Hellige Ukraine PDF Udskriv Email
Onsdag, 6. november 2024 14:14
Hellige Ukraine af Emil Hilton Saggau
Emil Hilton Saggau
Hellige Ukraine
214 sider
Eksistensen
 
En rigtig fin bog om et land, der er i knæ og knibe, og som trods alle odds har sin kirkelighed og sin åndelighed. Men som overfor har Putins mægtige artomarsenal OG den russisk-ortodokse kirke. Det er, fremgår det efter læsningen af bogen, tale om en åndskamp mellem to parter, hvoraf det mægtige land mod øst næsten ser sig selv som førende hellig krig. *Vi bliver i bogen præsenteret for betydningen af det historiske rusfolk, som Rusland mener inkluderer både Belarus og Ukraine. Og at det netop af historiske årsager udgør en enhed på grund af fyrst Volodomyrs dåb for mere end 1.000 år siden. Putin har ikke været sen til at bruge denne åndelige forklaring på, at russerne gik ind i nabolandet. 
Det er drønspændende og ganske foruroligende læsning at opdage, hvor stor en indflydelse kirken og trossamfundet har haft på de politiske beslutninger, og forfatteren fortæller uhyre forståeligt, hvordan økonomi, diplomati og militær samlet har været dikteret af Putin, der med trossamfundet i ryggen i Rusland bredt opfattes som den hellige frelser, og at den eneste kristendom, der dur, det er den russisk-ortodokse, og at det nærmest er umuligt at give udtryk for syn på familieforhold, som afviger fra kirkens.
Forfatteren er enormt vidende om de ting, der sker i og omkring konflikten Rusland-Ukraine, bogen skaber en ganske god forståelse for krigens baggrund og naturligvis et indblik i, hvordan Ukraine, kirkesamfundet og præsterne gennem historien har forsøgt at vriste sig fri af ånden fra Moskva.
Senest opdateret: Onsdag, 6. november 2024 14:37
 
Parringsdansen PDF Udskriv Email
Onsdag, 6. november 2024 00:00
Parringsdansen af Casey McQuiston
Casey McQuiston
Parringsdansen
448 sider
Forlaget Memoris
 

En hurtig læst bog, idet den bringer os tilbage til vor egen ungdom, hvor følelser og håb om forelskelse, kærlighed og scoringstogter stod i kø. Bogen er nok lige en trediedel for lang til at kunne bære handlingen, omvendt får vi mange ting som sidegevinst at vide om eksempelvis Chanti Classico og om, hvordan chokoladen kom til Europa via Barcelona.
Der er godt flow i sproget, hvilket passer til det flow som romanens mission er, et hurtigt togt gennem Europa, hvor to barndomsvenner, Theo og Kit, indgår et væddemål om, hvem der kan score mest på turen.
En simpel teenagedrøm, men er det ikke det, vi alle har i os: En drøm om et sted at kunne mest muligt med de muligheder, vi har, om ikke bevidst så ubevidst. Hist og her kan vi fint identificere os med persongalleriet.
Det lader videre nærmest også familiemæssigt til at være en konkurrence om hvor i verden, man befinder sig, hurtigst muligt. Theos far er i Tokyo, mens moderen er i Texas, mens en tredie er på Maldiverne, og vi er som læser så allerede på vej til Paris og Bordeaux.
Senest opdateret: Torsdag, 24. oktober 2024 13:05
 
Hillbilly PDF Udskriv Email
Onsdag, 6. november 2024 00:00
Hillbilly af J.D. Vance
J.D. Vance
Hillbilly
280 sider
Forlaget Memoris
 
Ved første gennemlæsning er det første, man tænker, hvad bilder han sig ind. Man kunne få den mistanke, at hans præmis er, at alle mindre bemidlede, der lever et træls liv, på den ene eller anden måde selv er skyld i det. Jeg kom fra disse miljøer med trange kår, men jeg klarede det, fordi jeg kom på Yale, synes han at sige.
Det har naturligvis været helt umuligt for os at vurdere denne bog uden at rette blikket mod Trump, med hvem Vance som bekendt leger lige godt med. Og samtidig har man en følelse af, at når mentoren tog forfatteren under sine vinger, er det afstedkommet, fordi Vance har et enormt faderkompleks og havde brug for en stærk model.
Så blev vi nødt til at læse den igen, og denne gang kom vi nogle særdeles lange skridt nærmere, hvorfor halvdelen af USA bakker op om Trump-bevægelsen; præsidentvalg eller ej.
De tidligere kapitler om Vances opvækst og vilkår er temmelig overbevisende. Men fascinerende er også beskrivelsen i de sidste par kapitler, som berører de kulturelle forhindringer, en hillbilly i de højere klasser har på en østkyst-juraskole. Med disse beskrivelser kommer vi nærmere en forståelse af, hvad der får vreden frem i den hvide arbejderklasse, specifikt den bevægelse der giver regeringen og samfundet skylden for deres problemer.
En fin beskrivelse af et udsnit af samfundet USA.


