Vagn Michelsen
Tag min hånd
160 sider
Skriveforlaget

Christianshavns Torv, Christmas Møllers Plads, Charlottenlund, Frihedsmuseet, Bryggeriet Carlsberg, Dragør, Urban-planen, Kløvermaken, Refshaløen, Kastrup Lufthavn, Kastrup Fort, Valash-sodavand, Sundbyvesterparken, Kløvermaken, Nørregade, Bispegården, en Puch-knallert, asfaltbal i Enghaveparken, Valby Maskinfabrik, Folkets Hus, Hit House, Toftegårds Bio jamen det hele er en stor vandring ad minders avenue i København.
Lyden af barndom, vejen over jitterbug, ungdomskæresteri, parforholdskriser, jalousi osv. osv.
Samlet op gennem et langt liv, og hvor har vi godt af at læse sådan noget her fra en forfatter, der evner at give os 82årige Marie, og at vi igennem hendes minder og fortællinger i kortromanen her rusker op i vor egne evne og lurende trang til at genopfriske de minder og de steder, der gjorde, at vi er blevet til dem, vi er idag.
Alle skal læse denne bog.

Flemming Østergaard
Det skal fandme være en god dag
256 sider
Politikens Forlag

Man kan ikke blive andet end rørt over at læse bogen. Det er velkendt, at Flemming Østergaard er blevet talerør for folk med demens og deres pårørende. Hans bog deler flittigt ud af den omsorg, man som partner har for det menneske, man har kendt i flere generationer, og den sorg og tomhed og ensomhed og kamp med systemet, som også er en del af prisen for langsomt men sikkert at miste..
Kærlighed har mange ansigter. Bogen er et vidnesbyrd på, hvad kærlighed er, og man ihukommer sig det gamle bibelske ord "kærlighed udholder alt".
Flemmings Inge kommer på plejehjem efter, at vi som læsere har været igennem hele registret med det opslidende arbejde med at passe hende og ordne det praktiske, som Flemming er ved at segne under.
Nogle gange må jeg dog tælle til 10 for ikke at miste besindelsen. At blive vækket så tit er benhårdt. Når man selv mærker, hvordan det nedbryde én både fysisk og psykisk, er det let at forstå at systematisk søvnberøvelse er en velkendt og effektiv torturmetode.
Det er en af yderlighederne i bogen.
En anden er, da Inge på plejehjemmet udbryder:
Nu skylder jeg vist en omgang bajere.
Det er alvorligt stof det her. Men Flemming Østergaard formår i bogen at levere netop de små drys af glimt og lykke, der til en vis grad også følger med demens, og som i en eller anden udstrækning kan holde toget på skinnerne for de pårørende.

Helle Vincentz &
Ole Tornbjerg
Drømmerne
464 sider
Politikens Forlag


Det er altid spændende at læse om, hvad der gik forud. Så naturligvis er det spændende at læse en roman om, hvordan et af landets store mediehuse blev til. Og hvad der gik forud.
Nogen dokumentar er det ikke, hvilket både forlag og forfattere italersætter ved at kalde bogen inspiration.
Så hvor Carl og Laura Aller i den virkelige verden er grundlæggerne af Alle-imperiet, så giver forfatterne med inspiration i netop dem liv til Anton og Emma.
Handlingen er hentet ud af 1860ernes København som kulisse.
Bogen er stor og lækker og kendetegnes ved et sprog og med begreber, som man snildt har anvendt dengang, hvilket giver bogen nerve og autencitet.

Han lettede kort på den høje hat.
Efter så efter den kappeklædte kusk.
Af alle minde drømme er den største at gifte mig med dig.
Han er logerende oppe på kvisten i baghuset.
Med Højagtelse...
Moren beklagede sig jævnligt over daterens slette vane.

Osv osv.

