|
Hjælp min søn er blevet veganer |
 |
 |
 |
|
Tirsdag, 23. november 2021 13:38 |
|
Annette, Magnus, Ida-Marie og Annette Søby, Hannah og Benedicte Wilson
Hjælp min søn er blevet veganer
204 sider
Mellemgaard Hej mor. Jeg glæder mig til at komme til middag i aften. Husk nu at jeg kun spiser vegansk - så ingen kød, mælk eller æg.
Sådan sælger bogen nærmest sig selv til folk, der enten er veganere eller som en håndsrækning til folk, der har veganere indenfor rækkevidde og gerne vil lave en lækker ret til dem. Som det også hedder i foråret, er kunsten ikke et enten eller, men derimod at kunne kombinere ordinær dagligdags spise i familien med veganske retter.
Og der er dygtigt lagt op til en ordentlig og meget væsentlig portion opskrifter, så det ser ud som om, den allermest kræsne veganer vil kunne blive tilfredsstillet - også af ikke-veganske kokke.
Lige fra kanelsnegle, varm kakao, kikærtehorn, wok ret, drømmekage, tarteletter, grydebrød, bechamelsovs og tilquinoa one pot, pasha, dahl og mange, mange andre, delikate veganerretter sat op meget mundret, for nu at være lidt vittig, tilsat krydderier af flotte billeder af den færdige ret.
En rigtig delikat bog. Og så kunne man jo passende eksperimentere lidt med basilkum i bogen af samme navn og fra samme forlag:
Stine og Niels Bekkevold
Duften af basilkum
96 sider
Mellemgaard
Også fyldt med lækre billeder og opskrifter, hvor man kan toppe med den dejlige krydderi eller bruge det som direkte ingrediens i maden.
Gode, gamle opskrifter fyldt med smag og sundhed og tilsat basilikum, så vi aldrig mere vil undvære lige netop den ret. Perfekt til jule- og nytårsmenuen.
Smag af Italien, en liflig duft af syden, lækre salater, hvad med en gang polpettine, eller laksetatar med syltet ingefær og basilikum - eller kold agurkesuppe med basilikum og fløde. Man bliver bare så sulten, omend ikke lækkersulten af at se på alle de dejlige madopskrifter.
Det samme gør sig gældende, når vi bevæger os lidt længere vestpå til Frankrig med medtager  Tom Oxager &
Anne Storms
Procence-køkken
162 sider
Mellemgaard
Det er bogen med 0 billeder af den færdige ret. Det kunne man godt mangle. Det er jo altid et vovestykke at følge en opskrift uden at vide nøjagtigt, hvordan den færdige ret kommer til at se ud. Men det pirrer da fantasien, at det på en vis måde er frit spil. Til gengæld er der mange, andre ok billeder fra Provence og så nogle reklamer for bøger ind imellem, som nok burde være gemt til en anden god gang. 
Grethe Rolle
Kartoffelmadder
84 sider
Mellemgaard
Bogen om kartoffelmadder er den mindste udgivelse af de nævnte, nærmest kun en gang ingredienser, MEN hvilke fine billeder der inspirerer MAX til at lave en godbid til partneren eller gæsterne, der kommer på fredag. Fantastisk så megen glæde en lille bog kan sprede på ganerne. Bogen inspirerer dig til blot at kigge i køleskabet uden at lave en lang indkøbsliste, og så er du nærmest igang, hvis blot du har en kartoffel. Og skal det gå højt til, sp prøv med en farvet kartoffel, som du kan se mere til i en bog om noget af det mest almindelig i en husholdning uden, at man måske ved det. Velbekomme!
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 23. november 2021 19:11 |
|
Mandag, 22. november 2021 13:05 |
Su Nü Qing
(Gendigtet af Henning Hai Le Yang)
Kærlighedens Tao
104 sider
Hovedland
Vi kommer rigtig meget rundt om god, sund, pirrende og sanselig seksualitet.
Den årtusind år gamle sex-instruktionsbog fra Den Gule Kejsers tid bliver udgivet og genfortalt på en spændende, holistisk, detaljeret og meget engageret måde.
