Anne-Pia Jørgensen
Dagens bog
249 sider
Trykværket

Et lækkert sprog, en varm oplevelse hvor der ikke er tid og plads til eftertanke og heldigvis for det. Den tvinger læseren ind i nuet, væk er analyser, dagligdag og tankemylder. Her er kun dig selv og oplevelsen. Det er meget sjældent, vi læser en bog, der har en kvalitet ved bare at være.
Den lader læseren være, den giver os ikke tid til at overveje et sekund. Der sker så meget i sig selv på disse sider, at man bliver forbløffet. Man spæner gennem bogen, fordi man ønsker mere af det dejlige ved bare at kunne blive opslugt af et menneske, Lotte, der bare går rundt og suger livet og episoderne og oplevelserne til sig efter, at livet ikke har udviklet sig som forudset.
Lotte er enke og barnløs og leder efter meningen med tilværelsen. 
Der er rigeligt med hovedpersonens refleksioner, men dem betragter man som læser blot og går videre. De når aldrig at blive anmassende eller anvisende for læseren, og det er altså noget af et kunstgreb at forfatte en hel bog, man ikke behøver pause med undervejs. Det hele er en oplevelse i sig selv. Det er vidunderligt, det er let. Og selv om Lotte befinder sig fra tid til anden i mærkværdige situationer, så er vi med hende og følger hende og følger på en vis måde også os selv på vej i det indre.

Godt gået, godt skrevet.