|
Fredag, 18. februar 2022 14:00 |
|
Tommy Heisz & Rane Willerslev og Nationalmuseets forskere
Danmark før os
350
People´s
Det er virkelig guf, det her. En meget fin vandretur ned ad historcal lane gennem mange tusinde år. Historien er fortalt gennem 50 genstande, der alle bliver vendt og drejet og sat ind i en vidunderlig kontekst, der får historien til at leve.
Elksempelvis hedder det i forordet, at et stykke rav ikke blot er et stykke rav. Det er en genstand for ens egen forestillingsevne, og når man sidder med det i hænderne, skal man forestille sig, at et menneske for tusinder af år siden har siddet måske på samme måde og vendt og drejet det. Og SÅ begynder histroen at leve.
Ligesom en lygte ikke bare er en lygte, men det er en lommelygte, som en modstandsmand har båret under besættelsen.
Nationalmuseet rummer millioner af genstande, hvoraf 200.000 vurderes til at have enstående, historisk betydning.
Og det er 50 af disse genstande, der er blevet håndplukket til at fortælle danmarkshistorie.
Vi får historien om, hvordan saltpeter og svovl blev nævnt som krudt sandsynligvis for første gang i Europa i 1267. I Danmark omtales krudtvåben for første gang i 1372 i fobindelse med belejring af Gram Slot i Ribe. Og det fører os i lige linje frem til 2017, hvor en hagebøsse dukker frem af jorden nær Søborg slotsruin -, selv om den ikke er fremstilet i Danmark.
Vi får også en glimrende og sammenfattet fortælling om renæssancen. Om hvordan Christian den 4. i 1617 udstedte en lov, der gjorde alle former for magi kriminel, om hvordan Martin Luthers idéer fra 1536 bliver fremherskende, hvordan lægevidenskaben bliver dominerende, og hvor vigtig folkesundheden er for magthaverne. Vi læser en masse om, hvordan videnskaben sigter efter stjernerne, om Tycho Brahes berømte himmelglobus desværre gik tabt under en brand i Rundetårn i 1728, vi er med, da publikum hujer over henrettelsen af Struensee i 1772 på Øster Fælled i København, og hvordan man sandsynligvis har bevaret skapretterøksen fra dengang. En række meget fine tidsskemaer fortæller om mærkepunkter i årstal, hvornår den første biograf åbnede i Danmark, hvornår koleraepidemien hærgede og slog tusinder ihjel, hvordan vikingerne nåede helt til Island, hvordan munken Ansgar begynder at missionere i Danmark, og hvornår Svend Tveskægs hær erobrer England., vornår Danmarks første andelsmejeri blev grundlagt i Hjedding, og hvornår de første biler blev importeret til Danmark, og ligeledes hvornår man første gang kunne tænde en glødepære herhjemme.
En ekstrem lødig udgivelse, som man bliver opstemt af at læse, og som bringer taknemmelighed om de forfædre, der efterlod os alle disse ting, som vores historie bygger på. |
|
Senest opdateret: Fredag, 18. februar 2022 15:50 |
|
Fredag, 18. februar 2022 00:00 |
|
Emil Ellesøe Ditzel
Britta
296 sider
Peoples Bogen har været baggrund for en større selvransagelse langt oppe i systemet. En ting er, at en person har mod og er fræk og moralsk anstødelig nok til at lave et kæmpebedrageri imod den danske stat. En anden ting er, hvordan det dog kan lade sig gøre.
Manglende kontrol af Britta Nielsens sagsbehandlinger, et menneskes udvikling fra nød og desperation til direkte ublu grådighed, ubegrænset tillid til en betroet medarbejder, hvordan et planlagt klima-pressemøde i huj og hast måtte ændres til en Mai Mercado brødbetynget måtte gå til bekendelse og fortælle, at staten havde ladet sig narre.
Emil Ellesøe Ditzel har brugt tre år på at kulegrave sagen om Britta og hendes ubevidste men utilsigtede evne til at udstille velfærdsstatens store svagheder.
Det er spændende at følge historien fra forfatterens første færd at noget, der er gigantisk, jagten på den gode journalistik, jagten på skænderier i mails og opfordringer i sms´er, og vi kommer ind på, hvordan Britta må føle en slags tilfredsstillelse ved at kunne give sine børn alt det, hun ikke selv havde i sin barndom af materielle goder.