På hverdagsdansk vel at mærke med dejlige, erotiske tegninger fra dengang, sex på en højtidelig og andægtig måde blev betragtet som en væsentlig kommunikationsform.
Af den årsag mente de gamle mestre, at det var vigtigt at lære folk om denne kunst. Såsom stødene, indvendig smørelse hos kvinden, pirring af brystvorter.
Ved læsningen af denne bog får man ligesom et andet syn på seksualitet, der distancerer sig milevidt fra dagens enorme udbud af pornosider og sex-lege.
Den gør erotik og sex til en ophøjet norm, som man kan lære meget af.
Bogen lægger bestemt ikke fingre imellem; det er helt tydeligt, hvad man skal gøre, og hvornår man skal gøre det for at få den optimale nydelse med sin partner i sengen, eller hvor man nu har intimt samvær.
Bogen snakker om
Blød indføring
Hyppige udløsninger
Tre korte og et dybt stød, 81 gange i en serie
Størrelsen på penis er ligegyldig
At skifte stilling glidende
Den overdrevne frygt for impotens
Og mange, mange andre, spændende emner beskrevet på en velovervejet og delikat måde.
Læser man bogen, og ønsker man at udvikle sit seksualliv, så er der gode muligheder for at nå frem til en større og dybere tilfredsstillelse med sin kærlighedspartner.
Også et hip generelt til kærlighedslivet og det at tage vare på og anerkende og respektere sin partner. Det siver lige så stille ud til læseren mellem linjerne.
Opløftende og konstruktivt. |
|
Senest opdateret: Mandag, 22. november 2021 15:19 |
|
Lørdag, 20. november 2021 10:52 |
|
Louise Langhoff Koch
Kongernes kvinder
232 sider
Muusmann En flot anlagt og rigtig dejlig bog. Det er som at gå på opdagelse i historien. På en særdeles interessant måde. Fiffigt, kløgtigt, for nogle helt sikkert lige lovlig mange, subjektive kommentarer om begavelse, modenhed, bevidsthed elegance og dannelse for de enkelte kvinder og konger og det modsatte for andre.
Det gør på den anden side ikke spor, idet det er med til at give bogen et løft og en sammenhæng og også et billede på de tider, der herskede, da de pågældende kvinder "var på".
Bogen dykker godt og grundigt ned i de seneste 600 års historie og stopfodrer læseren med små biografier om såvel dronninger som elskerinder, friller, og hvad man ellers kalder dem.
Det er tydeligt, at forfatteren har brugt endog meget store ressourcer på at ville fortælle historier om kvinder bag Danmarks konger gennem tiden. Ved at male så nuancerede billeder får vi samtidig nogle brogede billeder af lidet flatterende konger, der for nogens vedkommende var kyniske, knaldede til højre og venstre eller bare var småt begavede. Enkelte var da også handlekraftige
Det er en anderledes måde at fortælle historie på, og metoden er formidabel.
For hvem er ikke nysgerrig efter at vide, hvilke kvinder der i virkeligheden styrede landet på visse tider, hvem der endte op som fattig efter at brutale herskere havde forvist dem til et sted som fattige langt ude på landet.
Alt det og mere til får vi at vide i bogen her, der også er spækket med billeder, stamtræer, kvindernes inderste tanker omsat i fiktive dagbogscitater -, en levende måde at beskrive de enkelte kvinders personlighed og tanker i tiden.
Om forfatteren bevidst har sløret Kong Frederik den IXs velkendte udfordringer med alkoholen skal vi lade være usagt. Hun beskriver Ingrid og Frederiks ægteskab som lykkeligt, og det er da muligt, det har været det, selv om de fleste, der lever med en ægtefælles hang til alkohol måske vil mene noget andet.
Men igen - forfatteren tegner et billede af et kongepar, som datiden så dem. Og sådan er det hele vejen igennem bogen, der ikke kan roses nok for sin omhyggelighed med tidsånd og historiefortælling.
|
|
Senest opdateret: Lørdag, 20. november 2021 11:32 |
|
Tirsdag, 12. oktober 2021 15:10 |
|
Christian Kronow
Brændoffer
248 sider
Superlux Ofte er det mere sproget end handlingen, der bærer en bog fremad.
