Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Lussinger og lykke PDF Udskriv Email

Knud H. Jørgensen
Lussinger og lykke
186 sider
Sieasta


Erindringsbøger som denne er altid lykke og godt stof. En god måde ofte at lære andre kulturer at kende på, anderledes baggrunde, folk og fæ fra egne vi aldrig kommer i, men som er en del af det Danmark, som vi er vokset op i, og som har påvirket os gennem generationer.
De giver os også ofte indblik i, hvad man gjorde i andre familier, hvad der kunne bære det igennem, når det var svært, og med hvilken oprejst pande, man kunne stå op mod morgendagen, som man ofte ikke vidste, hvad bragte.
Den her bog er listet sådan nærmest i dagbladsnotatform med små overskrifter om alt mellem himmel og jord som Tilbage til Udsigten fra Sovekammeret, Min Barndoms Bænk, Mors gøremål, Krogmanden, Smeden, Stylterne, Min Cykel, Mørkningstimen, Kultur og Ture - for bare at nævne lidt.
Man skal være meget interesseret i lokalhistorie for at sluge det hele. Men man bør unde sig selv at læse sådan en bog som den her grundigt fra ende til anden. Den giver en god forståelse for, hvad der har rørt sig på land og i by i forne generationer, hvad man var bange for i de små kår, hvad man kæmpede for, og hvordan livet i det hele taget var i bondesamfundet.
Om bogen skriver forlaget selv.

 


 
 

Forfatteren tegner i denne erindringsbog fra Lolland en række billeder af, hvordan det barske og usentimentale liv udformede sig for hans bedsteforældre og forældre - og mange andre småkårsfolk i begyndelsen af forrige århundrede

Livet var tungt og belastende dengang i begyndelsen af det 19. århundrede for landarbejdere og andre, som måtte tage til takke med det arbejde og det liv, det var muligt at opnå ude på landet på Lolland. Mange havde drømmen om et liv som husmand, og det lykkedes da også for en stor del af disse med flid og nøjsomhed at få råd til at købe et lille husmandssted, et par køer og en hest. Og så måtte det gå, som det bedst kunne.

Disse vilkår skildrer Knud H. Jørgensen i Lussinger & lykke gennem en række erindringsglimt fra hans bedsteforældres, forældres og egen tid ude på landet på Lolland. Tilværelsen blev gradvis bedre og bedre for mange, men de kom ikke til forbedringerne uden hårdt arbejde, sved, lussinger, gråd og lange arbejdsdage.

Kærligheden dukkede dog også op og gjorde livet mere tåleligt - både for de, der blev kæreste og ægtefolk - og for deres afkom, når det var avlet i kærlighedens navn - og børnene mærkede forældrenes glæde, om sorg og kærlighed til dem under og efter arbejdet.

En hel egns udviklingshistorie op gennem forrige århundrede kommer til udtryk i denne bogs mange erindringsbilleder.

 

 En nydelig omgang i genren må man sige.