Violeta PDF Udskriv Email
Onsdag, 22. juni 2022 12:04

 

Violeta af Isabel Allende

Isabel Allende
Violeta
320 sider
Hr. Ferdinand

 

En nydelse, den smukkeste blomst på litteraturens vej, en fortælling der går så langt ind i læserens DNA, at man føler sig både beriget og behaget. Langt mere end man kan forvente.
Bogen handler om Violeta, der ser tilbage på sit hundredeårige liv på en helt særlig måde. Epidemierne har nemlig en ganske afgørende betydning, der kredser hendes liv ind. Hun bliver født i en familie med masser af bulder og brag fra fem søskende, drengebørn forstås, i 1920 under den spanske syge, og dør i 2020 under coronaepidemien.
Altså sygdom og epidemi til at begynde med og til at slutte med.
En meget farverig idé der afstedkommer en meget farverig historie. En episk fortælling der med miles afstand forcerer de nærmeste kolleger i genren, der givetvis har lige så meget på hjerte, men som ikke besidder Allendes vidunderlige sprog.
Det er så gennemført og sødt og roligt og lækkert, at man efter endt læsning må knibe en tåre over, at det efter 350 sider er forbi.

Hvad hun beskriver, at hendes families oprindelige liv også er, da faderen i familien tager sit eget liv; påvirket af både depressionen, den spanske syge, den netop overståede verdenskrig.

Familien flytter ud på landet langt fra alfarvej, hvor et nyt liv begynder. Violeta møder sin ægtemand, dyrlægen Fabian, men det er noget almindeligt og småkedeligt, og kort tid efter møder hun piloten Julián, som hun får to børn med, mens hendes man fra sidelinjen nægter hende skilsmisse.

Violeta klarer sig og ved flid og hårdt arbejde, og også lidt udspekulerethed, opbygger hun en pæn formue, der på sættervis er et signal til kvinder dengang, og også idag, om at vil man være fri, så bliver man fri.

Bogen er som nævnt og antydet utrolig smukt skrevet og bliver nærmest som én lang, vidunderlig og autentisk dagbog fortalt til Violetas barnebarn, Camilo. Dybt under fortællingen til barnebarnet vækker det dyb ironisering, at et århundrede langt liv fyldt med krige, kærlighed, had, katastrofer, tab, diskrimnation af kvinder, glæde, økonomiske cyklusser nu bliver bragt til afslutning midt i en global pandemi. Og som iøvrigt er i stand til at få historiens vingesus frem i både barnebarn og vi læsere, da vi bliver præsenteret for nogle af sidste århundredes helt store epoker som Castros magtovertagelse i Cuba og Summer of Love i slutningen af tresserne. 

Violeta er en blændende fortæller, naturligvis takket være Isabel Allende, og hun fortæller om forholdet til sine mænd, sine sorger, sine naboer, og om sin utroskab. Alt det et menneske oplever gennem livet. Og vi bliver præsenteret for det i en eksponentiel form, der hidkalder en glæde ved selv at have oplevet en uendelig lang, række ting i løbet af livet. Og at der er mulighed for at genoplive det hele gennem en dagbog eller ved bare at fortælle det.

Også på den måde giver Allendes nye bog mening.

Bogen har iøvrigt referencer til Danmark og besøg i Chile fra det danske kongehus.

Violetas elsker, Julián, er endda pilot for dem.



  

 

 

Senest opdateret: Onsdag, 22. juni 2022 19:46
 
Rigmanden PDF Udskriv Email
Mandag, 20. juni 2022 00:00

Rigmanden

Birgitte Wulff
Rigmanden
361 sider
Grønningen1

 

Birgitte Wulff fortsætter i fin stil fra sin første bog i serien om journalist Anne Velin. Spændingen er i top, som man nu siger, fra første side, og ja, når man først er kommet igang, så ER den svær at lægge fra sig.

Masser af location dropping som Banegårdspladsen i Århus, Gellerupparken, de hippe cafeer, Oddervej, Strandvejen, Fløjstrup, Radio4, Samsø, Aarhusburgten og Djursland. Altsammen noget der er med til at veriicere, hvis man kan sige det sådan, så man som læser næsten føler sig placeret midt i alting.

Charlotte Villum - fra en dyr adresse syd for Aarhus - kontakter journalisten, der har store udfordringer med sin karriere. Anne bliver bedt om at undersøge, hvordan Charlotte har fået stjålet en hestetransport. Selv om hun ikke ved en dyt om hestesport, siger hun ja til opgaven; for det er, hvad der er til hende, der altså må tage, hvad der nu er, for at overleve.

På jagten efter køretøjet befinder hun sig pludselig i hestesportelitens verden. Og her er der ikke nødvendigvis rart at være, for her handler det naturligvis om prestige, konkurrencer og penge. Masser af penge.

Vi kommer omkring både svindel med lastbiler, dyre heste, korrupte og anløbne advokater, voldelige hjemmerøverier og indsmugling af kokain.

Vi får snuden dykket godt og grundigt ned i journalistens færden i cirkler, hvor egne interesser går langt, langt forud for både landets love og et anstændigt moralkodeks.

Cartier-ure, Gucci-logoer og BMWer hvirvler rundt på siderne, og forfatteren har godt fat i stoffet, uden at vi som anmelder kan sige, vi har lejlighed til at efterprøve, om tingene nu også i de kredse foregår sådan, som vi får det serveret.