Nogle gange står sproget i vejen for handlingen.
Andre gange er det omvendt.
Ingen af delene står i vejen for noget som helst i bogen her.
Det er noget af en præstation som forfatter at kunne være så gennemført.
Ligegyldigt hvor i bogen, man slår ned, så er linjerne fyldt med bevægelse. Noget flytbart. Noget der rører sig. Indeni. Udenpå. Noget der skrider, noget der glider. Vi mærker livet.
Utallige skibe sejler forbi ham
Et orgel tuder vemodigt.
De helt store trawlere flyder som ventende rovdyr.
Tiden kan gå hurtigere, så jeg kan flygte tilbage til Københavns synder
Stemningen er ladet med euforisk elektricitet.
Havet startede som min fjende, men blev min kærlighed.
Bogen er en fed krimi under de hjemlige himmelstrøg. Tiltalende og uden de sædvanlige, var vi lige ved at sige, kedelige referencer til udlandet og internationale forbindelser.
Det behøver Christian Kronow tilsyneladende ikke for at få læseren på krogen.
En weekend der blot skulle have været en pass-ower for journalisten Johan i Thyborøn, bliver til noget af et drama. Og undervejs kommer læseren til at stifte bekendtskab med død, Vesterhavets glubske bølger, klitternes nynordiske mirakler, journalistik, nyhedsdækning. Hvorfor personerne i bogen skal have så aparte navne som Cordsen, Hvilling, Trangbæk, Havkarl og Wahlgren, det forstår vi ikke. Men det er også det eneste, der kunne bringe os lidt ud af læseflowet.
For bogen hænger rigtig godt sammen, har nogle gode miljøbeskrivelser, nogle gode delplots, og som ikke stikker af i vulgære actionscener eller bizarre voldsepisoder.
Den er, hvad den lægger op til. Og bliver hvor den skal være. En rigtig spændende bog holdt i den gode, danske kultur, tilsat lidt kristendom i Guds Hus, som vi kender det fra meget troende ude vestpå.
Du får, hvad du ser i en krimi på godt dansk, hvor vi lærer, at indenfor det nære i de kulturer, vi kender, der kan der også ske noget uforudsigeligt og kriminelt.
En krimi med mening. Der ikke er skrevet bare for at underholde. Men som tydeligvis har et budskab. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 14. oktober 2021 08:23 |
|
Tirsdag, 12. oktober 2021 14:24 |
|
David Garmark
Catoniavej
176 sider
Superlux
En dejlig rolig bog. Nærmest meditativ. Oplæg, handling og ord passer rigtig godt sammen og gør bogen helstøbt på en delikat måde.
Bogen bliver solgt på, at vi skal væk fra storbyens, stressende, støjende og stinkende liv. Ud til Catoniavej, der med sine blodbøge, blomstrende kirsebærtræer og syrener tilbyder ro og sjælefred.
Den mission lykkedes, må vi sige, og det klarer forfatteren super.
Alt er naturligvis ikke, som det skal være. Idyllen derude bliver brudt, da hovedpersonen - lad os kalde ham Jensen, for det hedder ham, bryder uvantet ud af sine rutiner og opdager ting, som for andre ville være en del af livet og en anledning til at trykke på pyt-knappen.
Det giver mening at udgive en bog, der er anderledes og beskriver et menneske, der som introvert ikke bryder som om at telefonere, som er punktlig og pligtopfyldende, som drikker sin morgenkaffe uden at have noget som helst omkring sig, der kan forstyrre hans tanker, som ikke har lyst til at dele Catoniavej med nogen, som lægger i detaljer mærke til andre mennesker og deres udseende og lugte -, og hvor et hul i jorden på Catoniavej så bliver en game changer, hvor vi andre måske syntes, at en game changer ville være, hvis konen vil skilles.
Hvorvidt og hvordan denne game changer forløber, og hvordan et hul i vejen kan få indflydelse på en mand ved navn Jensen, det skal ikke røbes her. Men bogen er spændende. I bund og grund fordi der ikke sker så forfærdelig meget på det ydre plan. Mest på det indre.
