Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Det første offer PDF Udskriv Email
Det første offer
Elsebeth Egholm
Det første offer
368 sider
Politikens Forlag

Vi, der er gamle nok til at huske, at BT havde til huse netop i Århus´ Frederiksgade, taber næsten pusten ved at læse, at Dicte kører ind på parkeringspladsen bag redaktionen på Frederiksgade. Vi gyser, når vi læser og erindrer gamle minde, nøjagtigt som Elsebeth Egholm vil, at vi skal tage en kær ven, Dicte, til os endnu engang. Og det er lige, hvad vi gør.
Den her gang er det lørdag den 16. december, hvor nærværende anmeldes morfar døde, men det er jo en helt anden snak, og alligevel så er der hele vejen gennem bogen genkendelige spots, der gør, at helt sikkert en meget bred læserkreds vil kunne finde en udlagt snøre og et godt afsæt at komme igang med bogen på.
Det kunne være Århus, det kunne være Palæstina, det kunne være Israel, det kunne være Bitten-sagen (ikke den med millionerne), det kunne være, når ens postkasse er overmalet, i det her tilfælde med en jødestjerne, det kunne være locations som Beirut, Libanon eller Iran.
Aarhus er i brændpunktet. En aften bliver Dictes svigersønd pg to andre politifolk hængt ud på nettet efter en Palæstina-demonstration, og dagen efter bliver en motorcykelbetjent fundet gennemtævet og døden nær - angiveligt fordi han uforskyldt og i det glatte føre er skredet med sin motorcykel og har kvæstet en demonstrant.
Ydermere bliver en jødisk pige kidnappet, løsesummen forlangt, og så bliver Dicte for alvor involveret i sagen.
En velskrevet krimi med meget aktuelle strokes, om konflikten i Mellemøsten, jødehadet og sågar også krigen i Ukraine.
Persongalleriet er pænt omfangsrigt, til gengæld er karakterne vanen tro, når man snakker Egholm, rigtig godt beskrevet.
Vi ved jo alle, at forfatteren har et stærkt tilknytningsforhold til Kasted, og det kan derfor virke lidt spøjst og lidt for indspist, at lokationerne også er med i bogen her. Men det gør tilsyneladende ikke Egholms læsere noget, hun er ganske enkelt stjerneforfatter, og det understreges i bogen her, hvor ingredienser og personer og vævet godt sammen i en stor, flot gryderet.