Lene Beier
Det skulle nødigt blive kedeligt
208 sider
Politikens Forlag

Man ved næsten altid, hvad man får, når en af Danmarks mest smilende tv-værter udgiver en bog om sit liv: masser af varme, positiv energi, hygge og et urokkeligt mod på tilværelsen. Lene Beiers Det skulle jo nødigt blive kedeligt er på mange måder præcis det udstillingsvindue af jysk gåpåmod og folkelig charme, som man overværes af på skærmen.

Bogen følger hendes vej fra opvæksten i Jylland, over det professionelle gennembrud som landets uofficielle "kærligheds-matchmaker", og frem til det store, modige spring, hvor familien pakker hverdagen sammen og drager mod Østrig for at drive hotel.

Masser af solskin – men hvor er uvejret?

Lene Beier har uden tvivl en smittende livsglæde, og historien om at turde kaste sig ud i det uvisse er både underholdende og sine steder inspirerende. Titlen lover, at det ikke må blive kedeligt, og det bliver det da heller ikke i klassisk forstand. Siderne vender næsten sig selv i et tempo, der matcher et velproduceret primetime-program på TV 2.

Men hvis man som læser håber på at komme helt om bag den polerede TV-facade og mærke de dybe, eksistentielle sprækker, leder man forgæves. Bogen lider en smule under det klassiske "kendis-syndrom": Problemer og udfordringer præsenteres hurtigt, men de pakkes lige så hurtigt ind i frisk humør, et smil og et ”det løser vi også”.

Selv når livet bider fra sig, fremstår begivenhederne mere som små, maleriske forhindringer på en overkommelig teambuilding-tur end som reelle kriser. Det er sympatisk, men det gør også, at man som læser savner lidt knaster, lidt mere modgang og en smule af den nerve, der opstår, når tingene reelt går helt i vasken.

Folkelig feel-good i højt gear

Det gør ikke bogen dårlig – man skal bare vide, hvad man går ind til. Det er ikke her, du finder den tunge eksistensanalyse eller de store litterære sværdslag. Det er en letfordøjelig, opmuntrende og bundreel biografi, der egner sig perfekt til en solrig eftermiddag på terrassen med en god kop kaffe.

Lene Beier leverer varen med sit sædvanlige, smittende overskud. Det skulle jo nødigt blive kedeligt er en fin og underholdende bog for hendes mange trofaste seere. Os, der måske foretrækker en anelse mere kulsort kynisme og dramatiske faldgruber i vores læsning, må så bare konstatere, at verden ifølge Lene Beier trods alt er et ret hyggeligt sted at være.