David Garmark er rigtig god til at beskrive de små bitte ting i livet, og det er sundt, for det er kun ved at bemærke de små ting, vi kan lære for alvor at sætte pris på de store. Og det er denne ofte skjulte visdom, der gør bogen til noget særligt.
|
|
Senest opdateret: Søndag, 3. oktober 2021 08:52 |
|
Tirsdag, 12. oktober 2021 13:10 |
|
Irene Vallejo
Evigheden i et siv
460 sider
Gutkind Naturligvis skal vi anmelde den her bog. Og naturligvis synes vi den er fantastisk.
Alene fordi den handler om bøger.
Vi sluger alt, der har med bøger at gøre.
Og når så vi støder på en bog som denne, der hylder bøgerne for det, de er, en opfindelse, der giver ordet videre og giver folk så mange glæder, så kommer vi altså op at gøre.
Det vil du helt sikkert også gøre, hvis du interesserer dig for bøger, hvad du jo gør, ellers ville du aldrig været nået hertil.
Så drømmer du måske også om natten om nogle af de elementer, der indgår i denne dejlige udgilse, fra bogstaver i overstørrelse på papyrusruller, over Marcel Schwobs selvbiografi, til huslæsere i barndommen i paladset, til alfabetets udbredelse fra de adelige kredse. Fra de analfabetiske digtere, via Iliaden og Odysséen, fra den anatolske halvfø, til de store perserkrige, fra forslaget fra en Sorbonne-professor i 1955 om at udskifte det angelsaksiske ord computer til et forslag om at kalde det ordinateur.
Eller hvad med historien om Rom - byen med de 29 biblioteker i år 350 - og så til beskrivelsen af en litterær kanon, der har meget lidt til fælles med den religiøse.
Bogen fortæller om alle de mennesker, der har sikret bogens overlevelse gennem århundrederne: kopister, illustratorer, oversættere, skriftkloge, spioner, oprørere, nonner, slaver og boghandlere, som det hedder. Ikke et ord om boganmeldere, men det giver jo naturligvis sig selv:-)))))
Bogen er fyldt med viden, med ord, med opsigtsvækkende reseach, med historiske betragtninger, beskedne fragtmenter fra en svunden tid med detaljer, som næsten enhver måtte have glemt, den er så overskudsagtig i sin opsætning, så fremadstræbende og positiv i sit ordvalg, at man ikke kan andet end begejstres.
Det er ganske enkelt en himmerigsmundfuld for videbegærlige bogelskere.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 12. oktober 2021 13:44 |
|
Tirsdag, 12. oktober 2021 12:12 |
|
Lars Jespersen
Boghandlerens søn
377 sider
Hovedland Det er altid prægtigt med historiske romaner. Romaner der fortæller om livet i forne tider. Hvordan talte vores forfædre, havde tidligere generationer også håb, drømme og længsel. Handlede det blot om at overleve, hvor vi andre i 2021 taler om at leve.
Når en historisk roman tillige er er god, så er det endnu bedre.
Og det er den her.
I 1624 i Aalborg leder Daniel efter sin boghandlerfar. Denne er faldet i unåde, fordi han har solgt bøger, der ikke må sælges, og så har han sørget for at forsvinde. Det er bogens ene drama.
Et andet er, at Daniel møder præstedatteren Christine, som tilhører en anden stand, hvilket bestemt ikke var velset på det tidspunkt. Men de finder sammen, bliver et lille team, der sammen forsøger at finde ud af, hvorfor Christine mor mistede sin forstand.
Og det måske helt store drama bliver med Lars Jespersens spidse og detaljerede pæn beskrevet i og med, at Christian den 4., som nordtysk kredsoberst, involverer Danmark i religionskrigen mellem protestanter og katolikker.
Det kommer i den grad til at gå ud over Aalborg. Det lykkes for forfatteren at male et troværdigt billede af en tidslomme. Heldigvis er sproget flydende og helt nutidigt, og derfor skal man ikke generes med, at oversætte en slags datidens talemåde til moderne sprog.
