Ganske, ganske glimrende, en mættende digtsamling der viser vejen med optimisme og livsmod, efterhånden sjældne gennemgående parametre i en digtsamlng. Det er langt mere end metaforisk lyrik, det er dybe betragtninger drevet af livsklogskab uden benspænd for læseren, alle digte leveres i et frit flow. Så der er noget til ånden, intellektet, og for mere end een stund noget at tænke over.

Mere rørende og smukt kan det næppe blive end:

Hold mig fast når alting skrider
tal til mig i gode tider
lad mig aldrig, aldrig glemme
at hos dig dér har jer hjemme

jeg har set dig helt tilbage
fra de allerførste dage
vær hos mig når vintren kommer
som du var det i min sommer

Forfatteren kalder ligefrem denne lyriske fremtoning for en salme. Ikke nødvendigvis dækkende for den øvrige digtsamling, men ordene og syntaksen viser i høj grad Mylius´ talent, der også udmønter sig eksempelvis i

Hen over morgenhimlen
tegner hastige flokke
af sorte fugle
en skrift
fra andre tider

 

eller

 

Hvor er det godt. Og hvor er det rart, at digtningen afstedkommer et øjeblikkeligt ekko i læseren og detonerer uden, at man behøver at forholde sig til det en række gange, før det (måske) giver os noget.

 

 

Det kræver voldsom energi og større afsavn at skabe sig ro til at skrive. Det kan være nok så svært, når man er både mor til to, kvinde, hustru og ikke helt synes at kæmpe med at leve op til sin mands skriveberømmelse.

Han var i London, og jeg kunne fylde fryseren, Han ville ikke bemærke noget, at jeg havde gjort alting klar i forvejen. Han ville ikke have noget på mig og kunne spore min angst.  

Mine negle var røde af kirsebær.

Det var så ensomt at være hjemme uden ham. 

Snart var det romanforfatteren Sylvia Plath, folk skulle konversere. 

 

 

Sproget flyder, og vi kan helt tydeligt læse, hvordan Sylvia Plath måtte have haft det.

Romanen giver et bud på, hvordan kvinder og mænd med deres forskellige talenter absolut ikke tresserne var ligestillet, idet Sylvia Plath konstant står i skyggen af sin forfattermand, Ted Hughes, der i hendes samtid blev betragtet som litterært overlegen.

Og som ovenikøbet overdænger hende med forfærdelige skældsord som satanist, offer, psykisk syg, satans facist.

Hvor er det dog grusomt at være vidne til et sådant forhold.

På mange måder forsøger Sylvia at leve op til alle sine forskellige roller. Det viser sig at være temmelig umuligt, hvorfor hendes ægteskab og siden liv da også ender overordentlig tragisk.

Igen og igen bliver vi vidne til, hvordan Sylvias forfatterambitioner ser ud til at kollidere med sin mands -, og han vinder hver gang.

En bog der ser ud til at ville lære os noget om uligevægten kønnene imellem, og forfatteren gør et rigtig godt forsøg på med følelser og tale at få os til at forstå, at livet kan ende drastisk, hvis man behandler sig selv eller andre unfair og uretfærdigt.

En glimrende, glimrende fortælling. En bog fra den øverste hylde.

 

 

Der er god gammel lærdom, zen-lære, Carl Jung, filosofi, videnskab, tro og meget andet godt fra havet. Det kan være fint nok ind imellem, så kan man jo nappe, hvad man synes, man har brug for. Og så bliver man i hvert fald ikke begrænset af en bestemt retning eller bås.
Budskabet er at få skåret alt det overflødige af tidsmæssigt og fokusere på, hvad der vitterligt betyder noget for dig.
Når man stopper med at forsøge at få udført en urimelig mængde arbejde i jagten på præstationer, kan du begynde at nyde de succeser, du har brug for og nu vil kunne intensivere.
Det, du opnår, skal have en blivende og iboende værdi for dig, og det skal du være glad for, og hvis ikke du bliver det, så bliver du aldrig glad.
Vi skal altså arbejde med håb og glæde, og acceptere vores egen endelighed og komme overens med, at der er ting, der er vigtigere i livet en andet.
Bogen er en opløftende, fængslende og meget realistiske fremstilling af, hvorledes vi mest glædesfyldt oplever vores ufatteligt korte tid her på planten.
Vi skal frigøre os fra tidens tyranni og arbejde med det, der bringer os varig glæde.
Vi kommer meget fint ind i bogen, og det lykkes forfatteren at fange os med det samme, idet han anskueliggør med en slags tidslinje, HVOR kort tid, vi har på jorden hver især. Og hvem vil ikke gerne have mest ud af den tid. Derfor fortsætter vi læsningen, og bagefter er vi da også blevet lidt klogere på, hvordan vi kan få det bedste ud af alting.
Om vi så retter os efter det, det er en anden sag.