Senest opdateret: Fredag, 25. oktober 2024 15:01
 
Den skjulte skønhed PDF Udskriv Email
Tirsdag, 5. november 2024 16:55
Den skjulte skønhed af Lucinda Riley
Lucinda Riley
Den skjulte skønhed
504 sider
Cicero
 
Det er imponerende arbejde, at Harry Whitaker har omskrevet klassikeren fra halvfemserne, Den skjulte skønhed, fra halvfemserne og fået det her ud af anstrengelserne. Det er umuligt at gennemskue "forarbejdelsen", og det tjener sønnen til ære, at han på den måde viderefører sin mors værk. Vi er lige ved at sige, alene derfor skal den læses. Bogen har dog en noget mere dyster tone end de øvrige bøger fra forfatteren, den indtager endda elementer fra thriller-genren, selv om den dog er den sædvanlige blanding af familiesaga, historik og romantik. Blandingen virker, og karakterer og historiefortælling er lige så bevægende og overbevisende som altid. Hun leverer et levende billede af 80ernes mode- og kunstindustri, og naturligvis holocaust. Den del kan være udfordrende at læse, idet den bringer grumme billeder frem på nethinden af de forfærdelige begivenheder under krigen. 
Bogen spænder over flere tidslommer og generationer, og man føler sig virkelig mættet og åndeligt godt tilpas, når man har læst sidste side.
Bogen er udfordrende at læse, idet den indeholder så mange af livets facetter, fra skønhed og gru og alt derimellem. Men - , det er jo blot livet og virkeligheden, vi får serveret lige op i ansigtet.
Senest opdateret: Fredag, 8. november 2024 20:14
 
Fra den anden side af solskinnet PDF Udskriv Email
Tirsdag, 5. november 2024 16:40
Fra den anden side af solskinnet af Ib Michael
Ib Michael
Fra den anden side af solskinnet
265 sider
Gyldendal
 
 
Bogen her er ikke så stor, som hans bøger plejer at være. Det er der vist en god grund til. Forfatteren blev ramt af mørket, da han var på vej til at indtale en af sine bøger og blev ramt af en blodprop.
Få kan som Ib Michael i velkendte, poetiske vendinger indhylle de ting i dagligdagen, der mere end altid skal sættes pris på, mens lyset fuldtoner sig ude i horisonten i kampen for fuld førlighed og at blive bare nogenlunde ok igen. Andreas Mogensen der snurrede rundt i sin himmel mellem stjernerne, mens metaforerne til forfatterens eget liv og egen situation er tydelige. Rommen fra forfatterens forlag, Gyldendal, som han fik i gave på sin 75-års fødselsdag. Paul Simon, Leonard Cohen, minderne om turene med Nordkaperen, Peter Belli, storm over Danmark. 
Forfatteren har helt nøjagtigt sit helbred på spil, men det er tydeligt, at poesien, den sproglige magi fortsat er en del af ham, og bogen er dygtigt skruet sammen som udtryk for, hvad der foregår i hovedet på en sand kunstner og ikke mindst som lærdom og inspiration til, hvad vi andre burde gøre for at lægge mærke til de små ting i livet og med vores egen, indre farvelade gøre dem større.

Senest opdateret: Fredag, 8. november 2024 20:16
 
Bibelen for sjov PDF Udskriv Email
Tirsdag, 5. november 2024 16:27
Bibelen for sjov af Jakob Svendsen
Jakob Svendsen
Bibelen for sjov
356 sider
Bibelselskabets Forlag
 
Bogen indløser forventningerne og lever helte og fuldt op til sin tid. Den ER virkelig morsom. Har man et lidt anstrengt forhold til bibelhistorie. Eller er man som troende lidt betænkelig ved, om fortæller evnerne slår til for at kunne indvie nye generationer i de hellige skrifter og det byggeri, biblen hviler på, så er der hjælp at hente i bogen her. Et skønt værk. Historierne om Kong Akab. Akab og Elias. Eliab, Tobias, Betesda, Zakarias, Goliat, Juda, Josef, det helt store persongalleri er kørt i stilling for på flot vis at komme i øjenhøjde med de nysgerrige på biblen og fortælle, hvad det hele handler om. Der er både glimt i øjet og respekt for lærdommen, hvor ironi, åben mund og polypper og en stor glæde ved at fortælle og formidle det næsten uforklarlige fylder godt i en bog, hvor man har mulighed for at finde forståelsse for et emne, man måske førhen mente var uendeligt langt væk.
 
