Det er ikke altid sådan - og for nogle lidt skræmmende og for andre direkte angstprovokerende at komme på kant med masserne.
Én ting er hvis man er forberedt på det, og man gør det tilsigtet, noget andet er hvis det kommer bag på en.
Hvor man ikke er rustet til, hvad der venter.
Det handler den her roman om -, at man bliver et slags offer og udstødt fra masserne, der bliver direkte bange for nye måder at tænke på og for mange foranderligheder.

 

Wiliam er gymnasielærer i fysik med 25-års jubilæret lige om hjørnet. Han lever et stille liv med sin kone, indtil han en aften downloader en video fra Hubble-teleskopet, der tilsyneladende viser, at jorden er flad.

Han viser videoen for sin klasse, og det er startskuddet til et inferno, der viser, hvor travlt folk har med at passe på sig selv og vende ryggen til nytæning, hvis det er for provokerende.

Bogen krydsklipper mellem Kopernikus i 1500-tallet og så til dagens København, hvor Wiliam kommer i noget af et dilemma - og så alligevel ikke -, da han bliver ikke bare bedt om ikke at vise videoen mere, men også at skrive under på en afsværgelse af sin tro.

Et spændende emne, og bogen er hammergodt skrevet.

 

Selv om her er tale om et alvorligt emne, er bogen krydret med tragikomiske udsagn fra en ældre medborger efter afslag på en kørestol.

 

I stedet valgte han at drikke sig meget fuld.
........

At drikke sig plørefuld bliver både et symbolsk oprør imod det, han oplever som et slag imod sin bevægelsesfrihed , og en måde at drukne tabet af agens på.

 

Sådanne analyser er bogen fyldt med og giver læseren en god forståelse af, hvad det er, der får folk udi druk og muligvis misbrug.

Drikkefællesskaberne er imidlertid noget andet og mere end blot et sted at mødes med ligesindede. For nogle er de også selve forudsætningen for at få hjælp i det etablerede system.

 

Ganske tankevækkende.

I Danmark er alkohol let tilgængeligt via en liberal alkoholpolitik. Ofte borbinder vi alkohol med nydelse og hygge. Men alkohol har bestemt også sundhedsmæssige og sociale konsekvenster, og her kommer bogen her på banen med ny viden om alkoholforbruget og dets betydning og konsekvenster for individet og samfundet. Bogen sætter sålkedes meget fokus på de fælles værdier, der understøtter brugen af alkohol.

 

Vigtig viden i håndteringen af de udfordringer der knytter sig til rusmidlet. 

 

Alene forsiden lægger op til spændende læsning og livfuldhed og munter afsked med det, der er uundgåeligt for os alle, nemlig døden.
Forfatteren fokuserer på, at døden af mange opfattes som en afslutning, et stort uendeligt mørke. Og hun forsøger på en bred palet af muligheder at få læseren til at anerkende døden og tale om døden, der i manges øjne stadig er et tabu.
Ofte nøjes vi med et "kondolerer", idet vi ofte er berøringsangste overfor døden som alternativ til, at vi kan glæde os over de levede liv og ikke drukne vores egen livsglæde i sorg og smerte over det, der var.
Bogen er fyldt med nytænkning til, hvordan man kan forholde sig til en døende, der måske bliver "hængende" ved livet, fordi vedkommende lige vil konferere lidt med sin familie på den anden side.
En viden der er god at have hvis man skulle komme i den situation.
Jeg har travlt, jeg må afsted, kunne en døende måske finde på at sige, hvilket man må være forberedt på, så man kan deale med det.
Kærlighed, berøring, musik og bøn er noget af det, der hjælper en døende, hedder det i bogen, der kan fungere som et åndeligt stykke redskab, som kan gøre den sidste tid for f.eks. en terminalt syg god eller bedre. F.eks. en ordløs bøn der ikke behøver at være særlig lang.
Pårørende kan også komme til at stå i vejen for en god dødsproces på grund af egoisme, angst eller ufuldstændighed. Her taler forfatteren direkte til pårørende og beder dem lægge sorg og afmagt fra sig og bare være nærværende.
En skøn bog om det at dø og det at forholde sig til døden kærligt, omsorgsfuldt og smukt.

