En sjov, spændende og lærerig bog om de ting, der vedrører os alle, og som kan gøre en forskel i en kaotisk hverdag. Den er lige til at gå til, forklarer hvorfor den er blevet til, og kommer med en masse gode råd og konkrete anvisninger til, hvordan man kan leve sit liv. Basaliteter som at huske at gøre sit toilet rent som til de mere filosofiske og psykologisk formidlende som at finde sig en brokkeven på arbejdet, at få luft for sine indre frustrationer, eksperimenterende måder at finde en kæreste på, skrive gode indledninger og afslutninger på emails. Umiddelbart er mange af rådene til unge, der skal videre i livet, men vi andre har godt af at kigge med ind over og huske at leve livet optimalt. Et kærligt råd i ny og næ skader ikke.

 

 

Handy eller ej. Man bliver virkelig inspireret til at gøre noget ved hjemmet. Linda Dupont er en ener på sit felt, hvilket tydeligt ses på Instagram, og hvis "udsendelser" er med til at fordre troen på, at man kan, hvis man vil. 
Det er denne bog også med til. I bedste gør-det-selv-stil med forudsætninger og kreativitet fra who-knows-where øser forfatteren af sin kærlighed til hjem, der lige kan løftes op på et helt andet niveau med et snuptag, - hvad det selvfølgelig ikke er, men når Linde viser vejen og udvælger materialer, værktøjer, teknikker, makeovers til et stilfuldt og lækkert hjem, så bider vi på.
Tipsene og tricksene står i kø og husk nu f.eks., når du skal male dit trægulv, om det skal være spærregrunder eller hæftegrunder, gulvmaling, sandpapir, slibepapir, genre akrylfugemasse, evt kemisk træ til lapning af revner og huller, gerne en high Finish-pensel fra Flügger, malertape til kanterne og gerne excentersliber til slibning af gulvet. For de lidt mere erfarne kunne materialeudvalget synes en selvfølge, men vi har hørt om mange gør-det-selv-folk der står en sen lørdag eftermiddag og lige mangler et stykke materiale for at komme godt igang. Derfor kunne det være en god idé at rende Line Duponts anbefalinger igennem først. Husk også at male dit gulv i en mørk farve for at opnå et eksklusivt og elegant udtryk, siger hun. Plus et hav af andre gode råd til bare gulvet.
En lækkerbisken af en bog til folk, som ønsker en boligindretning med atmosfære og hygge, og hvor der er fokus på små og skæve detaljer.

Masser af billeder af f.eks. decopaneler, indbyggede skriveborde, skunkskabe ved skråvægge, en indbygget bænk og herudover step-by-step-guides. 

 

 

Det kan synes oplagt, at Monica Martinsen har haft det svært med at date og særligt engagerende og længevarende forhold, og måske fortsat har det. Måske lidt hårdt sagt og derfor på forhånd derfor undskyld til forfatteren. Du skriver jo også, at du har det liv, du gerne vil. Så det går vel.

Men altså, . .  .  Forfatteren kræver ordentlighed og respekt i tonen, når man dater på nettet. Når man så udgiver en bog for at forsøge at hjælpe, hvis det altså er det, der er hensigten, så burde den være renset ubetinget for sarkasme, spydigheder og nedladende bemærkninger, som i hvert fald hos denne anmelder får enhver advarselslampe til at lyse.

Om mænd der lige er blevet skilt:
"De er bare en sugekop. Kærlighedsløse og grå hylstre, som du så puster luft i, og så flyver de...."

Om mænd der måske har et abnormt og umættet seksuelt behov og er meget ligefremme:
"Og så er der dem, der svømmer over i selviscenesættelse....
"
Om ghosting:
"Det kræver ikke mere end et par linjer at afslutte en samtale på en respektfuld måde". (Jo, det kan netop være, det kræver alverdens energi for ghosteren at finde på, og som har en skidt historie med at afslutte ting i det hele taget. Udover det erkender forfatteren selv på side 20, at hun også "kommer til at ghoste bare en lille smule en gang imellem, selv om jeg ved, hvor ondt det kan gøre". Herre Jemini altså.)

"Der er masser af mennesker, der ved, hvordan man kommunikerer ordentligt".
Om den usikre mand der hele tiden stiller spørgsmål, f.eks om man kan lide sushi:
"Han nikker selvtilfreds, som om det svarer på alle verdens gåder".

 

Og sådan er det hele vejen gennem bogen. Ikke kontinuerligt men i små stikpiller, bitterhed, ironisering og sammenligning med dengang, forfatteren havde et firma i England med sin eksmand, og der blev sendt tilbud ud, som der ikke blev svaret på. Det spekulerer hun åbenbart stadig på, om det var en form for ghosting. 

Vi andre forbeholder os nu stadig ret til ikke at svare på tilbud fra lad os sige musik til en fest, hvor vi har indhentet tilbud fra tyve firmaer.

 

Der er også mange, gode ting i bogen. Den siger alt det rigtige om kærlighed og det, der ikke er den eneste ene, og at kærlighed forandrer sig gennem livet osv osv. Alt det vi har hørt før, og som Monica Martinsen skriver om på en ordentlig og respektfuld måde. Og så er der lige de her udfald mod mænd, der ikke har behandlet hende, som hun forventer, og som ikke passerer gennem det filter af ordentlighed og respekt og den checkliste, hun i bogen også beskriver, at hun har. 

Een sætning i bogen står over alt andet:

"De kommer til at overføre deres dårlige erfaringer fra deres forliste forhold på dig".

Den er god, for den er universel. Det gør vi alle både bevidst og ubevidst. Nogle siger, at nissen flytter med. Perspektivet er dog noget bredere. 

Så er bogen krydret med citater fra berømtheder om kærlighed og en række af de cases, forfatteren selv har været involveret i, og som vi måske nikker mere eller mindre genkendende til. Hvad med en tur til England i mere eller mindre total tavshed og et hurtigt nik til farvel i lufthavnen og videre ud i friheden. Et eksempel på hvor galt det kan gå.

 

En anden af hendes cases indledes med.

"Han var en pleaser. Det var tydeligt fra start". Så er han sat i bås.
 

Bogen synes en blanding af terapeutisk dokumentarisme og tiltag til en dejlig bog om kærlighedens veje og vildveje på nettet. Missionen er god nok, men læseglæden forstyrres så absolut af en masse flimmer og unødige stikpiller til folk, der som forfatteren har gjort deres bedste og gør, hvad de kan og formår, og som så soleklart ikke hverken på første eller anden date har levet op til forfatterens krav og barrer for, hvad respekt og ordentlighed er.

 

 

 

Det har været en stor fornøjelse at læse bogen. Forfatteren kan i en enkelt dialog, en enkelt sætning gribe hverdagssituationer og gøre dem til noget alment og brugbart, som vi alle kender fra vores egen tilværelse. Vi bliver overraskede over metodikken, og det kendetegner god litteratur. 
Om en portvin, en Statement Colheita 2015: "Den er sød og god ligesom dig". Ja, selvfølgelig, de skal vi da huske at sige til, hvem der nu fortjener det i vores liv næste gang vi åbner en god vin.
"Går I i klasse sammen. Man er vel stadig kærester, når man er glade for hinanden, bliver Charlotte ved. Er du så glad for at se ham".  Et krydsforhør af de store om Marias kæreste får læseren til at krumme tæer og tænke på de gange, vi selv er blevet krydsforhørt om den nye flamme.
Eller et andet sted i bogen: "Er du bange for at give dig hent til kærligheden. Dine rygsmerter i det område kunne godt tyde på det".
Oh mein lieber. Et klasseeksempel på, hvor kloge folk skal være på andre.
Bogen er fyldt med underspillet humor:
"Den store gourmet er jeg ikke. Heller ikke en lille. Jeg kunne i det hele taget blive bedre i et køkken". Eller "jeg er ikke den prins, som spejler sig i voldgraven omkring Anitas drøm. Eller: "Jeg tror ikke, I mænd ved, hvordan graviditetskvalme bare kan overmande en". Det er da fuldstændig korrekt, hvordan skulle mænd dog vide det. Et af de spontane udbrud, som en af bogens karakterer, Cille, fyrer af, som vi andre ville kunne gøre det, når vi ikke lige har tænkt det igennem.

Og så er der alle de der hverdagssituationer, vi placerer os selv i uden at tænke videre over det:
Jeg drikker selv en hel kop kaffe, selvom jeg lige havde drukket en, inden hun kom. Men det er rart at støtte sig til koppen og lade læberne hvile på kanten, for jeg aner hverken, hvad jeg skal sige eller gøre.
Så bliver vi præsenteret for vandreruten Svendiomen, der går lige igennem Charlottes baghave, urkomisk med alle de mennesker med rygsække, vandrestøvler og vandflasker - i stål -, der vandrer lige igennem. Og på grund af Svendiomen bliver der fremstillet både Svendimo-snegle, Svendimobluser og Svendimo-picnic-pakken. 
Man bliver i godt humør af at læse bogen, der er både vedkommende og giver os mange gode grin undervejs. Og som skåret ind til benet handler om den lokale tøjmand og singlefar i Svendslev, Anders, der er opdraget til at gøre alle glade, og hvor alt omkring ham udfordrer ham på netop den konto.
En anden af bogens kvaliteter er, at den er pænt stor, så vi har rigeligt tid med at komme ind i de enkelte karakterer og få vores egne følelser på plads undervejs.

 

En vanvittig aktuel bog, eller en bog der ramler lige ned i alt, der bliver talt om, og måden der tales på i disse tider.
To citater fra bogen rammer næsten det hele ind:
Det ene kommer fra Arthur Sulzberger, der er udgiver og bestyrelsesformand på New York Times:
Selv efter årevis med intensiveret pres fra internet og sociale medier har jeg været overrasket over, hvor frontalt journalistikken er blevet udfordret af en amerikansk præsident, der er upåvirket af præcedens og sociale normer - nogle gange endda selve virkeligheden.

Det er let at forstå, at mange tager verdens stærkeste leders handlemåder til sig, i handling og på skrift a la når han kan, så må vi også.
Det andet er et hadefuldt opslag med teksten giv hende røde pølser som kommentar til en muslimsk kvinder, der var kommet i arbejde.
Kurt Strands bog er fyldt med eksempler af den art. Heldigvis går den naturligvis var vi lige ved at sige nogle spadestik dybere og kommer ind på personangreb og skingre tonelejer i kommentareerne på Facebook og andre steder, og hvad det nu og på sigt betyder for den demokratiske omgangsform.

Kurt Strand fortæller også dels om det faktuelle, dels om hans antagelser fra f.eks. udvidelsen af Aarhus Havn, der ikke blev til noget, fordi den kom i vejen for velbjergedes udsigter. Og at byen måske i virkeligheden holder skindemokratimøder, fordi det nu passer bedst, at sagerne er afgjort på forhånd.

Han rejser det helt store spørgsmål om, hvorvidt det i dagens verden gør noget, at man har en meget lemfældig omgang med fakta.

 

Men mest af alt dykker Strands bog i den skrantende tilstand, han mener den offentlige debat er i. Og om hvordan de sociale medier har skabt et mudderkastende og polariserende toneleje, om falske konflikter og grøftegravning og om journalister og medier i det hele taget, der efter hans mening bør påtage sig et større samfundsansvar.

 

 

Såvidt vi kan se, kommer sex- og parterapeuten Daisy Løvendahl hele vejen rundt, når vi skal til at indvies i og læse om, hvad der får sex og kærlighed til at blomstre igen efter eventuel afblomstring. Eller bare hvad der skal få parforhold uden de store udfordringer til at lykkes endnu bedre og forsøge at styre med de bumper, der helt sikkert kommer undervejs.
Ved første øjekast trækker det en smule ned, at det har været nødvendigt for forfatter og forlag at indhente forhåndsanbefalinger fra kolleger i branchen. Omvendt så må vi erkende, at det alene giver bogen tyngde og seriøsitet.
Og seriøsitet emmer bogen af.
Det første, der fanger vores øje, er vigtigheden af at tage sig selv seriøst, sætte sig selv i første række og give sig selv masser af kærlighed og omsorg og i det hele taget skabe et stærkt og kærligt forhold til sig selv. Det bliver win win, for i stedet for at forsvinde ind i parforholdet for at finde ud af, hvad søren man skal stille op, så man øje på nye sider af sig selv, der giver en så megen overskud og glæde, at det hele automatisk vil smitte af på forholdet.
Alene dette tema er hele bogen værd, og vil helt sikkert kunne redde mange forhold. Hvis man trådte et skridt tilbage og spurgte sig selv: Hvad har jeg brug for.
Det næste, vi falder over er vigtigheden af planlagt sex. For at bevare gnisten for at komme fri af hængslerne fra trivielle ting i hverdagen og genoplive erotikken er det tvingende nødvendigt, og også befriende, at beslutte sig for, at man skal sørge for at planlægge sex. Så sætter man sig selv fri, og så kommer lysten væltende.
Det tredie, vi bemærker er forfatterens liste af myter om henholdsvis mænds og kvinders seksualitet, og hvor meget, de kan påvirke og skabe en ond ring. Køber man bogen, anbefaler vi, at man sætter en ring om hver eneste myte og får overvejet med og diskuteret godt og grundigt med sig selv om, hvorvidt disse myter passer på en, og hvor den kommer fra.

Det fjerde er den ærlighed og ægthed, forfatteren selv lægger for dagen, den er ikke patetisk og insisterende men fri og helt naturligt. "Jeg har haft et forhold til en kvinde"   eller "begærer en mand mig ikke i en længere periode eller interesserer sig for mig, så må jeg videre"
. Ærlighed kan være hård og ubamhjertig men nødvendig, og vi lærer i bogen, at ærlighed gør godt og ikke er speciel vanskelig at håndtere.
Vi lærer også, at mikro øjeblikke af kærlighed er SÅ vigtig, og at mange skænderier kan undgås, hvis man kigger hinanden i øjnene som alternativ til at presse juice, mens børnene gerne vil vise os en tegning.
Og vi læser os til en masse om at træde ud af de roller, vi forventes af omgivelserne, og bare indtræde i rollen som os selv, og at det er en opdagelse, der kan gøre forskellen på, om man får et godt liv med sin partner, eller kommer til at sidde fast i et destruktivt mønster. 

 

Det er lige før, det er synd, men vi har altså fundet den. Fejlen i bogen der helt sikkert vil genere perfektionisten Anders Fogh Rasmussen. Han skriver om den tidligere italienske leder Silvio Berlusconi, at "han og jeg er meget forskellige", altså i nutid. Vi måtte på Bogsyn chocky en hurtig tur ind på Google for at konstatere, at Berlusconi altså fortsat er død, hvorfor det kan undre, at Fogh beskriver ham i nutid, netop fordi manden er så regelret.
Nuvel.
Det skal ikke ændre på, at bogen for den almindelige læser er en glimrende sejlads ned ad mindernes floder. For os alle, der var med dengang, Fogh tordnede mod tinderne, fyldte stolen i statsministeriet godt ud og voksede sig frem på de bonede gulvet på vej mod NATOs generalsekretær-posten.
Om der så for indviede, ikke at forglemme Foghs berømte retorik, er så forfærdelig meget mere at komme efter? Det er jo så lige det.
Vi ved i forvejen rigtig meget i store og mindre linjer, også at IRAK-krigen i grove træk var baseret på formodninger og påstået uvilje til samarbejde, en krig som Fogh på mange måder også her forsøger at retfærdiggøre, at man begik adskillige fejl i Afghanistan, og at Putin desværre ikke er til at stole på. 
Fogh siger bogen igennem alt det rigtige og politisk spiselige til det absolutte på hans fløj, og at man langt tidligere i forløbet burde have luret Putin og, hvad han egentlig havde gang i. F.eks. i hans skelsættende tale i München. Her får Fogh ikke refereret til, at man burde have lyttet til en anden statsmand helt tilbage i år 2000, da daværende og afgående præsident Bill Clinton efter sit møde med Putin nævnte overfor Boris Jeltsin, at "Putin ikke har demokrati i hjertet". Om det er en bevidst forglemmelse, eller at Fogh blot ikke var vidende om den udtalelse, skal vi retfærdigvis stå hen i det uvisse.
Det er ok  spændende at læse lidt om telefonopringninger frem og tilbage mellem Fogh og diverse statsledere for at få forhandlinger og emner på plads. Vi får opsummering af diverse kriser i Europa såsom Muhammed-tegninger, striden om Cyperns optagelse i EU, en næsten offentlig skosing af Lars Løkke og hans badeklub, mødet med Michael Flynn, og så for vi igen at vide, at Donald Trump eller Ronald Regan slet ikke har patent på vendingen America First, men at den i virkeligheden først blev lanceret af præsident Wodrow Wilson i 1916, da præsidenten lovede at holde USA ude af Første Verdenskrig. 

 

Det er også ganske spændende og uhyre morsomt at læse, hvordan det lykkedes Fogh for den i hans øjne brovtende og uforskammede, tyske kansler Gerhard Schröder til på en pressekonference at komme i tidsnød og dermed måte ty til hurtige, korte og næsten accepterende svar. Det er konge at læse, hvordan den ene "snyder" den anden og overhaler ham på målstregen. 

Bogen er lige dele politik og lige dele underholdning, og velvidende, at en tidligere statsmand og generalsekretær i NATO naturligt nok må holde vigtige oplysninger tilbage fra offentligheden, så kan Fogh godt være bogen bekendt som bidrag til den almindelige oplysning om, hvad der foregår i telefonlinjerne og delvist bag de lukkede døre i magtens polerede paladser.  

 

 

 

 

Meget sjælfulde, intense, farverige og vedkommende illustrationer ledsager den både tillokkende, lærerige og inspirerende tekst om det, der for udenforstående må siges at være en kold tyrker, mens dyrkerne af vinterbadning vil fryde sig over en sund krop.
Hvorfor bliver man vinterbader? Bogen giver læseren mange af svarene. Det giver fred i sindet, ro i sjæl og krop, det giver en "vandkrammer", tankerne kommer væk fra hovedet, du er i nuet, man kan mærke sig selv på en anden måde end nogensinde, vi bliver forbundet med Moder Jord som da vi var omsluttet af forstervand. og en masse andre argumenter og forklaringer, som Ursula Bach kommer omkring. Nogle fortæller, at hedeturene som kvinde forsvinder, eller at det hjælper på humøret, der er færre katastrofetanker og ro i nervesystemet.
Alle de ting kommer forfatteren ind i coffe-table-bogen, der er både lækkert skrevet og sat op, og som nok skal bliver startskuddet til gode samtaler i vennekredsen, hvis den ligger fremme, når de kommer.
Man får det lille indtryk, at vinterbadere har noget sammen, vi andre ikke har, og at der er uskrevne regler om, at man passer på hinanden og hinandens sårbare kroppe, når man bader. Og så er der naturligvis de gængse råd om at bade tidligt om morgenen, at man skal huske at rose sin krop, hver gang man har været i vandet, og at man kan checke badevandskvaliteten på appen "badevand".
En smuk og helstøbt bog.

 

 

 

At USA indefra er presset lige så meget, som det store land presser på udadtil, det siger næsten sig selv. De senere år er der kommet mange bøger og analyser på, hvorfor det er gået som det er, og hvilke udfordringer USA i virkeligheden står overfor.
Meget fint fortæller forfatteren om den politiske baggrund for, at det er gået, som det er, og hvordan lovgiverne og lovgivningen i sig selv øjensynligt bærer ansvaret.
Bogen dykker ned i substansen i de forskellige dele af det amerikanske demokrati. Hvordan landet er gået fra nærmest at være alle demokratiers moder til den situation, landet står i idag. Retssystemet, ikke mindst højesteret, præsidenters muligheder for at handle uden om kongressen, fortolkning af forfatningen og det faktum, at mange af de problemer, som det ser ud til, at Donald Trump har skabt, i virkeligheden blot er issues der har været problemer i årtier, og som Donald Trump har været god til at vide, han skal udnytte, hvis han skal have folk med sig.
Vi kommer helt tilbage til tiden, hvor slaver kun talte for 3/5 af en almindelig borger ved folketællinger, hvormed sydstaterne fik højnet deres befolkningstal og dermed fik en større indflydelse i Kongressen uden at give stemmeret til slaverne. Hvar be har, ja det er sådan det var.
Der var blandt på grund af disse fiks-fakserier uenighed om, hvordan man skulle vælge en præsident i USA. Direkte eller via kongressen. Sydstaterne var naturligt nok imod det direkte valg, idet der her boede langt færre borgere med stemmeret, og heraf kom altså kompromiset valgmandskollegiet. Der altid har været, stadig er og sandsynligvis vil forblive til forvirring og diskussion om, hvorvidt valgmandskolleiget er ret og rimeligt. Ordningen, der skulle sikre mindre stater f.eks. i sydstaterne større indflydelse, end de havde borgere til, fik tvunget deres vilje igennem ved gentagne gange at true med at forlade forhandlinger. 
En afleder af, eller måske grundlag, for dette valgmandssystem og vejen mod sammenskruning af forfatningen var bl.a. et stort folkeligt oprør, hvor landmændene følte sig snydt og bedraget. 
Det kan man læse rigtig meget om i bogen. 
Skepsisen og måske ligefrem mistilliden til valgmandsordningen og forfatningen der et stykke hen ad vejen handlede om, at de velhavende og velbjærgede og hvide skulle bevare deres privilegier, er helt tydeligt og meget præcist beskrevet i bogen. Det er ikke kedelig læsning.
Den linje fra forfatningens indgåelse for flere hundrede år siden kan føres direkte op til idag, hvor en præsidentkandidat sagtens kan få flest stemmer i USA og alligevel tabe valget.
Bogen indeholder en enorm indsigt i USAs valg- og retsvæsen og kommer meget fint omkring emner som filibusters, der reelt set er en måde, et givent mindretal kan forhindre, at flertallet i USA får sin vilje.
En spændende bog der på mange måder beskriver hvordan højesteret blokerer for demokratiske processer, og hvordan, hvis vi ikke vidste det i forvejen, penge udgør en ekstrem vigtig faktor i den politiske proces i landet..

 

En bog der understøtter og ligefrem legaliserer den usikkerhed, undren og mystik omkring det univers, vores planeter er en del af. Den er ganske befriende i sin undrende form, skrevet tillige med masser af stof til eftertanke og åbne spørgsmål, ligesom den fint kommer omkring, hvordan Einstein var utilfreds med sine ligninger, hvordan Hubbles lov pludselig blev til Hubble-Lemaitre-loven, og den spreder naturligt nok om sig med i miljøet ganske velkendte begrebet som supernova, mørk energi, energien af ingenting der opstår som en effekt af kvantemekanikken og tesen om, at det er vakkumenergi der kan have givet afccelleret ekspansion til universet.
Med fine illustrationer, f.eks. billeder fra satelitten Euclid, fortæller den med eksempler, hvordan universets gåde KAN bringes ind i en både videnskabelig og trosmæssig kontekst. Og med meget malende, pædagogiske redskaber fortæller den lægfolk og læsere, hvordan et eksperiment i 1887 for at detekte jordens bevægelsse i forhold til æteren kunne minde om en kortege af biler, der mødes i et t-kryds, og at lys opfører sig som bølger på samme måde som bølgerne fra Skagerak og Kattegat ramler sammen ved Grenen.
Kort sagt, en ganske fin fortælling om, hvordan universet enten konstant udvider sig eller krummer sig sammen. Ingen ved det med sikkerhed, heller ikke efter læsningen af denne bog, der på bedste vis dog anskueliggør mange af de teorier der er fremsat i tidens løb.
Flot arbejde.