Viveca Sten
Offermageren
400 sider
Alpha

Det er altid spændende, når en forfatter søsætter en ny serie, uanset næsten hvad den handler om. Spænding, thriller, kærlighed, historie, ligegyldigt hvad, for så er der lagt op til, at vi kan lære nye mennesker at kende over år, komme i dybden med dem - og glæde os til næsten gang, vi ses -, altså når der kommer en ny bog.
Den her bog tegner godt i den sammenhæng.
Forfatteren har noget af et rygstød, idet hun tidligere har udgivet en serie på ikke mindre end ti bind.

I den nye serie kommer vi til et stort skiområde i Sverige, Åre, hvor et stivfrossent lig, en pige, bliver fundet i en skilift.
Daniel Lindskog, nybagt far til en kolikramt, bliver sat på sagen sammen med Hanna Ahlander, der er sendt på ufrivillig orlov fra politiet i Stockholm. Tilmed er hun sendt ud af sin kærestes liv og må nu bo hos sin søster.

Allerede her får vi noget at vide om hovedpersonernes sociale liv, hvilket klæder bogen, og det ved forfatteren naturligvis godt.
Spænding og drama idag er ofte kun populært idag, hvis det bliver pakket godt ind i opdagernes private og personlige sfære, og det er Veveca Sten god til.
Samtidig med at hun opretholder spændingen ved at gelejde sin læser igennem den oprørte natur, omgivelsernes indflydelse, temperaturers fald og angsten for, at der sker endnu flere mord, inden morderen bliver fanget.

Gerningsmanden er god til at lege kispus med politiet.

Viveca Sten er god til at finde på metoder, han kan styre politiet, så det bliver hulens svært at få has på vedkommende.

Det viser sig, at mordet på pigen i skiliften trækker spor til en større sag.

Som viser sig at have grene til meget magtfulde mennesker.

Spændende, spændende, og det er plottet også.

Offermageren vinder ved dens evne til at portrættere mennesker og vise, at de, der opklarer også har vrøvl i familielivet. Den er hørt før, og umiddelbart kan man blive træt af det. Det, der er anderledes denne gang, er, at vi mellem linjerne læser, at Daniel og Hanna finder sammen på en god måde professionelt og på en eller anden måde sparrer fantastisk og på den måde får aflad for de hjemlige problemer.

Det er godt ramt af forfatteren og et forfriskende bud på et godt makkerskab, der kommer godt fra start. Sproget er i top. Vi blæste gennem bogen.

Margrethe Floryan
Kristus
530 sider
Aarhus Universitetsforlag

Det er altid rart at vide, hvor tingene kommer fra. Og det er fantastisk, at nogen har evne for og lyst til at udgive et mammutværk om en enkelt ting, der har så stor betydning for så mange mennesker.
Margrethe Floryan - kunsthistoriker og overinspektør på Thorvaldsens museum - analyserer og fortolker den Kristus-opsætning i kirken i København på kryds og tværs og går i detaljer med historien forud, i nutid og i det hele taget Thorvaldsens betydning for udbredelse af statuer og buster og relieffer ind i en historisk kontekst.

Med undtagelse af perioden 1794-1804 udgjorde relieffer og statuer med kristne motiver en stor bestanddel af Thorvaldsens produktion. Det varede ikke længe, før mange også private bestilte opgaver hos ham; han blev utroligt stor i sin samtid, der blev lavet digte om ham, også indvielses- og mindedigte.
Således også i Vor Frue Kirke i København, som denne bog omhandler i særdeleshed, og hvorfra vi som læsere nu kan få en viden om den store billedhugger, kunstner og hjertenskære landsmand. Om ham, hans samtid, hans inspiration, you name it.
Bogen er på alle måder imponerende og gennemgår en lang, lang række scenarier og episoder, der hører til hos og omkring Thorvaldsen.
Thorvaldsen, der fik tilnavnet Prometheus af den danske baron og blev kaldt Thorwaldsen, har sat sine væsentlige og markante spor udi udsmykning. Og nu indgår udsmykningen i Vor Frue altså i denne bogs forsøg på nytolkning af ud fra en æstetisk-liturgisk oplevelse.
Vi får alt stort set alt med, som har haft væsentlig betydning for Thorvaldsen og hans udvikling som menneske og kunstner. Heriblandt hans ophold i Stuttgart og Rom, hans tilknytning til forskellige af datidens førende familier, brevvekslingen OM Thorvaldsen mellem de førende familier, genopbygningen af Vor Frue efter bombardementet af København, der helt sikkert også må have gjort indtryk på Thorvaldsen.
Bogen er fyldt med skitser af Vor Frue, relieffer, tegninger af Jesu Liv og en masse bibelske temaer i farver og sort-hvid, får vi udover en detaljeret og meget omhyggeligt researchet viden om de forhold, der har været med til at udvikle historien i Europa og hele verden.
En fantastisk udgivelse.

