Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Tre meter fra Breivik af Loiuse Damløv og Cecilie Kallestrup


Loiuse Damløv og Cecilie Kallestrup
Tre meter fra Breivik
232 sider
Informations Forlag

Det kunne være blevet alletiders bog, denne øjenvidneberetning fra en af nyere tids mest omtalte retssager i Norden. Den mangler dog den gnist og nerve, som skulle berettige, at man giver forløbet opmærksomhed, og koncentrerer sig i stedet rigtig meget om diskret og ubemærket at tage parti for ofrene sammen med det meste af en verden, som holder af at finde syndebukke for galskaben i et samfund.

Et af de mest spændende og givende steder i bogen kommer på en af de sidste sider, hvor vi får at vide, at Norge har gjort sig en dyrebar erfaring, der ikke kun kan bruges indenfor landets grænser. At man ganske enkelt i samfundet må begynde at se indad for at finde ud af, hvordan noget sådant kan ske.
Klart nok.
Men hvorfor al den snak om, at retssalen gløder. at folk i hobetal valfarter til gerningsstederne, går i optog fra alle mulige nationaliteter, at dommeren græder, og at de ramte og overlevende har svært ved at spise rødt kød, der minder om blod. Ting der er forudsigelige og har været genstand for alverdens presses dækning, og som får læseren til at forstå, hvor sympatien ligger hos forfatterne.
Som iøvrigt har leveret en meget velskrevet og naturligt nok meget veldokumenteret bog om højreekstremisten Breivik og hans udkrystallisering af de idealer, han går ind for. Sat virkelig på spidsen.
Det meste ved vi i forvejen, og det, vi ikke ved, kan vi gætte os til.
Det skulle da lige være, at resreportagen rummer en bekræftelse i, at Breivik er et menneske, man sådan ikke lige kan nå at kigge ind bagved.
Forfatteren beskriver ham med gloserne "følelsesmæssigt afstumpethed", og at manden er gal. Det er så vidt vi ved ikke en klinisk kategorisering men en subjektiv vurdering, som de to forfattere burde have været hævet over at tage i anvendelse.
Fint nok at forfatterne erkender, hvad der sker i deres hoveder. At man som journalist også har følelser. Men det afkorter målebåndet for, hvordan læseren selv kan betragte rent og dømme tingene.