 

En bog der er knusende godt skrevet, og som får læseren med på mange rejser - bl.a. igennem kvalerne i et parforhold, hvor den ene kommer med skjulte og subtile beskyldninger mod den anden.
Du er en pleaser.
Ja ja.
Jamen det er du sgu. Du går aldrig nogen steder, uden at du har været rundt til alle for at sikre dig, at de er ok.
Nej det kan du have ret i.
Har du nogensinde overvejet....

Osv osv.

Et eksempel på, hvordan sproget bare flyder, hvordan dialogerne er nærværende, og hvordan spændingen bygges op mellem folk. 

Den fortæller også, hvordan en tilsyneladende velfungerende og vellidt mand mand fra et pænt kvarter gemmer sig et misbrugsuhyre, der har fulgt ham siden teenageårene. Og her er vi ved nogle af de sår og hemmeligheder, der får folk til at overleve i livet, som de gør. F.eks. at blive pleaser eller have andre adfærdsmønstre, der kan irritere folk til vanvid og få dem til at hamre løs på ens psykologiske forsvar.

 

Når vi så tillægger bog en lang række geografiske location drops som Strandboulevarden, Århusgade, Kokkedal, Forfatterskolen, Hald Hovedgård, Roskilde Festival, Thorvaldsens Museum, Bodenhoffs Plads, Christianshavns Torv og mange andre steder, så gør det godt, fordi bogen bliver meget nærværende. Samtidig med at den på finurlig vis blander sig i debatten om, hvorvidt hash skal være fri eller ej.

Vi skændtes og boede i hver vores ende af lejligheden og blev forsonet hver dag.

Wosw. Scener fra et parforhold. Ja, mon ikke. 

 

 

 

Gennem mange tilbageblik på forfatterens eget liv og de dumheder OG glæder og det fællesskab og den kærlighed og tryghed han har søgt gennem hashens tåger får læseren noget at tænke over. Ikke mindst omkring hvad der kan virke dulmende og uskyldigt i de unge år eller på et andet tidspunkt i livet, det kan komme med regninger af forskellig art på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter.

 

En dejlig bog. 

 

Hanne Sindbæk har skrevet en formidabel god bog om to af Danmarks lysende stjerner på den videnskabelige himmel.
På den måde tegner hun et billede af den historie, hvorpå mange landvindinger og videnskabeligt materiale kommer af den dag idag.
Marie Krogh blev Danmarks kun fjerde, kvindelige cand. med. i 1914, året før kvinder fik stemmeret.
August Krogh fik nobelprisen i 1920. Sammen gik de op imod den etablerede videnskab og løste lungernes gåde, skaffede insulinopskriften til Danmark og lagde grunden til Novo Nordisk.
Du kan læse meget mere om August Krogh og Novo Nordisk i en af vore øvrige anmeldelser her.

 

Der er masser af flirt og romantik i luften, hvilket Hanne Sindbæk bogstaveligt forfører os ind i bogen med, og det er godt tænkt. For det handler jo dybest set om to videnskabsfolk, men de bliver altså så stormende forelskede i hinanden, at det ender med giftemål.
Og hvad vægter så højest i forholdet her: Følelserne eller fornuften, kærligheden eller videnskabet....
Det er en superindgang, forfatteren har valgt til sin bog, idet det er to stærke personligheder, der mødes og finder ud af, at de vil det samme - på både den ene og den anden måde.

 

Samtidig supplerer deres evne og formåen hinanden godt, idet August godt kan være opfarende og kolerisk, mens Marie virker noget mere afbalanceret.

Vi følger parrets misundelsesværdige teamwork og kommer nærmest over Atlanten med dem seks gange i trediverne, og selv om de får mange venner derovre, så lukker krigen altså for flere rejser over Atlanten, og savnet bliver stort.