Shirley Jackson
Fuglereden
408 sider
Alhambra

For generationer tilbage var forfatteren Shirley Jackson kendt for sine mange husmodernoveller. Idag er hun kendt for sine psykologiske og i den sammenhæng lidt menneskeligt grusomme fortællinger. Lidt for sjov kan man vel sige, at der er en grund til, at mangen en husmor dengang slog sig på portvinen og blev lidt til en side, for så sjovt var det vel ikke altid at gå hjemme og sørger for, at alting var på rette plads.

Nu her mange år senere får vi den her pragtfulde roman ind ad døren, nyoversat, og vi skal da lige love for, at den er underholdende til bristepunktet.

Elizabeth Richmond er en pæn dame, stille og rolig, kender ikke så meget til et heftigt følelsesliv, hun har et kedeligt job, men hun har også hovedpine. No wonder når følelserne ikke kommer ud.

Man skal så vide, at Fuglereden er en særlig bog, hvor man skal holde tungen lige i munden for at få temaet frem. Årsagen er såmænd bare, at Elizabeth efter en række hændelser, der kommer på tværs af den monotone livsførelse, begynder at gå til psykiater. Og så pibler skyggesiderne og de flere personligheder i hende  for alvor at træde frem.

Nu begynder de bizarre hændelser og gale stemmer at få deres indtog. Og hvor er det lærerigt, hvor har det budskab til os alle, som får indsigt i andre menneskers liv, og som også kan tage til os, at bliver vor egen dagligdag lidt for monoton, så kan vi vel ikke sige os fri for at blive lidt skøre hver på vores måde.

Det er spændende læsning, når psykiateren, doktor Wright, forsøger at samle alle personlighederne i Elizabeth og give hende ansvaret for sit eget liv tilbage. Det her er det, som virkelig litteratur er gjort af.

Bogen er fyldt med barokke situationer og enormt spændende dialoger, der går dybt og nogle gange får os læsere til at ønske, at det var os, der lå på briksen og fik stillet de spørgsmål; fordi der vist er noget uforløst. Så - forfatterskabet virker, og emnet er enormt god formidlet.

En fantastisk dejlig bog, godt oversat, og med masser af psykoligi, kønsrollesnak og oplæg til holdninger om normer, konformitet og (selv)undertrykkelse i det daglige.

Søs Marie Serup
Mikkel Faurholdt
282 sider
Gads Forlag

Et meget fint og indsigtsfuldt værk om en meget betydningsfuld periode i dansk politik.
Det giver jo sig selv, hvad det hele handler om. Nemlig Dansk Folkepartis op- og nedture.

På særdeles kløgtig og informerende vis fortæller de to erfarne mediefolk, Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt, om de mange episoder, der har bragt hovedpersonerne i partiet frem på nethinden i befolkningen.
Og på intet tidspunkt forfalder forfatterne til bedrevidenhed og bliver ikke indspiste, når de fortæller om hændelser fra den indre cirkel og baggrundene herfor.

F.eks. når de fortæller, at det var Morten Messerschmidts kæreste, Dot Weissmann, der tog ham i forsvar hin aften i Grøften i Tivoli, hvor Morten måske var lidt langt ude med sin strakte arm. Og hvor Morten så snart efter må ringe til DFs pressechef og fortælle, at nu er hans kronvidne altså blevet hans kæreste.....

Forfatterne fortæller levende, at Morten Messerschmidt kan trække overskrifter, og at folk fascineres af personligheden Morten Messerschmidt. De beskriver det således, at der er lidt Den Store Gatsby over hans på én gang flamboyante og gammeldags charme.

Og så får vi ellers en lang tirade om, at Messerschmidt kan få våde øjne over en opera, kører i Jaguar, de henviser til Suzanne Brøggers beskrivelse af ham som en vammelsmuk arier, og de mener, at hans distingverede dansk er iblandet rigelige mængder franske udtryk og termer, og at han går med østrigsk eller italiensk hat.

