|
Fredag, 6. august 2021 00:00 |
|
Linwood Barclay
Klik
400 sider
Jentas
Hvordan mon man selv vil tage det, hvis man overrasker en morder, der er ved at skaffe sig af med to lig på en landevej?
Mon angsten stiger op i en, at man fra nu af er jaget vildt af morderen selv.
I bogen her er Paul, i hvert fald i overført betydning, idet hans kone, Charlotte, forærer ham en skrivemaskine for at få ham lidt på afstand af den voldsomme oplevelser, der har givet ham både PTSD, hukommelsestab og depression.
Paul synes, han hører skrivemaskinen klapre om natten, hvilket driver hans kone, der ikke hører noget, til vanvid, og nu finder Paul ud af, at morderen måske sender forbandelser gennem skrivemaskinen, idet hans ofre blev tvunget til at skrive undskyldninger på en skrivemaskine, inden han myrdede dem.
Paul vil nu undersøge hvert enkelt mord nærmere, og det gør altså ikke hans liv nemmere.
Mistankerne begynder at brede sig ud i mange, forskellige retninger i bogen, og det gør den interessant, idet den åbenbarer os for skismaet, hvem kan man stole på, når det virkelig gælder, og når noget virkelig er gået galt.
Kan man stole på sin allernærmeste. Eller skal man tro på en forudbestemt plan. En skæbne, en højere magt der får tingene til at gå, som de nu går....
Sproget er tæt, og handlingen effektiv og virkeligt spændende. Meget mere er der ikke at sige om bogen. Den skal læses, og den er perfekt underholdning, hvis man er til krimier, opklaring og gode plots. Og som heller ikke går af vejen for bizar humor, idet den lader en af bipersonerne fortælle, at mordet på ens kone i virkeligheden er ganske tidsbesparende ....
Hva´ behar. Herlig læsning. En såkaldt pageturner.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 5. Juli 2021 13:49 |
|
Fredag, 23. Juli 2021 11:55 |
|
Dan H. Andersen
Store Nordiske Krig
2bind: 1112 sider
Politikens Forlag Man bliver mere end ydmyg af at læse sådan et kæmpeværk. To bind med henholdsvis ti og elleve år af den store krig, der havde enorme konsekvenser for lande og befolkninger.
Frederik den 4. planlægger i år 1700 et opgør med arvefjenden Sverige. Timingen ser ud til at være på kongens side, idet de øvrige omkringliggende lande også opfatter Sverige som en øjebæ. Men så træder krigerkongen Karl den 12. i aktion, og den danske konge bliver tvunget til retræte. Men træder dog ind i krigen igen ni år efter, idet han håber, han nu har samlet styrke nok; både mentalt og fysisk og soldatermæssigt. Mener han.
Danskerne møder svenskernes hær ved Helsingborg By, der bliver arnestedet for et afsindigt, brutalt og epokegørende slag, der giver Danmark et enormt nederlag og er med til at grundlægge den holdning til arvefjenden, som vi i mange tilfælde har den dag idag. Og omvendt. Sagde nogen stenkast??
Efter det mislykkede felttog i Skåne bliver flådens rolle at blokere de svenske besiddelser i Nordtyskland. En række succesfulde søslag sikrer dansk herredømme i Østersøen. Og krigsskuepladsen flytter sig nu til den svenske kattegatkyst. Her træder Tordenskjold så i aktion.
Og sådan blusser alting frem og tilbage i 21 år, indtil Sverige overgiver sig, og Den store Nordiske Krig er slut. Europa er forandret for altid.
Ovenstående er naturligvis uendeligt kortfattet. Vil man dybere til bunds i stort set alle elementer ved krigen, er de to bind her et særdeles godt bud. Vi læser om de hemmelige sammensværgelser, de forbitrede stridigheder der udkæmpes om Sveriges baltiske og tyske provinser, om Sveriges angreb på Norge samt det danske riges vej mod den totale opløsning. Dan Andersen er fantastisk til at fremstille, efter hvad vi kan bedømme, stort set samtlige nuancer i krigen, lige fra de militære og krigshistoriske begivenheder og til fortællingen om, at krig er et kronologisk værk med en begyndelse og en slutning. Og som på trods af navnet Store Nordiske Krig altså efterlod et forandret Europakort, eftersom såvel Ukraine som Rusland og Krim og mange andre landområder blev involveret. Dan Andersen, skal vi lige love for, får masser af nuancer med, også af de mere brutale som halshugninger og hovedet på hjul og stejle, fortalt i detaljer, og hvor grusomt dette kan være, ja så hører det med til krigens rædsler og er altså også en vigtig del af fortællingen om den store nordiske krig.