Vi kommer omkring, hvordan pseudopolitikken efter nogens mening er begyndt at blive en belastning i det moderne velfærdssamfund, vi kommer igennem traumet for familien, da Brittas mand dør i en tilsyneladende ukompliceret operation (igen et hint til velfærdsstaten), og vi læser, hvordan folk i toppen stort set er ligeglade med, hvad pengene fra satspuljen bliver brugt til, når først de er udbetalt.
En enormt spændende bog, der vinkler sagen bogstaveligt helt anderledes end, at et meneske har snydt, så vandet driver.
Her finder vi ud af, hvordan det kunne ske ved hjælp af en særdeles mangefuld kontrolinstans. Tilsyneladende ikke-eksisterende.
|
|
Senest opdateret: Fredag, 18. februar 2022 16:30 |
|
Torsdag, 17. februar 2022 15:46 |
|
Anna Jansson
Danse, danse, dukke min
360 sider
People´s
Tredie del i serien om kriminalbetjent Kristoffer Bark. Absolut den bedste i serien. I bund og grund en ganske bevægende historie om fire generationer af kvinders skæbne. Forfatteren veksler mellem historie og nutid på en særdeles fin og afbalanceret måde. Og de frygtelige skæbner står nærmest så meget i kø, at man glemmer sine egne småproblemer for at vise empati med andres triste historier.
En af forfatterens helt store styrker er, at hun væver fakta ind i romanen på en ganske finurlig og troværdig måde.
Tvangsindlæggelse på meget løse grundlag, bogen indeholder direkte litteraturclips, kvindesynet, systemet med dagpenge, og i det hele taget den jungle, der møder folk på samfundets rand, der bare har det så dårligt, at de ikke orker mere.
Bogen er konstrueret med forskellige karakterers stemmer i forskellige tidslommer -, et trick der mere eller mindre godt går igen i mange bøger. I den her er det mere godt. Rædselsfulde familiesituationer, sterilisationer, diagnoser og systemets fejlbarlighed overfor de ressource-svage bliver beskrevet i en grad, så man nærmest får skyldfølelse over at være en priviligeret dansker. Anna Janssons research og trang til at forske i og dele ud af sin historiske viden bliver pakket godt ind i en krimi, hvor Mary Bilbro, der har været tvangsindlagt, som lig flyder op til overfladen af Svartån-søen.
Et halvt århundrede senere begynder hendes barnebarn at grave i familiehistorien og beslutter sig for at finde ud af, hvad der skete med hendes mormor.
Samtidig er hun optaget af en række uhyggelige hændelser på arbejdspladsen, Forsikringskassen.
Nogle af dem, der er blevet nægtet sygedagpenge, begår selvmord, og pludselig begynder barnebarnet Eva at modtage dødstrusler.
Så skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at en god forfatter kan kæde alle disse ting sammen
Det lykkes i overvældende grad. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 17. februar 2022 16:34 |
|
Corona-Kaj og hybenheksen |
 |
 |
 |
|
Torsdag, 17. februar 2022 14:57 |
|
Lise Kristensen
Corona-Kaj og hybenheksen
360 sider
Mellemgaard Det springer om sig med småslang og halvkvædede udtryk, der er renset for forfinelse og litterær dannelse. Vi kommer til at tænke på gode, gamle Charles Bukowski. Han kunne også slynge om sig med eder, forbandelser, ligefrem snak og renset for enhver tanke om benovelse.
Njuwws, butikken Hygge og Hyben, kan et fruentimmer overhovedet magte sådan en butik, smertespillende pot der indtages som joint, flerfoldet barm der strejfer hans højre arm, intrigante idioter og stoddere og hvad fanden bilder han sig ind, der er ingen grund til kammerateri her.
Alt muligt skidt og kanel, og det er egentlig helt befriende, at bogen er fyldt med klichéer og tanker, som vi alle i et vist omfang har men ofte undertrykker i forsøget på at opnå guldmedaljen i dannelse og rygklappere der står i kø.
