Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Remee af Ulrik Sass



Ulrik Sass
Remee
Peoples Press

Hvilen læserskare, der skal nås med bogen om Remee, er svært at vurdere. Der er da tale om en meget sympatisk historie om sikkert en meget sympatisk person, der ved hjælp af talent, lidt held og et godt udseende har bevæget sig rundt i diverse dele af jetsettet de seneste mange år. Men de, der interesserer sig for ham, kender jo stort set alle historierne. De, der ikke interesserer sig for ham, de køber vel ikke bogen. Vi andre kan så konstatere, at der må være koldt på toppen, og at al kærlighed og alle relationer kan blive forstyrret af jagten på den succes og penge, som alle taler om, og som få - selv rige og berømte - har. Som så igen ofte står i vejen for udviklingen af det talent, der et sted banker under det hele, og som bærer de vinde og de bølger frem, som penge og magt og succes er skabt på.
Det er, hvad man får ud af bogen her. Det giver den berettigelse. Ellers fænger den ikke. Den rører ikke ved noget, når aldrig ud over den scenekant, som Remee i sin tid skabte sit musikalske fundament på. Sproget er for monotont, der mangler nogle dimensioner, noget med engagement, begejstring, fortællerglæde. Der for noget blues-agtigt over bogen. Tristhed. Og her når vi frem til sagens egentlige kerne. Måske historien om Remee i virkeligheden ER et stykke blues.