Tiden var fascineret af henrettelser. Der var store mængder tilskuere til henrettelsen af berømte forbrydere, og til de uheldige, som ikke fik plads i første række, var der mængder af pamfletter, som i detaljer beskrev henrettelsen. Ikke mindst var der en morbid interesse i den dødsdømtes adfærd.
Og så bliver der ellers smæk for skillingen over de næste sider, der beskriver Patkuls henrettelse i 1707 i den lille by Kasimierz. Uanset om det er forhandlinger, henrettelser, beskrivelser af vejr og vind, afledningsmanøvrer eller slægtsbeskrivelser, dyrekampe og rævekast eller Storbritaniens problem med forsyning af hamp, så er forfatteren dygtig til at sprogligt at sandsynliggøre begivenhederne, så de får relevans for historien og troværdighed for læserne.
Et ganske enkelt elegant værk, der er skrevet i et meget nutidigt og særdeles forståeligt sprog, og som må tale til alle med den mindste interesse for historie. |
|
Senest opdateret: Fredag, 30. Juli 2021 10:18 |
|
Fredag, 23. Juli 2021 11:53 |
|
Douglas Stuart
Shuggie Bain
448 sider
Politikens Forlag
Klichéerne står i kø, og vi står i kø med stjernedrysset, det må vi erkende, efter i en em af velvære og på en flod af et universelt følelsesregister at være kommet helskindet igennem bogen.
Helskindet fordi den rører ved så meget i ens indre, som man på det nærmeste både havde fortrængt og glemt,. og som man måske egentlig regnede med, der var lagt låg på. Men hvor er det sundt at stifte bekendtskab med materialet igen på vejen mod at blive et holistisk menneske.
Bogen er så indtagende, hjertevarm, bjergtagende, lad os bare få fat i de helt store gloser. For det er en bog der er sanselig og kraftfuld på samme tid, som den er rig på indhold og menneskekundskab.
Vi kunne blive ved.
Bogen er omend ikke selvbiografisk så kraftigt inspireret af forfatterens egen opvækst og er en roman om en homoseksuel dreng, der vokser op i et britisk arbejderklassemiljø med en alkoholiseret mor. Bogen bliver hen ad vejen ikke bare en roman, den bliver til udviklingslitteratur, hvor opvæksten i et bestemt hjørne af samfundet og afspejlingen af en minitoriel kønsidentitet går hånd i hånd og kommer til at få meget stor betydning, naturligt nok, for Shuggie Bain, der efter faderens exit fra familien er lost på maskuline modelobjekter, kaster al sin kærlighed på moderen og hellere vil danse end spille fodbold.
Forfatteren bevæger sig elegant rundt i de forskellige karakterers udsyn. Det er mageløst af en debutant, der efter sigende har været en halv snes år om at skrive bogen, alt imens han arbejde professionelt i tøj- og modeverdenen.
Hvordan Shuggie Bain mon klarer og referer til sin mors misbrug og alkohol-afhængighed. Ja, I må selv gætter, når her er tale om noget, der kunne ligne et referat fra Ødipus´ lommebog.
Det er en bog, der kræver overskud at læse. Og at man er klar over, hvad man går ind til. At mange ting er ved at falde fra hinanden i et fattigt samfund, nemlig Glasgow i Thatchers fattigfirsere, og at hovedpersonen ovenikøbet føleser sig forkert. Håber en dag, at alt bliver bedre, både for ham selv og sin elskede mor.
Alt imens skal de forskellige karakterer bevæge sig rundt på en palet af yderligere armod som vold, prostitution og stoffer.
Og så sidder læseren også tilbage med spørgsmålet om, hvorfor de ældre søskende i familien tog afsted og overlod det hele til lillebror, og om man kan svigte på den måde, og om det er et svigt, og hvad vi selv ville have gjort i en sådan situation.
En bog der kan læses på flere planer, som en god historie og som en samtids-roman fra firserne. Den er stor, men meget letlæst.