Det fyger og fløjter med gode, gamle, og nu fornærmer vi nogen, maskuline holdninger, store mængder giraf-øl, plagsomme udgaverdaktører, fredsforstyrrere og tvivlsomme breaking news i Sletten Avis.
Det er lidt modigt, at forfattere stadig gør bralre op i et sprog, der ville få kampen mellem Trump og pressen til at ligne pudekampe i en børnehave. Egentlig befriende oven på en lang, lang række af nye forfattere, der skal overgå hinanden i korrekthed og finkultur i forsøget på at nå læsernes gunst..
Forfatteren er selv journalist gennem en menneskealder, og det fremgår helt tydeligt, at hun i den grad har fingeren på puls og taster, når det handler om lokaljournalistik, og hvad man kan gøre med den.
Aldeles glimrende, sjov og inspirerende debutroman. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 17. februar 2022 15:40 |
|
Onsdag, 9. februar 2022 13:46 |
|
John Aasted Halse
Dit sociale barn
217 sider
Frydenlund Det fine ved bogen her er alle de dagligdags eksempler og cases den disker op med. Meget vedkommende og noget som enhver forældre vil kunne nikke genkendende til. Når de andre ikke vil lege med dit barn. Når barnet har frygt for fremmede. Når gruppesamspillet eller den enkelte ikke fungerer. Skal man begrænse de unges mobilforbrug. Hvordan sætter man grænser, der passer til barnets alder.
Disse spørgsmål bliver vendt og drejet og analyseret på og rådgivet i på en yderst behagelig og ikke-fordømmende måde. F.eks. at man aldrig må fortælle, at det er de andre børn, der er dumme, hvis de ikke vil lege med barnet. I stedet er det vigtigt at tage en snak med barnet om dets følelser. Hvorfor det er vigtigt for børn tidligt i livet af skabe fortrolighed og tillid med andre. Hvordan man taler med barnet om det, som det er optaget af.
Bogen kommer også godt omkring tidens nye begreb, FOMO, Fear of Missing Out, omkring alle de indtryk børn får fra de forskellige steder, det tilbringer sin tid i deres sociale arenaer, at ikke alting handler om jalousi og konkurrence, og hvordan balance findes med det selvkritiske og dominerende barn.
Og hvordan tackler man det, når barnet føler sig udenfor.
En let læst og aldeles glimrende bog skrevet af en af de meget vidende mennesker om børn og børnecirkler. Som er oplagt til forældre, der vil vide mere om, hvordan deres børn udvikler sig og indgår i sociale dynamikker med søskende og venner, lige fra vuggestuen, over børnehaven og op gennem folkeskolen.
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 9. februar 2022 14:43 |
|
Onsdag, 9. februar 2022 13:00 |
|
Godt nok er vi hurtige til at læse på www.bogsyn.dk. Så vi læste disse fire krimier i rap. Sådan bare lige i rap. Det var en helt særlig oplevelse og kan anbefales til folk, der ikke kan få nok af krimier, men også fordi man finder nogle andre lag i både hoved- og bipersoner. Man får et nuanceret indtryk af, hvordan en forfatter tænker og skriver, og om han har en mening udover at skabe spænding -, når man umiddelbart kan sammenligne den ene bog med den anden.
Venner, der ser frem til en strålende fremtid, indtil en dyst på vovemod går helt galt, og en kvinde og to børn bliver dræbt. Megan på 18 påtager sig skylden og lader de andre fortsætte deres liv -, lige indtil den dag, hun kommer ud fra fængslet, og de andre "skylder hende en tjeneste". Alene oplægget. Så skulle I bare læse plottet i Pagten.
Så er der Rottefælden. En mand er blevet tævet ihjel på et bordel. Her bliver man bekræftet i, at magt korrumperer, og at højtplacerede og hemmelighedsfulde personer har evne til at trække i tråde, så en bestemt kriminalassistent bliver kaldt ud til en sag, der overrasker ham meget. Men der er en plan med netop den mand.Kanon handling med masser af spots på historiske lokaliteter og aktuelle temaer.
Døden skal du lide handler om Justin Lenning, der kommer til at sidde uforvarende fast i en elevator, og så får han et telefonopkald med beskeden om, at han har en time tilbage at leve i. Hverken mere eller mindre. Ligeledes får en Maxine Prices samme besked.
