|
Lørdag, 16. Juli 2022 13:11 |
|
Jens Nielsen
I byggeprocessen
56 sider
Mellemgaard En nyttitg, lille håndbog hvis man skal igang med et byggeprojekt, eller hvis man bare har lyst til indsigt i de detaljer, man måske ikke sådan liige tænker over, hvis familien skal bygge nyt.
Umiddelbart ser den ud til at være skrevet til fagfolk, som skal undgå unødvendige problemer. Men den kan i særdeleshed, mener vi, anvendes af lægmand, der står foran byggemøde og senere flaghejsning....
*Opbygning af drænsystem
*Fordele og ulemper ved gulvvarme
*Hvad er varmetabsberegninger?
*Den juridiske og administrative del af byggeprocessen
*Fordele og ulemper ved radiatorer
*Myndighedsgodkendelse
*Tekniske installationer og et hav af andre ting fylder i en bog, hvor der er proppet næsten uvirkeligt mange ting ned til gavn og glæde for fagfolk og kommende bygherrer.
Og en bog som trin for trin - naturligvis med de begrænsninger 56 sider trods alt har -, hvad du skal være på forkant med, og hvad du skal tage dig i agt for, når du tilrettelægger et byggeri. |
|
Lørdag, 16. Juli 2022 00:00 |
 Niklas Natt och Dag
1795
480 sider
Gutkind
Bogen er blevet kritiseret kraftigt for ikke at leve op til forventningerne og slet ikke tåler sammenligning med de to foregående bøger i serien.
Det er efter vores mening en skam.
En bog skal jo bedømmes efter den udvikling, der sker med folk i en serie, eller afvikling, og også omgivelsernes evne til at have samme højde, eller tabe højde, og elegance som altid.
Det er jo ikke altid muligt i det virkelige liv, så hvorfor skulle det være anderledes i fiktionens verden.
Man kan sige, at ganske vist var 1793 et frisk pust, og at dette friske pust aldrig bliver samme friske pust -, som f.eks. i de to Taken-film, der efterfulgte den første. For bare at nævne noget til sammenligning.
Således synes vi ikke, det er færd at drage paralleller.
Højst kan man være utilfreds med, at tingene måske ikke er, som man forventede og ønskede sig.
1795 er som de foregående bøger i fire dele. Del 1-3 forår og sommer 1795 og del fire efterår. De første to dele er lidt tid om at komme rigtigt igang, men det må være sådan. Udfordringen kan for læseren være, at man skal vænne sig til, at forfatteren tager sig god tid. Med andre ord kommer læseren i dybden, og den djævelske handling bliver forelagt læseren langmodigt og kræver tilsvarende tålmodighed.
Denne gang driver Tycho Ceton rundt i Stockholm, mens han brygger på en plan for at genvinde sin tabte storhed. Han forbereder sig på noget vildt chokerende, noget mere modbydeligt, end byen nogensinde har set.
Vi kommer godt ind under huden på hovedpersonen, bliver igen opslugt af hans ondskab, og man bliver som læser på ét sæt forfærdet over hans menneskesyn, samtidig med, at man bliver imponeret over hans målrettethed og iver efter brutalitet og djævelskab.
Bogen ER fyldt med uhygge, lyde, ild, tørre kviste og grene og stakåndethed, ord der alene frembringer uhygge og rædsler og mareridt.
Den er bygget op med nogenlunde lige dele fortællerstil og glimrende dialoger, hvorfor vi i hvert fald ikke er blevet skuffet over trilogiens tredie og sidste bind. |
|
Senest opdateret: Lørdag, 16. Juli 2022 13:20 |
|
Kvinden med den blå stjerne |
 |
 |
 |
|
Fredag, 15. Juli 2022 14:20 |
|
 Pam Jenoff
Kvinden med den blå stjerne
380 sider
alpha Sadie og Ella bliver gode venner under krigen; ved noget af en tilfældighed. Sadie bor med sine forældre i den jødiske ghetto i Krakow, mens Ella kommer fra en velhavende familie med sin stedmor, der har tætte forbindelser til den tyske besættelsesmagt.
Ella er ensom, lider af kærestesorger og vandrer hvileløst rundt i gaderne -; og kaster nu sin store kærlighed på Sadie, som skjuler sig under jorden.