Man bliver beriget af den. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 20. september 2022 15:56 |
|
Fredag, 23. Juli 2021 11:07 |
|
Rachel Carson
Havet omkring os
272 sider
Gads Forlag Som dybest brønd.....En salme vi sådan kommer til at tænke på, når vi svømmer gennem bogen her. For svømmer, det gør man. I en em af lækker følelse af havvand, af universets og flodernes og havenes mægtige kræfter, der omslutter os. Noget der bare er så uendeligt stort og har så mange, uendelige og voldsomme kræfter, at man forstår, at ligegyldigt, hvor mange forhindringer og foebyggelser, så er havet altid stærkere end mennesket. Og ender med at svømme over og udsletter os, uanset hvor meget vi passer på.
Bogen er en genudgivelse af en sællert fra halvtresserne, hvor ikke mange tænkte på klodens velbefindende, om miljø og bæredygtighed. Idag er det en klassiker inden for naturbeskrivelser, og forfatteren regnes for banebrydende indenfor naturbeskyttelse og økologi.
Hun tager os med hele vejen gennem evolutionen fra for millioner af år tilbage, hvor levende organismer blev mere og mere forskelligartede. Og hvordan de simple encellede eksistensformer lige så langsomt skabte dyrelivet. Gennem en periode hvor der intet liv var på jorden, idet der ikke var meget, der kunne lokke det levende op af vandet og op på jordoverfladen.
Tankevækkende at vand fra starten har haft så stor betydning, og det er måske godt at tænke på, HVOR vigtig en del af livet, det er selvfølgelig også sen dag idag.
Tænk Dem en verden af sted, en dødsstille verden, bortset fra lyden af den strømmende regn og vinden, der strøg hen over den. Der var ingen levende stemmer og intet, der bevægede sig på overfladen., undtagen den skygge, skyerne kastede.
Sådan er sproget i bogen, en tro kopi af bogen fra dengang, og hvor er det sundt at læse, hvordan det nu var dengang, og hvordan vi skal gøre alt for at passe på det dyrebare liv, der er opstået i en ultrafjern fortid.
Vi kommer forbi Silurtiden, Devontiden, den mesozoiske tid, forbi tiden med Thor Heyerdahl mange millioner år senere, omkring Sargassohavets flydende tangmasser, fiskeriets mulighed på og tilblivelsen af Doggerbanke, sagnet om Atlantis, tilblivelsen af gletsere og indlandsis under istiden. Krakatos´ dramtiske undergang og en masse andre dybt interessante og også vidunderlige forklaringer om, hvordan menneskeheden er blevet til, og hvor vi kommer fra.
Der er ikke noget at sige til, at bogen blev en klassiker dengang. Den bliver vanedannende, for den har en evne til at påvirke vores nysgerrighed og få os til at undersøge mere om den klode, vi nu engang bor på, og hvor afhængige, vi er af havet, og hvordan verden er opstået fra havet og vil ende i havet....
Bogen er forsynet med efterskrift af Henrik Oksfeldt Enevoldsen, centerleder ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 27. Juli 2021 14:00 |
|
Fredag, 23. Juli 2021 10:50 |
 
Svend Brinkmann
Mit år med Gud
254 sider
Gyldendal
Helt nøjagtigt, hvad læserne skal have ud af denne bog, det kan være svært at fange. Han fortæller, at han hele sit liv har haft et uafklaret forhold til det religiøse. I bogen her forsøger han så at komme det hele nærmere.
Det er blevet til en sjov blanding af selvoplevede statements, voldsomt akadamiske analyser og filosofiske tilgange over emnet og mod slutningen en ganske befriende og næsten rådgivende mission omkring det at sørge.
Det er efter vor mening bogens stærkeste tema. Sorg. Svend fabulerer lidt over, om folk, der har en stærk tro, kommer lettere gennem sorg, end folk, der ikke har. Han har først én mening, men han skifter den ud med en anden undervejs, da et menneske tæt på ham dør.
Bagest i bogen er der en forfærdelig masse noter, og man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet og måske lakonisk tænke for sig selv, at han kunne måske bare have nøjedes med at udgive alle disse noter.
