![]() |
![]() |
![]() |
Messedreng af Frederik RoedFrederik Roed Jeg løb ud af biblioteket og hen ad gangen, ned ad trappen, gennem gangene i klosteret, forbi kontoret og køkkenet. Ned i den mørke stue ved siden af munken Poul-Eriks soveværelse, ned i sikkerhed. Satte mig i sofaen. Nu kunne jeg ikke holde det tilbage. Jeg begyndte at græde, først stille og lydløst, så pludselig voldsomt og hulkende højlydt. Jeg kunne ikke stoppe. Græd og græd i kontinuerlige kramper. John kom ned til mig. Han havde taget en løst knappet skjorte på og forsøgte at kramme mig i sofaen, men jeg skubbede ham fra mig, lagde mig ned på gulvet i fosterstilling og græd. "Hold nu op, Rico, sagde han. Der skette jo ikke noget". Jeg følte, at alt var sket. Håbede at Poul-Erik vågnede. Men det gjorde han ikke. Citatet siger alt og giver os læsere en nethinde-oplevelse med det samme. Vi kan se, hvad der sker på det tidspunkt i klostret, og vi kan også med det samme i vort indre føle, at det er her, tilliden til en voksenverden brister, og at et ungt menneskes psyke er blevet invaderet på en måde, så lang tids behandling fremadrettet vil være påkrævet for, at dette unge menneske vil være i stand til at fungere normalt igen. Messedreng er historien om seksuelle overgreb i den katolske kirke i Danmark personificeret ved Stephen Holm på Sjælland og journalisten Frederik Roed. Det er virkelig ikke en beretning for sarte sjæle. Skridt for skridt gennemgås sagen lige fra dengang, da Frederik skal møde talsmanden for den katolske kirke i Danmark, hvorefter han nok engang føler sig sviget, fordi talsmanden er væk og ikke svarer med det samme på hans henvendelser. Vi får gennemgange af den katolske måde at forsøge at lægge en dæmper på gemytterne ved at lade pæsten sygemelde sig - trods kirkens klare foreskrifter om, at i sådanne sager skal han omgående suspenderes -, og vi får indblik i, hvordan mediemaskineriet har behandlet sagen. Til Frederik Roeds store forbløffelse foregik der også kolossale svigt fra den 4. statsmagt. Bogen er bygget godt op, kronololisk ved f.eks. at vi får at vide, at den 11. juni 2010 afviser paven at ophæve den katolske kirkes krav til præster om at leve i cølibat. Pave Benedikt XVI beder om tilgivelse for katolske præsters "misbrug af de små" og lover at gøre "alt hvad der er muligt" for at stoppe det. "Og sådan skete det, i dette glædens år for præstegerningens sakramente, at præsters synder kom til syne, særligt misbrug af de små" sagde paven under en messe på Peterspladsen i Rom. En sådan udtalelse fra paven, ja hvad kan man bruge den til i bedste fald, i værste fald tænker man, at det er absurd, at overhovedet for en millard mennesker med brodne kar i også hans lejre ikke går lidt mere til til biddet.. Men det er andre systemer, der fungerer her, det er tro, Guds straf og tilgivelse. Vi får også et kursus i forførelsesteknik fra præsten, der i bogen bliver kaldt John. Forførelsesteknikken foregår ved, at præsten giver den hele armen som Onkel Charme ved alteret i den katolske kirke og taler til de unge mennesker for så at udvælge sig en særlig, som den dag får sig et ekstra smil. John gav medlemmerne troen - og de gengældte i største taknemmelighed hans gave ved at kaste sig i støvet for ham. Man sad med fornemmelsen af, at han kunne få medlemmerne til at tro på næsten hvad som helst, gøre hvad som helst i Guds navn . . . . .Ind imellem forsvandt der også en messedreng. Ofte en af de meget trofaste og loyale der havde været tæt på John. Pludselig kom han ikke mere i klosteret. Noget var sket . . . . Messedreng beskriver på alle måder, hvordan et autoritært system med meget autoritære mennesker kan tage fat i usikre unge og forvandle dem til en skygge af sig selv næsten bare med et blik, hvordan belastende materiale forsvinder fra kirkens arkiver, hvordan det kan tænkes, at magtapperaters elite gør fælles front ved at dække over ting for at beskytte sig selv. Om svigt, om håb, om kærligheden mellem Frederik Roed og hans støtte, kæresten, og tilage bliver en usandsynlig velskrevet, meget barsk og, såfremt bogen står til troende, om visse og mange menneskers uduelighed i at tage hånd om de opgaver, de er sat til.
|
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Kina Sweet & Sour
- Det gyldne bur
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- 1950erne
- Altid hos dig
- Grib kærligheden
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Partner for livet
- Familiefred med dine forældre
- Krigens Stemmer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Den udvalgte
- Recepten på lykke
- Mod, sved og tårer
- Blockbuster
- Den Gule Plet
- Turen går til besættelsestidens København
- Heksenat
- Marco Effekten
- Den store leder og jagerpiloten
- Annemad
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet
- Datingkongen