Trådløse Forbindelser af Uschi Tech

Uschi Tech
Trådløse Forbindelser
200 sider
Forlaget Helle

Det er humoren, man skal lægge mærke til ved denne bog. Den er simpelthen så lårklaskende fyldt med bizarre hændelser og overraskende pudsige indfald, at man lige pludselig bare skriger af grin.

"Cahufføren døde på stedet, men der skete intet med børnene".

Bare sådan.

Umuligt at gengive uden kontekst.

Derfor: Læs bogen.

Trådløse forbindelser er et ganske seriøst bud på at leve et tillært live og alligevel ønske sig et andet sted hen, idet man kommer til at gøre ting, der leder en af forkerte stier.

Bogen spiller dog ikke altid helt max. Som inspiration til livet, hvordan folk lever, tænker og længes, er bogen ok, men som fortællende kunst i en form, der overlader ret meget til fantasien, der går den ikke.
Det er måske så heller ikke meningen, og så er det ok.
Forlagets oplæg til bogen:

Trådløse Forbindelser af Uschi Tech er en gribende novellesamling om længsel og åndenød. Gennem 13 stillbilleder fra de pågældende personers liv, med tilbageblik og funderen over vanskelighederne i deres indbyrdes forbindelser, skabes en intens og bevægende fortælling om menneskers søgen efter hinanden. "Han blev bare ved. Det var, som ville han aldrig stoppe, og Marie blev bange, for første gang rigtig bange for ham. Han havde slået løs på Lara med et bælte. Det var kun et lille, tyndt bælte, men det fungerede nærmest som en pisk. Lara skreg, panisk og indtrængende, og Marie stod lammet og så på uden at gribe ind. Hun kunne ikke, var ligesom frosset, kunne ikke reagere og ingenting føle, kun registrere. Hun havde selv slået Lara, flere gange faktisk, men dette var noget andet."

Vi lærer en række personer at kende, men det er svært at tage deres gøren og laden alt for højtideligt. Vi bliver præsenteret for, at de siger sådan og sådan, mener sådan og sådan, gør sådan og sådan, men det beskrives ikke mellem linjerne, hvorfor de gør sådan, og hvad der optager dem, siden de gør sådan og sådan, og det er her, der opstår the missing link.
Der er ikke en connection mellem hovedpersonernes tilværelse og læsernes opfattelse. Ikke overbevisende nok i alt fald.
Hovedpersonerne i novellerne kommer til at fremstå som stereotype og uden krop. Uden de særkender og små sproglige finurligheder, der adskiller det ene menneske fra det andet.
Handling er der nok af, og spændingsfelter. Og når alt det ovenstående er skrevet, vil vi også sige, at der er store kvaliteter i bogen som tidsbilleder af den danske hverdag - omkring f.eks. kærlighed, dates og længsel. Hvad gør man, når man ønsker sig kærlighed og "bare" havner i en fremmed seng. Er man så billig eller bare ulykkelig.
Humoren er også udtalt hele vejen igennem bogen, og med den på plads, med glimt i øjet, er personbeskrivelsen ok og på plads. Det er som om, at man langsomt skal vænne sig til bogens stil. På en eller anden finurlig måde kommer scenariet på plads ved 2. gennemlæsning af novellerne. Og så har man egentlig brugt tiden ganske godt.