Han nøjes med vendinger som "Klemme var den hærdebred mand", "en vejrbidt soldat", "bitre afsatte fogeder", "jeg ville melde mig til kongens tjenseste" og sådan nogle ting - og naturligvis de navne og øgenavne, de blev kaldt på den tid.
Bogen giver et vist indblik i historiske fakta, mens det mest spændende er miljø- og karakterbeskrivelserne.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 12. oktober 2021 12:40 |
|
Tirsdag, 12. oktober 2021 10:03 |
|
Peter Vuust
Fra solo til samspil
150 sider
Grønningen1 Musikalitet i stemmen, musikalitet i handlinger, musikalitet i kærlighed, musikalitet på job. Musikalitet betyder ikke nødvendigvis at have noget at gøre med evnen til at kunne spille. Måske hjælper det, men man har jo også hørt om særdeles hidsige orkester-ledere.
Hjerneforskeren Peter Vuust gennemgår med udgangspunkt i den nyeste forskning på området, hvordan man skaber en arbejdsplads med samspil frem for topstyring - og med det groove at medarbejderne elsker at gå på arbejde.
Groove er et ord netop hentet i musikken, som er udgangspunktet for den strategi, hvormed man uden forhåndskendskab til musik kan føre sine ledelsesevner ud i livet på en anden måde.
Til gavn og glæde for alle.
Ofte kan man lade sig inspirere, hedder det i bogen, af en musikalsk analogi, nemlig symfoniorkestret.
Miles Davis er ifølge bogen en anden musikalsk og ledelsesmæssig inspiationskilde.
Og som en morsomhed er Charles Darwin da også taget med som eksempel på, hvorledes man kan bruge musikalitet som led i den seksuelle selektion.
Man får en vis, ny viden om musik og musikinstrumenter, hvoraf de ældste ifølge bogen daterer sig 35.000 år tilbage.
Udover det har bogen nogle pudsige formuleringer som f.eks. at de bedste musikstykker skriver sig selv efter adskillige mislykkede og pinefulde forsøg.
Meningen er sikkert god nok. Men et musikstykke har jo netop aldrig skrevet sig selv, når det først kommer efter mange forsøg.
Vi vil nu også stille spørgsmålstegn ved den kendsgerning, bogen bliver solgt på, nemlig at i Beatles skiftedes man til at stå forrest og bagest i bandet. Ved enkelte lejligheder var det George Harrison, der var i front, ellers var det nu mest Lennon og McCartney, mens Ringo havde sin absolutte plads ved trommerne.
Nå, lad nu det ligge.
Vi bliver for en stund inspireret til at lade livet lede og ledsage af musik og den åndelighed, der ligger heri.
Og det er godt nok som afveksling. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 12. oktober 2021 10:23 |
|
Tirsdag, 12. oktober 2021 08:36 |
|
Jens Henrik Jensen
Gladiator 464 sider
Politikens Forlag En mammut af en krimi hvor vi kommer godt omkring geografisk. Vejle, Paris, Søborg, Middelfart, Tuse Næs,Thailand og spotpunkter som Antvorskov Kaserne, Roskilde, Gribskov -, som en god krimi skal indeholde for at opnå max sandhedsværdi for læseren.
Bogen er den 5. i serien om Niels Oxen, der denne gang i egenskab af tidligere jægersoldat og de egenskaber, han nu har oparbejdet, bliver kontaktet af PET. De vil gerne samarbejde med ham, men man er vel jægersoldat, så man gør altså tingene på sin egen og måske mere effektive måde....
Det er da også noget af en forbrydelse, der skal opklares, nemlig hele syv krigsveteraner, der bliver dræbt i grusgrav og shelter. Ren likvidering. Det ser ud som en seriemorder, der har set sig sur på krigsveteraner. Men er det nu også, hvad det ser ud som.
Selvfølgelig er det ikke det, og det ender naturligvis med, at Oxen selv lige pludselig står ansigt til ansigt med døden i den komplicerede sag, der trækker tråde langt ud over Danmarks grænser.
Oxen får følgeskab af sin gamle makker fra foregående romaner, nemlig Margrethe Franck, og de to, når det nu skal være, kommer i kontakt med en organisation, der hjælper krigsveteraner.