HER, i et splitsekund, forandres verden for begge kvinder, men efterhånden udvikler krigen sig, farerne vokser, og våde venskab og viljen til at overleve bliver sat på prøve. Handlingen er fin nok, og hvem kan ikke føle sympati med to mennesker, der finder varme og glæde midt i en krigs rædsler. Men bogen er til gengæld både god og mindre god.
Første halvdel af bogen fokuserer på skjulesteder i kloaksystemer, atmosfæren under krigen, forholdene, og hvad familierne gjorde for at overleve. I anden halvdel sættes fokus på venskaber, karakterer og romantik, og det slipper forfatteren knap så godt fra. Muligvis er man som læser påvirket af den meget engagerende første halvdel, hvor man ligefrem kan mærke lugtene og klaustrofobien under krigen. Nogle af dialogerne og karakterernes fasthed er ganske enkelt for "søde" til så vigtigt og grufuldt et plot. Hovedpersonerne er både charmerende og indtagende men passer på en eller anden måde slet ikke til kulminationen.
Romanen ramler ikke dybt ind i læserens følelser, mens man til gengæld sidder tilbage med et vist analyserende kodeks, idet bogen nærmest bevidst og i hvert fald ubevidst lægger op til en intellektuel forståelse af krigens gru.
Der mangler en forbindelse fra romanens karakter og så til den situation, de står i.
Totalt set er det dog en bog, der er værd at læse. |
|
Senest opdateret: Fredag, 15. Juli 2022 14:37 |
|
Huset på hjørnet i Cocleberry Bay |
|
|
|
|
Fredag, 15. Juli 2022 13:28 |
|
Nicola May
Huset på hjørnet i Cockleberry Bay
349 sider
alpha Nicolay May fortsætter stilen i den nye udgivelse i serien. Der er lagt op til drama, da hun bliver arving til en butik i det sydvestelige hjørne af England, nærmere betegnet Devon.
Hun ved ikke, hvem der er velgøreren, kun at hun ikke må sælge butikken; - den skal gå videre til en, der har fortjent den.
Rosa vil give sig selv en chance som butiksejer. Hun forlader London med sin gravhund, Hot, og rejser til Cockleberry Bay.
Det liv bliver så noget op af bakke. For hvem er Rosa, hvor kommer hun fra, hvad vil hun, sladderen går, og det er ikke alle, der ønsker, at Rosa får succes. Og det er pænt sagt lige, hvad hun trænger til. For livet i London var ikke nogen dans på roser.
Og i sin søgen efter den mystiske velgører giver Rosa til at grave i fortiden. Det skulle hun måske ikke have gjort..... En smuk rugby-spiller, en sexet blikkenslager og en reporter blander sig i hendes færden, og så forsvinder en værdifuld halskæde lige pludselig.
Drama, spænding og idérigdomme er der nok at tage af. Man må sige, at forfatteren har fod på formen, og hun gør det til en fornøjelse at være i selskab med indbyggerne i og omkring Cockleberry. Det er som om stemningen af sladder og agtpågivenhed overfor det fremmede, Rosa, bliver overdøvet af en pragtnatur, der emmer af idyl. Og på den måde bliver det symbolikken på, at godheden, storheden og kærligheden sejrer til sidst.
Der er romantisk, pæn humor, fantastiske landskaber, faste karakterer og spændende dialoger at læne sig op ad. At slutningen så sidder lige i skabet og binder en sløjfe på alt det, Rosa har måttet gennemgå -; det gør ikke bogen mindre begavet.
Og det mest fantastiske er, at den udvikling, Rosa får undervejs, den når helt ind under huden på vore læsere.
Nogle gange skal man bare forfølge sin nysgerrighed. Så får man et endnu bedre liv end der, hvor man kom fra.
|
|
Senest opdateret: Fredag, 15. Juli 2022 14:08 |
|
Hvad med Jørgen og Karolines fremtid? |
|
|
|
|
Fredag, 15. Juli 2022 12:26 |
|
Kaj Therkelsen
Hvad med Jørgen og Karolines fremtid?
216 sider
Mellemgaard Man må acceptere, at livet nu en gang byder på gigantiske skilleveje. Så må man forholde sig til, hvilken vej, man vil gå.