Sproget er det af de fire bøger, der kører med hurtige elementer, motorcykler, fart og tempo, hvor folk skynder sig, smækker døre i, afleverer hurtige replikker -, sagt lidt firkantet og klichéaftigt. Smæk for skillingen.
I De sidste ti sekunder er der knap så megen dialog i og også knap så meget fart på. Mere psykologisk indsigt og analytiske kapitler. En mand, en kvinde og en sadistisk morder styrer mod en rædselsvækkende konfrontation, og I kan tage vores ord på, at det bliver rædselsvækkende.
Ikke så meget mere om disse bøger andet, end at det har været en stjerneoplevelse ud i en køre at læse fire thrillere med hver deres foratter og opleve forskellige måder at skrive på, omend krimier idag siges at ligne hinanden. Det gør de altså ikke.
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 9. februar 2022 13:33 |
|
Onsdag, 9. februar 2022 12:38 |
|
Line Ullmann & Gitte Koldtoft
68 råd til hjemmearbejdet
168 sider
Frydenlund
De måtte jo komme, de første udgivelser med konkrete råd, analyser og perspektiver for hjemmearbejde.
Den her bog er dejlig enkel, idet den har en række forslag til, hvordan man kan praktisere hjemmearbejdet uden nødvendigvis at miste motivationen men at få den erstattet af energi og arbejdsglæde.
F.eks.
Kan man henlægge noget af sit hjemmearbejde til bibliotekeet - for afvekslingens skyld, måske på en cafe eller hjemme hos andre.
Du bliver bedre til at bevare fokus ved at slukke for alle forstyrrelser som telefoner, mails, teams, skype mv.
Husk at forventningsafstemme med dine kollegaer, så du ikke skal have dårlige samvittighed, når du er offline.
Tal om andet end arbejde med kollegerne.
Brug 20/8/2 metoden. 20 minutter til at sidde ned, otte til at stå op og to minutter hvor du kommer væk fra skærmen.
Lav vejrtrækningsøvelser
Tænk på om man kan holde nogle af dine møder som walks´n´talks Og mange andre supergode råd.
Hver og en ser ud til at kunne have en effekt. Og lagt sammen vil de anvendt korrekt helt sikkert kunne give dig større arbejdsglæde og dermed større glæde i livet.
|
|
Flere historier fra cafeen i Cornwall |
|
|
|
|
Tirsdag, 8. februar 2022 16:19 |
 Lucy Dianmon
Flere historier fra cafeen i Cornwall
400 sider
Peoples
Det kan være godt nok med julehistorier og handlinger, der foregår i julen. Endnu bedre bliver det dog, når man kan tage en feel-good-roman frem og konstatere, at dramaerne i og for sig kunne foregå i en hed sommer.
Det er feel-good, når det er bedst, og det formår Lucy Diamond.
Som har måttet sande, at læsere bredt ser sig selv i familiens sorte får, Evie, og at hun oplever så mange ting på den efterhånden berømte café, at hun må dele ud af mere fra hendes liv.
Vi får med os en kanonopskrift på en juletærte.
Sne, kulde og mørke og en skarp vinkel på det mytiske Cornwall er en stor del af bogen, naturligvis. Det uforlignelige er dog emnerne, bogen tager op, og så krydrer dem med en bestemt årstid for at få dem til at glide ned. Vi får konflikter, dramaer og løsninger på dem, så at sige, ind ad bagvejen.
Udfordringer med at sætte grænser for folk, der trænger til hjælp, udvikling fra forelskelse til samhørighed, ulykkelige børn der skal muntres. Sådanne hverdagsdramaer. Naturligvis er der pyntet godt med glitter og glimmer, og naturligvis er nogle af konflikterne søgte. MEN, det er umuligt at skrive en bog uden, at nogen på et tidspunkt har oplevet, hvad der sker i den.
Og de oplevelser formår forfatterren at videregive fra det ekko, som hun på et tidspunkt har opfanget et eller andet sted fra.