For at det ikke skal være løgn, så forsvinder Oxen midt i det hele, og så er det, at det for alvor bliver spændende, så selv lænestolen bliver tør i halsen.
Mageløs spændende og igen; godt med alle de geografiske spotpunkter, så man næsten kan følge hovedpersonerne fra landsdel til landsdel. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 12. oktober 2021 09:13 |
|
Tirsdag, 12. oktober 2021 00:00 |
|
Daniel Dalgaard
Sfinx
410 sider
Gutkind Når jeg bli´r gammel er der en Gnags-sang, der hedder, og den kommer vi uvilkårligt og med melankoli i sindet til at tænke på, når åbningsscenen i romanen her folder sig ud på kanten af swimmingoolen ved et Thailandsk turistresort "med det utrolige navn" Paradise Beach. Hvorfor lige netop det skulle være utroligt, det har vi stadig ikke grejet.
Men forfatteren må have en mening med det, ligesom der ser ud til at være god mening i at beskrive det fysiske forfald og den nedtur, som hovedpersonen Jan har været udsat for. Knækket i hoften kan nu ikke føres videre, mit hovede hænger få centimeter over mine knæ, armene dingler ned langs siden......Louise spænder bæltet over maven, så jeg ikke tipper igen......jeg føler mig endnu mere fortabt end jeg gjorde i forvejen . . .den vidner om, at jeg er en dukke, et kæledyr....Jan med et a som i spanskrør, Snækker med S som i stomibælte, som i stænkskærm, sanitetsklud....osv osv.
Poesien og de tilhørende vendinger præger billedet bogen igennem. Romanen er ikke, som romaner er flest. Det er en stor gang leg med ordene og smagen på de rigtige sætninger, der er en lækkerhed over hver side. Det beskrivende er ikke taget fra nogen som helst palør men er opfostret i en digters sortiment af sans for musikalitet og leg med ordene.
Vi synes, bogen er fremragende. Skal dømmes på sin evne til at fange læseren ind i lyset af vor egen fortid, i vor evne til at spekulere på, hvad mennesket består af, og længslen efter at kunne iagttage noget mere og spise af verden i flere, store bidder, inden det er for sent.
I hjertet af et filtret system af trapper og gange ligger værelse 237 eller hvad med denne
Hotellet tilhører gruppen af hoteller, der er præcis så dyre, at foyeren har en sofa i imperiestil plus to stenløver ved indgangen plus roomservice og en piccolo i spraglet vest, men samtidig så billige, at piccoloen også er receptionisten, som er klokken.
Sådan noget er en dejlig måde at fortælle på; noget de fleste af os kender til efter iagttagelser på feriedestinationer, men måske ikke lige har lagt mærke til, og slet ikke er i stand til at beskrive med musik i sproget.
Bogen har mange elementer i sig og er mangefacettet, lige fra utroskabscener, til Californien, Thailand, Bornholm og en massiv bevægelse over tidslommer fra forskellige årtier.
To skæbner mødes, Thea og Jan, idet de indlogerer sig på samme overnnævnte resort. Romanen handler om mange ting; om relationer, børn, turisme, krig, handicap og rygter. Det er dog ikke det væsentlige. Det væsentlige er sproget, der slår meget, vi hidtil har læst i år. Man skal være indstillet på, at udsyn, åndelighed og sprog er det væsentlige i en bog, der har klangbund af accept af, at tingene nu engang er gået, som de er gået, og hvad kan man forlange mere end at observere dér, hvor man er nu, og observere retrospektivisk.
De to hovedpersoner har tilfælles, at de ikke har haft nogen lykkelig opvækst, og idag er der så tilmed også fællesskab i og med, at Jan har mistet sin førlighed. Det har Thea ikke, og hvad det så handler om, skal du læse bogen for at finde ud af.
