Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Homo Metropolis af Nikoline Werdelin

Nikoline Werdelin
Homo Metropolis
2 Bind
1. Bind 1994-2000
2. Bind 2000-2004
Rosinante

Gennem en snart ukendt antal år er det godt blevet til mange smil ved kaffeborde og tekomsammener, når Nikoline Werdelins satiriske Homo Metropolis er blevet gjort op og genstand for rundbordssamtaler. Med sin spiddende og blotlæggende satiriske og udlevererende indgang til aktuelle emner for det moderne menneske er Werdelin blevet ikoninde. Med en streg, der er lige så enkel som genial har det været muligt for Nicoline at fastholde emnerne i en tidslomme, drønende ironiserende i det aktuelle, historisk rettet mod sin samtid og fabulerende for eftermælet, så vi til hver en tid kan gå tilbage i en Werdelin og reflektere over et stykke samtidshistorie.
Det er da egentlig helt godt gået, at Werdelin i en alder af netop fyldt 50 ser en stor del af de seneste 15 års striber samlet i to bind, et samlet værk, der fint passer ind i en kongerække af alternative historiefortællinger.
Er der noget, der går fri, så ligner det mest af alt et tilfælde, når det såvel udsatte som oplagte, fra de udstødte til godsejerfruerne, kommer under behandling på Werdelins tegnebord. Er man til Werdelin, er der tale om et godt gensyn eller et frisk nysyn, hvor vi var nogle, der huskede, hvordan det var, og nu så får sat ansigt på, hvorledes man så reagerede, når man var i situationen.
Læs bare striben om psykologen, der i pædafolistisk opklaringsøjemed sidder klar med blokken for at notere alt ned, hvad der bliver sagt af den lille pige, der vistnok har fået sin morfars tissemand ind i munden. Det er forbløffende befriende og herlig læsning af et ellers alvorligt nok emne. Men på en eller anden måde lykkes det Nikoline at twiste den, så vi ser humoren i det hele, forstår morfaren, forældrene, og de konflikter det hele fører med sig.
De tragiske emner, som var daglig kost i Politiken for de nu snart mange år tilbage, gav slående kontrast til den lette humor, hvormed Werdelin anskuede sine hovedpersoner. Det er lige så befriende at opdage, at Werdelin ikke behøver nogen kulisse for, at budskaberne idag går lige så klart igennem. Striberne taler helt for sig selv, stærkt, spiddende, satirisk og bidende i sin form side om side på to flotte hard-core bøger.