Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Vind eller forsvind PDF Udskriv Email
Hæftet version af Vind eller forsvind af Søs Marie Serup
Søs Marie Serup
Vind eller forsvind
304 sider
Politikens Forlag


Vi får serveret en perlerække af sandheder, subtiile magtkampe og krigsretorikker i en nok så spændende bog fra en forfatter, der har været så tæt på magtens centrum uden at være den officielt udøvende.
At inderkredsen så bliver udstillet, alene på forsiden, det tager hovedpersonerne nok også udadtil med et skuldertræk, selv om der opstår en række ganske finurlige og pinlige optrin i bogen, der giver læseren såvel underholdning.  som bekræftelse i, at rævekager, kandestøberi og lumskeri, sådan er det altså på Christiansborg, og sådan har det vist altid været.
Venstres nedsmeltning og forsøg på at komme op igen, det er et af hovedtangenterne i en bog, der er så sprogligt flot serveret, at man nærmest føler sig forpligtiget til at gå på jagt efter noget lige så god politisk dokumentarisme.
Vi får diverse politikers såvel spontane som arrige reaktioner over Lars Løkkes bogudgivelse, Befrielsens Øjeblik. Det er ikke kedeligt.
Det er heller ikke kedeligt at læse, hvordan manipulationer og skjulte armlægninger på sørgeligste vis bliver til mere end offentligt skue, når forfatteren, egentlig uvist af hvilken årsag, ser ud til at fortælle præcist, hvordan tingene gik til.
Uvist for hvad får hun egentlig ud af det udover måske applaus over, at hun har modet til at gøre det.
Når det nu er nået hertil, må man tage hatten af for, at hun har gjort det og dermed afslører nogle af de markeringer og streger, der bliver brugt af granvoksne mænd og kvinder, der nok skulle kunne lede et land uden at falde over hinanden og falde hinanden i ryggen.
Men som ikke evner det.
Det er skamfuldt, og det er nok det, man umiddelbart får rigtig meget ud af ved at læse en fornem fortælling fra magtens maskinrum. At uden skuffen og puffen, glubske ydmygelser, underjordiske og abrupte kælderaftaler og kronikker i medier, så kan man ikke klare den. Politik er i teorien én ting. I det virkelig liv en helt anden og beskidt affære.