Det lyder næsten for godt til at være sandt: Du skal bare lade være med at tænke så meget. Og hvis de tunge, ubehagelige eller irriterende tanker alligevel melder sig klokken ti om formiddagen, beder du dem pænt om at trække et nummer i automaten og vente i skammekrogen indtil "gruble-tid" mellem klokken 17.00 og 17.30.

I Ro i hovedet slår psykolog og metakognitiv spydspids Pia Callesen endnu et slag for den metode, der i de senere år har gået sin sejrsgang i selvhjælpsland. Budskabet er kort og kontant: Vi bliver syge, trætte og modløse af at gruble. Selvtillid, styrke og livsgnist siver ud af os som luft fra en punkteret cykelslange, hver gang vi overanalyserer hverdagens små og store bump. Løsningen? Smæk kassen i, stop tænkeriet og grib til handling i stedet.

Som læser er det svært ikke at møde præmissen med et overbærende smil og en vis portion sund skepsis. Idéen om, at menneskets komplicerede følelsesliv og tankemylder kan pakkes pænt væk og først tages frem på et skemalagt tidspunkt efter fyraften, klinger en smule teoretisk.

Tanker og følelser er som bekendt uforudsigelige størrelser. De kommer og går uden at bede om lov, og de spørger sjældent, hvad klokken er. At bede en hjjerne i højeste alarmberedskab om at udskyde sit mylder til klokken 17.00 kan for mange føles lidt som at bede et skybrud om at vente med at regne, til man har fundet paraplyen frem.

Men Callesen ved godt, at hun balancerer på en knivsæg, og bogen løftes heldigvis af en række praktiske øvelser, hvor forfatteren selv møder læseren med et lumsk blik i øjet. Øvelserne udfordrer os til direkte at afprøve hypotesen: Hvad sker der egentlig, hvis du lader tanken ringe på døren uden at åbne? Hvad sker der, hvis du helt bevidst lader være med at "løse" et følelsesmæssigt knude-problem lige nu? Hvad sker der, hvis du observerer, mens blyanten skifter mellem højre og venstre hånd?

Det er her, bogen har sin styrke. For selvom metoden vitterligt kan virke firkantet og næsten provokerende simpel, må man også lade tvivlen komme Callesen til gode: Intet bør være uprøvet, hvis det kan skaffe mere nattesøvn og mindre indre fnidder.

Grebene kræver en enorm disciplin, men hvis man tager handsken op og afprøver de til tider småmorsomme eksperimenter, opdager man hurtigt, at der er en vis befriende kraft i ikke at tage enhver tilfældig strømtanke højtideligt.

Ro i hovedet er velskrevet, pædagogisk og kan læses hurtigt trods det alvorlige emne. Om den metakognitive tilgang er den endegyldige kur mod det moderne menneskes grublerier, kan stærkt betvivles – hertil er menneskesindet trods alt for sammensat til blot at blive ekspederet med en stopurs-øvelse.

Men som et praktisk opgør med tidens tendens til, at alt skal mærkes, vendes, drejes og analyseres i uendelighed, er bogen et yderst kærkomment indspark. Man behøver ikke købe hele den teoretiske pakke for at få glæde af den. Mindre snak i eget hoved og mere handling i den virkelige verden er under alle omstændigheder et råd, de fleste af os kan have godt af at lytte til – uanset hvad klokken er.