Omvendt - er man fan af Brinkmann, så må man retfærdigvis sige, at der er meget filosofisk og akademisk at komme efter. Tvivlen om, hvorfor man vælger at gøre det ene eller det andet, den besidder vi vel alle fra tid til anden. Nu så også Brinkman. Og det er jo egentlig befriende at vide, at en af de p.t. store stjerner indenfor kultur-, psykologi- og åndsliv også er et søgende menneske. |
|
Senest opdateret: Mandag, 9. august 2021 11:54 |
|
Fredag, 23. Juli 2021 10:44 |
|
Malou Alstrøm
Vandreren
124 sider
Mellemgaard Man vil nyde denne bog hvis man er optaget af det alternative, måske endda det okkulte og det fremmede, det der ikke kan forklares, og som er så langt fra videnskab, at det gør godt.
Man kan beskrive det astrale plan som et slags højhus, hvor der er etager på etager. Der foregår noget på alle planer.
En sådan beskrivelse er guld værd for den verden, for den beskriver også for udenforstående noget, som hidtil nok har været uforståeligt i brede kredse. Nemlig at der foregår noget på ALLE planer. Hvad der foregår ved man ikke, og det skal man heller ikke vide, det er det, som er spændende, at der bare er noget, der foregår. Og som kan bringe en lykke og fremdrift i arbejdet med egen eller andres personlige udvikling.
Videre skriver forfatteren: Vi og Odin (skytsånden, red.) er på det grove plan, altså jordplanet og et plan, som er forbundet med jorden,, og som smelter sammen med den jord, som vi kender. Ligesom et spejlbillede. Men på de andre planer går ånderne rundt, det sjoveste plan er det øverste plan, hvor adepterne sidder. Adepterne er meget vise væsener.
Og forfatteren fortæller videre, at det plan er her, hvor sjælen kommer op efter reinkanationen. Et sted der ikke kan beskrives med ord.
Bogen er forfatterens personlige beretning om livet som clairvoyant. Det tjener absolut på plussiden, at den ikke er større, fordi det er indholdet, der skal give mening, ikke omfanget, og her har forfatteren fat i noget af det helt rigtige:
Ikke så meget snak om hvad clairvoyance er - mere hvad det kan bruges til, og især hvad man kan blive udsat for. F.eks. bliver modtager af signaler fra tidligere forbrydelser. Vi hører om nogle af de sager, der var i medierne, om spøgelser, åndsfilosofi, astraler og meget mere fra den verden.
Kontakt og koncist. Ikke så meget med energier og tja på den ene side og tja på den anden side. Det er tiltalende og velkomment i et lidt mere jodbundent univers, at vi får forklaringer på, hvad disse særlige egenskaber kan bruges og har været brugt til.
|
|
Senest opdateret: Lørdag, 24. Juli 2021 19:45 |
|
Fredag, 23. Juli 2021 10:37 |
|
Asle Skredderberget
Bløs som metal
342 sider
Grønningen1 Forfatteren er god til at miljøbeskrivelse og tager det meget seriøst, hvor personerne befinder sig. Det er tydeligt, det er vigtigt, at personerne hænger sammen med omgivelserne. Det er godt tænkt, at læseren på den måde kan se sammenhæng i kulisse og indhold.
Det er godt, forfatteren har godt fat her, for handlingen er mere simpel, omend troværdig nok.
Hovedpersonen er Milo, halvt nordmand, halvt italiener. Han er specialefterforsker i økonomisk kriminalitet. Han arbejder uortodokst og investerer rigtig meget af sig selv for at opklare forbrydelser.
Vi kommer i krimien her meget tæt på en overflod af underverdenens kriminelle bagmænd og de transaktioner, der er baggrundstæppet for enorm mængder forbrydelser af alle forskellige slags.
Milos gamle studiekammerat bliver dræbt, Milo deltager i opklaringsarbejdet, men bliver, naturligvis tør vi godt sige, selv udsat for grove trusler, mord og fælder, der skal få ham til at stoppe sit opklaringsarbejde.
Vi får lidt lokation worlwide som Morgan Stanley i London, Peru, Gibraltar og Jomfruøerne, som det nu hør og bør sig i en krimi om international kriminalitet og våbenhandel. Men heldigvis ikke for meget, for det er handling og stemning, det handler om.