 

Louis Pio var i datidens øjne både visionær, vanskelig og provokerende. Derfor gik det ham på mange måder temmelig ilde i løbet af sit korte liv.

Pio blev sammen med et par andre forløbere for socialismen i Danmark og søgte i bred udstrækning at få befolkningen bag sig ved hjælp af folkemøder.
Møderne blev dog brutalt imødegået af politiet og justitsministeren.

Hans forsøg på at udbrede socialismen herhjemme blev på mange måde forsøgt forhindret, og det endte med, at han modtog et pænt beløb fra sandsynligvis  erhvervslivet for ganske enkelt at forsvinde fra Danmark. Inden da havde han nået at sidde i fængsel i Danmark i nogle år og pådraget sig et ganske skrantende helbred. Han udvandrede til USA, hvor han fortsætte sine politiske aktiviteter.

Først nåede han dog at sætte et legendarisk stempel på Danmark. Han opfandt nemlig den røde postkasse, der kan tømmes forneden.

 

Det giver også bogen realisme og autentitet, at vi har location droppings med som 41 Maitland Park Road i London med, ligesom Flanders Hotel og Holly Tree Inn.

Thumbs up for både stil, research og sprog.

Moderne romantik i en glamourøs natklubverden. Kate elsker mænd, vintagemode og arbejde. Hun har bygget en hip natklub op fra bunden og kan tilsyneladende klare alt lige fra berømtheder til kriminelle. Dog er tingene bag facaden ikke helt, som det ser ud. Hun er nemlig i lommen på en grusom afpreeser, og desperat går hun til sin bank for at låne penge. Bankens leder er Kates modsætning, altså en karismatisk natklubejer og en tilknappet bankmand. 
Hvad siger man så?
Plottet er, at de to finder sammen i en lidenskabelig affære, der er på vej til at sprænge enorme grænser. Og er det ren manipulation, hvor de to kan bruge og udnytte hinanden. Eller er der noget ægte i det?

Bogen er god som feelgood og samtidig samtidsromance. Vi tager den med her, idet den viser, hvor forskellig, man som mennesker kan være, modsætninger mødes, og hvad er det så for en lim, der binder folk sammen.
Det er værd at tænke over, uanset litterær kvalitet. 

Forfatteren her er yderst velskrivende og serverer sin handling og sine holdninger såvel bevidst som umærkeligt bogen igennem.
Karakteropbygningen er god, og de forskellige personer er beskrevet dobbeltbundede. Det er smart og med til at give læseren den gave, at mennesker er meget nuancerede og ikke altid, hvad de giver sig ud for og er ofte med til at skabe et miljø og en atmosfære, som er spændende at bevæge sig i.
Bogen her er også spændende at bevæge sig i.

Den berører vigtige samfundsfænomener som, hvor magtesløs, man som kvinde kan føle sig, når man bliver udnyttet, og beskriver også flot, hvorledes vores digitale tidsalder har gjort sit til, at vi mennesker stoler mindre og mindre på hinanden.

Nogle af bipersonerne har tidligere optrådt i forfatterens bøger, f.eks. i En enkelt hemmelighed og Med hjertet på spil. Så på den måde minder det lidt om vores hjemmebane. Bare sådan lidt. Genkendeligheden er altid godt, specielt i en spændingsroman, idet den er med til at fastholde os, når handlingen tordner derudaf.

Personerne er mestendels levende, i særdeleshed bankmanden Jacob, der er sårbar og det, man vist kalder en blød mand, og det er pænt nyt og forfriskende i en genre som denne.
At forfatteren så også får kemien mellem de to hovedpersoner til at fungere optimalt, det er naturligvis et plus.

 

Det er altid, altid, altid en stor fornøjelse at læse bøger fra dette stortalent. En stjerne på den danske litteraturhimmel, en gennemtrængende stjerne. Nu ligger hendes samlede fortællinger, 31 ialt, så tilgængelig i et overskueligt format, så vi ikke behøver optage en meter boghylde, selv om det kunne være nok så velfortjent.