Hævneren PDF Udskriv Email
Tirsdag, 5. november 2024 15:32
Hævneren af Michael Katz Krefeld
Michael Katz Krefeld
Hævneren
400 sider
Politikens Forlag
 
Bogen er den niende i rækken af Ravn-bøger fra forfatteren. Det er Krefeld, som vi kender ham, en rigtig veldrejet krimi med masser af location droppings på eksotiske steder som Hotel Adlon, Pizzeria Gigolo, smarte Mercedeser og BMWer, penthouslejligheder i bydelen Mitte, dyre adresser i Bredgade i København, et tilæfældigt udstrøet navn med Dietrich indbefattet osv osv. Vi kender det, labber det i os og nyder Michaels påhitsomhed, der vidner om en kærlighed til skriveriet og evnen til i den grad at nå ud over rampen til læseren. Pragtfuldt. Vi siger ikke så meget om handlingen, det er mere sproget og hele setuppet, der toner rundt og rumsterer i en, når bogen er slut. Efter 400 sider spændingsfyldte og levende sider.
 
 
Kæreste Dietrich PDF Udskriv Email
Tirsdag, 5. november 2024 14:58
Kæreste Dietrich
Amanda Barratt
Kæreste Dietrich
394 sider
Forlagsgruppen Lohse
 
Endnu en god Barratt-bog, og denne gang rammer forfatteren efter vores mening helt plet som seriøs efterfølger til Den Hvide Rose. Den er (bedre??) i hvert fald rigtig godt skrevet og også karakteriseret mere nuanceret, selv om det er iøjnefaldende, også denne gang, at forfatteren bruger og også misbruger det tyske, som hun åbenlyst ikke taler til daglig. Det er umiddelbart lidt underligt, men som vi ser det, er der en god forklaring bag og en fin logik. Man vil naturligvis tydeliggøre, at figurerne er tyske og taler deres tyske sprog. Det ved vi jo så godt, og derfor kan ordene - Mutter og Grossmutter f.eks. virke skørt. MEN - abstraherer man fra det, har vi at gøre med en særdeles læseværdig bog, der respekterer de rigtige menneskers hukommelse.
Dietrich Bonhoeffer, tysk præst og teolog, er kendt for sin modstand mod Nazi-regimet men først og fremmest for sin loyalitet overfor Gud over staten. I de sidste år af sit liv ved han, at han bliver nødt til at fortælle en i bund og grund vigtig og helt særlig kærlighedshistorie.
Vi følger Maria, der har mistet både far og bror på slagmarken. Hun mangler kærlighed i sit liv, og vi får en historie om, at logisk skal hun ikke forfølge en kærlighed, der rummer risiko og liv og en mand mod nazismen, men til syvende og sidst bliver det den kærlighed, der sejrer, og på den måde bliver bogen en vidunderlig skildring af, at det er uundgåeligt at følge en kærlighed, der mod alle odds kommer krybende op gennem krioppen, og hvor man bare ikke kan lade være.
Betænkeligheder og overvejelser til trods.

En smuk og inspirerende bog der bringer to historiske personer til live og fortæller sin læser anno 2024, at tiden der gik forud også var en tid hvor kærligheden måtte kæmpe mod noget, der lignede en overmagt. Men som fandt sin krybbe og smukke afrunding til sidst.
 
Hvorfor vi løj PDF Udskriv Email
Tirsdag, 5. november 2024 14:38
Hvorfor vi løj af Karin Slaughter
Karin Slaughter
Hvorfor vi løj
450 sider
HarperCollins
 