En smuk og varm debutroman. |
|
Senest opdateret: Onsdag, 13. oktober 2021 12:35 |
|
|
Tirsdag, 12. oktober 2021 00:00 |
|
Valérie Perrin
Vand til blomster
550 sider
Alpha En god bog med ubestridte kvaliteter med opløftende handling, smukke metaforer, henvisninger til John Irvings Æblemostreglementet, H.C. Andersens Grantræet, hurtige spots på Mona Lisa og mange andre store og reflektoriske gennembrud i kunstens verden.
Violetta vogter kirkegårde i en lille by i Bourgogne. Dagene tilbringer hun med den lokale sognepræst, bedemændene og tre gravere. Hvoraf en forvirrende nok hedder Elvis. Violettas dør står altid åben, og flere gange om dagen kommer de lokale lige forbi for at få en kop eller et glas og nogle trøstende ord.
Alle lever det stille og rolige liv med faste rutiner, lige indtil en tidlig morgen, hvor en fremmed banker på Violettas dør med sin mors aske....
Så kommer vendepunkt nr. 2 i hendes liv.
Man kan indvende, at man som læser har lidt svært ved at fange de enkelte karakterer. Personerne drukner lidt i larmen fra miljøbeskrivelser, kunstneriske indtryk og samtaler om det enkle med døden i baggrunden og som fast underlægningsmusik.
Vi kommer til at opleve værdifulde kapitler om små liv, der krydser hinanden og fletter sig sammen, og hvor stemningen er, at vi alle ved, vi skal herfra, så derfor handler det om at sætte pris på nuet.
En uhøjtidelig roman fyldt med kærlighed og sorg, hvorfra der udspringer en smuk poesi og en lækker følelse af sødme.
Når det er sagt, så er der lidt for mange navne, og bogen er ganske enkelt for lang til, at den for alvor fænger. Så dramatisk er plottet heller ikke, og det kan til tider være svært at komme videre.
Men er man til de store bøger, hvor formålet er at tage forskellige grene af litteraturen ind, så er det her helt sikkert en bog for dig. For historien er godt sammensat, og der er en god rytme i sproget.
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 13. oktober 2021 14:21 |
|
Mandag, 11. oktober 2021 10:14 |
|
Karin Smirnoff
Så tog jeg hjem
368 sider
C&K Tredie bind i serien og afslutningen i fortællingen om den lidt spøjse men frihedselskende Jana Kippo og livet i de nordsvenske landsbysamfund.
Bogen har fået kritik for at være en lidt søgt afrunding, fordi der nu SKULLE nedkomme tre bind. Og at den ikke lever op til forgængeren.
Sådan noget giver efter vores opfattelse ikke mening. Sådan kan man ikke sammenligne tingene. En bog er, hvad den er. Og har forfatteren noget på hjerte, og støttes det af forlaget, så sker der ikke noget ved at tage bogen i øjesyn. Livet er jo heller ikke nødvendigvis så godt idag, som det var igår.
Bogen er godt skrevet. Vi får et fortsat godt indblik i livet højt oppe i Sverige. Forfatteren fortsætter sin skrivestil med ord, vendinger, meninger og iagttagelser der vælter ind og ud af hinanden, ofte uden ophold, pg pudsige stavemåder, ofte uden tid til at tænke, men blot opleve og lade tankerne myldre, som de nu ofte gør det i vores egen dagligdag.
Bogen er med til at legalisere den forvirring, man som menneske kan være udsat for ved at skulle presses ned i diverse rammer. Karin Smirnoff gør op med den konforme skrivestil, der i årtier har hersket, ofte for at få læseren med, men mest fordi det er rart at gøre, hvad andre gør.
Det kommer der ikke altid gode bøger og slet ikke bestsellere ud af.
Ved at fastholde sin stil manifisterer forfatteren her sig endnu en gang som en banebryder.
Og som en der leverer en god historie og ikke nødvendigvis et smukt sprog og en flot emballage. Det er indholdet, der tæller. |
|
Senest opdateret: Mandag, 11. oktober 2021 10:30 |
|
Mandag, 11. oktober 2021 09:40 |
|
Emeli Bergman
På undersiden af dagen
156 sider
Gutkind
Det er befriende med bøger uden alt for mange kapitler og slet ingen dialoger med citationstegn og direkte tale osv. På den måde får forfatteren os til at blive i flowet, i tankerne, i handlingen. Bogen er fyldt med sider uden en eneste indrykning. Det er en skrivestil, der fortætter oplevelserne og minimerer flimmer fra andre skærme og sider end det tilsigtede.