Pænt pakket ind i en udmærket og egentlig ganske rørende handling viser forfatteren, at uanset hvad, så har ens handlinger konsekvenser. Og at den tvivl og usikkerhed der følger med, ja den må man leve med eller beslutte sig for, at valget er korrekt.
Romanen her er en fortsættelse af en tidligere udgivelse om Jørgen og Karoline, et ægtepar i halvfjerdserne, hvor Karoline har været syg en del år, mens Jørgen er velfungerende. Jørgen ønsker intimitet og sex, og det kan han ikke mere få hos Karoline.
Datingbureauerne står i kø for at hjælpe en mand i hans situation. Vi bliver som læsere vidne til en række kontakter, nogle mere spændende end andre, og det ender med, at Karoline, der har givet sin mands "sidespring" sin velsignelse, også finder en kæreste.
Sproget flyder, dialogerne er ok, og vi kommer vidt omkring, både til farvelhaerne i Rio de Janeiro og til Bælum Kro. Nogle gange går alt vel hurtigt, f.eks. er vi på Sydamerika på én side, mens vi på næste befinder os i en taxa i Odense.
Men rar er bogen at læse. For man kan spejle sig i nogle af de situationer, gennem livet, hvor behovene eller desperationen i andre sammenhænge har tvunget en ud i nogle valg, man ikke anede, man var nødt til at tage.
|
|
Senest opdateret: Fredag, 15. Juli 2022 13:21 |
|
Fredag, 15. Juli 2022 09:21 |
|
Sissel-Jo Gazan
Uglens øje
384 sider
Politikens Forlag Hun skriver godt, Sissel-Jo, det gør hun altså. Ingen indviklede sætninger, helt nede på jorden og med en tilbagelænet humor, der går igennem paraderne, næsten uanset, hvilket humør, man er i.
Bjørn havde i årevis haft for vane at give sine medikamenter kælenavne. Pantoprazol døbte han Mavsepillen. Orap hed konsekvent Oh-Snap, Metylphenidat kaldte han Blue Sky....og Lamotrigin kaldte han Er jeg til grin. Sådan noget letter og fortryller læsningen. Det gør det også, når vi får masser af location droppings f.eks. fra Aarhus, hvor både Marselisborg Alle og Schweizerbageren, Fatter Eskild og Mindeparken er med. Omend researchen for os halter en smule, idet der aldrig har eksisteret en Brugsen i Åbyhøj, derimod en Kvickly, som har ligget på Haslevej i mange, mange år.
Ser vi bort fra lige den der, så har vi at gøre med en forfatter, der forstår at skabe karakterer, og det er jo så en smagssag, om man synes, de er lovligt velbeskrevet. Nogle er til det, andre er ikke til det. På en eller anden måde er det dog et nødvendigt parameter for at komme lidt på afstand af det alvorlige emne, bogen handler om, og som ligger og lurer mellem linjerne: Medicinering, pilleforbrug og befolkningens afmagt overfor diagnoser og recepter.
Og som også beskriver det fornuftige i, at medicin kan være vigtig, når der ikke er noget alternativ, og så må man leve med bivirkningerne. Indtil den dag, hvor de måske bliver så voldsomme, at man opdager, at det i virkeligheden er en skilsmisse eller en flytning, der er brug for.
Sådan får spændingsromanen også læseren til at få rusket lidt op i egen-tilværelsen. For hvori består vores egen afhængighed og sutteklud, om man vil. Er nogen afhængige af - og føler nødvendighed - af medicin, så er vi andre det måske af noget andet. TV, musik, støjende radio, ferier fire gange om året til udlandet, tre avis-hold, shopping osv. osv.
Der er mange nuancer at hale ud af Sissel-Jo Gazans nye bog, den kan læses på mange niveauer, og det er det, der gør den rigtig god.
Og så får vi også vandreturen fra Hanstholm til Klitmøller med, ligesom vi er godt dækket ind med steder i København, ligesom også Roskilde og Himmelev bærer en lille og næsten tilfældig del af handlingen. Men det er tydeligt, at intet er tilfældigt i Gazans bøger, og det er den dybde, der gør dem attraktive. |
|
Senest opdateret: Fredag, 15. Juli 2022 10:22 |
|
Torsdag, 14. Juli 2022 19:03 |
|
Michael og Johan Moesgaard Andersen
Fodbold A/S
350 sider
Turbine Man må sige, at de to forfattere har fulgt godt med og forstår at delagtiggøre vi andre i, hvad der foregår bag fodboldtribunerne i forretnings- og magtmæssige sammenhænge.