Der er for alvor dømt uhygge sådan langt ude på landet i bogen. En honeymoon på et hotel udvikler sig for Will og Sara i det afsides bjerglandskab til grusomme begivenheder startende med et flængende skrig i natten. Hotellets bestyrer er død. Myrdet. Så er vi godt begyndt. Vi kommer undervejs til at tænke på Orient-ekspressen og Hercule Poirot, uden sammenligning iøvrigt, idet morderen af vejrmæssige årsager stadig må befinde sig på hotellet. Og alle har noget at skjule.....
Opklaringen tager sin begyndelse. Læseren er godt med undervejs. Ikke en side, ikke en nuance for lang, men en spændingsroman, der hidkalder sig det kendte åndeløs-begreb og nærmest sætter sin læser i en komaagtig tilstand over både selve handlingen men også påhitsomheden over et spændende persongalleri. Plus hendes indsigt i knivkampe. Læs f.eks. om de fejltagelser folk begår i en knivkamp.
En spændende, spændende bog, der sætter Slaughter højt på listen over forfattere der kan deres kram, både hvad angår skelettet i en handling og den indbyggede og indforståede psykologi der ligger under det hele og er nødvendig for at holde en læser fanget.
Senest opdateret: Tirsdag, 5. november 2024 14:51
 
Jeg er til, fordi du er til PDF Udskriv Email
Tirsdag, 5. november 2024 14:17
Jeg er til, fordi du er til af Peter Lodberg
Christian Balslev-Olesen &
Peter Lodberg
Jeg er til, fordi du er til
Eksistensen
102 sider
 
Wow. Man bliver så grebet af teksten, at det grænser til det forfærdelige, når den er slut, og bogen er færdig. Bogen giver en fantastisk læring i Tutus tanker, der forsøger at gøre op med individualismen og kærligt anskueliggør, hvordan egoismen langsomt men sikkert er ved at æde menneskeheden op indefra. Der er en dejlig bøn for menneskeheden midt i bogen, der først og fremmest definerer Tutus globale livssyn og hans kamp for en mere retfærdig verden. Han var en yderst betydningsfuld kirkeleder og manifisterede sig som ham, der ville dialogen - også med sine modstandere. Bogen indeholder naturligt nok en række bibelfortællinger, men fortalt med så enkle og præcise metaforer, at det er til for lægmand at sætte det ind i en dagligdags kontekst.
 
Døden er ikke din egen PDF Udskriv Email
Tirsdag, 5. november 2024 14:04
Døden er ikke din egen af Leif Andersen
Diverse forfattere og forlaget Eksistensen
Døden er ikke din egen
120 sider
Eksistensen


Det sker, at man mangler forståelse for eller argumenter for en af siderne i debatten om aktiv dødshjælp. Denne fremragende, lille bog, kan hjælpe en på vej. Den er skrevet af mennesker, der har sat sig ind i, hvad debatten i virkeligheden handler om, og tager de spadestik dybere, der skal til for at udbrede argumenter og synspunkter til brede dele af befolkningen. Der er folk som Ole Hartling, Ulla Morre Bidstrup, Hans Vium Mikkelsen og andre. På yderrst jordnær og ganske forståelig vis inddrager de både Holocaust, Tom Holland, Jan Lindhardt, den engelske jurisdiktion, Grundtvig og Gud, og man bliver klogere ikke blot på debatten men også i tilgift de indsigter, der har affødt debatten.
 
Jeg var din muse PDF Udskriv Email
Tirsdag, 5. november 2024 13:52
Jeg var din muse af Sofie Riise Nors
 
Sofie Riis Nors
Jeg var din muse
128 sider
Cobolt 
 
En behagelig, sigende, forklarende og intensiv causeren over det at have været underlagt den romantiserede kvinderolle.  Oprindeligt er der tale om et lækkert reality-show, men har man ikke mulighed for at se det, er man rigtig godt tjent med bogen her, der i streg, tegninger og tekst er helt fremme i skoene. Den lille, tynde bog er både æggende, inspirerende, humoristisk og forklarende og udover at politiserer omkring emnet, er det en ganske god indgang til det at ville forstå, hvad SoMe. Både psykologer, skuespillere, charletaner og filmskabere får turen. Flot arbejde.
 
Bogforum PDF Udskriv Email
Fredag, 25. oktober 2024 00:00

 

 

Matador bliver hyldet på Bogforum.

 

 

En af de helt store skatte i dansk kultur, Matador, har en flot plads på årets bogmesse til november.  Både fredag, lørdag og søndag sætter TV-serien sit præg med indslag blandt de mange bøger. Fredag eftermiddag er et af programpunkterne Matador og filosofien, hvor Anne Eggert Stevns og Carsten Fogh Nielsen deltager. Lørdag eftermiddag, 2. november, er det Christian Monggaard, der tager Erik Ballings værker under behandling, fra Sommer i Tyrol til Olsen Banden, Midt om Natten og naturligvis Matador. Og søndag eftermiddag er der hele to indslag om Matador, hvor bl.a. legendariske tjener Boldt, personificeret i Per Pallesen, er på scenen med bl.a. Vincent Hendricks. Matador-fans kan naturligvis glæde sig, og skulle der være nogle, der  ikke er specielt vilde med Matador, så er der alligevel en stor mulighed for at få indblik i, hvorfor tv-serien har fået så stor en betydning for vores kulturarv.

