|
Søndag, 29. august 2021 00:00 |
 Kim Faber & Janni Pedersen
Kvæler
416 sider
Politikens Forlag
De kan bare det der. Så er der ikke så meget mere at sige. Det rykker naturligvis gevaldigt på troværdighedskontoen, at Janni Pedersen er ansat til at lave reportager om forbrydelser og kriminalitet, og at hun har sin gang i retssale og orden på de direkte linjer til politiets top.
Udover det er der så den sproglige kvalitet til forskel fra andre kriminalforfattere, som forsøger at få sig et gennembrud, eller som måske bare venter på det helt store.
Fodarbejdet og forarbejdet gennem mange, mange år tager ingen vist skade af, og her er makkerparret Faber/Pedersen foran på point.
En ung kvinde bliver fundet dræbt og skændet på Amager Fælles. Martin Juncker kommer på banen, da han husker tilbage på en tilsvarende sag et årti tidligere.
Her fandt han aldrig gerningsmanden. Er vi nu tættere på opklaringen af to forbrydelser?
Signe Kristiansen nyder at have Juncker tilbage. Hun er blevet voldtaget tidligere, lider under forbrydelsens senfølger, er nødt til nu at tage livet op til revision, samtidig med, at hun efterforsker et knivdrag på Nørrebro. Kan der HER måske findes en løsning på de to andre drab.
Selve fortællingen er godt planlagt og tilsat en række af de dagligdags dikkedarer, som vi de senere år har lært at elske, at efterforskere slås med. Små depressioner, angsten for at være alene i en ussel lejlighed.
Det er tydeligt, at det er drabssagerne og opklaringen, der fylder, og her kører forfatterne stramt med at undgå alt for mange ligegyldige samtaler og sidehandlinger for at skabe spænding. Der er bid nok i selve SAGEN med alle dens detaljer. DNA, fingeraftryk, teknikere på job, uidentificerbare ofre, forhør, miljøbeskrivelser af boligblokke hvor bander kæmper om narkomarkedet og brænder affaldscontainere af. Der er rigeligt at tage fat på, det ved Faber/Pedersen, og det kan mærkes, at de er fint tilfredse med at lade læserne blive omkring gerningssteder og opklaring.
Geografien og de enkelte sted-drops er også på plads, f.eks. bodegaen Teglskægget på Valby Langgade, Metro på Ejby Industrivej, og så brillerer forfatterne lige med deres viden om, at Herstedvester Fængsel engang hed Anstalten ved Herstedvester, og at navnet muligvis blev ændret i Kriminalforsorgen. Den er vist for feinschmeckere, medmindre de da vil fortælle lidt historie om området, der nu er omkranset af bl.a. villaer. Så lyder det måske trods alt pænere med et fængsel. Vi får også at vide, at Glostrup Politi på et tidspunkt blev til Vestegnens Politi.
Lidt musik kommer der også ind i bogen. Deep Purples Smoke on the Water bliver brugt som ringetone på Signes telefon, mens hun overvejer at udskifte den med Led Zeppelins musik. Så kender vi hendes musikstil. Fin detalje.
Når vi nærmer os det endelige plot, får vi naturligvis som læsere præsenteret nogle muligheder, der pirrer fantasien og sætter de små, grå på prøve. Men ikke at det et øjeblik gør noget. For også det er så troværdigt og enkelt komponeret, at man må begejstres over, at en krimi kan fungere så livligt med så enkle virkemidler, der er som hentet ud af dagligdagen.
|
|
Senest opdateret: Søndag, 29. august 2021 11:45 |
|
Lørdag, 28. august 2021 13:32 |
|
Sandra Hedegaard Rasmussen
Dead Woman Walking
376 sider
DreamLitt
Opfølgeren til Italienske Forbindelser af samme forfatter er skrevet med glimt i øjet, og udover den barske titel og den flammende forside og det spændende indhold, så er der ikke noget, der holder os tilbage fra et godt grin.
"Og du var fandeme ikke til megen hjælp". Hun trækker hårdt i håndbremsen, som om hun kan straffe bilen for alle de gange, den gik i stå i krydsene....
Sagde nogen John Cleese i Halløj på Badehotellet, der afstraffer sin bil med et stykke busk.
Bildøren knirker provokerende . . . .
Det får Enzos mave til at boble af mistro. Sådan nogle ting. Kombineret med en research ved politistationen i Anzio syd for Rom, der åbenbart deler bygning med en børnehave. Og en historie fra en ældre betjent, der kan fortælle om dengang, de modtog en kvinde, hvis mand var blevet væk, havde sendt hende et selvmordsbrev men i virkeligheden bare havde fundet en italiensk skønhed . .. Udsagn der er med til at fremme læsningen, for med humor når man langt, også et plot der er fint nok og foregår i det mafiaplagede Italien, hvor ord som æresgæld, Enzo, Marco og Torino Caselle Lufthavn er med til at sætte stemningen, så man stryger gennem bogen i et hæsblæsende tempo og nyder de grundige og kreative beskrivelser af de forskellige karakterer, der side om side med en god handling i sidste ende har givet læseren en god stund i lænestolen.
|
|
Senest opdateret: Lørdag, 28. august 2021 13:50 |
|
Lørdag, 28. august 2021 12:51 |
|
Nino Haratischwili
Det ottende liv
1106 sider
Gutkind
Ikke en side for meget. Bogen er på mere end tusind sider, men forfatteren skriver så godt i sin store, brede, episke stil, at man må glædes over, at den slags litteratur udkommer endnu.