Men sådan er det så, og videnskaben står ikke stille, og det gør Marie og August heller ikke.

En meget spændende bog om rigtig meget af det, der gik forud for de store lægevidenskabelige landvindinger, vi høster frugten af idag.

Suppleret med dejlige billeder og gode noter.

 

 Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel
Putins krig
241 sider
Gyldendal

 

 

Det er noget af en historie, der for tid og evighed vil klæbe til den måske mest populære førstedame nogensinde. Mønsterbryder, opvokset i mindre kår, en god og kærlig mor, præsidentfrue, motionsguru og understøttende et selvstændigt liv for sine to børn, mens familien boede i Det Hvide Hus.
Hendes første bog nåede astronomiske salgstal, fulgt op af en turné, hvor intervieweren på scenen havde forberedt en lang række spørgsmål.
DET var godt at læse om, hvad der rørte sig i førstedamen, når hun stod i mange, mange forskellige situationer i løbet af sit virke.
Når der ikke er så meget mere at fortælle, så har Michelle nu klogeligt valgt at gøre sig selv til en slags livs-coach i bogen her. Og det fungerer.

Hvordan vi vokser op og finder ud af tingene? Ved at prøve sig frem.
Ingen an få dig til at have det dårligt, hvis du har det godt med dig selv.
Vær nysgerrig på hvordan verden fungerer.
Vores telefoner afskærer os fra små, potentielle mirakler.
Vi er faret vild i et virvar af muligheder og indhold.
Evnen til at tilpasse sig og det at være godt forberedt hænger sammen.

 

Sådanne guldkorn er bogen fyldt med. Meget af det er hørt før. På en eller anden måde vægter de lidt mere, når de er udtalt af en af verdens mest populære kvinder.

Bogen består af ti kapitler med gode afsnitspauser, så man kan reflektere over de enkelte råd OG en del af det personlige materiale og de personlige erfaringer, bogen også består af.  

 

Vi vil påstå, at følger man nogle af bogens råd, så kan man øge sit selvværd. Man skal ikke stræbe efter at kunne komme til at ligne forfatteren. -Det er ej heller meningen med den personlige udvikling, hun så fint forsøger at putte ind i læseren. Men bogen er god til at give anerkendelse og selvaccept, noget kunne ligne det, man har hørt før. Men igen - når USAs tidligere førstedame fortæller om, hvad der selv hjalp hende, så vægter det:

Jeg er høj, og det er godt.
Jeg er en kvinde, og det er godt.
Jeg er sort, og det er godt.
Jeg er mig selv, og det er rigtig godt.

Vi har behov for at tilføje. Michelle, du har udgivet en bog. Og det er mega-godt.

 

 

 

Vi lever i et tiår, hvor overvågningssamfundet i USA har slået nye rekorder.  
Informationsstrømmen og bøgerne bliver censureret i en grad, så man ikke har kendt mage.
Censuren hersker, og der bliver slået hårdt ned på borgere, der virker antipatriotiske, og myndighederne har ret til at tvangsfjerne børn, som de mener lever i risikobetonede familier.
Av for den.

Det er stort set ikke mere end et par år siden, at Celeste Ng debuterede med en bog, som du kan finde linket på nederst. Siden har hun med Små påsatte brande skabt sig et stort publikum med sin evne til både at mestre detaljerigsom og vejen hen over både plots og delplots, psykologisk dybde og tyngde samt udforskning af væsentlige, sociale temaer.
Den her bog kommer ifølge diverse, internationale anmeldelser ikke op på siden af forgængerne.
Det kan vi nu slet, slet ikke genkende.
For os at se er bogen superaktuel og vanvittig godt skrevet.
Det er åbenlyst, at forfatteren har en stor skrivetrang, og at hun følger skrivetrangen til dørs med masser af plots og delplots og en lang række af sproglige finurligheder.
Man skal passe på med at sammenligne, men såvel som hvis man kommer ind fra siden og skal stifte bekendtskab med forfatteren for første gang, eller man er trofast læser, så er der bestemt gods i romanen.

