TJ Klune
Under den hviskende dør
384 sider
memoris

En af den slags bøger, man elsker for den humor og vid og så gene tilgiver, at den måske kan føles lang. Nøjagtig som familiefestens underholdende onkel, der elsker at høre sig selv tale, som taler langt og udførligt om vigtige emner, og næsten for længe, men som man alligevel ikke vil slippe, fordi han er virkelig morsom og har en lune og et bid som ingen anden.

Sådan er det med bogen her, der følger Wallace på vejen til at blive et nyt og bedre menneske. Havde det været for mange andre end netop Klune, så kunne det ikke bære en hel bog. Og man skal da også regne med, at man får sig nogle deja vuer undervejs, hvad angår vitser og hurtige bemærkninger.

Wallace Price opdager, lidt vel sent, at livet er forbi, for nu er han død. Og temaerne er evigt-aktuelle, hvordan forebereder man sig på døden, hvordan forliger man sig med den, hvad vil det sige at være i live, og hvordan får man det bedste ud af livet, og var det nok.

Wallace er en succesrig forretningsmand, der pludseligt falder om. Og det kan han altså ikke helt forstå, for hvordan kan det da ske for ham, og hvordan kan han bare sådan lige dø....

Alene her er der jo lagt op til en grinern.

Eller hvad med den her sætning:

Det tog ham et øjeblik at tælle baglæns gennem dagene. Han var død på en søndag. Han var blevet begravet om onsdagen.

Som læser er missionen og budskabet her fanget: Man skal passe på sig selv, ikke arbejde for hårdt og virkeligt nyde livet, mens vi har det.

Det ved vi jo godt. Men - kan vi tage det ind, før vi er blevet præsenteret for det på adskillige måder.

Bogen her er en af de adskillige og en af vore favoritter.

Og det flotte er dens lune, fantasy-niveauet og de rappe replikker. Og at det er knaldgodt beskrevet mellem linjerne, at vi har en udløbsdato, og at det er kærligheden og relationerne, der for alvor betyder noget.

Det har vi hørt SÅ mange gange før. Alligevel hører og læser vi det nu på en måde, hvor vi kommer til at grine af os selv, på trods af at emnet er ganske alvorligt.

At beskæftige sig med døden og de store spørgsmål kan være tungt, tungt, her bliver det gjort let-let.

Tak for det.

Naja Alberdi Platz
Cuadrilla
301 sider
Alhambra

Der er rigtig mange temaer i denne vidunderlige roman. Et af dem er det at føle sig splittet mellem to verdener. Det kan være geopolitisk, to lande, og det er det i dette tilfælde. Det andet tema er udlændinge, fremmede, og hvordan andre kulturer opfattes og bliver behandlet i Danmark. Det tredie er, hvordan familier kan gemme på hemmeligheder for hinanden, og hvordan det i sig selv kan udløse ting, der ender i banaliteter og misforståelser, alene på grund af en hemmelighed. Og når den så bliver afsløret, er det ofte for sent.

Det er en dyb og varm fortælling om Amaia på Vesterbro. Den følelsesmæssige afstand til søsteren, der bor i rækkehus med mand og to børn, er enorm.

Hvilket giver os et godt billede af, hvor hovedpersonen står følelsesmæssigt.

Amaia underviser flygtninge, og eftersom hendes identitet fra barndommen har været præget af fremmedgjorthed og rodløshed på grund af manglende sprogkundskaber, ja så forstår hun med det samme udlændinges udfordringer, hvis ikke de kan sproget.

Vi får en fin indsigt i udfordringerne med elever og undervisning, og Amaias dagligdag iøvrigt, og det flyver og farer rundt med dagligdags udfordringer såvel professionelt som i privatlivet.

Under det hele bevæges vi som læsere i samme retning som hovedpersonen, hele tiden på vej, også ind i sig selv, for hvad kan man andet, når identiteter sådan bliver lidt flået fra hinanden. Her er det bare sat på spidsen, men hånden på hjertet -, hvem af os har ikke på et tidspunkt følt os fremmedgjorte i forsamlinger, lande, familier, sociale relationer, venskaber osv. osv.