Det KUNNE da også være blevet en fremragende, måske endda en historisk god bog, hvis d´herrer havde kunne tilbageholde deres småsyrlige kommentarer, bagkloge viden og visse steder endda næsten flabede kommentarer om begivenhederne i dansk fodbold. Endvidere tager bogen for meget forbehold overfor visse spil i kulissen til, at man kan kalde den absolut troværdig.
Modsat interesserer pressen sig ikke for de rige onkler i og omkring FC Midtjylland, FCMidtsjælland og OB....fordi Niels Thorborg i virkeligheden er den rigeste danske onkel af dem alle.....Onkel er det ikke sådan et billigt slangord, man bruger lidt nedladent? Det mener vi. Flemming Østergaards mulige mindreværd overfor Jørgen Glistrup i finansielle spørgsmål......
Mulige mindreværd. Hvad skal vi bruge den oplysning til?
Bestyrelsen var efter sigende forbløffet over Flemming Østergaards spydige vittigheder om Glistrups udseende, gestik eller manglende viden om teknik på fodboldbanen.....Efter sigende?? Hvad betyder det så, og hvem siger hvad??
Det såkaldt sociale arbejde havde også den fordel. Hmm, såkaldt.
Muligvis men ikke sikkert.....Insuniationer om eventuelt mindreværd. Hvad kan man bruge det til??
Harald Nielsen siges ifølge kilder at have foreslået, at Flemming Østergaard gik tilbage til rollen........men måske magtfuldkomne Flemming Østergaard lod sig ikke bevæge en milimeter og gav som begrundelse.....
...på ægte sicialiansk facon blev nordmanden stedse lovet, at der altid var en stilling til ham på Østre Allé.
Ingen tvivl om at forfatterne har haft dyb indsigt i rammerne omkring fodboldens pengemænd. Dog vil vi mene, at det kunne have være gjort mere elegant end med insinuationer, uanset hvad den brede befolkning gennem medierne måtte mene.
Bogen indeholder ellers mange, mange gode emner og oplæg, som er vigtige parametre, når man interesserer sig for endsige er involveret professionelt i fodbold.
*Strategiske udfordringer for en fodboldvirksomhed.
*Hvad betyder ejerskabsformen
*Mangten og æren - vindere og tabere.
*Hvorfor er der så store forskelle på omsætningen.
*Udenlandske investorer.
Og meget, meget mere også en god baggrund for og dækning af Peter Brixtoftes virke i Farum og al postyret i Farum Boldklub.
Der ser ikke ud til at være noget galt med bogen som sådan. Der er bare nogle steder, hvor tingene kunne siges uden, at man skal forholde sig til en irritation over forfatternes slet skjulte kommentarer og personlige holdninger.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 14. Juli 2022 19:52 |
|
Torsdag, 14. Juli 2022 13:28 |
|
Ida Auken
Tro på det -
Klima, håb og handlekraft
200 sider
Grønningen1 Ida Auken giver os noget at tænke over i sin nye, velskrevne bog om klimaet og de udfordringer, det giver os og snart vil eksponere med store skridt.
Vi får også nogle ekkoer tilbage til bedste- og oldeforældrenes tid, hvor det ikke var nødvendigt at smide tøj ud efter et halvt år, at man kunne sy og reparere, at 80 procent af det tøj, vi smider ud, ifølge Nordisk Ministerråd har 80 procent af sin levetid tilbage. Den sætter spot på Ever Given, der i Suez-kanalen for et par år siden satte en alvorlig prop i forsyningskæderne, hvordan tryg afskærming mellem cyklister og biltrafik vil få flere til at vælge cyklen, vi kommer en tur rundt om havremælk, plantebøffer og hellige køer i landbruget, om hvordan man kan indføre en 30year-rule om sit tøj, og den gør endeligt op med vandrehistorien om Per Hækkerup, der hedder, at han i en brandert solgte al den gode olie-jord til nordmændene. Uanset hvad, så står vi tilbage med de felter, der er langt mere velegnede til grøn energi, og det kan vi jo så takke ham fra.