Den 12-årige Bird Gardner lever et stille liv med sin kærlige og ulykkelige far. Bird har lært sig at tage afstand fra sin mor, der ifølge systemet har skrevet samfundskritiske digte, og han kender ikke til hendes daglige arbejde, eller bopæl i det hele taget. Hun forlod hjemmet nogle år tidligere i ly af et arbejde der er kulturelt, men også nærmest hemmeligt og politisk betinget - i forlængelse af ovennævnte masseovervågning.
Så er det, at Bird modtager et brev med en kryptisk tegning, og så begynder han at lede efter hende og kommer således tilbage mod nogle af de mange eventyr, hun fortalte ham som barn.

Den del rammer læseren ubønhørligt. For hvor mange har ikke stået i netop den situation, at vi gerne vil forstå vores ophav, før det er for sent. Men at lægge et sådant ansvar over på et 12-årrigt barns skuldre, det er måske lige lovlig meget, og på den måde ramler forfatteren videre dygtigt ind i skismaet om, hvornår børn er for unge eller gamle til at tage ansvar og skulle forstå.

Det er til at forstå, hvorfor forfatteren netop nu beskæftiger sig med det højaktuelle emne. Og ser man ikke umiddelbart en sammenhæng mellem overvågning og udfordringer i familier og på arbejdspladser, så vil man have rigtig godt af at læse denne bog.

Den er uhyggelig i sin beskrivelse af overvågningssamfund og fjendebilleder men også varm omkring Birds forsøg på at nå frem til og forstå sin mor.

Et glimrende værk.

 

 

 

Læs anmeldelsen af en af forfatterens andre bøger her 

 

Det er altid spændende at komme ind bagved forbryderes tanker og følelser. Man siger jo, at vi som mennesker alle besidder de samme egenskaber, men nogen bliver gennem forskellige faktorer bare mere udviklet og næret end andre.
Hvilke egenskaber og baggrunde kan vi så genkende i os selv, når vi får lov "at tale personligt" med hårdkogte forbrydere, der alle er blevet mentalundersøgt, ha fået lange domme for gidseltagning, seksuelle overgreb, bankrøveri osv. osv.
Ja, det er jo noget af en mundfuld, for det er ikke svært at forestille sig, hvordan mennesker med eksempelvis en stærk tilknytning til en mor og et meget dysfunktionelt forhold til farmand ender helt ude i tovene, søger bander, radikalisering eller blive solo-storforbrydere.
Alt det komme bogen her ind på, og det er superlæsning, og så er den skrevet af en retspsykiater og en rets- og chefpsykolog.
De turde nok vide, hvad de har med at gøre.
Bogen udmærker sig ved at have en holdning til, at det ikke kun er omsorgssvigt i hjemmene, der har gjort forbryderne til forbrydere. Det er ligesåvel svigt i systemet - hvorfor er der ikke en skole eller en kommune, der har samlet op på et ungt menneske i tide.
Og så lægger bogen sig i fin forlængelse af, hvad der skete i Fields-scentret, hvor debatten også fortsat raser om, hvorvidt det psykiatriske system bør prioriteres i langt højere grad, end tilfældet er idag.

 

Otte volds- eller drabsdømte mennesker fotæller deres historier. Om gideltagning, seksuelle overgreb, stalking, bankrøveri, overfald og drab.

De otte dømte fortæller frit fra leveren om deres barndom og ungdom, om vold og misbrug, og de reflekterer over, hvad der fik dem på afveje.
Bogen giver en forståelse for volden i vort samfund, om hvad der driver folk ud i mega-jalousi, stalking, kniveroverfald og andet godt forbrydelsernes hav.