Men hvorfor skulle det egentlig ikke det, selv om vi har at gøre med fiktion. For bogen emmer af realitet, og Birgitte Wulff har da også været på grundig research f.eks. hos en af landets top-advokater, politiet og redaktionschefer. Og med det in mente bliver vi overbevist om, at bogen her er oplagt til filmatisering.

Alt godt til forfatterren, tak for en fremragende læseoplevelse. Alt godt venter læseren, der får bogen i hånden. 

Senest opdateret: Tirsdag, 21. juni 2022 20:38
 
Kunsten at være fucking ligeglad PDF Udskriv Email
Fredag, 17. juni 2022 12:03

Kunsten at være fucking ligeglad journal af Mark Manson
Mark Manson
Kunsten at være fucking ligeglad
Journal
192 sider
memoris

 

Her er to bøger, der rykker, og som på sin vis er en fortsættelse af en bog, vi har anmeldt tidligere, nemlig  Kunsten at være fucking Ligeglad, og som vi for nogle år tilbage har anmeldt her.
For at begynde med den første, den sorte, ja så kan vi afsløre, at er en bog, der rykker.
Samtidig med læsningen besluttede anmelderen at forsøge nogle af de øvelser, den indeholder.
Som at sætte sig mål, skrive ned, hvad der fungerer i ens liv, hvad man vil have mere af, og hvad man bestemt ønsker at lægge afstand til.
Det virker. Man bliver mere centreret, mere i stand til at fokusere på ens værdier, øge evnen til at sætte grænser om sig selv.
Hvordan det fungerer sådan, aner det ikke, men det virker og viser, at bogen går dybere end som så.
Den indeholder lidt basale udsagn som, at man ikke må være for hård ved sig selv, at ting sker uden for ens kontrol, og at livet sjældent går som planlagt.
Og kommer så med opfordringer til, at man sætter sig SMÅ delmål, et enkelt ad gangen og når det og ikke falder for at lave en del om på een gang og få fiasko i det som ved nytårsforsætter osv.

Man kan på en vis måde sige, det virker selvmodsigende at lave planer for de næste fem år, velvidende at livet sjældent går som planlagt. Men det skisma kommer bogen meget fint omkring ved, og vi kan så tilføje, at bare det at lægge planer, en uge, en måned, et år frem, det rykker i ens vanetænkning og gør det muligt at bryde en eller anden comfortzone, man bevidst eller ubevidst er træt af at befinde sig i.
En fin bog til at omprogrammere hjernen i forsøget på at få en bedre dag idag end igår, imorgen end idag og så fremdeles.

Nu bliver du motiveret af dine egne drømme og ønsker og ikke bare ud fra at gøre andre tilfredse.

Flot sætning.

 

 Kunsten at være fucking ærlig af Mark Manson

Mark Manson
Kunsten at være fucking ærlig
304 sider
memoris

 

Så kommer vi til den anden, aktuelle udgivelse. Den her gang handler det om at score damer -, ved hjælp af selvudvikling.  Og samtidig gør den, hvad den kan, for at rette op på myten om, at afvisninger er noget slemt. Derimod skal være glad for alle de afvisninger, man får. Det er skridt på vejen mod noget endnu bedre. Bliver du seriøst afvist, og skal du kæmpe alt for meget, så er hun bare ikke særlig interesseret, og gør du hende interesseret alligevel, er oddsene ikke gode.

Bogen lægger meget op til, at man skal gøre sig attraktiv, at man skal gøre noget ud af sig selv, tøj, tænder, hår, alt muligt der vil få kvinderne til at betragte dig som havende høj status.
Så tænker vi, at måske kan man ikke leve op til det. Men samtidig kommer bogen også godt rundt om, hvordan man så kan kompensere for den høje status udadtil, hvis man i et andet miljø sagtens kan opleve, at man har høj status med andre værdier.

Bogen er på en vis måde en forlængelse af Spillet, som Neil Strauss udgav for mange år siden, og som handlede om at gøre dig attratktiv og nærmest uundværlig for kvinder -; uanset dit udseende.

Bogen her kommer ind på alle de forsvarsmekanismer, man næsten kan finde på, der handler om frygten for at blive afvist.
Og ræsonnerer, det er den dårlige nyhed, at gør du ikke op med dem og forsøger at bryde igennem dem, så er der altså ikke mange chancer for dig.
Frygten er et udtryk for klæbrighed og en manglende vilje til at være sårbar. Og en masse andre ting. 
Vi kommer godt og grundigt ned i det psykiske materiale, uden at det bliver langhåret. Men det ser da også ud til at være nødvendigt at arbejde med sig selv og få øjnene op for det, der hindrer en i at få fat på det modsatte køn.

Bogen er bestemt også brugbar i relation til dit liv i det hele taget. For den handler om DIG, og om hvordan du bliver en bedre version af dig selv, så du i givne tilfælde kan manøvrere, som om du nærmest sidder på toppen af verden.

Der er så meget guf at hente, så mange guldkorn lige til at gå til, hvis man vil udvikle sig selv. En anmeldelse kan umuligt yde bogen retfærdighed, bortset fra..., at den kan anbefales. Nogle af passagerne kan virke provokerende, dem kan man vælge at springe over for ikke at blive irriteteret på bogen. Omvendt skal man nok på et tidspunkt vende tilbage, for i enhver provokation ligger muligheden for at indse, at netop dette skulle til for at nå over en vis tærskel og et godt sted hen med sig selv.