Stor, flot og mægtig.
En fortælling der rækker universelt ud.
Bogen handler om et århundrede, sådan cirka, i den georgiske familie Jasjis liv.
Historien fortælles af Nitsa til 12-årige Brilka, som beretter om revolutioner, krige, terror, Stalin, Den Kolde Krig og alt, hvad der ligger af historie i forrige århundrede.
Om drømme der brister da revolutionen sætter ind, og siden støder både utroskab, hensynsløshed, tortur, magt, begær og alle andre modbydelige og gode, menneskelige følelser til.
Man må begejstres totalt over sproget, den evne forfatteren har til at behandle de forskellige tidslommer i det, vi alle er en del af, og den evne til at skildre menneskelig ydmygelse, fornedrelse, men også håbet og længslen.
Kunne vi give stjerner, så gav vi gerne den her syv ud af seks.
En helt ufattelig dejlig bog. |
|
Senest opdateret: Lørdag, 28. august 2021 13:03 |
|
Lørdag, 28. august 2021 00:00 |
|
Hans Lucht
Lysene på den anden side
320 sider
Turbine Peter flygter fra det Afrika, der er ved at bukke under for en verdens forurening og ligegyldighed over for det store kontinents sygdomme, fattigdom og andre udfordringer.
Ham bruger Middelhavet som flugtvej, og det koster hans kone og søn livet. Han dukker illegalt op i København og tager low-arbejde, han finder en ny pige, som han forelsker sig i, og hun bliver gravid med deres fælles barn.
Alt tegner sig mod et lys på den anden side, end Peter er vant til, han er ved at komme i veje og ovenpå de forfærdelige hændelser på Middelhavet og i den barske tilværelse i Afrika.
Lige indtil den dag, det danske politi lige vil tale med ham....
Så kommer Roí på banen; han har fået til opgave at følge nigerianere hjem til Nigeria igen....
Hvor skal vi hen.
Roskilde.
Roskilde? Jeg vil gerne ringe til min kone først.
Du må ringe, når vi kommer frem.
Hvor skal vi hen efter Roskilde.
Vi skal til Nigeria. Du kan ringe dernedefra, det lover jeg. Det bedste er, hvis du følger med stille og roligt.
Det er, tænker man som læser, nok ganske svært at følge stille og roligt med i sådan en situation....
Scenen er blot en ud af rigtigt mange, som forfatteren med stor indsigt og erfaring fra sin forskning i migration og smugling benytter for at skabe en spændingsroman, der har fået tilsat endnu en dimension af spænding, idet den er grebet ud af virkeligheden.
Ganske kort fortalt: Peter bliver sat på et Herkulesfly på vej mod Afrika. Men deportationen går bestemt ikke som planlagt.
Indstiller man sig på barsk læsning, desperate mennesker og grusomme detaljer, så får man en god indsigt i, hvad det vil sige at være flygtning, der næsten uanset, hvordan livet bliver levet, kommer i så store vanskeligheder, at livet bliver et mareridt.
En bevægende bog der rammer følelserne så grundigt, at man ikke har overskud til andre bøger de næste dage. Det er nok fordi, man skal tage den her een gang til, hvilket kan anbefales. |
|
Senest opdateret: Lørdag, 28. august 2021 13:27 |
|
Lørdag, 28. august 2021 00:00 |
|
 Anders Petersen og Søren Chr. Krogh
Præstationskultur
72 sider
Aarhus Universitetsforlag I disse tider, hvor regeringen overvejer at indføre endnu en præstationskarakter, kan det være vigtigt at læse om og overveje, hvad præstationer gør ved det enkelte menneske.
I denne lille udgivelse er der god hjælp at hente, idet vi bliver gjort opmærksom på, at præstationskulturen altid har haft en evne til at finde vej gennem sprækkerne og sætte sig i store dele af børne- og ungelivet.
Det kan have en meget stor indflydelse på deres selvopfattelse og identitet, og derfor er der god grund til at se på fænomenet som helhed.
Præstationskulturens kolonisering af de mange arenaer i børne- og ungelivet efterlader en fortættet normalitetsforståelse. Forståelsen af, hvad der er normalt, bliver indsnævret, hedder det i bogen.
Hermed mener forfatterne, at hvor normalitetsbegrebet tidligere blev forstået langt bredere er målestokken for normalitet nu præstationsindividets evne til at folde sin unikke selvrealisering ud, opnå det perfekte og skabe sig personlige succeser. Bogen er skrevet pænt akademisk i ditto vendinger. Men der er ikke så meget at misforstå. Udgivelsen er letlæselig, og særligt fordi den sætter spot on på det at drive sig selv fremad, fremad og fremad i lyset og i dække af perfektionisme og præstationer, så er bogen til at identificere sig med. Og måske endda se indad og kigge på, hvor vi selv er præstationsfikserede og overveje, om det nu også er sundt, selv i små bitte doser, og hvad byder vi så ikke vore børn og unge.
I familielivet, i fritidslivet og i det sociale liv.
Konkurrencebegrebet, social acceleration, gevinster og muligheder og begreber som Du SKAL præstere er nøgleord og bliver taget godt og grundigt op i bogen, der stiller mange direkte spørgsmål til læseren - på en sund og givende måde.