 

 

 

Lindhardt & Ringhof sender forfattere på tur som erstatning for aflyst  Bogforum

 Marketing kit

 

Et brag af en kulturbegivenhed. Et inferno af trykte ord. Et sammenrend af boginteresserede, foredragsholdere og ildsjæle. Mennesker der er udkrystalliseringen af forfatteres værker og viden, og som er udtryk for begivenheder og fortællinger opsamlet gennem tiden og dermed tegner et flot billede af et historiens vingesus.

Sådan har det været gennem mere end et årti. Først i Forum på Frederiksberg, hvor det hele begyndte. Så nu gennem mange år i Bella Centret.
Bogforum naturligvis.

Anmeldere, journalister, godtfolk og kendisser farer rundt mellem hinanden. Højt og lavt og høj og lav interesserede i det samme. Det skrevne ord og den fortættede og forfinede litteratur og samtalen omkring den.

Bogsyn er med alle dagene, hvor vi som titusinder af andre tager for os af de skønne, kulturelle og velsmagende retter, der er krydret med godt til ganen fra såvel udstillere som professionelle spisesteder.

Ja, naturligvis skal vi alle i år til Bogforum, der har tilrettelagt et program, som vil blive elsket for sin mangfoldighed.

Begivenheden foregår i Bella Centret 1-3. november.

Du kan gå direkte til hjemmesiden for at købe billetter her. Her kan du også holde dig orienteret om de mange, mange forfattere fra ind- og udland, som møder op og giver deres indspark til, hvad litteratur går ud på og med deres optræden og foredrag bliver levende eksempler på, hvorfor litteratur kan noget, som intet andet, og som iøvrigt giver en hjemmeside som www.bogsyn.dk eksistensberettigelse. Programmet er offentliggjort allerede 2. september. Du kan også løbende her på www.bogsyn.dk holde dig orienteret om nye tiltag i programmet, lige fra nu og helt frem til begivenheden de første dage i november.

Vi kan kun sige een ting: Endnu en gang velkommen til Bogforum i vor midte som en snurrende akse for vor nysgerrighed på bøger.

  

Senest opdateret: Fredag, 25. oktober 2024 14:24
 
Husjomfru PDF Udskriv Email
Fredag, 25. oktober 2024 00:00
Husjomfru af Edvard Hoem
Edvard Hoem
Husjomfru
382 sider
Hovedland
 
En smuk roman fyldt med historik og erfaring fra tidligere århundreder og generationers erfaringer. Vi kommer ind i nogle miljøer og tidslommer, som gik forud for vor tid, og som har været med til at forme den moderne verden.
Bogen er fyldt med poetiske vendinger, som man elsker at smage på.

På Alders Hvile i Bergen sad den fireoghalvfjerdsårige Julie Elisabeth og så tilbage på, hvad hun kaldte to år i Kalfarlien, den tid, hun var enepige hos Stella og Semb. Der var ingen smerte knyttet til disse pr, men i eftertankens lys førte de heller ingen steder hen. Hun var der for at have et sted at holde til, mens hun blev voksen.
 
Julie er datter af en violinmager, er føde 1836 og død i 1911. Hun har godt nok noget af en historie at fortælle, også selv om hun efterlod sig absolut ingenting, ingen familie, intet skriftligt. Hun fortæller, at hun har tjent hos nogle af de fornemste familier i Bergen. Og beskriver så absolut levende hvor stor afstand, der var mellem samfundsklasserne.
 
Og sådan kom Julie til os: Hun tager kampen for tilværelsen op, som så mange før hende og efter hende har gjort.. Hun søgte alle stillinger som husjomfru, der var i Bergens aise den vinter....
 
Bogen er forfatterens afslutning på sin slægtskrønike  og giver et formidabelt indblik i, hvordan det var at leve i 1800-tallet. Ikke misundelsesværdigt, må man sige, og tankevækkende er det igen så, at længere siden er det så heller ikke.
En glot afslutning på en dejlig serie.

 
Senest opdateret: Fredag, 25. oktober 2024 14:23
 
<< Første < Forrige 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Næste > Sidste >>