Barokke fremstillinger, surrealistiske forestillinger, stunder fortalt i fabel-tilstand, alt er bare så nærværende og lækker læsning, om så vi har mødt fortællingerne før i andre sammenhænge.

Som anmelder får man sig en lun griner, idet forfatteren jo er ganske kendt for at lufte sin lidet begejstrede holdning til litteraturforskere og anmeldere. Og som iøvrigt hurtigt på finurlig vis litterært kommer på kant med mangen en forfatterspire, der vil revolutionere verden. Forfatterskab handler om noget helt andet.

Clark sætter sig selv i og på spil gennem sine fortællinger, hvor vi kommer både til Chennai og Tranquebar i Indien, Via Appia i Rom, kort også til Ballen Havn, Skagen og Store Regnegade.

Destinationerne er underordnede, Clark tager os med på en verdensomspændende tur i vort indre, hvor hæmninger bliver blotlagt, hvor en slagter bliver til Djævlens Egen Madmester, og hvor en lille ånd i flasken er årsag til succes, og hvor en Cambridge-uddannet hotelejer forstår at bringe økonomi til det forpinte og overbefolkede Chennai.

Der har alle dage været noget diabolsk og fandenivoldsk over Mathilde Walter Clarks forfatterskab. Hun rusker godt og grundigt op i vort indre og lærer os, at litteratur som det at leve i verden kan vendes og vrides, uden at man behøver behage eller passe ind i en kasse. Man behøver bare at være og fortælle det, man har på hjerte. 

Og det skal vi da love for, at forfatteren også er og gør i sine gennemtrængende og ærlige fortællinger.

Det første, man lægger mærke til, når man bladrer bogen igennem, det er de mange, genkendelige location droppings. Som Gammel Kongevej, Sjælør Station, Hotel Copenhagen Crown, Vissenbjerg, Avis, Nørre Voldgade, Bilka ved Aarhus, Krystalgade, Storkespringvandet, Journalisternes Hus, Dommerby, Gothersgade osv. osv.

OK men lidt for meget lænen sig op af krimier, der vil have folk med på rundtut til serværdigheder i stedet for rundtur i et godt udtænkt plot.

Når man så bider sig mere fast i læsningen, så kommer vi ind i en handling, der godt nok i en vis udstrækning er ok udtænkt, men som fortaber sig i lidt overfladiske sætninger og generelt uopfindsomt sprog. Forsøgene på humor fænger heller ikke og ej heller forfatterens forsøg på at være charmerende letbenet:

Det var et skud i tågen, men det bedste skud, Michael kunne komme på, hvis han skulle have en chance for at konfrontere .....

De cocktails, de reklamerede med på menukortet var mest ALT for damerne-sukkervand med tuttenuttet-smarte navne.

Og så skal man have lidt god fantasi på billedsiden for nogle gange at kunne følge med:

 

Michael var tæt på at tabe bilnøglen, da han stødte hoften hårdt mod bilens bagende. Han flåede fordøren op, kastede sig ind bag rattet og hamrede døren i efter sig....

Hvordan ser sådan et scenarie mon ud? Vi skulle gennem afsnittet et par gange for at kunne give et kvalificeret gæt på, hvordan sådan et optrin ser ud.

Handlingen til trods, vil det være en bog, der forsvinder i den enorme mænge af krimilitteratur, sommeren 2022 byder på. 

Michal og Kresten var som unge journaliststjerner og vandt Cavlingprisen for at afdække en erhvervsskandale i en stor dansk koncern. DET har kostet for dem begge. De tog kom på kan og har ikke set hinanden i tyve år. Nu tager en af dem så initiativ til forsoning. Det skulle han måske ikke have gjort, idet han på den måde bliver viklet ind i et drama og et storpolitisk spil.

Jo, fantasien er okie, men sproget og finesserne er ikke nok til at bære igennem.

En vanvittigt spændende bog der vil, såfremt man er åben over for det og tager den til sig, vil kunne revolutionere områder i ens liv.
Den gør på en lang række punkter op med vanens magt, bl.a. den at mene, man først skal være parat til at gøre noget, før man gør det.

Altså sådan lidt holdningen, det går nok det hele, og det kan det i bogen også sagtens gøre, hvis man tænker skrækscenarierne til bunds. For så rummer man dem allerede og ejer dem, og så kan det snart ikke gå værre...

Bogens forfatter mener, at bruger man ikke de muligheder og talenter, man har, så stjæler man fra verden og sine medmennesker, der i høj grad har brug for netop de ressourcer, DU har. 