Hvis nogen synes, de beskrivelser er lige lovlig meget i en seriøs biografi om partiet, så skal de ses som en forståelse af, hvordan det er lykkedes Messerschmidt at blive så populær i visse kredse. Vi vil endda mene, det er modigt af forfatterne, de har været så omhyggelige i optegningen af politikerens beklædning, sprog og karakter. Som andre steder i bogen ligeledes.

Vi er nemlig også med på sidelinjen, da vi får at vide, at pressechef Søren Søndergaard ikke er meget for sene nattetimer på restaurationer, som alligevel ikke fører til noget, men som alligevel bliver chokeret, da Pia Kjærsgaard uden forudgående varsel fortæller ham, at hun træder tilbage som formand.

Udover de faktiske hændelser i bogen lykkes det rigtig godt for forfatterne med enkle pennestrøg at give vi læsere fine beskrivelser af de mennesker, der tegner Dansk Folkeparti og deres sammensvorne og igen disses inderkreds.

Udover det får vi en større rundtur i det politiske landskab naturligt nok lagt med Dansk Folkeparti som anker, og vi får alle historierne om svendeprøven, om Tullemaden, om curlingbørn, om at få en hund med på valgplakaterne, om trusler mod pølsevogne fra udenlandske pizzabarer, sagen om Meld og Feld, dykket og stabiliseringen i meningsmålingerne, DFs reaktion på genopretningspakken i 2010, og hvordan Jesper Langballe og Søren Krarup skruer op for Johnny Reimars Du burde Købe dig en Tyrolerhat og Den Knaldrøde Gummibåd. Lige altså indtil Anders Fogh Rasmussen sender DF et stykke papir med et regeringsgrundlag.....

Alt i alt en spændende bog der er medrivende, fordi den arbejder på to planer. Nemlig ved at beskrive fakta, og samtidig ved at gå inside og beskrive de forskellige personligheder og episoder, der har tegnet partiet gennem årene.

Ulla Hinge Thomsen
Sårbar
200 sider 
Politikens Forlag

Forfatteren brillerer stort med sin evne til at formidle stoffet. Man bliver i den grad grebet og kan nikke genkendende til mange dagligdags situationer, man ikke anede, man kunne stå i. Og hvor ikke mindst reaktionerne på de dagligdags situationer bliver legaliseret og vendt i luften, så man for det første får noget at tænke over, for det andet labber i sig, at nu har man lov til at være den, man er, og så alligevel ikke helt.

Det er nyt. Specielt at turde skrive det. At det på en eller anden måde kræver en indsats at være sig selv...

Sårbarheden skal vi værne om i disse tider, hvor ord som skam og skyld og perfektionisme i diverse bøger bliver sat på tryk ligesom særlig sensitivitet og, hvad deraf følger. Begreberne kan imidlertid hurtigt komme til at virke lidt fjerne, ligefrem abstrakte, såfremt man ikke umiddelbart og af sig selv ved, hvor skoen trykker.

Det bliver der lavet grundigt om på i denne bog, hvor forfatteren kommer ind på begreber som social accept, godt job gennem gode relationer, forskellen på skam og skyld, om at dosere sin sårbarhed, at sige "jeg elsker dig" først, at grine og græde sammen, selvværd, perfekthedens fælde, forbudte følelser, de andre er idioter, venskaber, udskamning og meget, meget mere. Vi vil påstå, at mindst et af emnerne er særdeles brugbare for alle her i landet.

I generationer har vi fået at vide, at vi bare skal være os selv. Så går det hele meget nemmere, og så skal vi nok finde de venskaber, vi har brug for. Her stopper forfatteren vores adkomst til det. Det er ikke nok blot at turde være sig selv og buse ud med alt, hvad man tænker og føler. Der er nogle sociale spilleregler, som man må tilegne sig, hvis man skal have succes i relationer.

Ulla Hinge Thomsen kommer med en lille, kærlig løftet pegefinger. Men hun gør det på en yderst ikke-fordømmende måde, som får os til at holde af det, vi læser, fordi mange af os kan se os selv i det. Hvor mange gange har vi da ikke bare været os selv, og så mister vi alligevel fodfæste på job, i venskabelige og familiære kredse.

