Udskriv

Vi kan sove i flyvemaskinen af Ulla Therkelsen

 

Ulla Therkelsen
Vi kan sove i flyvemaskinen
256 sider
Politikens Forlag

En af mediebilledets Grand Old Mammyer har begået en fin, letlæselig, berigende og flot biografi om tiden som journalist og udsendt mellem alverdens krige og kugler og royale begivenheder. Det fine ved Ulla Therkelsens bog er, at den er så vedkommende og ægte, at der ikke bliver sparet læseren for detaljer og detaljer fra en vild ungdom, sat i scene og serveret med en detaljerigdom så stor og bred, som den vi kender fra hendes reportager.
Det stærke ved bogen er, at vi kan lære, at skal vi forholde os til vor egen fortid og alle de ting, vi slæber med os af gode, mindeværdige og mindre gode oplevelser, så må de gerne flyde over erindringsfeltet som det, det nu er: Fragmenter fra en fjern fortid, tilsat en god portion visdom og set-i-bakspejlet-filosofi. Erindringer og drømme om fortiden behøver ikke at være malet kronologisk ned.

I hendes reportager har Ulla Therkelsen formået at komme med netop de overraskende vendinger i sin stil og tilgang til stoffet, som vi har brug for for at kunne kalde stilen for ægte, jovial og autentisk. Lige så fremragende fungerer bogen, som man kan ryge igennem på rekordtid, om man ønsker det, men som man også kan have liggende på natbordet, såfremt man ønsker sin daglige dosis Ulla Therkelsen - thank you and good night.

Hvem Ulla Therkelsen ellers er - en kvinde der bogstaveligt talt aldrig bakker. Som hun beskriver i bogen, da hun en dag i sin store bil sad fast mellem to mursten - hellere et par ridser i lagten med fuld fart fremad end retræte.

Sådan.

En flot bog med turbo på.