En vidunderlig lille udgivelse der burde være fast pensum hos forældre, skoler, undervisere og pædagoger. Først når man har læst den, kan man, hvis man ikke vidste det i forvejen, få øjnene op for, hvor fælt præstationskulturen kan påvirke dagens unge og morgendagens voksne og de kræfter, der fremadrettet skal være med til at styre landet. |
|
Senest opdateret: Lørdag, 28. august 2021 14:23 |
|
Den lille guide til teknisk analyse |
 |
 |
 |
|
Fredag, 27. august 2021 14:33 |
|
Nanna Fick
Den lille guide til teknisk analyse
116 sider
Muusmann Forlag Er man til aktiehandel, så nap lige den her bog med før din næste investering. Så er du mere rustet til at foretage investeringer på et strategisk grundlag frem for måske anbefalinger eller mavefornemmelse.
Ingen tvivl om at det kræver tid, fred og ro at sætte sig ind i den enorme videnskab, hvis man kan kalde det det, omkring værdipapirer. Hvornår skal man gå ind, hvornår skal man gå ud. Er det bedst i bear eller bell.
De færreste ved det helt nøjagtigt, men ingen tvivl om at en bog som denne, der fortæller dig om de forskellige analyse-redskaber, indikatorer, head and shoulders, signallinjer og strategier; de glidende gennemsnits betydning; trendbevægelser; mønstergenkendelse, en masse fagudtryk, indikerer, at forfatteren virkelig er inde i sagerne og ved, hvad hun skriver om.
Hun er da også professionel daytrader, en profession som mange drømmer om at kunne have enten som sidejob eller blot et par timer om dagen i håbet om at kunne score den store gevinst med et par tastetryk bag computeren.
Læs nu bogen her først.
|
|
Senest opdateret: Fredag, 27. august 2021 14:37 |
|
Fredag, 27. august 2021 00:00 |
|
Arne Mariager
Fuglemanden
396 sider
Hovedland
Arne Mariager har udgivet en krimi med forbrydelse og plot, der heldigvis ikke er så udspekuleret og alternativt, som mange forfattere har brudt adskillige årshjerner med i forsøget på at distancere sig fra det ordinære.
Plottet er ganske ligetil, og opklaringen er idé- og udviklingsmæssigt i den bedre genre. Lettere dagligdags, nede på jorden, og hvor forståelsen om stor gevinst og mange penge til forbryderen ligger lige til højrebenet.
En galleriejer i Aarhus, har gennem årene, lad os sige det sådan, erhvervet sig en større kunstsamling, der på sigt vil kunne give ham den helt store gevinst. Men der er lige nogle forbrydelser, han skal have ordnet først. Nogle mord. Hvilket han slipper godt fra. Indtil lige altså han skal have begået den sidste store forbrydelse, før han kan trække sig tilbage.....
Udmærket idé. Udmærket forløb. Desværre hopper og danser det sproglige sammen med en forvirrende fokusering. Den slags hvor der rigtigt mange steder bliver bygget en god fortælling op ud fra én synsvinkel, hvorefter det hele falder til jorden igen med gerningsmandens eller andres flade kommentar: "McNøglehus", "Det var en befrielse", "Han tænkte forløbet igennem". "Dagen var begyndt. For nogle". Sådan noget. Eller "Telefonen ringede et par gange. Så fik han forbindelse". "Vigtigt tænkte Frank". Med sådanne efterkommentarer synes vi, sproget mister dynamik og fremdrift, og som læser mister man fokus. Specielt i bogens første halvdel.
Når vi dertil lægger, at Mariager bruger decideret forkert stavede eller mindst sjældent og tvivlsomt stavede stednavne, så irriteres man så meget, at det bliver svært at fastholde glæden ved handlingen og svært at komme videre.
Eksempelvis hedder det ØrstedSparken i København og ikke som i romanen Ørstedparken uden S. Tillige er der kun to almindeligt forekommende, forskellige stavemåder af Marselisborg Skovene i Århus. Enten som her beskrevet, altså Marselisborg Skovene i to ord, ELLER Marselisborgskovene i ét ord. Den tredie model, nemlig Marselisborg skovene, altså det andet ord med lille, eksisterer kun i bogen her og ikke i virkeligheden, pånær meget få steder rundt om på hjemmesider og så nede i brødteksten. Det kan forsvares, men hvorfor dog bruge denne model, når det andet er officielt og smukkere og hyppigst anvendt? Iøvrigt skrives ordet dog korrekt et andet sted i bogen. Nemlig på side 160 hvor der reelt nok står Marselisborgskovene. Hvor er korrekturlæseren blevet af?
Og er det realistisk at dirke en kommodeskuffe op med en kraftig saks? Og vil en politimand nogensinde finde på at tage sig et glas vin i en gerningsmands lejlighed ....?? Fra dennes egen samling??
Vi anser det for tvivlsomt, at en drabsefterforsker, der ikke kan lide at spise alene hjemme i weekenderne og drikker danskvand og ryger pibe, ejer og skal have slæbt ikke mindre end 15.000 bøger op i sin nye lejlighed i København på fjerde sal uden elevator. Ovenikøbet når bøgerne ikke senere får en nævneværdig rolle i handlingen. Vi spørger også os selv, om det nu kan passe, at en civilingeniør i Skive med en fortid som løjtnant i Frømandskorpset i fulde alvor kan finde på at stå og pisse på den forbryder, han lige har gennembanket, fordi han ville voldtage civilingeniørens kone. Og når galleriejeren i begyndelsen af bogen næsten går og træller og fører en munter tone efter sine forbrydelser, og samme forbryder ved sin anholdelse hvisler og slynger om sig med begreber som nazisvin og røvhuller og gå ad helvede til mod de politifolk, der har anholdt ham, og som smider samme forbryder først op i luften og så flere gange ind i væggen ja, så beklager vi, så er vi altså stået af.