Her giver forfatteren os bylines til at komme videre. Så man tør udlevere sig selv, vise sin sårbarhed ud fra en definition af, hvem man har tillid til:

Hvem vil dig det godt?
Hvem stoler du på?
Hvem tør sige dig imod?
Hvem håndterer problemer i deres eget liv på en måde, du kan spejle dig i?
Hvem behandler andre på en måde, du gerne vil behandles?

Forfatteren skriver også, at man dog skal være klar over, at selv om man er glad for sin evne til selvudtryk og fortælle alt, man nu har på hjerte, så kan det godt være, at modtageren ikke lige er der. Det kan man tage hensyn til, hvis man har lyst. Man skal bare være klar over, at folk er forskellige steder på forskellige tidspunkter.

Og så bruger forfatteren rigtig meget af sig selv til at eksemplificere, hvad hun mener. På den måde går hun forrest i bestræbelserne på at vise sin sårbarhed frem og fortælle os, at det er ok at gøre det og vise, hvordan man gør det.

Som da hun eksempelvis trasker gennem Søndermarken i København i forkerte sko med en forkert date, der så lærte hende en masse, og da hun så mødte den rigtige, kunne hun bruge sin erfaring fra Søndermarkes-daten. Flot.

Hun kommer også med fine eksempler på de trusselsbilleder, vi nu og da må slås med og ikke engang aner, at vi dealer med, når vi eksempelvis siger, at chefen er en opblæst nar. Så er det ganske enkelt og ofte, fordi vi føler os truet i vores stilling og dermed på vores eksistensgrundlag.

Fokus i bogen er sat på sårbarhed som noget positivt og en styrke. At vi skal stå ved den for at blive frie. Og så er det, at bogen kommer med de gode eksempler på, hvordan man står ved sin sårbarhed, og at det - beklageligvis vil nogen nok mene - må gøres med omtanke.

Gab hun snakker altid om sig selv. Kender du den fra vennekredsen eller på jobbet?

Den fælde må du ikke havne i, og den nye bog her har gode anvisninger på, hvordan vi undgår et hav af fælder.

Dels gennem forskning fra ind- og udland. Men også fra en fri forfatter, der tydeligvis intet har imod at dele sig selv ud, hvis hun kan hjælpe nogen.

Og det vil hun kunne.

Læs hendes beretning om engang hun sagde de tre små ord til en mand, og at hun følte sig afvist, da han ikke gengældte det.

Hvordan øver man sig så i at stå ved sin sårbarhed? Ja, men kunne f.eks. begynde med at ringe en gammel ven op og høre, om vedkommende har lyst til at genoptage kontakten. Eller bede en kollega om hjælp til noget, du synes at være god til. Eller fortælle sin kæreste at man har lyst til mere og anderledes sex.

Tænk på det som en trappe, hvor du starter helt nede og langsomt arbejder dig op i højderne. Måske er du nødt til at blive stående på et plateau et stykke tid, eller du bliver drevet til at tage et par trin ned igen. Det gør ikke noget.

Sådan. Stille, roligt og pædagogisk giver bogen finde bud på, hvordan vi kommer videre i livet ved at vise vores sårbarhed frem og dermed give verden vores selvudtryk og holistiske adfærd.

Og kommer i emnevalg også rundt om både ensomhed, parforholds rutscheture, nødudgangsplan i parforhold, utålmodighed overfor børn (fordi vi selv har det skidt med den egenskab), magtrelationer og sårbarhed, skam som sårbarhedens modstander, meningsfuld tilpasning til flokken, den personlige integritet og mange, mange andre spændende emner, som vil tale til et meget stort publikum.

Vi har læst rigtigt, rigtigt mange selvhjælpsbøger gennem årene. Det her er absolut en af de bedre.

Elizabeth Gilbert
Kvindernes by
432 sider
Gads Forlag

En rigtig lækker read, som man siger. Sproget står i kø med dejlige vendinger, ligesom handling og tema er spot on. Og selv om ting mestendels foregår for generationer tilbage, så er den superaktuel i sit snit med sin metaforiske og indirekte holdning tilgang til kvinder, der er frie i hjertet, og samfundets og omgivelsernes reaktioner på kønnenes adfærd.

Afsættet og omdrejningspunktet er et varitéteater i New York, The Lily, i fyrrene og tiden i USA i 2. verdenskrig. 