Vi kommer i den grad tæt på hovedpersonen Anna, der nærmest i sorg, chok men mest med frihedslængsel drager til Paris og bliver der for i mange år at fungere som au pair diverse steder og hos diverse familier.
Vi følger hende tæt i det kaos, der opstår i og omkring hende, når hun skal relatere til forskellige børn, samtidig med at hun har sit indre, hun skal bearbejde.
Følelserne sidder ikke uden på tøjet, og det giver et glimrende billede af et menneske, der lever og overlever ved blot at forsøge at få tingene til at fungere. Om natten ligger jeg lysvågen i hans arbejdsværelse, hvor jeg skal sove, printeren og computeren blinker i hver sin takt, en rød og en orange lampe. Kattenes spiseskåle der står på et blomstret underlag, lugter stærkt. Benjamin er overalt, jeg ser hans ansigt for mig, fornemmer hans bevægelser og stemme i alt. Jeg hader det hjælpeløse lys, der falder ind gennem rummets små firkantede vinduer. Hvem ville kunne vokse op til at blive et friskt, livsdueligt og rosenkindet ungt menneske her!
Sådan er skrivestilen. Lækker, stram og velkomponeret. |
|
Senest opdateret: Mandag, 11. oktober 2021 10:09 |
|
Mandag, 11. oktober 2021 08:53 |
|
Jakob Sheikh
Vi tabte
384 sider
Gyldendal
Forfatterens tese er, at Vesten har tabt krigen mod terror, og at den militante islamiske bevægelse idag står langt stærkere, end den gjorde i 2001. Frygtindgydende må vi sige, og er det prisen for at leve i et globaliseret samfund, tænker vi så.
Det gælder al-Quada og en lang række af de andre, yderliggående, globale grupperinger. Der er idag cirka 230.000 militante islamister i verden og altså langt flere end de par hundrede, som al-Queda bestod af i 2001.
Samtidig mener Jakob Sheikh, at Vesten idag stadig står med en unik chance for at skabe betydningsfulde forandringer i kampen mod jihadismen. Kampen begynder med forståelsen af, hvordan jihadismen kunne vokse så voldsomt.
Det får man så et ganske fint indblik i i bogen her, der er uhyre velskrevet, nærmest som en spændingsroman. Skridt for skridt, bid for bid fortæller den om såvel opbygningen af terrornetværk som jagten på lederne. Om den mere, overordnede, filosofiske og politiske del, hvor vi i Vesten organiserer os gennem nationer, hvor nationerne så er underinddelt på forskellige måder, bl.a. gennem religion. Og at sådan er det ikke i Islam, der er det stik modsatte, hvor nationerne er underindelt af religionen.
Bogen har enormt mange, vigtige perspektiver, hvor man som læsere ofte får direkte aha-oplevelser. Vi kommer geografisk vidt omkring, USA, Palæstina, Indien, Østen, Yemen, Kenya, Sudan osv. osv. Og så er bogen særdeles aktuel i sin kontekst, næsten profetisk, idet USA jo netop har trukket sig ud af Afghanistan, og der er ingen tvivl om, at der er bred opfattelse af, at de på den konto tabte krigen mod terror i betydeligt omfang. Og den sætter helt nye perspektiver på vores hidtidige opfattelse af krigen og klargør, hvordan det har været terroristernes mål med eksempelvis 9/11 at få de vestlige demokratier til at bløde økonomisk i krigen mod terror.
Bogen fortæller, hvordan de store magthavere i jihadismen styrer de mindre, og dem igen manden på gulvet, som så begår terrorhandlingerne med selvmordsbomber, biler, økser osv. Ganske enkelt med det formål at nedkæmpe vesten og få dem til at forlade muslimske områder.
En særdeles grundig og indsigtsfuld bog om en af vor tids store svøber
|
|
Senest opdateret: Mandag, 11. oktober 2021 09:33 |
|
|
