Klaus Riskær Pedersen
Afmagt
136 sider
Tiderne Skifter

Lakonisk er det, at bogen bliver udgivet på et forlag med titlen Tiderne Skifter. For forfatteren beskæftiger sig netop en hel del med tiden i bogen. Tiden der skal fyldes, tiden der står stille.
Klaus Riskær Pedersen er ikke uden humor og indleder bogen med målene på hans fængselscelle. Eller sådan cirka. "Jeg har netop afmålt virkeligheden. Den er 80 cm på den ene led og vistnok 60 cm på den anden". Sans for akuratesse og omhyggelighed er i hvert fald ikke, hvad der præger indgangen her, selv om man skulle mene, at erhvervsmanden nok skulle have tid til at sætte sig ind i, om det er 58 eller 62.
Sætningen bliver på en vis måde symptomatisk for bogen, der stilistisk er en blanding af mange, forskellige stilarter.
Klaus kunne være blevet en glimrende forfatter. Egentlig synd han ikke har udviklet dette talent. Bogen her er en mystisk blanding af farce, humor, biografi, tilbageblik og samfundsroman. Havde han valgt én genre - eller havde forlaget insisteret på det -, så kunne der være blevet litteratur ud af det.
Nu ved man ikke, hvilket ben, man skal stå på, når man har læst den færdig.
Der er gode elementer af hver genre i den. Hverdagsskildringer, tomhed, fængselsmiljø, samtidsfilsofi, opgør med folk omkring ham. Dog ikke opgør med ham selv, hvilket han egentlig selv lægger op til et sted i romanen.
Man mærker ærgrelserne, bitterheden over at have mistet friheden sin lady D og evnen til at manøvrere, som han plejer.
Han er bestemt som nævnt ikke uden evner humoristisk og formår at hive sig selv op ved nakkehårene og få læseren til at trække på smilebåndet med små underfundigheder og en dyb undren over, at en tidligere kæreste sender besked til fængslet og håber, at han har det godt. HAR DET GODT, udbryder Riskær. Men de bliver mast under lidt for mange kraftige udtryk. Fuckin Christimas.  Han kommer også en anelse rundt om romantik og nævner, at det er kvinder, der tror på den eneste ene, og sporadisk når han omkring filosofi og eksistens, når han beskæftiger sig med tildragelse og samtidig fjernelse af frihed, når man bliver berøvet fællesskabet med samfundet og bliver placeret i et andet minisamfund.

Summa summarum: Talentet for skriveriet er der. Det bliver dog kvalt i at ville for meget på én gang.