Louis Pio var i datidens øjne både visionær, vanskelig og provokerende. Derfor gik det ham på mange måder temmelig ilde i løbet af sit korte liv.

Pio blev sammen med et par andre forløbere for socialismen i Danmark og søgte i bred udstrækning at få befolkningen bag sig ved hjælp af folkemøder.
Møderne blev dog brutalt imødegået af politiet og justitsministeren.

Hans forsøg på at udbrede socialismen herhjemme blev på mange måde forsøgt forhindret, og det endte med, at han modtog et pænt beløb fra sandsynligvis  erhvervslivet for ganske enkelt at forsvinde fra Danmark. Inden da havde han nået at sidde i fængsel i Danmark i nogle år og pådraget sig et ganske skrantende helbred. Han udvandrede til USA, hvor han fortsætte sine politiske aktiviteter.

Først nåede han dog at sætte et legendarisk stempel på Danmark. Han opfandt nemlig den røde postkasse, der kan tømmes forneden.

 

Det giver også bogen realisme og autentitet, at vi har location droppings med som 41 Maitland Park Road i London med, ligesom Flanders Hotel og Holly Tree Inn.

Thumbs up for både stil, research og sprog.

Moderne romantik i en glamourøs natklubverden. Kate elsker mænd, vintagemode og arbejde. Hun har bygget en hip natklub op fra bunden og kan tilsyneladende klare alt lige fra berømtheder til kriminelle. Dog er tingene bag facaden ikke helt, som det ser ud. Hun er nemlig i lommen på en grusom afpreeser, og desperat går hun til sin bank for at låne penge. Bankens leder er Kates modsætning, altså en karismatisk natklubejer og en tilknappet bankmand. 
Hvad siger man så?
Plottet er, at de to finder sammen i en lidenskabelig affære, der er på vej til at sprænge enorme grænser. Og er det ren manipulation, hvor de to kan bruge og udnytte hinanden. Eller er der noget ægte i det?

Bogen er god som feelgood og samtidig samtidsromance. Vi tager den med her, idet den viser, hvor forskellig, man som mennesker kan være, modsætninger mødes, og hvad er det så for en lim, der binder folk sammen.
Det er værd at tænke over, uanset litterær kvalitet. 

Forfatteren her er yderst velskrivende og serverer sin handling og sine holdninger såvel bevidst som umærkeligt bogen igennem.
Karakteropbygningen er god, og de forskellige personer er beskrevet dobbeltbundede. Det er smart og med til at give læseren den gave, at mennesker er meget nuancerede og ikke altid, hvad de giver sig ud for og er ofte med til at skabe et miljø og en atmosfære, som er spændende at bevæge sig i.
Bogen her er også spændende at bevæge sig i.

Den berører vigtige samfundsfænomener som, hvor magtesløs, man som kvinde kan føle sig, når man bliver udnyttet, og beskriver også flot, hvorledes vores digitale tidsalder har gjort sit til, at vi mennesker stoler mindre og mindre på hinanden.

Nogle af bipersonerne har tidligere optrådt i forfatterens bøger, f.eks. i En enkelt hemmelighed og Med hjertet på spil. Så på den måde minder det lidt om vores hjemmebane. Bare sådan lidt. Genkendeligheden er altid godt, specielt i en spændingsroman, idet den er med til at fastholde os, når handlingen tordner derudaf.

Personerne er mestendels levende, i særdeleshed bankmanden Jacob, der er sårbar og det, man vist kalder en blød mand, og det er pænt nyt og forfriskende i en genre som denne.
At forfatteren så også får kemien mellem de to hovedpersoner til at fungere optimalt, det er naturligvis et plus.

 

Det er altid, altid, altid en stor fornøjelse at læse bøger fra dette stortalent. En stjerne på den danske litteraturhimmel, en gennemtrængende stjerne. Nu ligger hendes samlede fortællinger, 31 ialt, så tilgængelig i et overskueligt format, så vi ikke behøver optage en meter boghylde, selv om det kunne være nok så velfortjent.