Og det slipper Asle Skredderbjerget helt fint fra i bogen, der er en del af Oslo-trilogien. |
|
Senest opdateret: Søndag, 25. Juli 2021 11:34 |
|
Fredag, 23. Juli 2021 10:33 |
|
Marie Kronquist
Se tigeren i øjnene
184 sider
Politikens Forlag Accept af ens liv på alle fronter og i alle facetter. Accept af ens følelser, opmærksomhed på forsvarsmekanismer og overspringshandlinger. Accept af at man ikke kan undgå de følelser man helst ikke vil kendes ved. De ubehagelige følelser forsvinder jo ikke, barer fordi vi flygter fra dem. En del af processen i personlig udvikling på buddhistisk vis er at kigge på de flugtveje og erstatninger, man plejer at bruge. Overskriften for mig er at lære at være i det, der er. Siger forfatteren i bogen.
Simpelt og godt, tænker mange. Og tænker man ikke dybere over det, så er der jo bare det, der er. Vi kan jo bare gøre ting.
Men at være i det, der er, er altså lidt mere besværligt, end man sådan går og regner med.
Det er benhård træning, og kunsten er at vende blikket så meget indad, at man virkeligt får øje på sig selv.
Marie Kronquists bog er en øjeåbner for mange af os, der har lyst til at vide noget mere om filosofien buddhisme, som ikke er en religion eller videnskab, men som ganske enkelt bare er en lære om det at være.
På meget givende og meget personlig vis fortæller hun om sin egen proces gennem terapi og uddannelse. Fra tiden som professionel basketball-spiller, til tiden på Politiskolen, og til tiden med opvågningen mod spiritualitet og rejserne i Østen og til nu, hvor hun har forenet den ældgamle buddhistiske tradition med en vestlig virkelighed.
Det er vigtigt at se tigeren i Øjnene. At begynde at kigge på det vi har med os. Hvis vi tør være i vores smerte, hvis vi tør være i vores sorg, tør være i vores lidelse, vil de følelser (frygt og andet begrænsende, red.) langsomt opløses.
Smukt og ligefremt fortæller Marie om sin egen proces, da hendes søster døde, hvordan kroppen og sindet var i ren overlevelse, og hvordan hun kom ud på den anden side.
Og kommer med masser af anekdoter fra eksmpelvis filmen og romanen Life of Pi om f.eks. hvordan begrebet med tigeren er det at være i båd med en tiger og acceptere, at den også bor der, - og så til shambhala-traditionen om troen på, at vi alle kan bidrage til en bedre verden.
En på mange måder smuk og personlig og rørende beretning, en lærerig bog og en stor cadeau til buddhismen som middel på vejen, rent faktisk kaldet middelvejen, mod et lykkeligt liv. Med masser af indsigt i og beskrivelse af øvelser, man selv kan bruge i sin lære.
|
|
Senest opdateret: Søndag, 25. Juli 2021 12:24 |
|
Bibliotekaren fra Auschwitz |
 |
 |
 |
|
Onsdag, 21. Juli 2021 19:49 |
|
Antonio Iturbe
Bibliotekaren fra Auschwitz
496 sider
Hr. Ferdinand
Som endnu et ekko af en forfærdelig fortid for nu mange, mange år siden lander den her murstensroman på bordet med et brag, så man både fryder sig og får gåsehud. Man fryder sig over, at mennesker trods alle odds kan overleve helvedes forgård, bl.a. på grund af fællesskab og sammenhold, og man græmmer sig, væmmes og får gåsehud over, at mennesker kan behandle hinanden så frygteligt.
Hvor kommer al den ondskab dog fra.
Romanen skulle være den autentiske historie om Dita Kraus, der af nazisterne med sine forældre føres fra Terezin-ghettoen i Prag til Auschwitz-Birkenau. Her får hun til opgave hendes unge alder til trods at vogte over det hemmelige og dyrebare, lille børnebibliotek, som fangerne har fået opbygget uden vagternes viden.
Men bøger er farlige og forbudte. De får jo mennesker til at tænke.
Og tænke kan man altså godt, selv om det lille bibliotek kun består af et par håndfulde udgivelser, heriblandt Greven af Monte Christo.
Det var forbundet med dødsstraf at blive set med en bog i hånden. Men Dita Kraus, der iøvrigt lever den dag idag, opdager, hvor stor glæde bøgerne bringer lejrens børn. Og da der nu på grund af nazisternes godhed - sådan ser det i hvert fald ud - bliver oprettet en decideret familielejr, ja så bliver fangerne bare så glade så glade. Det skal de så bestemt ikke blive ved med.
