Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Mads & Monopolet af Mads Steffensen & Marcus Aggersbjerg

Mads Steffensen & Marcus Aggersbjerg
Mads & Monopolet
224 sider
Lindhardt og Ringhof

Det er en smuk bog det her. Vi kender jo naturligt nok Mads og Monopolet fra radioen. Men holdninger og meninger forekommer altså noget skarpere på tryk; også fordi man kan gå tilbage og se, hvad var det egentlig der stod, hvem var det egentlig der sagde hvad.^
Vi må erkende, at vi måtte også læse den et par gange, da en fortvivlet mor til tre skriver og spørger om råd, fordi hun har opfordret sin mand til at få sig en elskerinde, fordi hun ikke længere har lyst til sex.
- Stor gestus. Tag imod den, siger Asger Aamund.
Der er ekstremt morsomme fortællinger i bogen om, hvordan Asger Aamund og Susanne mødte hinanden, og at de hver især levede et fedt single-liv med kvinder i ribberne og mænd på huggeblokken, indtil søndag formiddag, hvoor de blev smidt ud. Og der er dybt rørende beskrivelser om, hvordan man kan udvikle sig i hver sin retning i et ægteskab og så gå hvert til sit og stadig mødes som gode venner.
Mads & Monopolet er en god bog, der fortsætter, hvor radioen slap og dæmmer op for en række meninger om parforhold, utroskab, skilsmisser, malerier af ex-kæresten og hundrede andre ting, der kan belaste og berige et forhold.

Den er bygget op på den måde, at der kommer et spørgsmål fra en anonym "Sanne på 36", og så causerer panelet, Asger Aamund, Pernille Rosenkrantz-Theil og Hella Joof over emnet.

Det gør de levende og godt, og de bruger også sig selv meget i forsøget på at komme godt omkring de enkelte svar og svar på de andre svareres svar. På ét punkt overrasker Asger os. Når han fortæller om, at han kan blive træt af de store diskussioner med Susanne, så vender han ryggen til, hvortil at hun hvæser, og så føler han, at han må vende sig om og høre, hvad hun har at sige.
Den er ny og overraskende, Asger; vi havde regnet med, at han var lidt mere mandfolk, men episoden giver en form for billede af, at man godt kan have overskud til at give sig hen til et andet menneske, selv om man egentlig ikke gider, hvis man hviler godt nok i sig selv.