Bogen er underholdende og hurtigt læst, javist, men der er også en hel del at tænke over, hvis man har lyst til at bruge underholdningen til lidt mere. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 8. februar 2022 16:50 |
|
Mandag, 7. februar 2022 16:07 |
|
Henriette Bendix og Preben Lund
Nabostrid
254 sider
Kriminalforlaget Det her er det stof, som vittighedstegninger og film er gjort af. Granvoksne mænd der generer hinanden til ukendelighed og gør sig selv til grin over en havelåge, der står et par centimeter forkert eller en gren, der hænger for langt ind over nabohækken.
Vi får også påmindelser over mange af de større stridigheder herhjemme, der har været i medierne som udsyn over vandet og støjtolerance.
Som det bliver beskrevet på bogens bagside, er det på een gang både underholdende og trist i den forstand, at ofte handler udfaldet mod naboerne om konflikter i det indre og iøvrigt med hvem som helst, der krydser din vej forkert.
Retten til tørresnoren, striden i vaskekælderren, træskolarm fra overboen, maling og mudder, et skinnende tag, røg fra naboen, ren chikane og vrede og afmagt over naboklager.
Der er nok at tage fat på, og det gør bogen.
Overbevisende og vedkommende.
Og kommer også fint omkring, at det ofte er helt andre ting, naboen er utilfreds med, end det, der bliver klaget over. Det kan være naboens børn, der generer og ikke grantræet.
Den kommer også omkring, hvad man kan stille op, såfremt man føler sig krænket, eller hvordan man kan gå efter sagen og ikke manden.
Kommer også ind på, at der ikke er sket meget på området siden moderniseringen af Danske Lov i 1686. Hvor utålelige og nidkære folk kan være, hvis der bliver parkeret en anelse ud over parkeringsbåsen på handicapbåse, selv om man vitterligt ikke har noget med sagerne at gøre. Udover at det generer. Altså brokkerøve.
Den kommer også ind på skismaet, at folk i stigende grad flytter mod byerne og samtidig forventer, at de kan have samme fred og fordragelighed med deres omgivelser, som de havde på landet.
Der er mange tragiske optegnelser i bogen, som sager der er endt i Højesteret og til overfald med økser.
Hvad der skal til for at løsne op for nabostridigheder, før de løber løbsk, er ofte et spørgsmål om menneskelig evne og viden. Der er mange muligheder på området. Bogen her har gode forslag til, hvordan man undgår stridigheder, hvordan man løser dem, og hvad de i virkeligheden handler om. Om de, der befinder sig midt i en stridighed, eller er på vej ud i en, så har overskud til at kere sig om fredelige og alternative løsninger, det er en helt anden sag.
Men en sjov, underholdende og også lidt eftertænksom og vemodig bog. |
|
Senest opdateret: Mandag, 7. februar 2022 16:49 |
|
Et godt nok greb om tilværelsen |
|
|
|
|
Mandag, 7. februar 2022 13:28 |
|
Preben Bertelsen
Et godt nok greb om tilværelsen
248 sider
Frydenlund Et mål med tilværelsen er ikke bare godt nok. Man skal overveje nøje, om det er det rigtige at sætte målet her eller der. Vi kom ironisk nok til at tænke på Zirkus Nemos Målermanden, der har alskens visioner om mål og måder at vise mål frem på.
For mål kan udregnes med så stor omhyggelighed og indbefattes med så mange forhindringer og nuancer som metamål, gensidigt afhængige mål, sekventielle mål, uafhængige mål for ikke at tale om alle faldgruberne ved at sætte sig mål såsom skam og skyld, monomani, stress og angst, det er svært at forestille sig, når man kun har én for øje.
Men netop det at have ét for øje uden måske at have gjort sig overvejelser om målets betydning og den reelle mulighed for at nå målet.
Preben Bertelsen vender og drejer tingene, så man som menigmand har en større chance og mere solide redskaber for at give sig i kast med noget nyt og utrygt næste gang.
Man skal med andre ord have sig selv med. Det indebærer reelt en hel del, så man ikke laver overspringshandlinger og kommer i konflikt med sig selv, fordi målene i virkeligheden måske er overtaget fra andres forventning som alternativ til at have egne mål.
På den måde kan man bl.a. komme til at skamme sig over ikke at kunne nå målet.
Måske målet så bør ændres, så det bliver mere begribeligt, meningsfuldt eller håndterbart. Og her kan man pudsigt nok ifølge forfatteren bruge skyldfølelsen til at ændre sit udsyn.