Forfatteren er god, hvis man må bruge det ord, til at beskrive grusomhederne i lejren, og den giver også indsigt i en form for mor/datter-fortielser, som eksisterer i mangt en familie idag:
Dita tror, at hun beskytter sin mor ved ikke at fortælle hende om det, hun laver i Blok 31. Hun ved ikke, at det er lige omvendt: Hendes mor lader som m, at hun er uvidende om Ditas aktiviteter, for at Dita ikke skal bekymre sig om, at hun gør sin mor urolig Hun vil ikke være en byrde for sin datter.
Sagde nogen øverste eller nederste del af rundstykket?
En flot bog der indeholder så meget mere end tragiske beskrivelser fra krigen. Ilterhed, snuhed, tro og længsel efter det gode, godt blandet med psykologiske handlinger til benet; det er bogen fyldt med, og det er noget, vi kan bruge.
Bogen er oprigtig og hjertevarm. Dog fortæller Dita Kraus i forordet, at den delvis udspringer af en forfatters livlige fantasi, så der skal sikkert lægges til og trækkes fra. Men bogen har dybde. Og under alle omstændigheder har vi en dejlig bog i hånden |
|
Senest opdateret: Torsdag, 22. Juli 2021 11:03 |
|
Onsdag, 21. Juli 2021 19:46 |
|
Lisa Jewell
Den usynlige pige
360 sider
Gads Forlag Bogen er ikke en krimi i vor øjne, mere et drama, og ikke en thriller, et drama, der bogen igennem udvikler sig, så læseren gisper og gang på gang bliver efterladt på kanten af stolen i åndeløs spænding.
Bogen kommer uendelig tæt på ens egen psyke, og det gør den til en pageturner, så det rasler, og man bare vil fremad.
Dybest set handler bogen om ondskaben i os alle, hvad der kan den frem, hvad der kan få almindelige mennesker til at stalke og gradvist begynde at forpeste og ødelægge andre menneskers liv.
Misbrug, kvindelig voldtægt, overgreb er nogle af de milde ord, man bliver efterladt med, når bogen klappes i.
Den 17-årige Saffyre Maddox har fået i terapi hos en børnepsykolog. Psykologen vurderer efter tre år, at Saffyre er klar til at komme videre. Psykologen vuderer dog forkert og ser ikke det svigt, teenageren bliver udsat for. Dette svigt får fatale konsekvenster, og i ly af mørket begynder Saffyre nu at udspionere psykologen, Roan, og hans familie for at bevare en forbindelse til ham.
Bogens sprog er i up-tempo, ligepå og hårdt og lige ud af landevejen:
Alle har brug for noget at gå op i, ikke? Det meste af min tid sidste år var min hobby at skygge Roan. Jeg havde ikke nogen rigtige venner. Ingen kæreste.
På den måde kommer vi midt i fortællingen godt ind i en slags start på historien og ind i fortællingen om en slags ensom ulv, der spionerer på andre, og hvad det kan udvikle sig til, det er mere end godt at vide, og fantasien har bestemt ikke fejlet noget hos forfatteren.
Sproget er super, spændingen ligeledes og med masser af delplots, afstikkere og endelige plots får man smæk for skillingen, hvis man er til psykologiske dramaer. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 22. Juli 2021 12:07 |
|
|
Tirsdag, 20. Juli 2021 13:44 |
|
 Kamela Harris
Et amerikansk liv
304 sider
Mellemgaard En fin fortælling om USAs vicepræsident, hendes holdninger og baggrund for at gå ind i politik. Og også en ganske fortræffelig affyringsrampe for mange af de ideer, der fik hende til at stille op som præsidentkandidat.
Og selv om hun ikke blev landets nr. 1, så er det vist heller ikke så ringe at blive nr. 2.
Udover at være en interessant bog om, hvordan det lykkes at en kvinde af indvandrere at blive hele USAs næsten-første-dame, så er det en vigtig streg om USAs vækst de seneste halvtreds år, og hvilke påvirkninger, politikere og almen befolkning har været udsat for. Og hvorfor nogle ønsker at bevare det etablerede, mens mange andre ønsker forandring.