En glimrende bog der sandsynligvis brugt på den rigtige måde vil være i stand til at gøre rigtig mange mænd mere robuste, end de er lige nu.  

 

 

Senest opdateret: Fredag, 17. juni 2022 14:51
 
Sult PDF Udskriv Email
Onsdag, 15. juni 2022 13:03
SULT af Tine Høeg
Tine Høeg
Sult
430 sider
Gutkind
 
Metoden i bogen er set før. Mestendels skrevet som en lang digtning. Et større afsnit her og der og lidt i kursiv.
Herudover masser luft omkring ordene og rigeligt med blanke tænkepauser ind imellem.
Hurra for de blanke tænkepauser. Det er godt, de er der. For der er min salighed noget at tænke over, og forholde sig til.
For bogen handler om liv og død. Et liv der skal leves, et liv der skal fødes, et andet liv i parforholdet, der er ved at blive kvalt og meget hurtigt kan være på vej mod døden, hvis det kommer ud for en eksistentiel krise. Og vi andre ved jo, at det behøver ikke engang være det, der slutter et parforhold.
Der er masser af blod, slim, menstruationer, sæd og ritual- og nærmest tvangssex i bogen, der handler om Mia og Emil, som har forsøgt at få et barn i et år og nu derfor begynder fertilitetsbehandling.
 
Mia er forfatter og har altid drømt om at være mor. Og vil nu gerne have et barn med Emil, der har to børn fra et tidligere forhold. Skæv begyndelse, ulige børn. Den ene er foran med et kuld, den anden ønsker det så brændende.

Jamen, hvordan skal det dog ikke gå.
 
Mia, der bruger ordene som sin vej i livet, begynder at skrive om sit behandlingsforløb, der bliver voldsomt og får livet til at synes kaotisk og deprimerende.
Mias skriverier virker nærmest dagbogsagtige, med hudløst ærlige op- og nedture der sætter os som læsere i det dilemma, at vi gerne vil vide så meget som muligt om det videre forløb, men vi kan ikke kapere så megen sorg, håb, smerte, forløsning, raseri og alt mulig andet på een gang.

Derfor er pauserne velvalgte, sikkert ikke bevidst, for at man skal kunne nå at trække vejret ind imellem skærmydslerne mellem hovedpersonerne, undersøgelserne, venindens abort, svimmelheden, smerte i halebenet, næsten bibelske overvejelser om at tage alle barnløses smerte på sig, og meget mere. Som man nu siger. Meget mere.

Tine Høeg har igen udgivet et kunstværk. Den her gang noget anderledes end tidligere. Hvor hun bestemt også havde noget på hjerte, men denne gang går udgivelsen under huden på en måde, som kun god kunst kan.

Trække hverdagslinjerne op sammen med de dybere dimensioner. Skænderierne blander sig med humor og det dybere og de mere modne overvejelser af slagsen:

Måske elsker jeg bedst sådan? I afsavn i ensomhed.
 
Måske er det, det jeg vil
svømme alene i en skovsø, til jeg dør
 
Overvejelserne kommer stærkt indefra under Mias forfatterophold på Hald Hovedgaard. 
 
Er det sulten efter at få et barn, der vinder? Sulten efter at blive gennemkneppet og mærke sæden oppe i sig og at blive gravid. Slår den alt andet? Slår længslen efter det ulevede liv muligheden for at optimere det levede.

Det er der masser af prosa, retorikker og blanke sider i Tine Høegs fremragende bog, der kan fortælle om. 
 
Vi har anmeldt Tine Høegs Tour de Chamre her. 
Senest opdateret: Onsdag, 22. juni 2022 11:55
 
Tre uger i juli PDF Udskriv Email
Tirsdag, 14. juni 2022 15:07

Tre uger i juli af Tonny Vorm

Tonny Vorm
Tre uger i juli
248 sider
Politikens Forlag

En lækkerbidsken for cykelfolket og for alle andre, der gennem årene har yndet at følge cykel-strabadserne på landevejene. Og naturligvis bliver bogen ikke mindre aktuel af, at holdet kommer til Danmark og cykler lige om et øjeblik -, og for et øjeblik siden, når det hele er overstået.
Samlet er her tale om en rigtig god, dyb og sjov fortælling leveret af de helt store, der har kørt Tour de France. Brian Holm, Jesper Skibby, Kim Andersen, Jørgen Pedersen, Dan Frost, Rolf Sørensen og mange flere.

Vi konstaterer, at Michael Rasmussen, også kaldet Kyllingen, ikke er med i bogen med et eget afsnit men er (nødvendigvis?) begrænset til deltagerlisten bagi. Bogen er nemlig skrevet i samarbejde med DPCC - Danske Professionelle Cyklisters Klub, og det er udelukkende deres medlemmer, der udtaler sig i bogen. Således bidrager Michael Rasmussen ikke i bogens interview-del, og det nøjes vi her med at konstatere.

Ellers er bogen et brag af historie tilbage i tiden ledsaget af fremragende billeder - fra oven af "smørrebrødsstigningten" fra Gap til Saint-Jean-de-Maurienne, af tilskuerne på tætteste hold af holdet, som man nu siger, et opløb stilrent og sikkert i sadlen, af Jakob Piil på vej op ad Galibier på Tourens 8. etape i 2003 og rigtig meget andet billedmateriale, der vil gøre enhver tour-interesseret stakåndet.