Det er for vildt. Troværdigheden er forlængst gået fløjten. Det virker som om, Arne Mariager har samlet en masse research-noter om vine og om seriemord i Danmark og andre ting, som han har fornøjet sig med at få ned på pc´en. Og sproget lader han så læserne om at samle op.
"Ud af røret Frank. Du skal bare indfinde dig på havnen i Bogense. Så render du lige ind i cirkusset". Eller "Jeg kommunikerer ikke med de døde. Det volder mig sgu problemer nok med at kommunikere med de levende". Taler man virkeligt sådan i etaten?
En blind mand med en syg førerhund kunne se, at der var sket et eller andet ud over det sædvanlige . . . Er sådanne metaforer virkelig nødvendige for at skabe billeder for læseren? Så brølede svenskeren: -Nå, hvor helvede vil du ha´ bordet stillet, sin svagpisser......Når jeg har fået denne opgave, er det fordi, jeg er uddannet tømrer og snedker. Fordi jeg kan det lort. Jeg valgte bare at blive politimand bagefter, fordi jeg faldt i søvn på grund af langsommeligheden mellem håndværkere....
Man skal være indstillet på, at man får et skarpt og sine steder decideret vulgært sprog smidt i hovedet. Om forfatteren mener, det har været nødvendigt for personkarakteristikken, eller om Arne Mariager bare har læst bøger nok til, at nu skal den have alle på tangenter, det er uvist. Men klædeligt er det ikke. Eller hvad med den her fra civilingeniøren i Skive:
Da betjentene hentede forbryderen, overrakte værten dem tilståelsen (optaget på mobil, red.), og han tilbød at komme og tæve idioten, hvis han trak tilståelsen tilbage......Jeg vil bare vente, til han bliver løsladt. Så finder jeg ham igen og giver ham så mange klø, som han aldrig har fået før. Det er det eneste, den slags skiderikker har respekt for .....
Og så for lige at runde lidt af med en sjov, lille en i disse MeToo-tider:
Han tænkte på, at købmandsenken næppe var en kvinde, der brød sig om helt glatte mandekroppe. Men man kan aldrig vide, tænkte han. - Der er store dybder i kvinders sind.
Glatte mandekroppe. Store dybder??? Hvabehar....Øh...
Seriøst mener vi, at oplægget er godt, handlingen er fin, og opklaringen af forbrydelsen i romanen er kronologisk gennemtænkt, og fantasien fejler bestemt ikke noget hos forfatteren. Det kunne være blevet en kompetent krimi med et stramt og godt skåret plot. Men indholdet står slet ikke mål med indpakning, formuleringer, personskildring og sprog.
Arne Mariager har på mange måder vist sig at være en glimrende skribent. Men enten har han efter flittig læsning af andres bøger alt for meget på hjerte, som han skal af med og ud med gennem en krimi. Og så bliver det mere Mariager end roman. Eller også må han sammen med sit forlag justere på sin opfattelse af, hvor lav intelligens, han mener vi læsere har, når vi skal bydes små 400 sider, der på flere måder minder om en krimifarce og ikke et gedigent håndværk af en professionel gennem vel snart et par menneskealdre.
Bevares, vi kommer igennem bogen, og 2. halvdel indeholder udmærkede opklaringssekvenser. Totalt set er det dog mest nysgerrigheden, der driver læseren fremad. Spænding og fokus forsvinder bag for meget sprogligt flimmer og ballade, eller hvad det nu er....
|
|
Senest opdateret: Lørdag, 28. august 2021 14:24 |
|
Fredag, 27. august 2021 00:00 |
|
Mette Holm
Kærlighed oppefra
201 sider
Muusmann
En bog med mange fine hensigter sætninger og konkrete bestræbelser på at få budskabet ud. Og budskabet skulle altså være at få et godt parforhold, og at kærligheden kommer indefra, og når den side er på plads, så skulle der være en chance, hvis man finder det gode frem i sig selv.
Forfatteren har helgarderet sig og fortæller, at bogen både er henvendt til singler, folk der har været i et forhold i mange år, hvis man lige er blevet skilt, og også hvis man er i et forhold, man ikke lige synes er sagen.
Altså alle der vil noget som helst med kærligheden.
Meget er blevet sagt før, og nu forsøger Mette Holm så at komme rundt i kærlighedens trækasserier én gang til. Og det er tydeligt, hun har gjort sig umage for at skabe et rum og et sprog, som folk forstår ved at tage dig i hånden og guide dig gennem det næste trin, som hun skriver i forordet.
Udmærkede intentioner, og hun skriver også, at denne bog er en kærlighed og konkret guide til, hvordan du gør. Fra mit hjerte til dit.
Jo tak, og hun fortæller også, at alt, hvad du lærer i denne bog er kærligt og ikke handler om at placere skyld nogen steder, hverken hos mor eller far eller andre, der har påført os kærlighedssår i fortiden.