Det er sundt for os, at vi som læsere lejlighedsvis finder bøger som denne, der river os ind i en tidslomme, hvor ting rent faktisk foregik, som vi læser dem, blot med andre aktører og tildigtede personer.
Anton Branner er litograf, som forresten også Carl Aller var. 
Emma, der i virkelighedens verden var Laura Aller, var meget  belæst, sprogkyndig OG blev et naturligt valg som chefredaktør for Familie Journalen. Det første flagskib forstås i danske magasinudgivelser.
Kærligheden mellem de to fylder meget i bogen MEN er bestemt ikke det, der driver historien frem. Det er det teamwork og det sammenhold og de visioner, der førte til grundlæggelsen af det store Aller-mediehus. Og som fortæller historien om en mand, der støttet af sin kvinde, mod alle odds rejser sig igen efter et fejlslagent erhvervseventyr og lægger grundstenen til rigtig meget af en læse-underholdning, vi har idag.
En meget indbydende bog.

Anne-Pia Jørgensen
Dagens bog
249 sider
Trykværket

Et lækkert sprog, en varm oplevelse hvor der ikke er tid og plads til eftertanke og heldigvis for det. Den tvinger læseren ind i nuet, væk er analyser, dagligdag og tankemylder. Her er kun dig selv og oplevelsen. Det er meget sjældent, vi læser en bog, der har en kvalitet ved bare at være.
Den lader læseren være, den giver os ikke tid til at overveje et sekund. Der sker så meget i sig selv på disse sider, at man bliver forbløffet. Man spæner gennem bogen, fordi man ønsker mere af det dejlige ved bare at kunne blive opslugt af et menneske, Lotte, der bare går rundt og suger livet og episoderne og oplevelserne til sig efter, at livet ikke har udviklet sig som forudset.
Lotte er enke og barnløs og leder efter meningen med tilværelsen. 
Der er rigeligt med hovedpersonens refleksioner, men dem betragter man som læser blot og går videre. De når aldrig at blive anmassende eller anvisende for læseren, og det er altså noget af et kunstgreb at forfatte en hel bog, man ikke behøver pause med undervejs. Det hele er en oplevelse i sig selv. Det er vidunderligt, det er let. Og selv om Lotte befinder sig fra tid til anden i mærkværdige situationer, så er vi med hende og følger hende og følger på en vis måde også os selv på vej i det indre.

Godt gået, godt skrevet.

Rune Skyum-Nielsen
Amdi forsvinder
480 sider
Politikens Forlag

En ganske fremragende, velresearchet og indbydende bog, iøvrigt med masser af billeder og tilmed kort, som beretter om Amdis huseren verden over, fra Madum, Grindsted, Varde, til Pulgas, Belize, Ensenada, Cayman Islands, Miami og mange flere steder.
Vi får historien om Amdis rejse fra en tilsyneladende idealistisk ungdomsoprører og til det sidste tilflugtssted i Mexico.
Et sted der er en inkanation af bander, karteller og snigmord, og efter læsning af bogen tegner der sig nogle håndfaste teorier om, hvorfor Amdi er havnet netop på dette sted.
Man behøver ikke at have læst forgængene for at følge med. Hvis man har, giver det dog et helhedsbillede af et menneske, der på sættervis er folkeforfører og de seneste mange år har vist den side af sig selv, som han sammen med en lang række sympatisører gjorde oprør imod for et halvt århundrede siden.
Vi har at gøre med en bog, hvis nærmeste kategori er true crime, idet forfatteren kommer ind på stort set alle de ingredienser, der skal til for at søsætte en spændende roman, der foregår over sø og land kloden igennem.
Skulle man ikke vide, at Amdi er et virkeligt menneske, så kunne man foranlediges til at tro, at bogen er en krimi langt ud over rampen.
Eksotiske ingredienser som mægtige hoteller, lystbåde, Cuba, Caribien, Fisher Island, falske pas, "legaliserede" smugleroperationer, Nicaragua, Escobar, penge globalt fordelt.
Man bliver side for side bogstaveligt talt suget ind i en verden af ufattelig rigsom og uopnåelige gåder.
Og man får et ekstra kick af at vide, at tingene foregår lige for øjnene af os. 
Foregår den slags i det skjulte på andre måder. Når det kan lade sig gøre, så fristes man til at tro, at ja, det her det er bare et slags tilfældigt kig ind i en verden, hvor vi intet har at gøre, og at sagen med Amdi er bare en ud af mange og ekstra eksponeret.