Milton Winckler
Er det sådan, det er
102 sider
BoD 

Der er mange gode takter i bogen her. Sprogligt godt sammensat og mange gode idéer og plots, der med samfundssatiren og humoren som afsæt giver os noget at tænke over.  

Grinern er det, når HAN i et parforhold gang på gang bliver træt af, at HUN hele tiden vil have nyt inventar, nye møbler, nyt badeværelse - for så til sidst at brænde hele huset ned, som den ultimative hævn eller som en ny begyndelse...
SÅ kan hun lære det.
Sigende er det også, at lille Ina næsten fra spæd bliver placeret med en Ipad og en mob i hånden, så hun kan hygge sig lige så meget som forældrene, der gør det samme.....
Og så er der historien om den succesrige iværksætter, der næsten tvinger forældrene til at låne sig penge til sin virksomhed, der ender i konkurs, hvorefter sønnen bestemt ikke har mulighed for at betale forældrene pensionspengene tilbage.
OG - alt er en cyklus, må en ældre mand konstatere, da hans sidste arbejdsdag er oprandt, og han mindes sikkert den dag for 35 år siden, da en ældre herre havde SIN sidste arbejdsdag men virkede ensom og forladt. 
Hvad digtene laver i bogen, det kan vi kun gætte på. Vi synes, de virker forvirrende og burde have været udeladt til fordel for det, forfatteren er virkelig god til: At tale en handling igang, for det meste i beskrivende, og så godt og meget at man hurtigt forstår pointen og relaterer til sit eget liv eller til nogen, man kender.

Milton Winckler skriver godt, han har noget på hjerte, så det er bare med at få nogle nye historier sat i søen.  

 
Leonard Cohen
De spedalskes ballet
284 sider
Turbine

Det er umuligt at blive enig med sig selv om, hvorvidt det tilfører en noget godt at få ny indsigt i Leonard Cohen gennem denne bog, eller om den skulle have været begravet i en støvet kuffert.

Indholdet ligger i hvert fald milevidt fra det, som vi holder af at kende den berømte digter for.

Sadisme, vold, had, slag mod ordensmagten. På et tidspunkt ser vi endda hovedpersonen i åbningsnovellen slå sin bedstefar ud.

Volden, får vi at vide, kommer som den første impuls, der har modnet et stykke tid, og nu kommer ud som ekstremer som chikane og ydmygelse.

Historien om Leonard Cohen er også historien om en digter og forfatter, der dengang i Canada var hamrende træt af ikke at kunne tjene penge som forfatter og derfor begyndt at skrive sange. 

Det gjorde han så godt, at han i særdeleshed i livets sidste årtier fik kultstatus.

Inden da skulle han altså som en rigtig digter så grueligt meget igennem. Det skulle læserne dengang også; grueligt i bogstavelig forstand, idet De Spedalskes ballet er fyldt med sådan en gys og gru, at man umiddelbart må tage afstand fra voldsomheden. Men er man interesseret i, hvad der skabte Leonard Cohen, så er bogen ubetinget nødvendig at tage med.

F.eks. er sex noget lige-på-og-hårdt og hverken til diskussion og analyser og langt fra den damernes ven, vi også kender kunstneren for i hans seneste år.

Værkerne i bogen her griber ind i passionerede brændpunkter og giver nogle kraftfulde glimt af manden, der gav den fuld gas i sin ungdom.

De til lejligheden opfundne personer fremstår som på randen af samfundet, demente, fremmedgjorte, usædvanligt unge mennesker, forhold som sex er alt fra smukt og grimt, voldeligt eller trist-

Man skal gøre sig klart, at der er rigtig meget vold og fordærv i bogen, som nærmest er en bekræftelse af den tese, at alle smukke mennesker indeholder noget grusomt og grimt - og omvendt. 

Bogen består af titelromanen, en masse noveller og et skuespil; alt sammen skrevet mellem 1956 og 1961, da Cohen var i tyverne. Der er masser af sort humor i boen, der bestemt har delt vandene om Cohens eftermæle.

Vi vil mene, at bogen er sublim og grotesk på samme tid. Som livet itself.

Hans Peter Madsen
Hyldemeter
180 sider
Turbine

Rimeligt korte kapitler, nogle steder kun et enkelt ord på hver side.
Hurra.
Hvorfor vi siger det, ved vi egentlig ikke. 
Men der er et eller andet over denne debut fra forfatteren, der er umådeligt tiltrækkende.
Den er tilpas skør til, at den fint kan indgå som led i de mange hyldemeter reoler, en grundig læser af dagens litteratur må have.
Den er skrevet i en form, så ordene flyder, og det bliver sproget og udsagnene, der kommer i centrum.
Fortællestilen er fin, hovedpersonens iagttagelsesevne fin og detaljeret.
Fortæller smager på ordene, eksperimenter med sine sætninger. Som om forfatteren vil indvie os i sine kvaler med at få skrevet den rigtige sætning.
Det er flot, når man tænker på, at det er der masser af forfattere, der har de allersværeste kvaler med. Det hører vi ikke så meget omn.
Nu ved vi, at det og sammenhængskraften i en bogs sproglige opbygning kræver tilløb.
Læs bogen og nyd den. Det vil du gøre på en helt anden måde, end når du giver dig i kast med de velkendte og floromvundne kapitler i næsten enhver anden bog.
Humoren står på lur, det gør logikken med bogens egentlige formål ikke altid, det må være op til læseren, og det er mere end udmærket.
Fin debut. Så absolut.