Jeg skriver det her for at understrege, at det, jeg vil lære dig med denne bog IKKE handler om at pege fingre af nogen.
Udmærket, det håber vi da heller ikke, og hvorfor så nævne det, skal vi så komme igang.
Hun mener, at al smerte opstår, når man ikke formår at være varm, nysgerrig og åben i forhold til det, der er i og omkring en.
Altså at være i nuet. Mange vil jo nok stejle over sådan en sætning og mene, at man bestemt er både nysgerrig og åben.
Vi vil antage, at Mette mener, det handler om at TURDE være til stede i en eventuel konflikt og dialog, hvor ubehagelig den end kan være. Hvorfor så ikke skrive det direkte.
Mette er god til at fortælle, at dette er en både dyb og ærlig bog. Jeg har selv arbejdet i dybden med det, jeg nu giver videre til dig.
Og så fortæller Mette om sin egen barndoms svære betingelser for kærligheden. Om de uregulerede følelser i familien, og altså meget, man ikke talte om i dybden. Det var en betændt barndom, hvor man ikke rigtigt vidste, hvornår farmand blev vred, og hvornår verden i det hele taget væltede.
Lillebroderen skulle til talepædagog, og hele familien skulle til samtale med en skolepsykolog. Det gjorde så udslaget for Mettes videre forløb. Læs selv videre i bogen hvorfor. Kort fortalt her kan vi fortælle, at hun fik så stort et chok, der nærmest afgjorde hendes videre færd.
Der på mange måder gode formuleringer og mange udmærkede statements, som man kan bruge som diskussionsoplæg og til overvejelser. Men mange steder er der lidt for meget dikterende stil a la: Prøv at gå ind i en kærlig energi, når du skal igang med arbejdet. Hvad er kærlig energi? Hvordan tryller man lige den frem? Du skal være varm, nysgerrig og åben i stedet for at være lukket, bebrejdende og ligeglad. Her kunne man fristes til at spørge forfatteren, hvorfor hun går ud fra, at vi er lukkede, bebrejdende og ligeglade. Og efter den berømte "Jeg er, du er"-sætning af gestaltterapeuten Frits Perls mener hun: Prøv at lade sætningen synke ind. Du kan allerede høre, at hvis du åbner for kærlighed, for nysgerrighed og varme fra dig til dig, så vil du blive mere nysgerrig og åben overfor andre, for så er du et sted, hvor du er i stand til at give VNÅ (Varme, nyserrighed og åbenhed, red.) til andre.
Kan man mærke det? Er det nu så enkelt, at man kan mærke det ved at læse en sætning?
Eller: Jeg laver gerne ting til koder, for hjernen kan godt lide, vi samler ting.
Det kommer vel an på, hvem man er. Nogle hader ting og gør alt for at ville skille sig af med dem for ikke at blive afhængig. Senere på samme side tager Mette da også forbehold over for det og skriver, at måske er man til koder, måske er man ikke.
Du har nu metoden til at skabe det forhold, du længes efter.
Fint, så gør vi det, og så får vi det dejligste parforhold.....
Vi synes, der er lidt for meget indforståethed og en anelse både bedrevidenhed og arrogance i nogle af Mette Holms kommentarer og udsagn. Ikke at de ikke er berettigede, hvis man ser bort fra det, og vi er også sikre på, at de vil kunne få folk til at tænke sig om. Og gå lidt mere forsigtigt til parforhold end måske før.
Men man skal være indstillet på, at Mette tager os temmelig meget i skole:
Det er vigtigt, du har forstået den viden, jeg har forsøgt at give dig.
Her skal du virkelig reflektere, du skal gå dybt, og du skal mærke.
Jeg vil gerne bede dig læse de to kapitler igen, så du er sikker på, at du har forstået det og taget det ind.
Hvorfor denne leg med, at læseren er fatsvag?
Så er der lidt om dulme-modellen, hvor vi ofte dulmer smerten med afhængighed i forskellige forklædninger som sex, shopping, spil, whatever. Her mener Mette, at energien i det hele er problemet. Ikke hvad man dulmer med, men energien. Og her bliver det rigtigt interessant, for nu kommer en række eksempler på, hvordan vi kan reagere, når der virkelig er smerte i ens indre. Også ting man vitterligt ikke lige tænker over til daglig såsom drama, sladder, skænderi, frakobling, surhed, muthed, misforståethed og at please. Altså hvis der er en følelse, man ikke har lyst til at mærke, så kan man gå ind i en anden følelse og på den måde dulme de ubehagelige følelser med andre energier, og her taler vi ikke om de konkrete ting, men om energien i det hele.
Bogen indeholder masser af plads og streger til selvrefleksion, altså noget man skal udholde selv, og kærlighedens udfordringer er også sat på formler og grafer, trekanter og cirkler om stærk/svag, ydre plan, indre plan, mig/min partner, bevidst/ubevidst, sundt mønster/såret mønster, de to smerteveje som offer og skabekraft, hvor det vil være smart at bruge sidstnævnte.
Bogen er et af de nyeste skud på stammen om, hvad der virker godt i kærlighed og parforhold, nu er det altså OPPE-teorien som Mette Holm har udviklet. Vi synes, bogen som helhed er meget teoretisk og meget forklarende og egner sig i sin tegne-fortælle-stil fint som underlæg til et foredrag, og måske skal man endda have været til et af Mettes mange foredrag, før bogen giver mening. Vi ledte efter indholdsfortegnelsen og blev temmeligt begejstrede, for vi vil vove den påstand, at man som udgangspunkt ganske fint vil kunne profitere af at læse blot de forskellige kapitlers overskrifter. De er nemlig gode.