Vi får nogle meget direkte udtalelser fra eksempelvis Brian Holm, der fortæller, at han sgu blev bitter efter i 1994 at være blevet sendt hjem på grund af en fedtknude på størrelse med en grapefrugt. Og at han efter at ti specialister med deres kolleger havde kigget på ham følte sig som abe i et bur.

Og at han havde fået skåret et hul i sadlen, så fedtknuden kunne være der, for det var kontraktår,, og så kører man jo...

Når vi trænede og havde tissepause skulle alle lige se den. "Fy for satan".

Vi kommer også tilbage til halvtredserne, hvor Hans E. Andresen, også kaldet "hønsefarmeren" gennemførte touren som den første dansker, og hvor iøvrigt "Den toppede høne" blev hans kendingsmelodi under 6-dages-løbene i Forum. Ganske vist havde vi deltaget i 1913 med Christian Christensen, der stillede op i "de isoleredes rækker", men desværre endte med at tabe over otte timer.

Det er virkelig morsomt at læse om Tour de France dengang, hvor daglønnen var 70 kroner plus kost og logi. Danskerne havde ikke egen servicevogn, og da Fritz Ravn fik en defekt efter 100 kilometer, måtte han vente så længe på assistance, at han faldt for tidsgrænsen.
Hans kørt i øvrigt dengang i mål på 17. etape som nummer fem.

Vi kan også læse om det enorme sikkerhedsopbud, der beskyttede touren i San Sebastian i 1992, hvor der var en masse ballade med ETA, den baskiske selvstændighedsbevægelse.

Og mange, mange flere anekdoter og sjove historier.  

Letforståeligt sprog, også for alle andre end netop tour- og cykelspecialister. Et flot vidnesbyrd om en af de begivenheder, der kan samle. Vel mødt til Tour de France i Danmark lige om lidt.

 

 

Senest opdateret: Onsdag, 15. juni 2022 12:54
 
Karolines kærlighed PDF Udskriv Email
Søndag, 12. juni 2022 13:32
Karolines kærlighed af Kim Leine
Kim Leine
Karolines kærlighed
450 sider
Gyldendal
 
Den nye bog fra Kim Leine bør læses for mere, end det, den bliver markedsført som: En spændingsroman. Er det en samtidsroman??

Netop fordi Leine har en lang og glorværdig karriere bag sig med masser af anerkendelser og klap på skulderen, bør indholdet vurderes ud fra det sted, forfatteren er i sit liv lige nu. Vi mener, den skal anmeldes og ses som et skridt på vejen for en forfatter, der har rigtig meget at øse af.

Vurderer man udelukkende bogen ud fra genren, kan man hurtigt finde bøger, der fint matcher den, såvel plot- som handlingsmæssigt. Også selv om Leine ER god til at finde på og HAR en god fantasi, der også er tilpas tæmmet på tryk.

Men går man skridtet videre og dykker nogle spadestik ned i den litterære muld og i jorden bagved udgivelsen, vil man finde, at det her er en brillant, udvidet version af Leine. En flot, ny tangent på hans forfatterskabs klaviatur. Og at den enorme trang han har til at forsyne sine læsere med ord,  sætningskonstruktioner og spændende dialoger i alle afskygninger, det er berigende og kan på sættervis markere et stilskifte, en fornyelse indenfor kategorien. En gamechanger som inspiration til kommende forfattere indenfor sin art.

Kim Leine er kendt for at have uendeligt mange ord at øse af. Nogle vil kalde ham et sludrehoved, at han kvæler sine plots i for megen snak. Vi mener, at han er fantastisk til at gengive et spejbillede af en virkelighed, der nu en gang er både forvirrende og nuanceret, såvel den til enhver tid aktuelle, men sågar også den fremtidsperspektiverede situation, hvilket i væsentlig grad gør sig gældende i bogen her, der på - vil nogen kalde det - produktionsmæssigt, mirakuløs og mere end iøjnefaldende vis formår at bearbejde scener fra den aktuelle konflikt mellem Ukraine og Rusland og kommer autofiktivt meget tæt på krigens personer, eksempelvis Putin.

Leine er super til at beskrive lokationer og miljøer overalt, eksempelvis på avisredaktioner, i en Mercedes på E45, hvor bogens hovedperson, Karoline, sidder ved rattet, mens manden Peter sidder og bliver liderlig på hendes nøgne fødder, på Cafe Nick i Nikolajgade hvor der er et muntert samspil mellem tjener og gæst, og Peters tanker i og manøvrering rundt i en russisk lufthavn på vej med et VISA-kort til en taxa, men det skal altså, siger chaufføren, være cool cash.

Jovist er der da ting, man studser lidt over. Det er lidt spøjst, at Karoline bliver præsenteret som Karoline Blicher så langt henne som på side 100-og-noget og igen side 203, og at hun andre steder blot hedder Karoline. Man skal også vænne sig til, at kommateringen er spredt ud med pænt rund og moderne hånd.

Til gengæld er bogen helt og aldeles befriet for de traditionelle og trættende situationstegn, hvor person A siger ditten, og hertil svarer person A datten.

Sproget er opbygget, så alt spiller fremadrettet og ligetil, tanker, dialoger, formodninger, og på en måde, hvor vi som læsere konstant kan følge med uden at skulle læse forrige sætning én gang til.
 
Skal du ikke snart have en kæreste
Ellers tak jeg er gået fra a la carte til buffet

Eller

Hendes holdning er lidt stiv. Rygmusklerne må være stramme som stålkabler.