Alle mennesker har noget at byde på, og det er vigtigt at opdage, hvordan det kan bruges ved at droppe blokeringerne og undskyldningerne for at komme igang med drømmene. Ikke nødvendigvis noget kæmpestort. Men også små bitte skridt, man længe har ønsket at tage.

Ved at få øje på sine udsættelset f.eks. forklædt som research og planlægning. Ved at sætte noget på spil. Ved at udfordre sin komfortzone, ved at gå ind i vækstzonen. Ved at udvikle sine færdigheder og ved at bruge erfaringer og indsigt til at opnå ting, man ikke  hverken har gjort eller opnået før.

Ens nederlag undervejs må man ikke dømme for hurtigt, man skal rumme og udnytte sin frygt, som bestemt ikke er ens fjende, hvordan man lytter sin til mavefornemmelse. Og udvikler sin intuition og lyset i sit indre ved i enhver valgsituation, der er svær, at sætte sig ned, lukke øjnene, tage nogle dybe indåndinger og lade tankerne falde til ro. Hvis jeg siger ja til det her, føler jeg mig så åben eller lukket? Altså: Føler man i kroppen glæde, spænding eller begejstring. Hvilken sandhed fortæller din krop? Hvis du føler noget, der bare minder om åbenhed, glæde eller spænding, så er det din intuition, der siger ja, og så er det bare med at komme igang.

Forfatteren er helt opmærksom på alle undskyldningerne, økonomien, ydmygelserne fra omgivelserne.

Vil jeg virkelig det her?
Føler jeg åbenhed eller lukkethed?
Føler jeg mig lettet eller bebyrdet, hvis jeg siger ja?Føler jeg glæde eller uvilje ved det?
Hvis jeg havde 20 millioner på kontoen, ville jeg så stadig gøre det?
Når jeg er sammen med denne person, føler jeg mig så mere selvsikker og kompetent, eller sammenligner jeg mig og føler mig mindre værd?
Når jeg har været sammen med denne person, har jeg så mere eller mindre energi?

Rigtig gode spørgsmål, og gør man sig selv den tjeneste at stille dem et eller andet antal gange, når man står i et valg, vil man helt sikkert profitere i det lange løb af at have taget nogle skridt ud i en verden, der førhen syntes umulig at vælge i, fordi usikkerheden, tvivlen og alle undskyldningerne stod i kø.

Og så er der den med mails og telefon. Den opfordrer os til helt konkret nu og da at stille mobiler og alt muligt på pause, ganske enkelt for at udvikle nogle sider af sig selv, der kan komme væk fra alt det dagligdags og nogle gange vel opslidende.

Og bogen begrænser sig ikke til at fortælle, hvad du skal gøre. Den anskueliggør på en meget fin på, hvad der står i vejen for, at du kan nå derhen.

En fremragende bog.

Det er stærk kost og direkte under huden, når børn og unge fortæller om deres triste barndom. 

Jeg bekræftes i pædagogernes påstand om, at det, jeg har at bidrage med, i bedste fald er neutralt, men typisk til gene og ikke sjældent til skade. Jeg er et ondt menneske. Et menneske af den onde slags med en ubevidst magt til at stjæle mennesker deres liv, når de allermest liver det.

Sikken selvindsigt og sikken voldsomhed de ord bliver spyttet ud med. 

Og det er, hvad samfundet står med, når børns barndom bliver præget af svigt, fejlanbringelser, dårligt rustet personale og forældres misrøgt.

Vi står med ikke bare en enorm økonomisk regning for at samle op men også spildte ressourcer hos en ung, der måske kom til verden i et ok miljø, men som så bliver voldtaget af en slægtning, og hvem tror man så på: Den unge eller slægtningen, og hvad kan det medføre, hvis vedkommende bliver fjernet fra hjemmet og kommer et helt forkert og ja, uhyggeligt sted hen.

Og hvor hævnen alligevel er sød, da forstanderen i en anden sag tager affære og placerer en knytnæve i hovedet på voldtægtsmanden.

En bog fyldt med historier af næsten ubegribelig udsagn fra de unge, der er plaget af skyld, angst, nakkedukning, alle slags følelser af den slags der ikke burde tilkomme et ungt menneske.

Ikke desto mindre får vi det hele præsenteret i en bog, vi alle burde læse for at kunne afkode, hvilke miljøer der kan have omgivet de unge fra helt små, og hvordan det forfølger dem resten af livet.

Visse steder næsten overnaturlig, ubegribelig og uhyggelig læsning.