Du skal turde stå alene, for at I kan stå sammen.
Hold fast når livet giver lussinger.
Betræd nye stier.
Perfektion er ikke målet.
Tro er stærkere end vilje. Nyt mindset, ny virkelighed.
Mange af disse statements i bogens oversigt giver anledning til at overveje, om ens tilgang til kærligheden er god eller kunne være anderledes. |
|
Senest opdateret: Lørdag, 28. august 2021 12:44 |
|
Torsdag, 26. august 2021 00:00 |
|
 Nikolay Zeuthen
Sommerferiedigte
80 sider
Gutkind En dejlig digtsamling om livet itself. Vi når ind til benet gennem forfatterens gode iagttagelser og eminente fortællerglæde og evne.
Fortællerevne gennem digte, så det går lige ind, og man behøver ikke læse digtene to gange, før man har sig en oplevelse. Om naboens radio, der har en udsendelse om aktier, om mor i Tingbjerg, som de lige får lokket til at spille kort og også med stort besvær får overtalt til at gå en lille tur med ned.
Om varmen og ugideligheden på stranden, om Fosdalens smeltevandskløft fra istiden, hvor vi får et glimt af historiens gang og menneskets udvikling, om ferien i Fjerritslev, hvor vi får et glimt af de dagligdags indkøb som en badedragt til Lise, om pengene der lynhurtigt ryger på en benzintank på Fyn, om afmagten når der mangler skruer til et IKEA-skab man er ved at samle, og så er der gode iagttagelser om unge mennesker og deres ungdommelige færden, og nu er ferievennerne kommet på besøg, og nu har de lejet et rækkehus uden for Århus gennem AirBnb.
Et glimrende tidsbillede af en ferie, der foregår i en lejet bil med kone og tre børn, hvor digteren Nikolaj med en elegance og nøgternhed svinger sig i lyrikkens kunst på en så hardcore måde, at man ikke bare føler, man sidder ved siden af, men føler man er midt i de begivenheder, Nikolaj oplever.
Et sødt, varmt og glimrende, lille værk, der får rystet posen med livsværdier og oplevelser godt og grundigt. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 26. august 2021 08:09 |
|
Torsdag, 26. august 2021 00:00 |
|
Jo Nesbø
Jalousimanden
267 sider
Modtryk Der er store og meget, dagligdags følelser og etiske dilemmaer på spil i den nye Nesbø-bog med ialt syv meget forskellige fortællinger. Følelserne bliver udtrykt gennem humor, dilemmaerne gennem f.eks. rejser rundt om i verden, men det stærkeste indtryk finder vi i Grækenland, nærmere betegnet Massouri og Kalymnos og Telendos.
Hvor tvillingerne Franz og Julian er rejst ned for at klatre. Jalousien kommer her ind i billedet, fordi den ene forelsker sig i en gudesmuk kvinde, og hvor står den anden så? Skal han støtte sin bror i sin lykke, eller må han have lov at give efter for sin jalousi.
Der er noget ursundt i at lade store dele af romaners handling foregå i Grækenland, der på sættervis er Europas moder, og som fra oldtiden og mere end det har været arnested for utallige konflikter og drab udløst af begær, magt, jalousi, utroskab, penge, falskhed, hengivenhed, efterstræbelser, organiseret kriminalitet, alt det som livets mere mørke sider er gjort af.
Vinklen med at lade historien og evolutionen tale er en spændende måde at komme rundt om en lang række dilemmaer på, og det er Jo Nesbø super til. Han er i sit rette element.
At han ikke nøjes med at tage verden rundt på fribillet med et enkelt dilemma i bagagen er en gave til læserne og åbner mange muligheder for, at vi kan bruge bogen som selvindsigt. For hvordan vil vi selv reagere i situationer, hvor vi har muligheden for at bruge vores magt over vores eget liv, hvis f.eks. manden har været i seng med vores bedste veninde. Hvordan har vi det selv med at springe over i køer og blive sprunget over. Og hvad hvis man får en eller anden status i samfundet, som f.eks. forfatteren Odd Rimmen, og så alligevel møder pænt med modgang, når bogen skal på markedet.
Jo Nesbø har brugt en række vedkommende og genkendelige situationer i forsøget på at nå ind til læseren og pille ved vores egen etik og moral. Jo Nesbø er så stort et navn, at han kan tillade sig næsten hvad som helst. Og bare fyre en roman af med et tema, som kan gribe en læsere. Den er han for stor til bare at gribe, og ja derfor er han så stor.
Fordi han tænker på at få læseren med ind i universet og giver mulighed for at ruske op i vores indre.
Vi kan kvittere med en tak, Jo, fordi du tænkte på os. Dine tanker gør godt. Dine ord ligeledes. Tak for endnu en skøn stund med din bog. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 26. august 2021 08:52 |
|
|
Torsdag, 26. august 2021 00:00 |
|
Pernille Garde Abildgaard
Brænd hamsterhjulet
287 sider
Frydenlund Bogen har mange fine overvejelser og bestemt oplæg til diskussioner i hjemmene og i særdeleshed på ledelsesgangene i virksomhederne:
At gå tidligere hjem om fredagen er en klar markering af, at vi har fokus på også at holde fri. Det afgørende er egentlig ikke, hvor mange timer, du arbejder, men at du går hjem med mere energi.