Eller

Har du en kæreste
Ja masser
 
Eller
 
Jeg kan mærke, at jeg har et svagt øjeblik her i aften
Det vil jeg skynde mig at udnytte
 

Jovist, humor og lune har Leine bestemt på plads. Ligesom der i det hele taget er noget at tænke over parforholds- og ægteskabsmæssigt. For som det bliver sagt et sted i bogen:

Man kommer altid til kort i parforhold. Det er bare noget, man må lære at leve med

Vi (manden og kvinden, red.) passer slet ikke sammen. Hvis en mand og en kvinde lever sammen, må den ene eller den anden gå på kompromis.

Et parforhold er fyldt med alle mulige konflikter og frustrationer.....men det er noget af det, der får en til at føle sig i live.

Børns vanskeligheder og udfordringer med skolen set fra forældreperspektiv får vi også lige med.
 
Ligesom vi får serveret ekkoer fra fortiden i form af Buster Larsens Lorteland, Stauning, Buhl og Scavenius som historisk perspektivering, jødeforfølgelser, Mikhail Gorbatjovs husarrest på Jalta, journalisthøjskolen, Gandhi, RTL og Heidi-serien, Christiania, Grateful Dead, Celine Dijon, Fjällräven og andet godt fra havet. Den location- og namedropping er en naturlig del af handling og spænding og er spredt pænt ud over bogen, så den forbliver det og ikke et forsøg på at trække læseren ind i et unaturligt spin eller forlorne eller fordækte engagementer.

Meget flot.

I det hele taget føler man sig godt underholdt. Som antydet kan man diskutere, om det er en spændingsroman, eller om det er et statement over Leines opfattelse og spejling af en verden, der er konfliktfyldt med storpolitik, en magtfyldt Blicher-familie, beskrivelsen af de inderste cirkler i Kreml, begær, skjulte sandheder, løgne og Europa i krig.

Uanset hvad er det en hulens god bog med et klart blik for, hvad mange læsere er nysgerrige på, nemlig politikeres ageren, diplomatiet, magt, begær, sex, parforhold, journalistik og pænt afvigende sandheder, der meget hurtigt kan blive til barske løgne.
 
Det er sjældent, vi siger, at vi glæder os til fortsættelsen i en serie på tre. Om vi nogensinde har sagt det. Det siger vi så nu. 
 
Senest opdateret: Tirsdag, 14. juni 2022 19:16
 
Under den hviskende dør PDF Udskriv Email
Lørdag, 4. juni 2022 13:48

Under den hviskende dør af Tj Klune
TJ Klune
Under den hviskende dør
384 sider
memoris

En af den slags bøger, man elsker for den humor og vid og så gene tilgiver, at den måske kan føles lang. Nøjagtig som familiefestens underholdende onkel, der elsker at høre sig selv tale, som taler langt og udførligt om vigtige emner, og næsten for længe, men som man alligevel ikke vil slippe, fordi han er virkelig morsom og har en lune og et bid som ingen anden.

Sådan er det med bogen her, der følger Wallace på vejen til at blive et nyt og bedre menneske. Havde det været for mange andre end netop Klune, så kunne det ikke bære en hel bog. Og man skal da også regne med, at man får sig nogle deja vuer undervejs, hvad angår vitser og hurtige bemærkninger.

Wallace Price opdager, lidt vel sent, at livet er forbi, for nu er han død. Og temaerne er evigt-aktuelle, hvordan forebereder man sig på døden, hvordan forliger man sig med den, hvad vil det sige at være i live, og hvordan får man det bedste ud af livet, og var det nok.

Wallace er en succesrig forretningsmand, der pludseligt falder om. Og det kan han altså ikke helt forstå, for hvordan kan det da ske for ham, og hvordan kan han bare sådan lige dø....

Alene her er der jo lagt op til en grinern.

Eller hvad med den her sætning:

Det tog ham et øjeblik at tælle baglæns gennem dagene. Han var død på en søndag. Han var blevet begravet om onsdagen.

Som læser er missionen og budskabet her fanget: Man skal passe på sig selv, ikke arbejde for hårdt og virkeligt nyde livet, mens vi har det.

Det ved vi jo godt. Men - kan vi tage det ind, før vi er blevet præsenteret for det på adskillige måder.

Bogen her er en af de adskillige og en af vore favoritter.

Og det flotte er dens lune, fantasy-niveauet og de rappe replikker. Og at det er knaldgodt beskrevet mellem linjerne, at vi har en udløbsdato, og at det er kærligheden og relationerne, der for alvor betyder noget.

Det har vi hørt SÅ mange gange før. Alligevel hører og læser vi det nu på en måde, hvor vi kommer til at grine af os selv, på trods af at emnet er ganske alvorligt.

At beskæftige sig med døden og de store spørgsmål kan være tungt, tungt, her bliver det gjort let-let.

Tak for det.

Senest opdateret: Lørdag, 4. juni 2022 15:08
 
Cuadrilla PDF Udskriv Email
Lørdag, 4. juni 2022 13:20


Cuadrilla af Naja Alberdi Platz

Naja Alberdi Platz
Cuadrilla
301 sider
Alhambra

 

Der er rigtig mange temaer i denne vidunderlige roman. Et af dem er det at føle sig splittet mellem to verdener. Det kan være geopolitisk, to lande, og det er det i dette tilfælde. Det andet tema er udlændinge, fremmede, og hvordan andre kulturer opfattes og bliver behandlet i Danmark. Det tredie er, hvordan familier kan gemme på hemmeligheder for hinanden, og hvordan det i sig selv kan udløse ting, der ender i banaliteter og misforståelser, alene på grund af en hemmelighed. Og når den så bliver afsløret, er det ofte for sent.