Preben Bertelsen kommer med en lan tække redskaber til at kunne stå på vejen mod sine målsætninger, McII-princippet, mental kontrast, implementeringsintentionen - en såkaldt hvis-så-plan, remindere, ressourcer, cues, kompetencehjulet og meget, meget mere.
Forfatteren kommer i bogen også ind på, at den gode relation er afgørende for, at der kan arbejdes med udvikling og forandring. Men består relationsarbejdet alene i at opbygge et behageligt samvær og en god følelse af at være sammen, så strider det ofte mod målet.
Her kommer vi til at tænke på ansættelsessamtaler, hvor mere end kemien skal værre i orden for, at man som ansætter får opfyldt sit mål, nemlig at få ansat den rigtige.
Bogen er fyldt med overskuelige diagrammer og bokse med masser af spørgsmål og støtte på vejen mod at ændre sin tilværelse.
Bogen vil være fremragende for undevisere og mentorer, der har en interesse i at sætte deres undervisning ind i systemer.
Og give elever eller klienter redskaber med på vejen mod et håndterbart liv.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 7. februar 2022 14:17 |
|
|
Mandag, 7. februar 2022 13:02 |
|
Steen Ulnits
HAVmisBRUG
424 sider
Turbine En spændende, indsigtsfuld og lærerig bog om et af klodens store elementer, vandet og havene, der er ved at bukke under på grund af drift og rovdrift. Det er især næringssalte fra landbrug og vandbrug, der tidligere var udfordringerne, nu er det tunge bundtrawl, der pløjer havbunden op og fanger alle fisk. Og senest lokalt fonurenende muslingeskrab og muslingeopdræt samt opdræt af laks og ørreder, der flyves til markeder i Indien og Kina.
Bogen er skrevet i et let forståelig sprog og med en formuleringsevne, der gør tingene tilgængelige for andre end miljøforkæmpere og nørder.
Den beskriver slagsmålene mellem de forskellige politikere, eksempelvis Ida Auken og Esben Lunde Larsen, den fortæller om, hvordan en svejsefejl og overfyldte tanke i 2017 forurenede Fredericia, den stiller sig kritisk overfor RedHavetNu-kampagnen, den fortæller, hvordan i forvejen velhavende dambrugere nærmest af regering og politikere kunne få yderligere forurening af kyster stillet gratis til rådighed, den beskriver den stærkt forurenede Horsens Fjord, og den fortæller alt om Endelave, Aarhus, Lillebælt, den transgene fisk i Canada, og at økologisk fiskeopdræt aldeles ikke er medicinfrit.
Bogen bliver kaldt en debatbog, og det er helt sikkert, at den vil kunne skabe en masse debat i faget, på Christiansborg og interessegrupper. Den går voldsomt til biddet på ministre, deres pensioner og ministerbiler, og man skal være indstillet på, at den har en særdeles kritisk tilgang til magten.
Omvendt redegør forfatteren meget sobert for, hvorfor han har skrevet bogen, og hvad der har drevet ham frem til konklusionerne.
Al ære og respekt for det og for at vende tingene op og ned og dermed lade læseren drage sine egne konklusioner.
Den kommer utrolig vidt omkring, fra Tycho Brahe til Peter Fiskers fisk, fra havkolera til tilskudskroner, fra Limfjordens miljødage til hackere, helligdage og høringsplaner. En superbog for miljøforkæmpere, en oplysende bog for alle vi andre. |
|
Senest opdateret: Mandag, 7. februar 2022 13:24 |
|
Søndag, 6. februar 2022 15:43 |
|
Rikke Mosegaard Dyring
Den amerikanske drøm
128 sider
Frydenlund
En bog om de tilstande, der har hersket i årevis om indvandreres drømme om Guds eget land, om minoriteternes drømme og en vurdering af, om mulighederne for realisering af drømmene er til stede.
Det er bestemt ikke hele vejen igennem opløftende læsning, mere realistisk og i hvert fald en meget kritisk tilgang til det store lands historie. Sådan skal det nødvendigvis også være for at man lærer noget om det store land andet end dyre biler og enorme prærier.
