Helle Vincentz &
Ole Tornbjerg
Drømmerne
464 sider
Politikens Forlag


Det er altid spændende at læse om, hvad der gik forud. Så naturligvis er det spændende at læse en roman om, hvordan et af landets store mediehuse blev til. Og hvad der gik forud.
Nogen dokumentar er det ikke, hvilket både forlag og forfattere italersætter ved at kalde bogen inspiration.
Så hvor Carl og Laura Aller i den virkelige verden er grundlæggerne af Alle-imperiet, så giver forfatterne med inspiration i netop dem liv til Anton og Emma.
Handlingen er hentet ud af 1860ernes København som kulisse.
Bogen er stor og lækker og kendetegnes ved et sprog og med begreber, som man snildt har anvendt dengang, hvilket giver bogen nerve og autencitet.

Han lettede kort på den høje hat.
Efter så efter den kappeklædte kusk.
Af alle minde drømme er den største at gifte mig med dig.
Han er logerende oppe på kvisten i baghuset.
Med Højagtelse...
Moren beklagede sig jævnligt over daterens slette vane.

Osv osv.

Det er sundt for os, at vi som læsere lejlighedsvis finder bøger som denne, der river os ind i en tidslomme, hvor ting rent faktisk foregik, som vi læser dem, blot med andre aktører og tildigtede personer.
Anton Branner er litograf, som forresten også Carl Aller var. 
Emma, der i virkelighedens verden var Laura Aller, var meget  belæst, sprogkyndig OG blev et naturligt valg som chefredaktør for Familie Journalen. Det første flagskib forstås i danske magasinudgivelser.
Kærligheden mellem de to fylder meget i bogen MEN er bestemt ikke det, der driver historien frem. Det er det teamwork og det sammenhold og de visioner, der førte til grundlæggelsen af det store Aller-mediehus. Og som fortæller historien om en mand, der støttet af sin kvinde, mod alle odds rejser sig igen efter et fejlslagent erhvervseventyr og lægger grundstenen til rigtig meget af en læse-underholdning, vi har idag.
En meget indbydende bog.