Det er en dyb og varm fortælling om Amaia på Vesterbro. Den følelsesmæssige afstand til søsteren, der bor i rækkehus med mand og to børn, er enorm.

Hvilket giver os et godt billede af, hvor hovedpersonen står følelsesmæssigt.

Amaia underviser flygtninge, og eftersom hendes identitet fra barndommen har været præget af fremmedgjorthed og rodløshed på grund af manglende sprogkundskaber, ja så forstår hun med det samme udlændinges udfordringer, hvis ikke de kan sproget.

Vi får en fin indsigt i udfordringerne med elever og undervisning, og Amaias dagligdag iøvrigt, og det flyver og farer rundt med dagligdags udfordringer såvel professionelt som i privatlivet.

Under det hele bevæges vi som læsere i samme retning som hovedpersonen, hele tiden på vej, også ind i sig selv, for hvad kan man andet, når identiteter sådan bliver lidt flået fra hinanden. Her er det bare sat på spidsen, men hånden på hjertet -, hvem af os har ikke på et tidspunkt følt os fremmedgjorte i forsamlinger, lande, familier, sociale relationer, venskaber osv. osv.

Sproget er fremragende, detaljerne fyldestgørende, og handlingen kalder på gode karakterer, netop fordi den tager udgangspunkt i fremmedgørelse og samtidig namedropper steder fra Valby Bakke, Frederiksberg Have til San Sebastian -, steder vi kender til, og som man åbenbart alligevel kan føle sig på væsentlig distance af eller i.

En flot fortælling. 

 

Senest opdateret: Lørdag, 4. juni 2022 13:45
 
Måske tager vi fejl PDF Udskriv Email
Torsdag, 2. juni 2022 15:33
Måske tager vi fejl af Björn Natthiko Lindeblad
Björn Nauthiko Lindeblad
Måske tager vi fejl
208 sider
Memoris
 
Spændende og meget givende læsning. Hvis man tror, at beskrivelser af buddhisme, munke- og klosterorden er kedelig læsning, så læs bare en bog der er fyldt med humor, nærvær, varme og masser af anekdoter fra et liv, der har været godt omkring i krogene. Lige fra en vildt stressende kometkarriere i erhvervslivet og til et af de andre hjørner som stillesiddende munk og et liv fyldt med askese og mantraer.
Bare titlen er et kapitel for sig og bliver underbygget godt og kraftigt inde i bogen ved, at vi som mantra kan udnytte dette, når vi står midt i en håbløs konfliktsituation med vor partner, kollega, børn eller andre:

måske tager jeg fejl
Måske tager jeg fejl
Måske tager jeg fejl
 
Nærværende boganmelder har efterprøvet mantraet. Og kan orientere om, at det virker.
Freden og roen sænker sig indeni og omkring en, når man benytter sig af visdomsordene.
Derfor er det en god bog, der er næsten enhver pris værd. Forfatteren døde i januar 2022. Men arven han efterlader sig er enorm og bliver på fornemste vis videregivet i denne bog, der er flot oversat af Michael Jepsen.
For hvem ønsker ikke fred og ro og fordragelighed uden magtkampe og skænderier. Og kan man opnå det ved at tilgodese en buddhistisk filosofi, ja så gerne for os. Meget gerne.
 
Björn Lindblad siger farvel til en lovende karriere som økonom, går i kloster som skovmunk efter at have solgt alt og siger pænt nej tak til folk, der vil hjælpe ham undervejs, fordi han vi leve som fuldblods munk. 
Så kommer han hjem igen efter nogle år, fortabt materialistisk men rig på visdom, og det er den visdom der redder ham fra at gå helt rabundus, og han ender med at blive en meget skattet meditationslærer og foredragsholder.

Vi får nogle dejlige beskrivelser af, hvordan Björn bliver bakket op af sin far, selv om de to står milevidt fra hinanden. Om årene i Thailand, om hans møde med mestre, om hans første, varme brusebad i to år. Om at springe ud i noget, modigt, om hvordan man ser usikkerheden i øjnene og foretager et gigantspring ud i en ny tilværelse. Om hvordan skammen fylder, om hvordan angsten, tankerne, de kulsorte tanker fylder, og hvordan meditationen hjælper ham til at acceptere det, der er, og indser nødvendigheden af, at DET er det vigtigste i livet for at komme videre, hvis der er noget, der hedder det.

Om hvad det gør ved os, hvis vi klynger os til det, vi allerede ved og gør os uimodtagelige fra det, der egentlig sker omkring dig. Om hvordan det kan lindre at slippe af med alt det, vi tror, vi ved, og anerkende det, som vi virkelig ved. For hænger vi altid fast i det, vi tror, vi allerede ved, hvordan skal vi så nogensinde opleve noget nyt. Hvordan skal vi lære, udvide os, improvisere og lege.
 