Sproget er fremragende, detaljerne fyldestgørende, og handlingen kalder på gode karakterer, netop fordi den tager udgangspunkt i fremmedgørelse og samtidig namedropper steder fra Valby Bakke, Frederiksberg Have til San Sebastian -, steder vi kender til, og som man åbenbart alligevel kan føle sig på væsentlig distance af eller i.

En flot fortælling. 

Keld Broksø
Malmösyndromet
404 sider
Ambush Books

Broksøs nye bog er for så vidt udmærket. Kører fint videre i samme stil og sprog som hans forrige. Dog er den samtidig eksempel på, at man på mindre forlag og selvudgiverforlag bør have flere professionelle ind over i redigerings- og korrekturprocessen. Det koster penge, ja, men resultatet bliver også derefter og måske salgstallene ligeledes. Skal vi tage det tekniske først, så ser vi på side 116, at bagage er stavet baggage, altså den engelske version. Det er forståeligt nok, kan man sige, for vi er jo i en international verden. Det holder bare ikke i en dansk bog, ligesom kommateringen på samme side heller ikke er på plads.
Sprogligt er der efter vores mening for mange floskler og forvirrende adjektiver og metaforer. Noget der tilsammen trækker energien i fortællingen ned.

Det sugende vakuum af sjælefred midt i verdens tumult.

Æh, hvabehar. Den skal vi vist lige have igen, før vi forstår den.

Hjertets motorstempel fulgte Stefans angst, og hans reptilhjerne .....

OK, så forfatteren mener, hans hovedperson har reptilhjerne.

Hvorfor ikke lade læseren dømme over det.

Sådan er der nogle ting igennem bogen, der dukker op midt i et ellers nydeligt sprog, men som forvirrer mere, end det gavner. Eftersom at udbuddet af thrillere og krimier er enormt, så er det sådan nogle ting, der gør, at man lægger bogen fra sig.

Koncept, idé, handling, baggrund og ikke mindst aktualitet er til gengæld spot on. Vi kommer vidt omkring krigen i Ukraine med en masse af de geografiske name drops, der giver bogen nærvær og mening. Google Street View, Harald Nyborg, en powerbank, Vestre Kirkegård, Øresundsbroen, Helsingør-Helsingborg-overfarten, Allah, The Guardian, Krakow - alle sådanne genkendeligheder er spredt fint ud over bogen, ikke for lidt ikke for meget.

DET virker

I en bog der med en del stramninger og endnu nogle gennemskrivninger kunne være blevet en superstærk thriller. Nu er den blevet et skridt på vejen mod en god thriller, hvor en dansk kriminalbetjent under en karantæne opdager hemmeligheder omkring handel med illegale våben. De har spor fra Ukraine, Provence, Malmø og København og politikeres rækker, der som udgangspunkt ikke kan stille meget op, når demokratiet bliver taget som gidsel.

Hvad det går ud på, skal man undervejs selv finde ud af. Det er godt udtænkt. Og helt sikkert kan forfatteren noget med sproget, der mange steder er både levende og spændende. Der er bare lidt for meget unødvendigt flimmer og ordlege, der standser læsningen nogle brøk-sekunder, og det er nok til, at man siger - en ommer, så er den der.

Vi har også anmeldt en anden af Broksøs bøger her 

Knud Vilby
Civilsamfundet
179 sider
Frydenlund

En stærk og vedkommende bog om, hvordan vores samfund har udviklet sig de seneste menneskealdre. Fokus er på socialpolitik og international udviklingspolitik.
Forfatteren mener, at civilsamfundet er presset og svækket. Selv om han mener, det er stærkt og gennem generationer har formet vores Danmark via organisering og frivilligt arbejde, og ved hjælp af udviklingen af det lokale demokrati.
Man skal som almindelig læser stå tidligt op for at holde begreberne i de beskrevne samfundsordener skilt ad. Omvendt er det hele forklaret på en glimrende måde, så har man den mindste interesse i landets udvikling og demokratiets nuancer, så er bogen oplagt til vidensdeling.