Vivian, der kommer fra en velhavende familie, bliver mønsterbryder og vil udnytte sine kreative gener og bliver syerske på teatret. Her møder hun mange helt anderledes og  meget spændende mennesker, som åbner hendes øjne for en verden, der ligger langt fra hendes ophav.
Krigen raser over Europa, og et sted derude lurer faren, og forfatteren bruger fint den del af fortællingen som et varsel om de tider, der venter, når man forsøger at leve et sorgløst liv i frihed.

Og når man bryder ud af boksen for virkelig at forsøge at nye den frihed til fulde. Det kommer med en pris, og så må man jo vælge. 

Vi kommer tæt på opførelsen af teaterforestillinger og bliver inddraget i et spændende kunstnermiljø med nerver op til en premiereraften, hvor der i ssalen er fyldt med venner, mediefolk, klummeskribenter,  ekskærester, publicister, kritikere og avismænd.

Vi kommer virkelig ned i sjælen på det kreative miljø og oplever på nært hold. hvor hårdt det vitterligt var dengang at være født med en kreativ åre, der bare skulle udleves, men alligevel er stramt styret af økonomi, begær og misundelse.

Der er også behagelige sex-scener med i bogen, hvor en vis Harold Kellogg, gift og fra overklassen, bringer begæret frem i  Vivian, så hun skælver og samtidig må finde sig i at blive kaldt missekat, ælling og dukkebarn og det, der snart er værre. Hvilken magt vi her oplever for, at han vil "hjælpe" hende til at forstå erotikkens glæder.

Hun ved godt, hvilket spil, hun er en del af, hun kan bare ikke lade være.

En virkelig flot og dejlig bog der pirrer til et væld af læserens sanser, og som slipper rigtig godt fra brugen af reader-locking, evnen til at fastholde læseren i et ganske ukendt miljø, der med sine personligheder og knivskarpe dialoger udløser ekko til stort set alle menneskers dagligdag. 

Lars Bo Kirk
De sidste fiskere
272 sider
Politikens Forlag

Det her er et stykke imponerende danmarkshistorie. 
Engang var vi en højt profileret fiskerination. Barske, stolte, vejrbidte mænd gik på havet, mens konerne ventede nervøst derhjemme.
Fangede fisk til os, kæmpede mod elementerne, og i bælgmørke nætter samler besætningen sig og skutter sig og er usikre på, om man overhovedet når hjem.
Blåvands Radio og redningsskibe var centrale dele af fiskernes liv, hvor alle havde hørt om familier, der havde været i overhængende fare for at miste mandlige medlemmer -, og som gjorde det.
Sådan et stof er bogen her gjort af. 
Vi får hele historien om ungdommeligt mandsmod, hårdt arbejde, orkaner, fiskeriblokader som søndagsudflugter, Poul Dalsagers haste-hjemrejse fra Rom, Kent Kirks entré på de bonede gulve, - og en minirundvisning i Esbjerg, hvor vi kommer en tur ud af Hjerting Strandvej, ind i Frodesgade, forbi Gormsgade og Blomsterhuset, Torvegade, Spangsbjerg Kirkevej pg Peder Gydesvej.

Esbjerg hører så absolut til i særklassen for Danmarks fiskeri, og mens vi bogstaveligt i bogen og billedligt i ånden bevæger os igennem havnebyen bliver vi mindet om, hvordan verden så helt anderledes ud for blot 20-30 år tilbage.

Bogen er nærmest skrevet som en roman med fine persontegninger af eksempelvis Kent Kirk og sensommersol hin julidag i 2019. Og den er proppet med gode dialoger og citater fra retssager, møder og andet, der har været diverse ankre for fiskeriet gennem tiderne.

Man bliver nærmest rørt over visse passager, da fortællingen i bogen når omkring 90-årige Brynhold Kirk, der elskede sin mand og børn til det grænseløse og nu ligger begravet ved Zions Kirke i Esbjerg.

En ganske fascinerende rejse gennem et stykke lokal- kultur- og erhvervshistorie. Fra den spæde start for 150 år siden og til dagens fiskeri, der er underlagt reguleringer systemer - og kvotekonger.

En vigtig bog i forståelsen af et hæderkronet erhverv i Danmark

Lasse Holm
Før sidste akt
432 sider
Politikens Forlag

Med sin nye roman bringer Lasse Holm den danske guldalder direkte ind i vores stuer, og altså ikke kun som maleripryd på væggen. Ej heller blot som lystige fortællinger eller anekdoter men som en oplevelsesorienteret helhed, hvor vi kommer uendelig tæt på det København, de gader og stræder, de bygningsværker og ikke mindst de personligheder, der hørte guldalderen til. Og som har fremadrettet ekko og vækker genklang i folks adfærd og bevidsthed langt op i vore tider.