Næsten på hver en side i denne bog står der visdomsord, og er man åben og parat til bare lidt forandring i livet, så er det her et fantastisk godt sted at begynde. Nemlig nøjagtigt der, hvor man er. 
Senest opdateret: Torsdag, 2. juni 2022 16:56
 
Malmösyndromet PDF Udskriv Email
Onsdag, 1. juni 2022 00:00

Malmösyndromet af Keld Broksø

Keld Broksø
Malmösyndromet
404 sider
Ambush Books


Broksøs nye bog er for så vidt udmærket. Kører fint videre i samme stil og sprog som hans forrige. Dog er den samtidig eksempel på, at man på mindre forlag og selvudgiverforlag bør have flere professionelle ind over i redigerings- og korrekturprocessen. Det koster penge, ja, men resultatet bliver også derefter og måske salgstallene ligeledes. Skal vi tage det tekniske først, så ser vi på side 116, at bagage er stavet baggage, altså den engelske version. Det er forståeligt nok, kan man sige, for vi er jo i en international verden. Det holder bare ikke i en dansk bog, ligesom kommateringen på samme side heller ikke er på plads.
Sprogligt er der efter vores mening for mange floskler og forvirrende adjektiver og metaforer. Noget der tilsammen trækker energien i fortællingen ned.

Det sugende vakuum af sjælefred midt i verdens tumult.

Æh, hvabehar. Den skal vi vist lige have igen, før vi forstår den.

Hjertets motorstempel fulgte Stefans angst, og hans reptilhjerne .....

OK, så forfatteren mener, hans hovedperson har reptilhjerne.

Hvorfor ikke lade læseren dømme over det.

Sådan er der nogle ting igennem bogen, der dukker op midt i et ellers nydeligt sprog, men som forvirrer mere, end det gavner. Eftersom at udbuddet af thrillere og krimier er enormt, så er det sådan nogle ting, der gør, at man lægger bogen fra sig.

Koncept, idé, handling, baggrund og ikke mindst aktualitet er til gengæld spot on. Vi kommer vidt omkring krigen i Ukraine med en masse af de geografiske name drops, der giver bogen nærvær og mening. Google Street View, Harald Nyborg, en powerbank, Vestre Kirkegård, Øresundsbroen, Helsingør-Helsingborg-overfarten, Allah, The Guardian, Krakow - alle sådanne genkendeligheder er spredt fint ud over bogen, ikke for lidt ikke for meget.

DET virker

I en bog der med en del stramninger og endnu nogle gennemskrivninger kunne være blevet en superstærk thriller. Nu er den blevet et skridt på vejen mod en god thriller, hvor en dansk kriminalbetjent under en karantæne opdager hemmeligheder omkring handel med illegale våben. De har spor fra Ukraine, Provence, Malmø og København og politikeres rækker, der som udgangspunkt ikke kan stille meget op, når demokratiet bliver taget som gidsel.

Hvad det går ud på, skal man undervejs selv finde ud af. Det er godt udtænkt. Og helt sikkert kan forfatteren noget med sproget, der mange steder er både levende og spændende. Der er bare lidt for meget unødvendigt flimmer og ordlege, der standser læsningen nogle brøk-sekunder, og det er nok til, at man siger - en ommer, så er den der.

 

Vi har også anmeldt en anden af Broksøs bøger her 

Senest opdateret: Torsdag, 2. juni 2022 12:39
 
Civilsamfundet PDF Udskriv Email
Lørdag, 28. maj 2022 14:11

https://imgcdn.saxo.com/_9788772165257/0x500

Knud Vilby
Civilsamfundet
179 sider
Frydenlund

 

En stærk og vedkommende bog om, hvordan vores samfund har udviklet sig de seneste menneskealdre. Fokus er på socialpolitik og international udviklingspolitik.
Forfatteren mener, at civilsamfundet er presset og svækket. Selv om han mener, det er stærkt og gennem generationer har formet vores Danmark via organisering og frivilligt arbejde, og ved hjælp af udviklingen af det lokale demokrati.
Man skal som almindelig læser stå tidligt op for at holde begreberne i de beskrevne samfundsordener skilt ad. Omvendt er det hele forklaret på en glimrende måde, så har man den mindste interesse i landets udvikling og demokratiets nuancer, så er bogen oplagt til vidensdeling.

Et af Vilbys hovedbudskaber i bogen er, at det er civilsamfundet, der truer demokratiet. Han mener, at civilsamfundet ikke som tidligere er nationalstatens med- og modspiller. Der er mindre dialog mellem civilsamfundet og det politiske system og mindre lydhørhed fra systemets folk overfor civile borgere.
Han lader begrebet civilsamfund dække meget bredt over alt fra foreningsarbejde, fagforeninger, trossamfund, friskoler, aktivister og medieorganisationer og alt muligt andet, hvor der rører sig lidt.....

Knud Vilby er skarp i sine meldinger. Og med god grund. De senere år har masser af mennesker følt sig fuldstændig hægtet af beslutningsprocesser, og det er dette tema, Vilby ganske udmærket forsøger at forklare baggrunden for, konsekvensen af og udviklingen imod.

Fint lille værk.

Senest opdateret: Fredag, 3. juni 2022 11:26
 
Strandingen PDF Udskriv Email
Torsdag, 26. maj 2022 12:18
Strandingen af Peter Krogsted Nielsen
Peter Krogsted Nielsen
Strandingen
247 sider
Frydenlund

Ud på aftenen den  4. maj 1945 går en stor flydedok på grund på Langeland. Ombord er 1400 allierede soldater fra Belgien, Frankrig og Sovjet. Meningen er, at de skal sejles fra deres fangelejre i det østlige Tyskland til Flensburg. Men undervejs angribes dokken af engelske jagerfly, rammes, og flyder derefter rundt på må og få og strander altså til sidst ved Påø Strand på Langeland.