Interssant læsning omkring en af hendes mærkesager, ændringen af elementer i sundhedssystemet, og når man har læst de rørende historier, så kan man godt have en stor grad af forståelse for hendes programerklæringer.
Man kan indvende, at det ikke er banebrydende politik og beslutninger, Kamela Harris står for, hvilket tydeligt fremgår af bogen. Og det er da også helt sikkert, at hun skal lægge sig gevaldigt i selen for at kunne stille mod en republikaner, om det skulle blive tilfældet i 2024 eller 2028. Men det kan være, at retten simrer, og at tiden arbejder for Kamela Harris, og at hendes holdninger og personlighed netop bliver i lidt skjulte lag for så for alvor at bryde frem, når tid er.
Og det gør bogen alvorligt interessant. At vi har at gøre med et menneske, der har prøvet lidt af hver, nu også prøver lidt af hvert, men verserer med de baggrundsholdninger og den baggrundsposition, en vicepræsident må forventes at have.
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 21. Juli 2021 14:28 |
|
Tirsdag, 20. Juli 2021 13:42 |
|
Henriette Houth
Solen er så rød
256 sider
Politikens Forlag
En bog der trods et bredt udvalg af lignende problematikker går under huden og eksponerer den forfærdelige ensomhed, der må ibo folk, som på tragisk vis i livet mister både far og mor og en halvsøster til deres eget fravalg af livet.
Den skyld, skam og det enorme trauma, der nødvendigvis må følge med bliver uanset graden af behandling naturligt nok et af følgerne hos hovedpersonen Tulle. Og man kan umuligt føle med hende, for det, der sker undervejs i bogen, er så horribelt, at man ikke fatter, et menneske kan overleve alt det.
Alkohol, utroskab, fornægtelse, mangel på kommunikation og dialog, ansvarsforflygtigelse, moderens foragt overfor Tulles venner, det er hvad Tulle vokser op i. Og hvordan kan man næsten overleve i det??
På trods af, eller måske netop fordi, man er datter af ansatte i sundhedssystemet. Sågar i en udkantsby som Grenå. Her er masser af location-dropping fra lige netop den by, hvilket giver bogen autencitet og styrke, og yndere af Djursland vil næsten kunne bruge bogen som bykort....:-))
Forfatterens metier er tilsyneladende at stille skarpt på de problematikker, man som menneske kan være udsat for, og ikke slipper udenom, og bogen er endnu et pift til de læsere, der ønsker at tilegne sig noget mere baggrundsviden om, hvorfor folk optræder, som de nu gør. Altså: Man kender kun folk til tænderne og deres opvækst slet ikke.
Bogen er blevet kritiseret for ikke at være litterær nok, og at det er endnu en udmaling af problematikker.
Og hvad så, spørger vi. Vi synes, bogen er fremragende, NETOP fordi den endnu en gang tør udstille nogle af de udfordringer og problematikker, der kendetegner omend ikke enhver villavejs beboere så i hvert fald nogle af beboerne i hvert kvarter. Og fordi den er skrevet med en stemme, der måske ikke er perfekt nok til det udbud af anmeldere og litterater, der mener at have læst mere end nok af, hvad der sker i folks barndom.
Men som råber højt nok til, at man vil kunne have stor glæde af at lytte godt efter. |
|
Senest opdateret: Onsdag, 21. Juli 2021 15:24 |
|
Lørdag, 17. Juli 2021 00:00 |
|
 Søren Poder
Undergang
264 sider
Brændpunkt Det er ikke rar læsning, det her. Sådan er det jo ofte, når der bliver sat ord på virkeligheden. Der er uhygge, død, brutalitet, ja rigtig undergangsstemning, og derfor er titlen på Søren Poders nye bog ganske berettiget.
Forfatteren har taget afsæt i 2020, da corona begyndte at hærge jorden. Herhjemme er Niels og Marie pensionister, og som mange andre beslutter de at holde sig hjemme i deres rækkehus, mens virussen hærger.
Sygdommen rammer dem alligevel; de bliver tvunget fra hinanden, og Niels kan ikke få kontakt til sin hustru. Niels tror dog fuldt og fast på, at myndighederne håndterer situationen godt, alt imens dødstallet stiger, og anarkiet breder sig, og samfundet nærmest er ved at bryde helt sammen.
Hvad Niels herefter finder på, det skal du læse.
