Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Storytelling af Rigmor Kappel Schmidt

 

Rigmor Kappel Schmidt
Storytelling
296 sider
Aarhus Universitetsforlag

Et inspirerende og godt forsøg på at sætte historisk, ridderlig og filosofisk etikette på nogle af dansk erhvervslivs kendte og påvise, at deres virker ikke er grebet ud af den blå luft, men at deres evne og færd kan spores med tilbageblik til de store filosofier og oprindelsens tænken og andre århundreders verdensfolk - og ikke mindst hvordan man som ridder og menneskebedårer bliver drevet frem af, hvad der for normale mennesker ikke kan lade sig gøre.
Hvad har drevet vore dages riddere frem, hvad får dem til med ryggen med muren og op imod vinden at more sig med at drive det fremad, der for andre ville synes som en håbløs opgave. Hvad ligger der gemt af guld fra de store tænkere og mestre og riddere, krigere og bannerførere. Hvilken Don Quixote ligger gemt i nye tiders menneskesavn, som kan anspore dagens tunge erhvervsfolk, ombejlet i medierne, til at træde deres egne fodspor ud fra akademiske og historiske standarder.

Det er lidt ærgerligt, at forfatteren bruger noget af sin spalteplads på at kalde Peter Aalbæk Jensen for en forslagen filmkøbmand. Selv tager han sikkert titlen med ophøjet ro, men hvad skulle nu det til for. Han har da vist nok med temmelig oprejst pande gennem alle årene fægtet med næb og klør gennem adskillige storme - og er lykkedes på helt sin egen måde. Man ser også lidt tilbagelænet lunt og overbærende til, når forfatteren tilsyneladende ikke helt har forstået, at Ditlev Engel i den senere tid år efter år har brugt en stor mængde fejlslagen energi på at omgive sig med medarbejdere, der ikke i tide har været i stand til at sadle om. Og nærmest falder på halen over, at Dronningen for et par år siden slog ham til ridder. Man kan også savne, at hun kommer med nogle helt konkrete eksempler på, hvordan erhvervsmand Lars Larsen vitterligt har brugt Sancho Panzas snusfornuftige ordsprog og slynget omkring sig med dem. Det kunne have været interessant at se, med hvilken kraft såvel Don Qiuxote og den tro væbner Sancho Panza helt konkret har båret dynemesteren frem.

Der er naturligt nok et eksemplarisk akademisk skær over det hele, og kan man leve med en stille undren eller begejstring - efter temperament - om, at alting kan forklares og et sted sættes på formel ud fra, at ridderlighedens egne veje og vildskab går gennem menneskeheden og århundrederne, så kan man få rigtig meget ud af denne bog om de mennesker, der gik foran med et instinkt for, hvad der bringer verden videre - måske kollektivt ubevidst ud fra forne tiders formler og tidligere menneskelig formåen.
Bogen er en god læring i, hvor vi selv står i forhold til, hvad der kan lade sig gøre på erhvervslivets slagmark og midt i kunstens inferno og markedsplads.


Forlaget markedsfører bogen sådan her:

Simon Spies og Dynelarsen kan få enhver til at spidse øren. Her blev der lavet storytelling, længe før begrebet blev opfundet. En fyrstelig pels eller et par jyske træsko, men ikke skyggen af diskrete nålestribede jakkesæt. Det kastede en uendelig strøm af skandaløse historier af sig, hvis reklameværdi aldrig ville kunne overgås af noget reklamebureau.

Disse grundlæggeres dristighed bliver sporet tilbage til den altid kampberedte don Quixote og frem til særegne folk som Peter Albæk og Lars von Trier. Ditlev Engel rejser sig for at give vindmøllerne luft under vingerne, Christian Stadil sætter hummel-striberne på himmelflugt, mens Stine Bossen går i brechen for et Kongeligt Teater forladt af sin mæcen.

Den skjulte formel er: Skad ikke andre, sæt dig selv på spil og kæmp mod vinden selv. Så opstår de tusind historier helt af sig selv.

Man kan vel godt tillade sig at sige, at formlen bliver brudt en smule, såfremt man ser på Ditlev Engel, der har været med til at lukke tusindvis af arbejdspladser, Dyne-Larsen der er påholdende overfor medarbejderne, og Simon Spies, der blæste på, hvad folk sagde til hans behandling af unge piger.

Man aner en næsegrus beundring fra Rigmor Kappels side om mange af de store kanoner og banebrydere i erhvervslivet. Og at disse har en metier her i livet udover at føre en pengetank i arv - nemlig at føre filosofien på menneskeflaske og ridderlighedens og det umuliges natur ud over scenekanten. Det sidste er da også lykkedes, og er man til akademisk forståelse og konsensus og sammenhænge , så er her fint læsestof på mellemhøjt niveau.