Vi kommer vidt omkring i en bog, der er skrevet af en betydeligt vidende forfatter, som ofte råber op, når andre vælger at skrue ned for CO2-udleningen.
Bogen signalerer mellem linjerne lige dele fakta og lige dele håb. Et ok indlæg i debatten på vej mod grøn omstilling. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 14. Juli 2022 13:49 |
|
Den spanske kærlighedsaffære |
|
|
|
|
Torsdag, 14. Juli 2022 12:57 |
|
Elene Armas
Den spanske kærlighedsaffære
480 sider
Politikens Forlag Feel good i en murstensindpakning. Og er man vild med den slags, så er der lagt op til smæk for skillingen. Handlingen kender vi. Catalina Martin skal hjem til sin søsters bryllup i Spanien. Hun har ingen kavaler at tage med, og så ender det med, at hun tager en med, hun ikke kan fordrage.
Vi må sige, at bogen er jævnt kedelig, sproget uelegant og dramatik og plot ganske forudsigeligt.
Vendinger og ord og også holdninger bliver gentaget, så man bliver træt i hovedet.
Drillerierne mellem bogens hovedpersoner er glansløse, og i det hele taget, sorry, så mangler bogen substans.
Mange, mange scener og idéer der kunne være blevet til noget godt med en kyndig redaktørs blik og en masse gennemskrivninger, - men som ender i det rene ingenting. Ikke engang pladderromantik.
Ja, måske nok en ganske hård dom. Men konkurrencen på bogmarkedet er enorm. Det må man forholde sig til som forfatter.
Det her, det er en ommer. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 14. Juli 2022 13:15 |
|
Torsdag, 14. Juli 2022 12:24 |
|
John Mosegaard
Dommere tænker ikke højt
360 sider
Mellemgaard En overordentlig spændende bog hvor vi får en masse at vide om retsvæsen, dommerstand, kriminalsager og alt muligt i den boldgade -; fortalt i et forståeligt og direkte sprog; og i parantes bemærket uden, at man skal forholde sig til snirklet kancellistsprog og kedelige paragraffer.
Bogens indhold gør på en vis måde op med bogens titel, idet dommeren nemlig til glæde for vi andre undtagelsesvis tænker højt, når han - indenfor sin tavshedsramme naturligvis - kommenterer på en lang række sager, vi har hørt om. Men også om sager der nærmest aldrig når uden for retssalen, idet de umiddelbart virker små, men hvor man til gengæld får et glimrende indblik i, hvordan retssystemet virker.
Udover at forfatteren giver os et indblik i rigtig mange facetter af rets- og domspraksis, ja så er det også nærmest en tur ned ad Memory Lane, hvis man har studeret i Århus eller København og måske ligefrem er løbet ind i forfatteren, der oprindeligt ville være noget helt andet. Men af skæbnens uransagelige veje så blev dommer og landsdommer.
Vi kommer også godt rundt i landet på steder, vi kender, Gl. Skovriddergaard ved Silkeborg, Nyborg Strand, Stakladen, Købmandsskolen og Arkitektskolen i Aarhus. Vi får tillige en ikke uspændende og genkendelig historie om, hvad der formede den unge Mosegaard, og at især gymnasietiden satte sit præg på ham. Hvordan det var at vokse op på landet i tresserne, hvilke tanker han har gjort sig omkring kristendom versus astronomi og mange, mange andre ting, de helt sikkert har været med til at modne ham og sat sit umiskendelig præg på mennesket i dommersædet ved tidens store og mindre retssager.
En ganske fin bog der er til at blive klog af og værdigt tager læseren med på en rundtur i en dommers tanker såvel som handlinger. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 14. Juli 2022 12:57 |
|
|
Mandag, 4. Juli 2022 20:03 |
|
Michael Mørkøv
Min vej
276 sider
Turbine En af de stærkeste bøger om cykling, vi længe har læst. For den handler om cykling, ja, og om de glæder anstrengelser, udfordringer og drabelige kampe og halsbrækkende spurter, der udspilles, når de allerstørste cykelryttere præger de største løb og kører målrettet efter en plads på podiet.