Forudsætningen for, at man kun kan tjene penge i et tidsregime, hvor man slider sine medarbejdere op, køber Jesper Hildebrandt (Managing Parnhter i Institut for Cyber Risk, red), ikke.
Jeg går glip af en masse, når jeg skynder mig.
For både at være produktive og effektive skal vi derfor være bevidste om, hvilke dele af vores arbejde, der skaber mest værdi ....
Prioritering er hundesvært i enhver organisation.
Drop timetælling og se på værdien af arbejdet i stedet for.
En fridag om ugen kan tiltrække kræsne, dygtige kompetencer.
Bogen præsenterer sig selv som guide til et lykkeligt arbejdsliv. Det kan være, det er lige at tage munden for fuld, idet guider har tendens til at ville tage patent på sandheden og overser ofte, at der skal en afsender og en modtager til for at rykke ved noget som helst.
Men ingen tvivl om, at bogen rammer utroligt spot on på mange af de parametre, en virksomhedskultur vil kunne profitere af. Der er mange fine og også dokumenterede modeller for, hvordan vi kan se os selv som andre end ressourcer, der bare skal jobbe, arbejde og producere i det her hamsterhjul. Bogen har besøgt 15 vikrsomheder, som har testet diverse arbejdsmetoder, fra fokus-bånd til 4-dages arbejdsdage og endda en 3-dages arbejdsuge.
Hvordan det fungerer kan du læse meget mere om i en bog, der tager såvel arbejde, som ledelse, arbejdstagere på gulvet og virksomheden yderst seriøst. Ligesåvel som læserne bliver taget i hånden, og selv om bogen er massiv, så er alle de gode råd og konklusioner udkrystalliseret i bokse og ved flueben, så man stort set kan begynder her.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 26. august 2021 10:31 |
|
Torsdag, 26. august 2021 00:00 |
|
Rumaan Alam
Læg verden bag jer
304 sider
Politikens Forlag Hvad sker der lige, er verden ved at gå under, hvem har angrebet os og tænd så lige det lys.
Det er sådan, vi skal være indstillet, når vi går ind i bogen.
Går ind, ja det er det rigtige udtryk. For man her en fornemmelse af, at vi træder direkte ind i trafikken, der er gået i stå, masser af beskæmmende luft fra aircondition og vinduers UV-filter, og så nævner forfatteren for en sikkerheds skyld, at der ikke er grund til at bekymre sig om cancer.
Vel forberedt bliver vi på alle tænkelige katastrofer, der lurer, og her bruger forfatteren det velkendte trick med lige at strejfe det, der har forbindelse til ulykker: Plaster til børnene, stormvarsel, myndighedslister, mobforbindelsen bliver lidt dårligere, jo længere vi kommer ud.
Forfatteren benytter sig her i undergangs-litteraturen af en slags overspillet humor som han opsnappede hendes utilfredshed som en sonar eller mangroven var langt mere intelligent, den blottede rødderne som en fornem victoriansk dame trak skørterne op eller hans sneakers var uformelige og på størrelse med et franskbrød. Der hang en duft af mælk om ham, som man kender fra spædbørn....
Meget sjovt og det er jo en stil, men den er lidt pjattet og fratager bogen et mindre point som direkte thriller og undergangsroman.
Men ligemeget, det er sjovt at læse grundlaget for den enorme succes, Rumaan Alam har fået med at få solgt filmrettighederne til Netflix og ellers er endt oppe i en af de store ligaer som forfatter.
Der er mange utroligt spændende og foruroligende scener i bogen som når f.eks. i begyndelssen af bogen, hvor Amanda og Clay i et temmelig isoleret, lejet hus på Long Island med deres børn pludselig bliver overrasket af et par, der påstår, de ejer huset, og om ikke nok de må bo i huset sammen med dem, ider strømmen er gået rundt omkring, og der hersker kaos overalt.
Denne kaos og ikke mindst angsten for kaos er det gennemgående ved bogen, der godt kan få dig til at sætte dig ud på kanten af stolen en time eller to.
I disse pandemi-tider, hvor meget går godt og rigtig meget skidt, er der god basis for katastrofe-film og undergangsbøger. At den her har fået så stor succes skal efter vores vurdering ses med baggrund i et spændende plot, nogle gode karakterer og så igen, at katastrofen og den tryggede stemning er serveret med den humor, som vi alle har brug for, når noget er skidt eller forfærdeligt eller helt uden for, hvad vi kender til i dagligdagen.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 26. august 2021 09:34 |
|
Torsdag, 26. august 2021 00:00 |
|
Kirsten Thisted
Stemmer fra Grønland
491 sider
Kristeligt Dagblads Forlag En flot bog, der ja, giver ordet til Grønlænderne. Der på helt deres egen måde fortæller os om baggrunden for den modstand, der i 2020 førte til vandalisme af Hans Egede-statuen i Nuuk.
Det er et vigtigt indlæg i debatten om Grønland, men det er søreme også en vigtig udgivelse, som direkte og indirekte ansporer politikere og myndigheder til at tage hånd om et folk, der på stort set alle parametre i århundreder har været et parallelsamfund, der mestendels altid bare gerne har villet være i fred.
Hvad skulle ham Egede da også lige pludselig i Grønland, tænker vi efter endt læsning af bogen.