Søren Poder har formået i den grad at indfange stemningen fra 2020, hvor alt lige pludselig var forandret, skulle lukke ned, forsynes med afstandskrav, og hvor vi nok blev en anelse mere skeptiske overfor hinanden - , selv om vi ikke ville det.
Min hoste bliver værre i løbet af dagen.
Her i nabolaget er gaderne næsten øde.
Manden ved siden af mig begynder at hoste og hive efter vejret.
Peter er begyndt at tvivle på de officielle dødstal.
Hun tager min temperatur igen før sengetid.
Jeg er slet ikke forberedte på det syn, der møder mig ude på gangen. Der ligger patienter overalt.
Inde i butikkerne udbrød der anarki.
Frygten for at blive smittet med den nye og mere smitsomme coronavariant.
Andre led i den kritiske forsyningskæde . . .
Stemningsbilleder som vi husker, og som vi alle har godt af at huske; det var en del af vores fælles historie; det var det, vi var en del af, og som vi overlevede, og derfor er det vigtigt med bøger som Søren Poders, der blot prikker godt og grundigt til menneskers tolerancetærskler og mangel på omsorg i krisesituationer. Hvordan vil det gå os næste gang, en pandemi og en endnu større og mere voldsom af slagsen rammer os?
Kan vi gøre noget for at forberede os, kan samfundet tage hånd om at finde en god balance mellem information og hensynet til Danmarks sikkerhed.
Forfatteren inddrager i sin bog mange af de aspekter af tvivl, misinformationer, statsminister-forsikringer og manglen på lokumspapir, og hvor er det både rart og urart, men i hvert fald nødvendigt, at der bliver sat ord på, hvad det er, vi kom igennem, og hvad folk gjorde med sig selv og ved hinanden i den største krise herhjemme i generationer. |
|
Senest opdateret: Søndag, 18. Juli 2021 13:25 |
|
Tirsdag, 13. Juli 2021 13:34 |
|
Laura Imai Messina
Linjen ved verdens kant
250 sider
Grønningen 1
Forfatteren er formidabel til at kombinere end god og sund handling med et indre liv samt et væld af metaforer og universelle sætninger.
Ville han mon nogensinde være i stand til at skelne den personlige kærlighed til en kvinde fra den kærlighed der også omfattede datteren.
Og så var der ilden, som ingen nogensinde havde forestillet sig var stærkere end vandet.
... kraftfuldt gennemtrængt af ånden hos de mennesker der har besøgt haven i årenes løb....
Der er steder på jorden, som må sikres en fortsat eksistens, og som rækker ud over os og vores lyst til at besøge dem.
Mange, mange steder i bogen giver det mening at stoppe op og reflektere over det skrevne og det, som det vækker i os.
Derfor giver det ekstra god mening at læse den. Dels fordi det er filosofiske betragtninger på hverdagsplan, skrevet i et dejligt, flydende romansprog.
Bogen tager udgangspunkt i en telefonboks i bjerget Kujira-yama i Japan, som har udsigt over havet, og hvor folk i årevis har ført samtaler med de døde, idet man kan "tale til vinden".
Yuis mor og lille datter dør i tsunamien i 2011, hvorefter hun finder livet meningsløst, indtil hun hører om haven på bjerget og telefonboksen. Så drager hun afsted, idet hun føler, hun mangler at fortælle dem det vigtigste af alt.
En roman der for alvor giver stof til eftertanke. For hvad man skal selv gøre, når man mister sin elskede og føler, at man ikke har fået fortalt dem, hvad man har på hjerte.
Måske bogen kan give et nyk til at få det gjort, mens tid er.
Bogen handler om uudgrundelig sorg, men også om muligheden for at leve et godt liv, fordi de mennesker, der ikke længere er her, dem bærer vi videre i hjertet.
Udover at have eksistentielle berøringsflader, så er romanen både morsom og romantisk. Sprogligt bliver den presset til det yderste såsom kaskader af bræk, ulækre grødmasse og samme vej som alt lortet. Det skal man kunne tåle midt i romantikken. Men det er jo en del af livet, og på en vis måde er bogen også med til at vise os en cyklus, vi har godt af at blive mindet om.
Og tilgift får vi at vide af en psykoterapeut henholdsvis hvor mange knus pr. dag vi har brug for - for at overleve og for at vokse. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 13. Juli 2021 14:00 |
|
|