I slipstrømmen af Tour de France er det helt vildt med så god litteratur, der fortæller om en mand, der i den internationale cykelsport har skabt sig en karriere som leadout-mand, som kører sprinterkongerne frem til sejr.
Fra en ydmyg ung mand i Kokkedal til både olympisk mester, verdensmester og europamester i banecykling.
Om hvordan han som ung sparede sammen til et par lækre cykelbriller. Om hvordan han brugte coronapausen til at bygge et havehus; for hænderne sidder ualmindelig godt på sådan en tømrersvend. Om hvordan han bliver opdaget af Alberto Contador, der presser ham rundt i Baskerlandet, som han har oplevet som det mest modbydelige løb. Om hans svagheder. Om hvordan han dealer med, at hans hovedsponsor, Stein Bagger fra IT Factory, er forsvundet og efterlyst af Interpol. Og en masse, masse andre spændende beretninger, der samlet er een stor detailbod, og som er skrevet i det sprog, der fungerer lige ud ad landevejen for Michael Mørkøv, som ikke på nogen måde forstiller sig, men bare er sig selv, og som sandsynligvis netop derfor er nået de stjernehøjder og enorme præstationer, vi elsker ham for idag.
Michael Mørkov har fortalt sin historie til Carsten Ritter, der på fortrinlig vis formidler den ydmyghed, opmærksomhed og det storsind, som Michael Mørkøv hjælper andre ryttere frem med; så meget at holdene står i kø for t få fat i Michael, fordi han hver eneste gang glæder sig over at se holdkammeraterne tage sejren. |
|
Senest opdateret: Mandag, 4. Juli 2022 20:22 |
|
Lørdag, 2. Juli 2022 18:18 |
|
Claus Bundgård Christensen
Følg Wilfred
400 sider
Gyldendal En hammerspændende bog om et stykke historie fra før, under og efter besættelsestiden, der på mange måder fortæller, hvad der drev folk til at følge ledere og til at blive nazister. Wilfred Petersen var en meget kontroversiel, dansk nazist, der dannede sit eget nazistiske parti i 1932; - og som år senere blev leder af partier med det særdeles aktuelle navn - Dansk Folkeparti.
Og ja, der HAR været rejst mange spørgsmål om, hvorvidt dagens meget omdiskuterede Dansk Folkeparti har fået sit navn inden for denne ramme, eller om det blot var tilfældighedernes spil. Den diskussion må man tage et andet sted, som man siger. Selv siger Dansk Folkeparti, at det er tilfældigt, da man ikke var opmærksom på, at der var det Dansk Folkeparti under krigen.
Bogen er baseret på meget stor research, der på alle måder giver den tyngde og også ynde. Bogen gør bl.a. op med den myte, at når Wilfred Petersen kunne være så anarkistisk og rabiat, som han var, så var det fordi, han var psykisk afvigende.
Derimod var han fører for en revolutionær, politisk sekt, der ifølge bogens optegnelser på et tidspunkt kunne tælles i et par tusinde medlemmer, der alle gik ind for en radikaliseret subkultur og et miljø, hvor man søgte at fremme nazismen gennem gadevold, kriminalitet og anarkisme. Det får vi mange malende eksempler på undervejs i læsningen. Wilfred Petersen blev født i en familie på Amager -; faderen var murerarbejdsmand, moderen var hjemmegående. Med ialt syv børn i familien.
Wilfred blev på et tidspunkt militærmand, og det antages at være her, han forfinede de evner, han havde haft fra barnsben med at lede og få folk til at følge ham. Han var både opvakt og populær.
Da Hæren så skulle skære ned på personellet for at overholde budgetterne, gik det ud over Wilfred, der både blev knust og bitter. Kort fortalt oprettede han National Socialistisk Parti, og så var formålet med livet lige pludselig et andet: At samle socialt udsatte og arbejdsløse omkring sig, for han var sikker på, at netop disse mennesker var lette ofre i iveren på at finde et ståsted i livet.
Det lykkedes, og de grusomheder og bøllemetoder, partiet anvendte for at fremme nazismen kunne anses som direkte modbydelige og bragte Wilfred og hans parti i store konfrontationer med både det reelle nazistparti, med kommunisterne og andre.