Forfatteren har været på gevaldig research og har været på opdagelse såvel på Charlottenlund Slot, som vi nu ved tidligere hed Gyldenlund, og så kan han navnene på silke, organza, fløjl og atlask, som var de dyreste materialer, man dengang kunne opdrive.

130 rigsdaler for fem ruller silke, det var prisen dengang. Det er viden i bogens historiefortælling, men beløbet er også opført på de kvitteringer, der indgår som en del af opklaringsarbejdet  af den svindel, der hersker i bogen. Og som i en vis udstrækning bliver centrum for navne som Heiberg, Harboe, Reumert, Eggert, Bramsen, Levy, og hvad de ellers hed dengang.

Vi bliver ført rundt i by, kunst, kultur og levned såvel i det gode borgerskab som i den verden og dagligdag, der er en del af de kendte personligheder i 1800-tallet, og samlet serverer bogen således et bud på, hvad historiens vingesus har til os, når vi åbner os for den side.

Som ankerpersoner har bogen vægteren Jørn Hansen, også kaldet Jern-Hansen, skribenten Johan Ludvig Heiberg og danserinden Luise Pätges.

Bogen er en bedre og ganske nuanceret krimi. Johan Gebhard Harboe findes død. Det mener politiet sådan lige lovlig rask må være selvmord. Det kommer den pænt anløbne vægter, altså Jern-Hansen, for øre, og det tror han ikke på. Han har dog sine årsager til at ville hemmeligholde, hvad der egentlig er sket og baggrunden for Harboes død. Vægteren har nemlig selv skidtmel i posen.

Midt i det hele har Heiberg friet til sin Johanne, og udover det drama, der kommer til at ligge i det, bliver vi vidne til flere mord og mere tumult bag det pæne borgerskabs fine facade. Vold og kriminalitet titter frem og giver et noget andet billede af byen, end selvfede og egenkærlige københavnere dengang var vældig stolte af og tilfredse med.

Lasse Holm får med sin nye bog kradset godt og grundigt i den lykkeligt udseende facade, som vi alle udmærket ved også idag ofte er skalkeskjul uden på en hvepserede, hvor der hverken findes rist eller ro. Lasse har så valgt noget af det ultimative, nemlig mordgådens drama, til at illustrere hvor fejl man kan gå af de og det, man troede var ganske vist.

Han er også ganske glimrende til gennem bogen at vække vores nysgerrighed og efterfølgende sende os på udflugter på internettet for at finde ud af, hvem egentlig alle de her interessante personligheder fra f.eks. kultureliten, var. Og skal man en tur til København, ja så er det meget tæt på, at man kan bruge bogen her som vejviser eller i hvert fald opslagsbog om byens stræder og seværdigheder. Et rigtig fint kort er der også forrest i bogen, over det indre København med alle byens vand og gader, byporte og vigtige steder, - det er altså godt gået og mega stemningsfyldt.

Forud for bogens udgivelse holdt Politikens Forlag "bloggermøde", hvor vi kunne møde forfatteren og stille spørgsmål og høre ham fortælle. Han har uendelig meget på hjerte, og det er tydeligt, han i den grad har tænkt over tingene og levet sig ind i personerne og rettet og endevendt sætninger og skrevet forfra og påny, så alt i bogen fremstår med en venlig pen i et let, lyslevende og fremadskuende sprog.

Vi kommer meget tæt på bagsiden af datidens København, såsom spirende jødeudskamning og prostitutionsmiljø, og selvom bogen altså foregår i den såkaldte guldalder, så må man bestemt efter hovedstads-vandringen i bogen her spørge sig selv, om den nu også var så gylden. 

Anne Sofie Allarp & Ditte Giese
Breve til livet
300 sider
Alpha

En livsbekræftende, varm og engageret bog der ikke lægger fingre imellem og har både holdninger og bid og vid.
Forfatterne stiller skarpt på mange af de evigtgyldige spørgsmål som parforhold, børn, karriere, spejling i andre, sygdom, dødsangst og meget, meget mere.
De behandler ikke nødvendigvis temaerne bid for bid men blander tingene sammen, så det kommer ud, som de tænker det. Ganske befrisende at ikke alt skal låses ind i kasser, før man som læser forstår budskabet.