Bogen fortæller med et ironisk tilsnit, hvordan rederierne var meget proaktive med tiltag, der kunne sælge billetter. Staten var meget interesserede i indvandrere til at genopbygge landet. Det blev kaldt pull-effekten. At der så sent som i 1964 blev afkrævet test, før man kunne blive registreret som vælger. At amerikanerne idag først og femmest tænker på sig selv og deres egen familie.
Ligegyldigt hvor man kigger hen i bogen, har den en fornuftig, kritisk og lærerig tilgang til f.eks. det at være indvandrer, der ikke har de store muligheder i den amerikanske drøm, og hvis gennemsnitsløn altid vil ligge under den almene amerikaners.
Bogen italesætter også årsagen til, at indvandrere og minoriteter og latinoer så en af deres egne, Obama, blive præsident i USA, mens den ganske hæderligt også fortæller om den egentlige årsag til, at Trump kunne blive det.
Den fortæller også, hvordan lynchinger og selvtægt har været en del af praksis i USA op til stort set vor tid, og vi får historien om USAs behandling af andenrangsborgere, hvis børn fik de iturevne lærebøger med æselører.
Vi kan også læse, at et overvældende flertal af afroamerikanere er repræsenteret i de amerikanske fængsler på trods af, at befolkningsgruppen udgør et mindretal i befolkningen.
Gennem bogens mange analyser og fremstillinger af indvandreres vilkår gennem tiderne, begynder vi at forstå hvorfor.
Og at en bog på så pædagogisk maner på så relativt begrænset plads kan oplyse os, det tjener til forfatterens respekt.
En absolut værdifuld og indsigtsrig bog om forholdene i det store land på den anden side af Atlanten. |
|
Senest opdateret: Søndag, 6. februar 2022 16:30 |
|
Tirsdag, 1. februar 2022 16:38 |
|
Frode Oldenburg Jørgensen
Jorden rundt med Mærsk
274 sider
Forlaget Mellemgaard
Spændende, spændende. Den litterære kvalitet er til at overse, men det er jo heller ikke derfor, man skal læse bogen. Man skal læse den, fordi man ønsker sig nogle oplevelser rundt om i verden af en fuldbefaren sømand, og det får man.
Frode arbejder i et maskinrum, hvor motoren er lige så høj som et tre-etagers hus.
Vi får en på opleveren på USAs vestkyst og i Fjernøsten, og vi får alt det, som forsiden nærmest signalerer, et godt, hårdtslående og meget direkte udtryk rundt om på verdenshavene, der smider rundt med skibet, og hvor man som læser næsten sidder negelebidende tilbage og håber, at skibet klarer det.
Vi er med, når lasten forskubber sig, og kræningsgraden bliver lige lidt for morsom, vi kommer tæt på folk, der lever på samfundets bund og bruger alle muligheder for at overleve. Og vi er med, da korruption er nødvendig som overlevelsesmiddel selv for søfolk og store rederier, der gennem tiden prøver lidt af hvert.
Et must for søulke og andre interesserede i såvel skibsfart som klodens forskellige lande. En ordentlig kleppert af en udvidet dagbog med masser af klarsyn og lune |
|
Senest opdateret: Fredag, 4. februar 2022 12:27 |
|
Mandag, 31. januar 2022 15:59 |
Johanne Bille
Når mænd forlader mig
240 sider
Politikens Forlag
Der må være gået enten mode eller realitetssans i at give en bogs bipersoner øgenavne. Håbet, Idealisten, Feministen, Redaktøren, Bagatellen, sådanne upersonlige, omend genkendelige og identificerbare navne er det blevet til i romanen her. Det er i hvert fald set før i en nylig udgivelse. Måske et forsøg på at gøre indhold, handling og personer lettere tidsløse, måske et bevidst forsøg på at ramme den del af læserne, der anonymiserer deres elskere og vedgår sig, at det er kærligheden, de går efter med et bestemt indhold af idealer og kvaliteter, og ikke en bestemt mand med både dårlige og gode egenskaber.
Således fortæller forfatteren på en vis måde, at de to køn har ens udgangspunkt. Og mål med den såkaldte kærlighed. Processen er den samme, redskaberne er blot forskellige. Vi ser ikke og respekterer ikke de meget forskellige sider hos det andet menneske. Men forelsker sig i projektet.