Forfatteren tager os med ud i en række historiske kroge, der er ukendt for de fleste og i hvert fald glemt for mange. Med et stort engagement, et fantastisk overblik og en sproglig overlegenhed fortæller han historien om dengang, der skete noget, som måske gør os knap så stolt at være dansker.
Paradoksalt nok overtog den socialistiske gruppe Røde Mor i 1971 intetanende selvsamme lokaler, hvor Wilfred og hans tilhængere holdtp til i Kompagnistræde i København. Og på finurlig vis blev ringen sluttet, idet også Røde Mor havde deres egen måde at hverve sympatisører på og deres egne meninger om omvæltninger i samfundet.....
Det og meget mere kan du læse en hel masse om i en bog, der er til at blive mere end klog af. Flot arbejde.
|
|
Senest opdateret: Lørdag, 2. Juli 2022 20:32 |
|
Fredag, 1. Juli 2022 13:48 |
|
Simon Kernick
Ultimatum
330 sider
Jentas London er på mange måder et fedt sted som kulisse til en krimi. En ældgammel hovedstad, historier om mørke skygger, terror, pest, pandemier, massemordere, finanscentrum, ja en perfekt kulisse. Tidligt en morgen sprænger en bombe, og det vil der iøvrigt gøre et halvt døgn senere, såfremt regeringen ikke imødegår visse krav.
Afhøringerne og opklaringen begynder, og midt mens kriminalbetjent Tina Boyd og kriminalassistent Mike Bolt tror, at nu gør de fremskridt, så sprænger bombe nr. 2. Og en til og en......
Og til sidst må de to flygte over hals og hovede.
Hvorfor?
Hvad er der gang i? Bogens karakterer er fine, man kan forstå motiverne set fra terroristernes synspunkt, og lokationerne er både mange engagerende.
Og så vrimler det med antiterrofolk, sikkerhedsvagter, stikkere, GPS-enheder og alt muligt der hører en ægte Tina Boyd-krimi til, og da dette er den 6. i rækken, og stadig holder dampen oppe, så lover det godt for Simon Kernicks fremtidige udgivelser.
|
|
Senest opdateret: Fredag, 1. Juli 2022 19:37 |
|
Fredag, 1. Juli 2022 13:46 |
|
Sofie Østergaard
Sparegrisanarkisten
168 sider
Grønningen1 Der er folk, som er mere til økonomi, sparsommelighed, taktisk og strageisk investering end andre. Enten vil man nyde denne bog og sluge den i store mundfulde, fordi Sofie Østergaard har dedikeret en stor del af sit liv til at formidle forstand på kroner og øre. Eller også løber man langt væk, netop fordi hun har specialiseret sig i et emne, der for mange kan virke tungt at sætte sig ind i.
Vi vælger at beskrive bogen som én lang biografi og dokumentation for de erfaringer, forfatteren har samlet op gennem sine færden i pengejunglen.
Hun giver meget af sig selv og fortæller om udfordringerne med sin dansevirksomhed, om vejen til de bonede gulve i Spanien, om hendes tristesser, når hun hører, at folk tager kviklån, om hendes periode som skralder, om turene til Portugal i hendes fars gamle Opel Record og meget, meget mere.
Ind imellem får vi gode råd med på vejen om, hvor godt det er at finde tilliden til sin bankrådgiver (jo tak, mere af det!!), hvordan man skal forsøge at leve UNDER evne, at man skal låne klogt, hvis man da overhovedet skal gøre det, om genvordighederne med at smide plasticflasker til 12 kroner ud, om skæve og ulige arbejdsfordelinger, om hendes casting til Ramasjang - allle mulige oplevelser og ind imellem linjerne gode og håndterbare råd, der kan bruges om økonomien af mange af os, mens andre, skriver forfatteren, trænger til, at noget absolut radikalt skal ske i livet, før man får gjort op med sin økonomi.
En udmærket bog; en blanding af selvportræt og råd til læserne om pengesager, investering og økonomi og også, hvordan man prutter om prisen hos Jysk. Det er ikke kedelig læsning. |
|
Senest opdateret: Lørdag, 2. Juli 2022 18:16 |
|
|