Bogen giver absolut ikke udtryk for at være et forsvar for de handlinger, voldsmændene har foretaget sig.
Men vi kommer rigtig meget nærmere nogle gode argumenter for, hvordan miljø, omgivelser, arv og samfund har en overordentlig stor rolle  i udviklingen af voldsmænd. Og voldsparathed.

Bogen er en fin blanding af psykologisk indsigt og barsk forbrydermentalitet.

Vi er med i bilen, når flasker med gas og dunke med benzin bliver en ingrediens for en forsmået ekskæreste til at få kæresten tilbage.
Og hvordan forbryderen i barndommen blev set ned på af lokalsamfundet.

Vi er med, når alphahannerne kører i højt tempo og lynhurtigt kan spotte, hvem de på en fængselsafdeling kan opdele som gode og dårlige.
Vi er med, da Leon som 12-årig springer på en lærer og angriber hende.

Vi er med i fortællingen om ham, der af faderen får at vide, han skal holde kæft, når han har astma, og at faderen selv blev bundet ude i stalden, når han egen far ikke kunne klare mere.

Det er hårde beretninger, vi er vidne til. Heldigvis formår forfatterne at være klarsynede og nøgterne, så bogen aldrig bliver medlidende eller patetisk. Men har sine egne, meget fine pyskologiske og psykiatriske forklaringer på, at tingene udvikler sig som de gør.

Vi får en masse at vide om ADHD, narcissisme og psykopati og dyssociale personlighedsforstyrrelser.
Og vi er også med, da en stalker, der af psykiatrien får én diagnose, lykkedes med at køre rundt med behandlerne, så de bliver forvirrede og ikke ved, hvad han så fejler.

En uhyre spændende bog, der går godt og grundigt om bagved psyken på forbrydere og også kommer i dybden med rigtig megen, god, videnskabelig psykologisk forskning.

 

Frank Morris lærte tidligt i sit liv at flygte.  I barndommen blev han ofte buret inde i et skab, når moderen var ude eller havde mænd på besøg. Her udførte han sin første flugt fra som teenager, og siden blev det fra opdragelsesanstalter, plejefamilier og fængsler.
Han udfører et bankrøveri, hvilket sender ham forbi Alcatraz, det berygtede fængsel i San Fransisco-bugten, og vil det lykkedes for ham at flygte?
Måske.
For da han bliver indsat, står en medfange parat med en - ser det ud til - skudsikker plan.
Og samtidig bliver en ny sygeplejerske ansat på Alcatraz´ infermeri  - ovenikøbet en der ser ud til at være let at manipulere følelsesmæssigt med. 
Hun, Lenny, lever nemlig i et ægteskab, der er gået koldt.
Så er historien nærmest serveret. Den charmerende, og bad-boy-farlige, Frank Morris får rig lejlighed til at lægge an på Lenny. De tiltrækkes ovenikøbet af hinanden på færgen mellem fastlandet og klippeøen.
Forfatteren blander på en ny og ganske flot måde genrerne sammen. Den fine og forbudte romance, alle kan længes efter, og så den mere hårdkogte spændingsroman, der inkluderer helt klare billeder af en brutal hverdag i fængslet, den trivielle tid for fangerne, slagsmålene, vagterne på muren og i tårnet, kartoffelmos og brun sovs, og hvad der ellers hører en hverdag i fængsler til.
Og bogen giver os alle noget at tænke over.
Nogle gange opstår der i livet nye og uventede muligheder, chancer, som vi kan gribe eller lade være.
Vi har et valg, vi kan gå til højre eller venstre. Sige ja tak til fristelser eller forblive på den trygge vej.
Nu har forfatteren pakket dette skisma ind i en spændingsroman, der ovenikøbet et stykke hen ad vejen er autofiktiv.
Med gode referencer til, hvad der i virkeligheden skete.
Og hvad skete der så siden med Frank Morris?
Læs det i en roman, der byder på forfattermæssige friheder såvel som fine detaljer fra virkeligheden.
Et godt bud på en god weekend i sofaen.