Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Ophelia af Lisa Unger

 

Lisa Unger
Ophelia
396 sider
Mrs. Robinson

En stærk bog om at blive indhentet af fortiden. Legen med to sider af ens personlighed, overfladen, det strømlinede det pæne, det lykkelige, her symboliseret i et velhaverkvarter i Florida, bliver sat op imod dæmoner og andet legeværk fra en fortid, man helst vil glemme, men ikke kan. Hvem kan flygte fra en svær barndom, hvem kan flygte fra forklastelse og undsigelse.
Lisa Unger beskriver i bogen her mødet mellem nutid og fortid, mødet mellem det gode liv og det onde.
Et velkendt tema, men her skrevet på en fængende og ganske, ganske spændende måde, så det kryber op under huden.
Bare læse her:

Annie Powers mand, Gray, elsker hende, og de elsker begge deres bedårende datter, Victoria. På overfladen er alt lykke og idyl i hjemmet i en velhaver forstad i Florida. Men noget begynder at true lykken – noget ondt. I glimt begynder minder fra en frygtelig fortid at dukke op; en fortid, Annie for længst havde glemt.   

Engang hed Annie nemlig Ophelia og var en ung pige, der kom i kløerne på en sadistisk morder, som hun troede, hun var sluppet fra for altid. Men et mystisk fund af en halskæde på stranden og en mand, som stiller for mange spørgsmål, får Annie til at indse, at det er på tide, hun får hold på sine fragmenterede hukommelse og finder svar på, hvem hun var engang, og hvem hun er nu. Ikke mindst for at redde sig selv og sin datter.

Det kunne jo synes som såre almindelig krimi og et oplæg til splatter og ballade og ind ad det ene øje og ud af det andet. Her er der imidlertid tale om en psykolisk spændingsthriller, der tager udgangspunkt i fred og idyl, og hvor alting snigvis bliver brudt op i terror og angst.

Lisa Unger har en fin evne til at beskrive miljøer, meget intenst og detaljerigt. Samtidig bliver spændingsniveauet holdt højt. Det her er en thriller med høj karakter, en flot sammensætning af plots, underfundige overraskelser og et smukt sprog.