler. Der røg bunden af hendes seng, fordi Sanne bare fik nok. Der er masser af den slags historie i en bog lige på og hårdt, der også får læseren til at reflektere over ens eget ønske om bare at være i verden, som man er, og så den rolle, som ofte bliver påduttet og tillagt. Bogen er rigtig, rigtig fin med masser af gode billeder. Hun lægger ikke fingrene imellem. Er også synligt glad for at berette om sine erobringer og scoretogter. Men også en ærlig melding om, at kvinder godt må lov til at føle sig begærede og attratktive, nøjagtigt som den flotte fyr på scenen, alle vil have fingre i. Scoring, hen på hotellet, god sex og så: "Farvel min ven. Blive bare liggende, jeg tager regningen". Sådan. Sanne erkender, at hendes facon havde noget udansk over sig, fordi hun legede showbusiness i jantelovens land. Det var lige dele egotrip, lige dele ønsker om at skabe boget storhed, skubbe loftet opad Bogen er hu hej, lige på og hårdt, som vi hører Sanne tale i radio og på tv. Knaldhårdt og fyldt med meninger i en verbal form og med en retorik, der er misundelsesværdig. At hun har skrevet denne bog giver et helhedsbillede af et menneske, der kan være utrolig kontant og bramfri, men som heller ikke er bange for at stikke en undskyldning og eksempelvis betro Annika sin sårbarhed og angst, hvis hun kom til at træde hende over tæerne. Bogen er velskrevet, helt ligetil - og aldeles rørende. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Alting har en tid
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Partner for livet
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Grib kærligheden
- 1950erne
- Heksemesteren - 1-10
- Altid hos dig
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den udvalgte
- Den Gule Plet
- Mod, sved og tårer
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet


