Fredag, 17. februar 2023 11:13 |
Celeste Ng De savnede hjerter 304 sider Politikens Forlag
Vi lever i et tiår, hvor overvågningssamfundet i USA har slået nye rekorder. Informationsstrømmen og bøgerne bliver censureret i en grad, så man ikke har kendt mage. Censuren hersker, og der bliver slået hårdt ned på borgere, der virker antipatriotiske, og myndighederne har ret til at tvangsfjerne børn, som de mener lever i risikobetonede familier. Av for den. Det er stort set ikke mere end et par år siden, at Celeste Ng debuterede med en bog, som du kan finde linket på nederst. Siden har hun med Små påsatte brande skabt sig et stort publikum med sin evne til både at mestre detaljerigsom og vejen hen over både plots og delplots, psykologisk dybde og tyngde samt udforskning af væsentlige, sociale temaer. Den her bog kommer ifølge diverse, internationale anmeldelser ikke op på siden af forgængerne. Det kan vi nu slet, slet ikke genkende. For os at se er bogen superaktuel og vanvittig godt skrevet. Det er åbenlyst, at forfatteren har en stor skrivetrang, og at hun følger skrivetrangen til dørs med masser af plots og delplots og en lang række af sproglige finurligheder. Man skal passe på med at sammenligne, men såvel som hvis man kommer ind fra siden og skal stifte bekendtskab med forfatteren for første gang, eller man er trofast læser, så er der bestemt gods i romanen. Den 12-årige Bird Gardner lever et stille liv med sin kærlige og ulykkelige far. Bird har lært sig at tage afstand fra sin mor, der ifølge systemet har skrevet samfundskritiske digte, og han kender ikke til hendes daglige arbejde, eller bopæl i det hele taget. Hun forlod hjemmet nogle år tidligere i ly af et arbejde der er kulturelt, men også nærmest hemmeligt og politisk betinget - i forlængelse af ovennævnte masseovervågning. Så er det, at Bird modtager et brev med en kryptisk tegning, og så begynder han at lede efter hende og kommer således tilbage mod nogle af de mange eventyr, hun fortalte ham som barn.
Den del rammer læseren ubønhørligt. For hvor mange har ikke stået i netop den situation, at vi gerne vil forstå vores ophav, før det er for sent. Men at lægge et sådant ansvar over på et 12-årrigt barns skuldre, det er måske lige lovlig meget, og på den måde ramler forfatteren videre dygtigt ind i skismaet om, hvornår børn er for unge eller gamle til at tage ansvar og skulle forstå.
Det er til at forstå, hvorfor forfatteren netop nu beskæftiger sig med det højaktuelle emne. Og ser man ikke umiddelbart en sammenhæng mellem overvågning og udfordringer i familier og på arbejdspladser, så vil man have rigtig godt af at læse denne bog.
Den er uhyggelig i sin beskrivelse af overvågningssamfund og fjendebilleder men også varm omkring Birds forsøg på at nå frem til og forstå sin mor.
Et glimrende værk.
|
Senest opdateret: Fredag, 17. februar 2023 14:38 |
Fredag, 17. februar 2023 00:00 |
Tine Wobbe & Mette Brandt-Christensen & Kristina Antivakis Forbrydelsens sind 288 sider Politikens Forlag Det er altid spændende at komme ind bagved forbryderes tanker og følelser. Man siger jo, at vi som mennesker alle besidder de samme egenskaber, men nogen bliver gennem forskellige faktorer bare mere udviklet og næret end andre. Hvilke egenskaber og baggrunde kan vi så genkende i os selv, når vi får lov "at tale personligt" med hårdkogte forbrydere, der alle er blevet mentalundersøgt, ha fået lange domme for gidseltagning, seksuelle overgreb, bankrøveri osv. osv. Ja, det er jo noget af en mundfuld, for det er ikke svært at forestille sig, hvordan mennesker med eksempelvis en stærk tilknytning til en mor og et meget dysfunktionelt forhold til farmand ender helt ude i tovene, søger bander, radikalisering eller blive solo-storforbrydere. Alt det komme bogen her ind på, og det er superlæsning, og så er den skrevet af en retspsykiater og en rets- og chefpsykolog. De turde nok vide, hvad de har med at gøre. Bogen udmærker sig ved at have en holdning til, at det ikke kun er omsorgssvigt i hjemmene, der har gjort forbryderne til forbrydere. Det er ligesåvel svigt i systemet - hvorfor er der ikke en skole eller en kommune, der har samlet op på et ungt menneske i tide. Og så lægger bogen sig i fin forlængelse af, hvad der skete i Fields-scentret, hvor debatten også fortsat raser om, hvorvidt det psykiatriske system bør prioriteres i langt højere grad, end tilfældet er idag.
En ganske mættende, indsigtsfuld og lærerig bog om nogle af nyere tids forbrydelser. Og gerningsmændenes egne forklaringer på, hvorfor de begik dem. Otte volds- eller drabsdømte mennesker fotæller deres historier. Om gideltagning, seksuelle overgreb, stalking, bankrøveri, overfald og drab.
De otte dømte fortæller frit fra leveren om deres barndom og ungdom, om vold og misbrug, og de reflekterer over, hvad der fik dem på afveje. Bogen giver en forståelse for volden i vort samfund, om hvad der driver folk ud i mega-jalousi, stalking, kniveroverfald og andet godt forbrydelsernes hav.
Bogen giver absolut ikke udtryk for at være et forsvar for de handlinger, voldsmændene har foretaget sig. Men vi kommer rigtig meget nærmere nogle gode argumenter for, hvordan miljø, omgivelser, arv og samfund har en overordentlig stor rolle i udviklingen af voldsmænd. Og voldsparathed.
Bogen er en fin blanding af psykologisk indsigt og barsk forbrydermentalitet.
Vi er med i bilen, når flasker med gas og dunke med benzin bliver en ingrediens for en forsmået ekskæreste til at få kæresten tilbage. Og hvordan forbryderen i barndommen blev set ned på af lokalsamfundet.
Vi er med, når alphahannerne kører i højt tempo og lynhurtigt kan spotte, hvem de på en fængselsafdeling kan opdele som gode og dårlige. Vi er med, da Leon som 12-årig springer på en lærer og angriber hende.
Vi er med i fortællingen om ham, der af faderen får at vide, han skal holde kæft, når han har astma, og at faderen selv blev bundet ude i stalden, når han egen far ikke kunne klare mere.
Det er hårde beretninger, vi er vidne til. Heldigvis formår forfatterne at være klarsynede og nøgterne, så bogen aldrig bliver medlidende eller patetisk. Men har sine egne, meget fine pyskologiske og psykiatriske forklaringer på, at tingene udvikler sig som de gør.
Vi får en masse at vide om ADHD, narcissisme og psykopati og dyssociale personlighedsforstyrrelser. Og vi er også med, da en stalker, der af psykiatrien får én diagnose, lykkedes med at køre rundt med behandlerne, så de bliver forvirrede og ikke ved, hvad han så fejler.
En uhyre spændende bog, der går godt og grundigt om bagved psyken på forbrydere og også kommer i dybden med rigtig megen, god, videnskabelig psykologisk forskning. |
Senest opdateret: Fredag, 17. februar 2023 11:09 |
Torsdag, 16. februar 2023 13:57 |
Kim Langer Alcatraz 1441 - flugten 528 sider Alhambra Frank Morris lærte tidligt i sit liv at flygte. I barndommen blev han ofte buret inde i et skab, når moderen var ude eller havde mænd på besøg. Her udførte han sin første flugt fra som teenager, og siden blev det fra opdragelsesanstalter, plejefamilier og fængsler. Han udfører et bankrøveri, hvilket sender ham forbi Alcatraz, det berygtede fængsel i San Fransisco-bugten, og vil det lykkedes for ham at flygte? Måske. For da han bliver indsat, står en medfange parat med en - ser det ud til - skudsikker plan. Og samtidig bliver en ny sygeplejerske ansat på Alcatraz´ infermeri - ovenikøbet en der ser ud til at være let at manipulere følelsesmæssigt med. Hun, Lenny, lever nemlig i et ægteskab, der er gået koldt. Så er historien nærmest serveret. Den charmerende, og bad-boy-farlige, Frank Morris får rig lejlighed til at lægge an på Lenny. De tiltrækkes ovenikøbet af hinanden på færgen mellem fastlandet og klippeøen. Forfatteren blander på en ny og ganske flot måde genrerne sammen. Den fine og forbudte romance, alle kan længes efter, og så den mere hårdkogte spændingsroman, der inkluderer helt klare billeder af en brutal hverdag i fængslet, den trivielle tid for fangerne, slagsmålene, vagterne på muren og i tårnet, kartoffelmos og brun sovs, og hvad der ellers hører en hverdag i fængsler til. Og bogen giver os alle noget at tænke over. Nogle gange opstår der i livet nye og uventede muligheder, chancer, som vi kan gribe eller lade være. Vi har et valg, vi kan gå til højre eller venstre. Sige ja tak til fristelser eller forblive på den trygge vej. Nu har forfatteren pakket dette skisma ind i en spændingsroman, der ovenikøbet et stykke hen ad vejen er autofiktiv. Med gode referencer til, hvad der i virkeligheden skete. Og hvad skete der så siden med Frank Morris? Læs det i en roman, der byder på forfattermæssige friheder såvel som fine detaljer fra virkeligheden. Et godt bud på en god weekend i sofaen.
|
Senest opdateret: Torsdag, 16. februar 2023 14:36 |
Torsdag, 16. februar 2023 12:51 |
Malin Stehn Et godt nytår 480 sider Hr. Ferdinand Udover en spændende handling fanger bogen sin læser med en lang række, dagligdags, dramascener, som vi alle kan komme ud for. Vi sidder overfor en låst computerskærm og bliver i tvivl om kodeordet. Efter tre forsøger låser den op. Besværet med at få kroppen til at slippe et skænderi, hvor partneren hvæser ad en. Man overvejer at tage sovepiller, fordi man ikke kan sove. Bunker af hundelort på grusstien hvor man går. Det lykkes forfatteren at livagtiggøre ting, som alle af os kommer ud for og ikke nok med det. Vi kommer derved ad bagvejen i kontakt med mange af de små hverdagsdramaer, som opstår i livet, og som mere eller mindre irriterer, og som vi kommer til at slæbe med videre i dagligdagen, fordi de måske ikke bliver løst. Super at blive opmærksom på. DET er flot. Bogen beskriver enhver forældres mareridt. Deres eneste barn forsvinder efter en fest nytårsaften. Mange gange skal der en ulykke eller en højspændt, dramatisk situation til, før de egentlige sandheder om mennesker kommer frem. Det er bogen her et eksempel på, og den kan lære os noget om, hvor vigtigt det er at være trygge ved hinanden som mennesker og være tunet ind på hinandens psyko og være klar på, at der er en tid for alting. Nogle gange overflade, nogle gange i dybden. Vi kan det hele. Men at have hemmeligheder eller skjulte dagsordener -; det kan være yderst smertefyldt. Dybt set handler den også om, at det kan være farligt at hænge fast i relationer, bare fordi man har gjort det altid, og at man måske ikke kender hinanden i nye roller - eller måske aldrig rigtig har gjort det. Nogle gange, tænker vi, efter at have læst bogen, kan det være yderst vigtigt bare at give det op, som var, og komme videre i livet på en ny og konstruktiv måde. Bogen er skrevet i et dejligt op-på-beatet sprog, og kapitlerne er hver især så korte, at man kan læse et enkelt eller nogle stykker om dagen, lægge bogen fra sig, reflektere for at gå videre, når det lige passer. Umiddelbart er det dog til orientering svært at lægge en vedkommende spændingsromansom denne fra sig. |
Senest opdateret: Torsdag, 16. februar 2023 13:44 |
Tirsdag, 14. februar 2023 14:26 |
Lise Varnum Hjernevask 188 sider Skriveforlaget Bogen beskriver en lang række klasseeksempler på, hvordan ens kanp i livet ofte bliver til en kamp for sin egen identitet og sin egen væren, når man kommer i kløerne på en psykopat. Hvilket bogen også på glimrende vis beskriver ens muligheder for.
* Hvis man f.eks. føler sig til overs i sin egen familie og er ensom * Hvis man ikke har synderlige relationer og venskaber * Hvis man føler man ikke passer ind nogetsteds. Så møder man måske en partner, hvor det ender med, at man er nødt tll at spille skuespil for at "få den søde Per frem igen". Hvor man komer til at hade sig selv for at have sagt, hvad man lige har sagt. Hvor man føler det komplet unfair, at man skal slette hele sin fortid på Facebook, mens partneren ikke skal. Hvor partneren kører på en, bryder aftaler, opfører sig decideret ondt, men hvor man alligevel ender med at sige undskyld. Hvor den eneste vej ud af et dårligt liv synes, at man "lige så godt" kan blive gift og få et barn. Hvor man fpr det dårligt med sig selv i selskab med partneren. Hvor ens øjne mere eller mindre konstant er ophævet af gråd, og man føler sig uretfærdigt behandlet. Hvor man begynder at tvivle mere eller mindre voldsomt på sig selv.
Alle sådanne eksempler er bogen fyldt med. Den trækker en lige og ubrudt linje fra Lise Varnums egen opvækst og til tidspunkter, hvor hun føler sig indespærret i sit eget hjem og i sit eget liv.
En virkelig godt skrevet bog. |
Senest opdateret: Tirsdag, 14. februar 2023 14:43 |
Tirsdag, 14. februar 2023 13:09 |
Rebecca Serle Fem år senere 291 sider Politkens Forlag/ En sød pageturner, du roligt kan tage med på påskeferie og bruge et par timer på i liggestolen i syden eller i sommerhuset. Den er oplagt som romance-underholdning. Ofte gaber man sig igennem romance og feel good. Den her lægger sig midt imellem og gør det, så man føler sig både godt behandlet af forfatteren og berørt. Man når lige at blive lidt ærgerlig over, at forlaget har kaldt den amerikanske udgave for Five Years Later, mens den korrekte titel er In Five Years, hvilket giver en helt anden mening. Det er til gengæld også, hvad der kunne trække ned for den skarpsindige, der har behov for at finde fejl, hvilket vi naturligvis ikke har:-)))) Anmeldelserne rundt om har ikke udelukkende været positive, og det kan undre. Det KUNNE være, fordi slutningen er ganske forudsigelig. Man skal dog efter vores mening anskue bogen som en i genren, der netop ikke trætter, og hvor skrivehåndværket bliver båret frem af smuk, tæt og frodig prosa - en blandring der ellers er ret lidt af på markedet. Og hvor følelserne står i kø for at berøre læseren og komme ud over rampen. Det er flot. Dannie er planlægger. Alt er minutøst tilrettelagt. Den side af os sel kender mange af os vist alt for godt. Hun og kæresten bliver forlovet samme aften, hun er på vej mod drømmejobbet. Og en lækker lejlighed er i sigte. Nu sker der så bare det, at Dannie får en drøm om, at hun vågner op i anden lejlighed og er forlovet med en helt anden mand. Hun finder ud af, at det er noget, der vil ske fem år ude i fremtiden. Dannie blev ikke overraskende rystet over denne drøm. Og så er det, der sker ting og sager. Bogen er meget veldrejet og under overfladen handler den om den personlige udvikling, man kan gennemgå, hvis man bryder op med sin konformitet, sin behov for konformitet og tager chancen, når den er der, og bevæger sig et nyt sted hen i livet. |
Senest opdateret: Tirsdag, 14. februar 2023 13:36 |
Tirsdag, 14. februar 2023 12:13 |
Anita Naemi Holm Filosofi og empiri 176 sider Aalborg Universitetsforlag Det er ikke altid, at bøger om filosofi giver nye aspekter til viden og adfærd for menigmand. Det gør den her, der ovenikøbet er letforståelig og bringer filosofiens metoder ind i en kontekst, der ved blot én gennemlæsning giver mening. Tag f.eks. skitseringen af livskvalitet ifølge livstilfredshedsteorien. Det globale aspekt i livstilfredshedsteorien, fortæller bogen, består i, at man skal være tilfreds med hele sit liv og dermed lave en global eller samlet evaluering af livet og lægger således et holistisk perspektiv på livskvalitet og påregner små, enkeltøjeblikke af livsnydelse som irrelevante i denne sammenhæng. Teorien implicerer, at to forskellige mennesker i princippet kan leve to, identiske liv, men samtidig have to, forskellige livstilfredshedsvurderinger og dermed forskellige niveauer af livskvalitet. Det væsentlige er nemlig ikke, om man er tilfreds med livet, men om man er tilfreds nok med livet. Hvilket også kan ses på tilfredshedsskalaen ud fra de to personers forrskellige forventninger. Lyder det højtragende? Det er det ikke. Bogen her hjælper os til en legalisering af, at det er ok at være tilfreds med livet ud fra ens egen målestok, samtidig med, at den gradbøjer filosofien og empirien og kommer med mange, forskellige gode eksempler på, hvordan man i anvendt filosofi ved hjælp af særlige overvejelser kan nå frem til, hvordan specifikke undersøgelser kan bruge i forskningsprojekter. Læseren får også rigtigt mange, brugbare overordnede refleksioner over filosofiens funktion, mulighederne og udfordringer.
|
Senest opdateret: Tirsdag, 14. februar 2023 13:36 |
Fredag, 3. februar 2023 20:16 |
Henrik Marstal Larmen på Strøget 382 sider Aarhus Universitetsforlag Her er tale om en meget indsigts- og talentfuld bog om den danske folk-scene i 1960erne. En bog spækket dygtigt med navne, de helt store navne, der har været med til at trampe en del af de fodspor, nutidens musik bygger på. Alt fra den udenlandske og indenlandske scene som Bob Dylan, Joan Baez, Donavan, Povl Dissing, Stig Møller, Freddy Fræk, Per Dich, Tom Paxton, Tom Lehrer, Steppeulvene, Peter Belli, Trille - og naturligvis Cæcar. Navnelisten er alenlang. Naturligvis sætter forfatteren fokus på alle disse navne, og det er på den måde bestemt en dejlig bog ned af mindernes avenue. Så det kan derfor forklares - men nok ikke helt forsvares -, at Otto Brandenburg ikke er nævnt med ét eneste ord. På trods af at koryfæer som Glenn Campbell, Elvis Presley og Johnny Reimar er med, og at Otto Brandenburg netop blev kendt som Danmarks Tommy Steele, der får godt med spalteplads i bogen; så meget at værket netop kommer ind på de mange konkurrencer, der løb rundt i landet under navnet Danmarks Tommy Steele. Nuvel, stuntet var som så meget andet velanlagt som pr-stunt, og der var jo flere, der vandt disse konkurrencer. Men alligevel. Hvor blev Otto af? Udover det er indholdet i bogen fantastisk og ikke blot en lang opremsning af datidens store, danske folk-navne, og hvad de var inspireret af. Men også mange, sjove historier og sammenhænge bliver læseren vidne til, f.eks. at netop "provokatøren" Cæsar, som myndighederne havde et særdeles anstrengt forhold til, i en vis udstrækning var finansieret af staten selv, og at flere af hans tekster stammede direkte fra folkemindesamlingen. Og samtidig forstår forfatteren at sætte sin tekst og sin viden ind i en sammenhæng, så vi virkelig forstår datidens forskellige hold; de der på den ene side tog afstand fra alt, hvad der hed provoagtig og langhåret hash-inspireret folkemusik og så de brave mennesker, der stod midt i miljøet og på snedig vis i tekst og musik formåede at gøre så meget grin med borgerskabet, at vi idag kan se, hvor meget til grin, vi selv er, hvis vi en dag kommer til at tro lidt for meget på autoriteter. - Og ja, lige pludselig blev politiet dengang i tvivl om, hvad Cæsar egentlig skulle tiltales for. Urkomisk. Læs også i bogen, hvordan ordet "stygge" fandt vej ind i Storkespringvandssangen - og læs iøvrigt nogle supergode interviews og udtalelser fra folk, der var med dengang, såvel Cæcars enke som Thøger Olesens enke samt Pernille Nash og Lisbet Andersen.
Og læs også hvordan Cæsars talent i virkeligheden omend ikke forsvandt så i hvert fald blev underkendt midt i al (medie)hysteriet om Storkespringvandet og demonstrationerne. Et flot arbejde, et ganske fint værk. Med masser af spændende noter.
|
Senest opdateret: Fredag, 3. februar 2023 21:37 |
Onsdag, 1. februar 2023 00:00 |
T.M. Logan Den gode svigersøn 416 sider Jentas En thriller man kan forholde sig til. Hvem ønsker ikke, i det her tilfælde Ed, at ens datter bliver gift med en svigersøn, man kan være tryg ved, og som ens datter må få et langt og godt liv med? Og hvad så, hvis man møder svigersønnen, i det her tilfælde Ryan, første gang, og uden at kunne sætte en finger på ham, hvor der altså er noget helt galt med ham alligevel. Ikke sådan at det er småting, der irriterer, men at der er noget helt ned i maven, der fortæller, at her er et monster. Der er noget i Ryans øjne, som virker totalt forkert og fordækt, noget vildt skjult, en dyb hemmelighed fra fortiden. Der er kun én, der tilsyneladende kan se gennem Ryan, og det er Ed selv. Og er det, fordi Ed selv har samme egenskaber?
I hvert fald begynder Ed at afdække sin kommende svigersøns dystre fortid - samtidig med, at han holder sin egen skjult. Ingen tror på ham. Og jo mere, han graver, jo mere støder han sin datter og resten af familien fra sig. De tror alle, at Ryan er den eneste ene for deres datter.
Det lykkes forfatteren at holde os i spænding ved at balancere mellem rigtigt og forkert. ER Ryan virkelig psykopat, eller er Ed på vildspor, og hvad er egentlig hans motiver for at holde så godt fast i sin fornemmelse?
Man KAN ikke et stykke hen ad vejen undgå at føle sympati for ED i hans bestræbelser på at afsløre sin kommende svigersøns fortid. Ikke mindst da hans liv tager en brat nedadgående kurve undervejs.
Karaktererne er yderst levende og velbeskrevne, og vi må sige, at ønsker man spænding, dramatik og thrilleragtig inspiration til sin egen måske lidt for pæne familie, så er der dækket op til en bog, hvis sider nærmest vender sig selv. Klichéagtigt vil vi fortæller, at her er tale om åndeløs spænding. Men også alle de skridt videre, man kan tage, og muligvis genkende sig selv i, hvis man ønsker at lege hardcore privatdetektiv og begynder at rode i kærestens mobiltelefon og hendes kollegers fortid.
Drama, drama, en uhyggeligt nærværende - og også realistisk - bog. |
Senest opdateret: Onsdag, 1. februar 2023 11:54 |
Fredag, 6. januar 2023 16:17 |
Richard Osman Kuglen der ikke ramte 432 sider Cicero Det er nogle rigtigt skægge, excentriske karakterer, der gør serien her til et hit, læsning man ikke er helt vant til, og som giver læseren nogle gode timer i kluklatterens og overraskelsernes univers. Kuglen der ikke ramte er tredie bog i torsdags-mord-serien. Mens der for nogle af bogens personer er kærlighed på programmet, ja så er der hjertesorg for andre. Underforstået, den underholdende og begavede bog afspejler den virkelighed, vi vist alle kender. Livet går op og ned. Der er taget afsæt i det alment, menneskelige univers, hvor surhed, hurtighed og en lidt akavet easy-go-lucky-stil fylder godt hos firkløveret Elizabeth, Joyce, Ibrahim og Ron. Det er tydeligt, forfatteren har haft en fest med at finde på og lader i sit plot indgå så forskellige emner som tv-shows, kryptovaluta, en gammel KGB-officer, forsvundne penge og en narkohandel. Bogen er hyggelig, sjov og charmerende. På grænsen til feel-good, men man har det sjovt under læsningen, og vi synes ikke, det var anstrengende på nogen måde at komme igennem den store bog, som det ellers er tilfældet med meget i genren. Elizabeth viser igen sine talenter frem som tidligere spion, Ron med den hårde, street-smarte facon, Ibrahim brillerer fortsat med sin visdom og intelligens, mens Joyce så vil være meget klogere end folk regner hende. Der er drøn på i bogen, der foregår rigtig meget, det er som om forfatteren har haft så meget på hjerte, at det SKULLE ned i en stor bog. Man skal holde tungen nogenlunde roligt i munden for at følge med i en handling, der er lige så hurtigt ude over stepperne, som navnene er mange. Men er man indstillet på det, SÅ har man en bog med et godt vid og et godt bid. OG - man keder sig aldrig.
|
Senest opdateret: Tirsdag, 10. januar 2023 14:18 |
|
Onsdag, 21. december 2022 12:42 |
Heidi Honig Spring Fortællinger fra stue 62 240 sider Fag og Kultur En spændende bog der spiller på stort set hele følelsesregistret. Man ved ikke helt, om man skal blive irriteret på indholdet, have medlidenhed med forfatteren, blive sur på hende, tage parti for hende, være taknemmelig over sundhedsvæsenet, for at man er i live og har fuld førlighed, tage parti for eller gå i rette med sundhedsfolk og læger der gør det bedste, de har lært, selv om det kan opfattes arrogant, osv. osv. Det er fint med den slags bøger, der gør en dyd ud af åbent indhold og åbne slutninger, der efterlader læseren i en ikke-fastlagt tilstand af, hvad skal man dog sige, hvad skal man dog mene. Forfatteren har været ude for en ulykke, hvor hun som frisk løber blev kørt ned og over af en bil og totalt mistet sin førlighed. Og har kæmpet sig frem til, hvad hun har idag. Det er den kamp, vi følger, og det helt ned i detaljen. F.eks. spørger hun en dag en sygeplejerske, om det kan være rigtigt, at der er én person ansat til at gøre rent på et badeværelse, hvor der overhovedet ikke trænger til at blive gjort rent. Ja, siger sygeplejersken, og forfatteren går sin egen modgang til trods nærmest i potentiel kamp for sygeplejersken og vil hjælpe med at klage til ledelsen. Her kan man som læser forstå, at Heidi nok vil få det dobbelt svært, idet hun her tilsyneladende går over sin egen grænse for at forsøge at hjælpe et andet menneske og dermed andre patienter forstås. Man kan som læser umiddelbart tænke, hvorfor skal hun blande sig i det, og at Heidi da gør livet dobbelt svært for sig selv ved at forsøge at kæmpe på andres vegne. Vi oplever også en rengøringsmand, der "klasker moppen ned i vandpølen og fører den rundt med demonstrative, grove og hurtige bevægelser", og at "han hiver ud i mit sengebord, så det står skråt og midt på stuen, frem for at flugte med min seng, som det plejer", og at stuen nu ligter af svømmehal og er på vej til at give Heidi en dundrende hovedpine. Set i sin sammenhæng er der temmelig meget, man kan blive træt af i bogen, og det anbefales trods det, hvis man tør, at læse den ud i en køre for at blive konfronteret med, at man skal passe gevaldigt på sig selv, for bliver man først afhængigt af sundhedssystemet, så ER der muligheder for, at man ikke får den hjælp, man ønsker, og det, som matcher den person, man er. Nogle vil være dybt taknemmelige for, at der findes et væsen, som tager sig af os, hvis vi bliver syge, og at de så vil bære over med fejltagelser og måske lidt nedladende retorik, mens andre - som i Heidis tilfælde - bemærker dem, føler sig krænket over det og leverer en beskrivelse af sin færden på sygehuset, lige fra en ydmygende toilet-, afførings- og bækkenscene og sin konfrontation med en læge, der bemærker, nå, har de sendt dig herud til opbevaring. Hvabehar. Den skal vi lige have igen. En friskfyr-jargon med et arrogant twist, som andre vælger at overhøre, mens Heidi altså tager den melding fortrydeligt op. "Ih, kunne det ikke være rart for dig at komme rigtigt i bad?", siger en sygeplejerske på et tidspunkt og fortsætter, at patienterne plejer at være så glade, når de har været under bruseren i det varme vand....."Det bliver SÅ dejligt for dig".
Humor har Heidi da også, idet hun inddrager Dirch Passers hoppe-hoppe-gynge fra Cirkusrevyen, da hun bliver hejst op i sådan et monstrum for at komme i bad. Og at hun er en gris på vej til slagteriet. Selv om sygeplejersken gør sit for at lokke med det dejlige bad.
Man trækker på smilebåndet mange steder i bogen, og forfatteren gør, hvad hun kan, for at få alle de små episoder fra sin tid på stue 62 til at glide ned for den nysgerrige læser. Det lykkes udmærket og opvejer de passager i bogen, hvor man som læser KAN opleve det, som om Heidi har en tendens til, ved førstehånds-læsningen i hvert fald, at blive vel offer-agtig. Det tilgiver man hende så ganske umiddelbart, og forstår det, idet hun er og bliver offer i dobbelt forstand. Dels er hun blevet kørt ned og er blevet maltrakteret. Har mistet hele sit tidligere liv. Og bliver nu indrulleret i et sundhedsvæsen, hvor der er enhver mulighed for at komme i de forkerte hænder, eksempelvis sygehjælpere der virker stressede og irriterede, nederlagene der tårner sig op hos eksempelvis fysioterapeuten, mens angsten for at blive "smidt hjem", før man er parat til det fylder oveni alt det andet. En værdifuld bog, der giver mening og mulighed for som læser at tænke over, hvordan vi fremadrettet måske kan blive mere rummelige overfor folk, der har det svært eller bare reagerer anderledes, end man selv ville gøre, ud fra det værdisæt, de nu har. |
Senest opdateret: Onsdag, 21. december 2022 15:24 |
Fredag, 9. december 2022 14:28 |
Claus Peter Horstmann Hele blåbær på tube 190 sider Legimus
En bog der er lige dele fornøjelig, som eftertænksom og tragisk at læse. Og med et godt stænk af humor. Her er historien om ham, der bliver mobbet og får buksevand i skolen, om hende der klipper sit hår af efter en begravelse, om homoseksuelle Jeppe og Benjamin, der hygger sig, indtil Benjamins kæreste kommer hjem, og så er der Lene, der lider af socialangst og Stine, som er psykisk undertrykt af sin mand. Kort fortalt, alt godt fra havet, eller sagt på en anden måde: Et bredt udsnit af Danmarks befolkning samlet i en fortælling om Amadeo, der er omgivet af en broget skare venner. De har alle udfordringer og deres at slås med.
Forfatteren formår at række ud over sin egen tekst og ind i læseren, hvor vi begynder at tænke over, hvor rummelige, vi som mennesker er, og hvor rummelige, vi bliver nødt til at være, hvis vi skal have det nære og det fjerne til at fungere. Der er sproglige finurligheder undervejs, og der er 41 små kapitler, som ikke fylder mere end 3-5 sider hver. Det er ganske fint, at vi kommer rundt i samfundets forskellige kroge på en bog under 200 sider, og spørgsmålet er så, hvad vi selv har at slås med, som vi ofte forlanger, at andre skal være rummelige overfor.
Persongalleriet er også på plads. Fint arbejde. |
Senest opdateret: Fredag, 9. december 2022 14:47 |
Torsdag, 8. december 2022 13:49 |
Tonny Worm Spor i sneen 320 sider Politikens Forlag Det første, man lægger mærke til, er bogens korte kapitler. Det skærper interessen og intensiteten og piller ved den nerve, der skal få læseren dels til at reflektere over tingene men også til at blive nysgerrig for at komme videre. Uden at skulle igennem et marathon af sider for at finde ud af delpointerne. Let og overskueligt. Der er ellers dramatik nok i bogen. Som tager fat på krigen og kampen i Nordøstgrønland under 2. Verdenskrig. Et fokus der er ganske velkendt for historisk interesserede men som er et undervurderet emne og i hvert fald underbeskrevet. Tonny Worm gør brug af centrale kilder, der fortæller historien om det her kolde, mennesketomme og ufremkommelige hjørne af verden, som på grund af sine vejrstationer er strategisk vigtig for både de allierede og tyskerne. - Worm forholder sig til både det velkendte omkring Kaufmann og Roosevelt og kommer også langt dybere ind i konflikten og spændingerne i den store land mod nord. Og han formår meget fint at få den måske lidt blues-agtige, langmodige tuschmørkestemning frem, der synes oplagt på grund af Grønlands storslåede og langstrakte natur. OG bogen er også fyldt med humør, grin og kluklatter, sang, flasker, godt humør. Et fint bekendtskab hvis man vil genopdage historien om dengang, tyskernes krigsmaskine nåede til Grønland. Men også for alle andre, der bare trænger til a good read og et drama fyldt med slædejagter og intriger mellem hårdføre mænd, som presses til det yderste.
|
Senest opdateret: Torsdag, 8. december 2022 14:19 |
Politiets hemmelige våben |
|
|
|
Onsdag, 7. december 2022 14:34 |
Benny Frederiksen Politiets hemmelige våben 416 sider Grønningen1 Spændende læsning hvis man er til true crime og har interesse i at følge politiet, de hard core sager, opklaringen af dem og, hvad der får almindelige mennesker til at hjælpe efterforskerne med forbrydelserne. De såkaldte sangere. Bogen handler om forfatterens 40 år i Uropatruljen og Rejseholdet. Om kampen mod narkogangstere og jagten på bestialske mordere og de værste forbrydere. Det er ikke for sarte sjæle at læse om, hvad der gemmer sig i parallelsamfund rundt om i Danmark. Eller for manglende fantasi at se billeder af hash gemt i hulrum i Fredens Ark, og småbørn der render rundt mellem skydevåben på Christiania. Og nervøse narkosmulere, dristige københavnere, om tillidsfuld kontaktetablering under afhøringerne, den dramatiske anholdelse af Finn Hauge Jensen, et kig ind i restauranten, hvor morderen til en af Simon Spies´ tidligere morgenbolledamer drak snaps forud for drabet, om russisk roulette, om den irakiske hærchef på Sjælland, kriminelle bander, ditto topfolk og meget, meget mere.
Der er masser af røverhistorier fra den virkelige verden, og forfatteren siger da også på et tidspunkt selv i bogen, hvordan han sad og fortalte nogen.
Uanset hvad - det er en spændende bog. Velskrevet og oplysende. Og er man interesseret i, hvordan Uropatruljen og Rejseholdet har fungeret, så er det her et oplagt sted at få lidt dopamin. |
Senest opdateret: Onsdag, 7. december 2022 15:02 |
|
|