Det er der kommet en fin bog ud af, hvor historikeren Peter Krogsted Nielsen fortæller om både den dramatiske færd på flydedokken, oprettelsen af en flygtningelejr på den lokale skole, engagementet hos de lokale beboere for at hjælpe krigsfangerne og også om de venskaber, der opstod.
 
Der er mange flotte billeder, såvel fotografier af eksempelvis afskeden med franskmændene på Humble Station, samt en meget stærk og malerisk tekst, hvor det lykkes forfatteren i høj grad at fortælle, hvordan stemningen var på Langeland, eksempelvis når sovjet-soldaterne sang deres hjemlands vemodige sange.

Her får man fornemmelsen af, hvordan der var sammenhold blandt nationaliteterne men så sandelig også med de indfødte beboere på Langeland.

Vi bliver beriget med en bog, der beskriver et stykke krigshistorie, som sætter sig varige spor i samfund og blandt de lokale -, og bestemt også hos de fanger, der nu er befriet, og som på forskellig vis skal enten hjem eller blive eller forholde sig til fremtid og nye skæbner.

Bogen indeholder også historier af pænt morsom karakter, f.eks. da en vis Ellen Christensen indrykker en annonce i den lokale avis, at der mangles 1500 sæt undertøj til de fremmede, og måske er der 1500 hjem, der kan undvære et sæt.

Bogen er særdeles læseværdig og er meget omhyggelig og detaljeret i sin form. Og bagest får vi et godt register over, hvilke kilder, forfatteren har brug.

Selv dokumenter om Strandings-tilfældet er det lykkedes forfatteren at grave frem. 

Et stykke ganske udførligt forskningsarbejde,


Senest opdateret: Torsdag, 26. maj 2022 12:38
 
En sang for de levende PDF Udskriv Email
Torsdag, 26. maj 2022 00:00
En sang for de levende af Irene Scharbau
Irene Scharbau
En sang for de levende
300 sider
Indblik
 
Talentet for at skrive er iøjnefaldende. Man bliver grebet og taget om følelserne, så stemning og handling langer ud efter læseren og efterlader os i en tilstand af fremtidens Danmark i knæ. Og resten af verden for den sags skyld.

En klode der baseret på og afhængigt af teknologiske landvindinger med al tydelighed viser, hvor sårbare vi er. Og hvordan mennesket insisterer på at få lov til at fungere som menneske. Og ikke blive ofre for en kultur skabt af materialisme og nye højdepunkter for IT-mirakelmagere.
Bogen er spændende, idet forfatteren har formået at kombinere science fiction, tilbageblik til 1960ernes Norge, der gjorde landet eventyrligt rigt, undergangsstemning, angsten for fremtiden, kampen med nutiden og en fin handling på en meget levende og troværdig måde.

Agadir der engang var turistattraktion er blot én af kulisserne, hvor læseren får billedet af en øde strand med forladte og afskallede cafér og hoteller.

Bare sådan en sætning er med til at sætte scenen for fremtiden i bogen her, der er fyldt med den slags ordspil og gribende billeder af en fremtid, der ikke ligger så forfærdeligt mange år ude i fremtiden, Hvor verden er presset af klimaflygtningen, hvor EU er igang med at bygge en mur fra La Rochella i Frakrig til Odessa. Soldaterne skyder alle der forsøge at trænge ind fra det glohede Sydeuropa og Afrika. Tak for kaffe. Vi kan se det for os.

Et glimrende eksempel på, hvor samfundsdebatten og holdninger til klima, flygtninge og teknologi kan finde kraft i romanform.


Senest opdateret: Torsdag, 19. maj 2022 13:44
 
En stump genstand PDF Udskriv Email
Onsdag, 25. maj 2022 00:00

En stump genstand af Frederik Strand

Frederik Strand
En stump genstand
235 sider
Kriminalforlaget

 

En spændende bog der animerer til refleksioner over opklaringsarbejde, forbrydelser, forbrydelsens elementer og samfundets reaktion. Interesserede i kriminalhistorie vil finde, at det her er en lækkerbidsken.

Vi andre kan bestemt også læse med, idet store dele af bogen er en del af vor fælles kulturarv, om man kan sige det sådan, og oplister 25 af de meget omtalte drab herhjemme gennem mere end hundrede år.

Udover detaljerne ved drabet kommer forfatteren ind på forbrydernes baggrund, om årsagerne til tragedierne, f.eks. omkring det firedobbelte politidrab i 1965: Var våbenlovgivningen for slap, skal politiets skyderegulativ strammes op, er ungdommen blevet for anti-autoritær osv osv. 

Forfatteren gør sig meget spændende tanker i både forord og efterskrift og lader et ekko fra fortiden trænge ind over, da han går helt tilbage til drabet og forholdet mellem Kain og Abel.

Bogen sætter fortællinger om drab i et nyt lys, idet forfatteren ganske vist har lagt meget vægt på omstændigheder ved drabet, men i høj grad informerer læseren om datidens reaktioner på drabene, drabsmændenes personligheder, og herudover inddrager han enddog meget fine, historiske fortællinger og perspektiver i forsøget på at forklare nogle af årsagerne til, at mange forbrydelser og opklaringsarbejderne er gået, som de er.

Og det gør han godt.

 

Senest opdateret: Torsdag, 19. maj 2022 14:43
 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>