Mikael Strøm Eriksen
Skal vi knalde, mens vi venter
207 sider
Adi og Lama 

Enten gør det ondt at blive forladt, eller også er det en befrielse. For 33-årige Ditlev, der bliver forladt af Helena, er det i første omgang et sønderknusende nederlag, og det gør av av av, og så kommer befrielsen og konstuktiviteten, da han møder Line, og som ender med at flytte ind hos ham. Hævngerrigheden vokser nemlig i Ditlev, for hvem Helena var den eneste ene.
Ditlev begynder at tænke over sit liv og præsenterer os for et udvalg af de kærester, han har haft gennem årene, f.eks. Nanny, oprindeligt hed hun Nanna, med de flotte øjne, en okay figur, og lyttede, uanset om jeg fortalte noget spændende eller ej.
Så var der Tanja, som han fik et bærkys med.
Så er der langt senere bofællen Line, som Ditlev får et nytårsknald med, og som han dog er noget betænkelig ved at skulle indlede et forhold med endsige fortsætte bofællesskabet.
Og så er der Cecilia, som han gerne vil i kassen med, men det vil hun altså ikke.
Så er der på et tidspunkt en Beate ind over og også en Julie.
I chick-lit-genren er der ofte fuld fart på, man tænker ikke så meget over, hvad man mener, skriver, siger eller tænker, som livet egentlig ofte er, og det kan være ganske befriende.
Vi får mange gode grin i den her roman, som forfatteren har ladet udspille i begyndelsen af 0érne. Tilsat musiktitlerne fra dengang ja så begynder man selv at tænke tilbage på de tider, hvor vi rodede rundt i diverse parforhold og forsøgte at få livet til at køre med sex og kærlighed, mens der altså også lige var karrierer, der skulle passes, og rejser, som skulle rejses.
En fin bog i genren, med pænt tempo hele vejen igennem og en måske ikke helt overraskende, men alligevel fin og lidt rørende slutning, der får læseren til at konstatere, at livet, - ja det er altså, hvad det er og skal ikke tages for seriøst.
En god bog som kan anbefales til en regnvåd dag eller ledsager i kufferten på ferien.

Mogens Fjord Christensen
Forandringer
212 sider
Mellemgaard

Flot plot, smukt sprog og en erfaring, som vi alle kan lære noget af. Forfatteren er pensioneret overlæge og har haft berøring med, hvad han skriver om, nemlig medicinalindustrien og forskningen. Han behandler stoffet godt og troværdigt; det samme må siges om tempoet i bogen. Her er både tid til fart og spænding samt forbybelse og eftertænksomhed. 
Handlingen er brødrene Justus og Reno, der sammen har opbygget en medicinalvirksomhed. Forholdet mellem dem bliver anspændt, og den ene bror forsvinder.
Datteren, der i forvejen er ansat i virksomheden, fortsætter arbejdet med den ene brors, faderens. forskning, og så begynder et opklaringsarbejde af dimensioner.
Bogen er spændende, også fordi den tumler rundt imellem liv og død, altså den medicin der hele tiden forsøges raffineret, den balancerer også på et halmstrø, idet den udvikles af mennesker, som hver især kan være nok så skrøbelige, anspændte og være socialt uduelige. På den måde er det menneskelige kvaliteter, der skiller syge fra døden, altså man er afhængig af ikke bare medicinen men også forskernes formåen.
Mellem linjerne læser vi hvordan menneskelige fejder og personlige tragedier kan kaste sine skygger gennem medicinalindustri og lægestand. Sideløbende bliver vi beriget med et smukt sprog og fine nuancer i syntaksen.
En glimrende spændingsbog med et budskab.

Slået hjem af Henrik Enegaard Skaanderup

Henrik Enegaard Skaanderup
Slået hjem
279 sider
Gyldendal Buisness

Det er bevægende og rørende at mærke, hvorledes det er tankerne omkring det nære, familien og børnene, der står frem og på såvel den korte som lange bane driver og motiverer forfatterens inderste kerne til at netværke og netværke, blive ved og ved, indtil han skaffer sig et nyt job.
Sagen er, at Henrik Enegaard Skaanderup blev fyret som administrerende direktør for Kuben. Vi følger ham på hans vej umiddelbart i fasen efter og så det mere end et år, der skulle stå, før han kunne sætte sig til rettesom dektionsdirektør hos NCC Construction.
Vi får alle mellemregningerne med, tvvlen, drivkraften, men aldrig noget der ligner et håndklæde i ringen. Vi får en klokkeklar opskrift på, hvordan ihærdighed betaler sig, og hvorledes man med en fyreseddel i hånden med en erfaring og viden er parat til at netværke sig til tops igen. Ikke bare det. Vi får også en opskrift på, hvordan vi modstår alle tilløb til uforstand hos omgivelserne på vej tilbage mod toppen:
"Nå, er du begyndt at få det bedre"
"Nå, er du ved at vænne dig til situationen"
"Nå, kan du mærke, det begynder at lysne".
"Nå, er der ved at komme lidt ro på".
Sædvanligt, undskyld anmelderens udtryk, bavl der dybest set blot er et psykologisk forsvar mod omgivelsernes egen utilstrækkelighed overfor et menneske i nød. Et menneske hvis identitet for en tid er opløst, kastet op i luften, og hvor der skal begyndes påny.
Det er en lang, træls men særdeles lærerig vej, Henrik går, og vi får et fantastisk indblik i, hvem det er af andre topchefter, han møder på sin vej, hvorledes de tænker, og hvordan Henriks møde med dem little by little indgår i hans strategiske plan om at netværke, og hvordan det hele til allersidst bringer ham ned i en anden chefstol.
Hvor det første, han gør på sit kontor er at sætte billeder af sine børn op.
En af de mest bevægende passager i en bog, der bør være højtlæsning for alle i erhvervslivet. For som det er annonceret i og omkring bogen: Det kan ske for alle.

En god bog med en dejlig mission. Hold positiviteten, planerne og gejsten oppe. Så skal det nok gå.