Bogen fortæller på bagsiden, at den ikke vælger side, at der ikke er helte eller skurke, og at den ikke tager stilling til, om kolonialisme var en god eller dårlig ting.
Det er jo god stil. og gode intentioner.
Og det er muligt, at anmelderens øjne her ikke er skarpe nok eller er forudindtaget.
Men alene det bogen besidder vendinger som det mest utvungne samvær mellem danskere og grønlændere synes at have fundet sted på rejser og udflugter eller ingen af parterne var helt sig selv under sådanne forsøg på at krydse grænserne eller .....forsømmelige læger der hjerteløst bare sejler forbi de små bopladser, danskere der får børn med grønlandske kvinder, men ikke vil vide af dem og lader dem gå for lud og koldt vand, samt de dårlige forholde på Godthaab Seminarium...
Sådan noget gør, at man tænker, aj var det nu det rigtige at kolonisere Grønland; det er så én diskussion, men på en eller anden måde kommer vægten over på de konflikter og udfordringer, der gennem tiden har været danskere og grønlændere, høj som lav imellem. Og derfor er bogen, hvor fine intentioner den end har, i hvert fald ubevidst efter vores vurdering med at at skabe et billede af, at de egentlig helst ville have været fri for os. Og når bare en ene part gerne ville have været fri, så har begge jo tabt.
Udover det indeholder bogen mange særdeles interessante beskrivelser af forholdet mellem Danmark og Grønland, hvor de store følelser ofte har været på spil, såvel før som efter 1953, der markerer den formelle afslutning på Grønlands kolonitid. Ledsaget af mange fine billeder fra naturen, af grønlænderne og også de ældre butikker deroppe for mange år tilbage.
Bogen fortæller også om, hvor dårligt danskerne var til at lære grønlandsk, og den lægger bestemt heller ikke skjul på, at visse danskere på forskellige niveauer for at sige det mildt mente, at de var gjort af et bedre stof..
Bevares bogen fortæller også om interesser for hinanden og venskaber mellem de forskellige grupper, men mest giver bogen altså et broget billede af de spændinger og udfordringer, der altid har hersket ved at skulle være livgiver til et projekt om at binde to meget forskellige kulturer sammen.
Godt stof at blive klog af og danne sig en mening ud fra.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 26. august 2021 10:13 |
|
Min kamp for at blive kvinde |
|
|
|
|
Torsdag, 26. august 2021 00:00 |
|
Sasha Louise
Min kamp for at blive kvinde
Cirka 260 sider
Grønningen1 Man lever, når man læser denne bog. Den er så intens skrevet, og man kommer med på nogle gevaldige rutcheture, hvor man sætter sig i Sasha Louises sted og tænker, aj kan det være rigtigt.
Min butikschef, der kommer fra Tyrkiet, er fordomsfri og har ingen problemer med, at jeg klæder mig, som jeg gør, men nogle af kunderne peger på mig og siger: "Hvad er det dér. Det dér vil vi ikke betjenes af".
Jeg vænner mig til, at der jævnligt kommer en flok teenagepiger løbende forbi butikken og råber: Ad hvor er du klam.
Vi hører også om Sasha Louises genvordigheder med knap så forstående chefer, der dikterer, at hun til firmafesten ikke må have kjole på, hvorefter hun tager lårkort på, duller sig godt op og til festen går direkte over til chefen og hilser på og siger, han ikke skal bestemme, og så bliver Sasha Louise kort tid efter fyret begrundet i hendes manglende salgstal.
Vi følger også den stormende forelskelse med en pakistaner, og at Sasha Louse drømmer om det helt store, farvestrålende bryllup, vi får et gevaldigt smil på læben over, at hun utilsigtet får jern på, selv om hun er kvinde, vi oplever alle genvordighederne i forholdet til kæresten Erik, hvordan hun tager i Ørstedsparken.
Sproget i bogen er meget direkte og ligepå, og der er kys, slik i røven, blowjobs, kneppet og knaldet bl.a. af gifte, muslimske mænd, alt det der nu fylder i Sasha Louises liv, og som hun står ved, og det er et kæmpeplus ved bogen, for det er helt sikkert at det meget direkte sprog og den forudgående ærlighed og det gode tag, hun nu ser ud til at have fået i sig selv, vil kunne lære vi andre noget om autensitet, ægthed og ærlighed.
Den slags kig i røven gav Sasha Louise et falsk selvværd, kan hun nu se idag; omvendt læser vi, at den har bragt hende til, hvor hun er idag, og med den plads på bogreolen, som den her bog fortjener, så må vi enten håbe eller gå ud fra, at det har været det hele værd.
For det er en fremragende bog, der beskriver et menneskes udvikling fra trængslerne i en Jehovas Vidner-familie, over Sasha Louises såvel søgen som afsløring af sin sande identitet via både Robinson Ekspeditionen, en DR-dokumentar, som side 9-pige.
Vi følger hende i hendes job- og boligløshed, hendes overfladiske og korte liv på Costa del Sol, selvmordsforsøget, en fucked up job-samtale der overraskende nok resulterer i et job hos Canal Digital og ender med efter endt læsning at begynde at tænke over, hvor meget samfundet lægger pres på kvinder, der skal leve op til nogle idealer om at se ud som og agere som kvinde for at få lov til at føle sig som kvinde. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 26. august 2021 11:45 |
|
|