Naturligt nok kredser bogen meget om kvindetanker, som vil have en mand trukket i land. Dog ikke for enhver pris. Bogen opstiller et sted 10 punkter over, hvilke kvaliteter, det kunne være rart, han besidder.

Maskulinitet, evnen til at tale pænt til sin mor, en der har styr på sit cirkus, en der vil give dig en diamantring og en, du vil drikke rødvin med alene i et sommerhus.

Nogle af dem er lidt spøjst formuleret, men de giver god mening, for man kan let omformulere dem og gøre dem til sine egne, og der er en brod af sandhed i dem alle. 

Der er også en masse meninger med brod i om chefer, om det at være stedmoder, om at tage kæmpeskænderier med partneren, at være en dårlig feminist, fordi man er monogam, om befamling, om at bruge dagen godt, om forældreskaber, tvangsfjernelse af børn og meget, meget mere.

Altssammen holdt i en total shaked up og bramfri tone, der går rent ind og får os til at mærke, at her er sgu et par quinder, der er ægte, autentiske og har deres meningers mod for at stå ved dem.

Ida Jessen
Kaptajnen og Ann Barbara
508 sider
Gyldendal

Det er sjældent, man får en historisk roman serveret i et henslængt, moderne, ja næsten ungdommeligt sprog. Pakket ind i mere end 500 sider med et lækkert omslag, der farvemæssigt æstetisk modsvarer den gule farve på selve bogen.
Hvor kapitlerne ikke har numre men en sjælden gang overskrifter.

Det øger læselysten og -hastigheden og får det muntre op i læseren, der skal gennem en historiefortælling, som måske under andre omstændigheder kunne forekomme tyngdemæssigt i skridttempo og tale lidt for meget til hovedet.

Ida Jessens bog er en lækkerbisken. Såvel historisk som sprogligt. Den taler til hjertet, og vi vil endda mene, at den egner sig sjældent til højtæsning for vennerne, ægtefællen, sågar børn og unge, der ellers synes, historie kan være sådan lidt kedeligt.. . . . 

Bogen svinger om sig med dalere, hushovmestre, parykker, silkesløjfer, fuldt ornat, tjenende ånder, arner, Fortifikationsetaten, Landkadetakedemiet,,  instrumentmagre, Danske Lov fra 1683, kniplinger og, hvad der ellers hører forne tider og dets sprogbrug til. Jo, jo. Vi skal da lige love for, at Ida Jessen har været på research.

Det er gjort godt.

Det må det for forfatteren have være en stor tilfredsstillelse at skrive en så velkomponeret roman, hvor stil og sprog holder hele vejen igennem uden en eneste afvigelse. Som læser ånder man konstant bogens medvirkende i nakken og bliver ført ind i datidens tidslommer, så man simpelthen er der.

Romanen foregår omkring Grønhøj og Havredal i det midtjyske, hvor den daværende konge, Frederik den 5., havde givet tyskerne tilladelse til, at jorden kan opdyrkes, at heden har værdi. Hvis de dyrker den, så er der skattefrihed og gratis jord. Mange tyskere, der så i den anledning indførte kartoflen og siden blev kaldt kartoffeltyskere, prøvede lykken herhjemme som de senere guldgravere i Alaska. Altså nogen med held, slid og slæb, andre retur igen, udygtige eller bare uheldige.

Ludwig von Kahlen, en autentisk figur iøvrigt, ankommer til heden og vil bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Godsejer Schinkel mener, at jorden er hans, og at man skal holde fingrene væk fra den. Og vi får på meget oplevelsesrig vis fortalt, hvor brutal, nedrig, voldelig og chikanerende fra omverdenens side det dengang var at være opsat på en sag, som von Kahlen var,  og så med alle midler at blive forsøgt forhindret i sin kreativitet og forehavender. Man slår sig igen i tøjret ved, at datidens godsejere som i andre dele af litteraturen og kunsten har været nogle banditter.

Der er så lyspunkter i bogen, der får von Kahlen til at stå igennem pinsler og trængsler, og her er Ida Jessen inde at røre ved noget essentielt i mennesket; at man kan udholde megen smerte og ydmygelse, når man har nogle allierede, der måske ikke har meget at skulle have sagt, men som er et slags sandhedsvidende og er med til holde modet oppe.