Elskerne og partnerne in spe bliver til redskaber på vejen mod den store forløsning.
Disse ting har sin mening i linjerne. Som iøvrigt hele bogen her, der er en lækker og intens sag om jagten på den eneste ene, skuffelserne, vreden, frustationerne og det, man lader sig byde i jagten på tosomheden.
Et par steder synes forfatteren at have en lidt for fri fantasi som når hun forsøger at lade Maria, hovedpersonen, og en af hendes elskere checke ind på et hotel under dække af, at de skulle være udlændinge, for sjov ganske vist, -, og at receptionisten skulle hoppe på den hver gang. (Hmm, et kig på VISA-dankortet, måske et tastetryk, så kan han på både 4571-koden og navnet se hvilken nationalitet han har foran sig). Et andet sted ved Maria ikke rigtigt, om hendes elsker har fået orgasme. Plejer der da ikke at være en våd plet? Hmm.
Sådanne ting.
Så er det sagt, og så er der da heller ikke mere overhovedet at komme efter i en fremragende, lækker bog, der oser af den længsel efter og mangel på kærlighed, vi alle render rundt og mangoer på. Endda ofte i veletablerede og mangeårige forhold.
Johanne Bille forstår sig på mekanismerne. Og hun forstår sig på mennesker. Og beskriver veloplagt de faldgruber og bump, som vi skal igennem, med og uden den store kærlighed.
Hun gør det med blik for følelsesmæssige trykkamre og dybe rødder tilbage i det historiske og universelle, og det er det, der udmønter sig i noget alment menneskeligt og yderst vedkommende for os alle.
Romanen er skrevet med let hånd og med en ydmyghed overfor den tilstand af både forvirring, vi alle har ret til at føle i pressede, særlige eller bare såre menneskelige situationer. Og med et glimt i øjet over en ironisering af det sted, man lige pludselig befinder sig i, i iveren efter at gafle en partner.
Forvirring:
Egentlig er det lige meget med de tal, men jeg insisterede på, at det skulle være lige præcis den dag. Det skulle det bare. (Ved giftemål, red.)
Ironisering:
Vi er som julekuglerne, der stadig hænger i butiksvinduerne. Polerede.
Forstillelse:
Jeg sætter mig i skrædderstilling i sofaen. Forhåbentlig får det mig til at se mere rolig ud. Giver de andre det indtryk, at jeg passer ind.
Når mænd forlader mig er fyldt med udsagn, tanker og meninger, der ville egne sig storartet som inspiration til one-linere udi livets og kærlighedens bog. De er næsten ikke til at komme uden om, omend det ville være synd at klippe i teksten, der er både velkomponeret og spændende fra start til slut. Vi bliver ganske enkelt mere og mere nysgerrige på, hvad Maria nu roder sig ud i. Og kan massivt referere til os selv og egne handlemønstre ikke blot i kærlighedens kringlede stier men i tilværelsen som sådan.
Mange steder i bogen bliver mændene i Marias liv beskrevet til det latterlige og arrogante - ofte karikaturer og silhuetter og på et sæt yderst perifere og midlertidige, på et andet sæt yderst kompetent beskrevne indlæg på den personlige udviklings vej. Som individer der på hver deres måde kun synes at have blik for én ting, som man nu har sagt i århundreder. Og her kommer Johanne Bille fint i land med en mission om med bogen at fortælle læserne, hvor hurtigt, man bliver til offer for overgreb, og ikke mindst som et wake-up-call til mænd, der føler sig snydt for kærlighed og tosomhed -; netop fordi man bruger overgrebet som sit redskab. Overgreb, magt, ejerskab.
En umættet forveksling mellem indgangen til et lykkeligt parforhold. Sex, sex og atter sex. Magt, dominans - åndelig tortur og sadisme.
Hvilket bogen iøvrigt er fyldt med, såvel selvsex som parsex, og altid med en tvivl på, om det her nu også er det rigtige.
Hvor er det, vi forgriber os eller bliver overgrebet i vores liv. Et sundt spørgsmål der dukker frem af disen efter en dejlig læsning.
|
|
Senest opdateret: Fredag, 4. marts 2022 11:00 |
|
|