Et af Vilbys hovedbudskaber i bogen er, at det er civilsamfundet, der truer demokratiet. Han mener, at civilsamfundet ikke som tidligere er nationalstatens med- og modspiller. Der er mindre dialog mellem civilsamfundet og det politiske system og mindre lydhørhed fra systemets folk overfor civile borgere.
Han lader begrebet civilsamfund dække meget bredt over alt fra foreningsarbejde, fagforeninger, trossamfund, friskoler, aktivister og medieorganisationer og alt muligt andet, hvor der rører sig lidt.....

Knud Vilby er skarp i sine meldinger. Og med god grund. De senere år har masser af mennesker følt sig fuldstændig hægtet af beslutningsprocesser, og det er dette tema, Vilby ganske udmærket forsøger at forklare baggrunden for, konsekvensen af og udviklingen imod.

Fint lille værk.

Frederik Strand
En stump genstand
235 sider
Kriminalforlaget

En spændende bog der animerer til refleksioner over opklaringsarbejde, forbrydelser, forbrydelsens elementer og samfundets reaktion. Interesserede i kriminalhistorie vil finde, at det her er en lækkerbidsken.

Vi andre kan bestemt også læse med, idet store dele af bogen er en del af vor fælles kulturarv, om man kan sige det sådan, og oplister 25 af de meget omtalte drab herhjemme gennem mere end hundrede år.

Udover detaljerne ved drabet kommer forfatteren ind på forbrydernes baggrund, om årsagerne til tragedierne, f.eks. omkring det firedobbelte politidrab i 1965: Var våbenlovgivningen for slap, skal politiets skyderegulativ strammes op, er ungdommen blevet for anti-autoritær osv osv. 

Forfatteren gør sig meget spændende tanker i både forord og efterskrift og lader et ekko fra fortiden trænge ind over, da han går helt tilbage til drabet og forholdet mellem Kain og Abel.

Bogen sætter fortællinger om drab i et nyt lys, idet forfatteren ganske vist har lagt meget vægt på omstændigheder ved drabet, men i høj grad informerer læseren om datidens reaktioner på drabene, drabsmændenes personligheder, og herudover inddrager han enddog meget fine, historiske fortællinger og perspektiver i forsøget på at forklare nogle af årsagerne til, at mange forbrydelser og opklaringsarbejderne er gået, som de er.

Og det gør han godt.

T.M. Logan
Stol på mig
402 sider
Jentas

En mor, Kathryn, overlader sin baby, Mia, til en fremmed kvinde i toget, Ellen. Hun efterlader også Ellen en seddel, hvor der står, hun ikke må fortælle, hvad der er sket, og ikke stole på nogen.

Hvad sker der? Indeholder det efterladte barn nøglen til en forfærdelig forbrydelse?

En egentlig ret banal handling og et pænt almindeligt oplæg. Men, men, men. Forfatteren formår i overbevisende grad at få os revet med og rusket op i de følelser, der opstår, når vi skal forholde os til, at det kunne være os selv, der pludselig enten fik et barn ved en tilfældighed, lige pludselig skulle af med et barn eller stod over for muligheden af at være impliceret i et større drama.

Hvordan ville man selv reagere.

Bogen sætter udover en intens handling mange tanker igang hos læseren, bl.a. om hvor hurtigt, man kan blive uretfædigt mistænkt for en bortførelse. og sådan skal en thriller da også produceres.

Er man en garvet ynder af thrillegenren, skal man forberede sig på, at det er rimeligt tilgængeligt undervejs at regne ud, hvem der er skurken i dramaet. Men det betyder for os ingenting, bare siderne vender sig af sig selv, og det gør de.