Barokke fremstillinger, surrealistiske forestillinger, stunder fortalt i fabel-tilstand, alt er bare så nærværende og lækker læsning, om så vi har mødt fortællingerne før i andre sammenhænge.

Som anmelder får man sig en lun griner, idet forfatteren jo er ganske kendt for at lufte sin lidet begejstrede holdning til litteraturforskere og anmeldere. Og som iøvrigt hurtigt på finurlig vis litterært kommer på kant med mangen en forfatterspire, der vil revolutionere verden. Forfatterskab handler om noget helt andet.

Clark sætter sig selv i og på spil gennem sine fortællinger, hvor vi kommer både til Chennai og Tranquebar i Indien, Via Appia i Rom, kort også til Ballen Havn, Skagen og Store Regnegade.

Destinationerne er underordnede, Clark tager os med på en verdensomspændende tur i vort indre, hvor hæmninger bliver blotlagt, hvor en slagter bliver til Djævlens Egen Madmester, og hvor en lille ånd i flasken er årsag til succes, og hvor en Cambridge-uddannet hotelejer forstår at bringe økonomi til det forpinte og overbefolkede Chennai.

Der har alle dage været noget diabolsk og fandenivoldsk over Mathilde Walter Clarks forfatterskab. Hun rusker godt og grundigt op i vort indre og lærer os, at litteratur som det at leve i verden kan vendes og vrides, uden at man behøver behage eller passe ind i en kasse. Man behøver bare at være og fortælle det, man har på hjerte. 

Og det skal vi da love for, at forfatteren også er og gør i sine gennemtrængende og ærlige fortællinger.

Det første, man lægger mærke til, når man bladrer bogen igennem, det er de mange, genkendelige location droppings. Som Gammel Kongevej, Sjælør Station, Hotel Copenhagen Crown, Vissenbjerg, Avis, Nørre Voldgade, Bilka ved Aarhus, Krystalgade, Storkespringvandet, Journalisternes Hus, Dommerby, Gothersgade osv. osv.

OK men lidt for meget lænen sig op af krimier, der vil have folk med på rundtut til serværdigheder i stedet for rundtur i et godt udtænkt plot.

Når man så bider sig mere fast i læsningen, så kommer vi ind i en handling, der godt nok i en vis udstrækning er ok udtænkt, men som fortaber sig i lidt overfladiske sætninger og generelt uopfindsomt sprog. Forsøgene på humor fænger heller ikke og ej heller forfatterens forsøg på at være charmerende letbenet:

Det var et skud i tågen, men det bedste skud, Michael kunne komme på, hvis han skulle have en chance for at konfrontere .....

De cocktails, de reklamerede med på menukortet var mest ALT for damerne-sukkervand med tuttenuttet-smarte navne.

Og så skal man have lidt god fantasi på billedsiden for nogle gange at kunne følge med:

 

Michael var tæt på at tabe bilnøglen, da han stødte hoften hårdt mod bilens bagende. Han flåede fordøren op, kastede sig ind bag rattet og hamrede døren i efter sig....

Hvordan ser sådan et scenarie mon ud? Vi skulle gennem afsnittet et par gange for at kunne give et kvalificeret gæt på, hvordan sådan et optrin ser ud.

Handlingen til trods, vil det være en bog, der forsvinder i den enorme mænge af krimilitteratur, sommeren 2022 byder på. 

Michal og Kresten var som unge journaliststjerner og vandt Cavlingprisen for at afdække en erhvervsskandale i en stor dansk koncern. DET har kostet for dem begge. De tog kom på kan og har ikke set hinanden i tyve år. Nu tager en af dem så initiativ til forsoning. Det skulle han måske ikke have gjort, idet han på den måde bliver viklet ind i et drama og et storpolitisk spil.

Jo, fantasien er okie, men sproget og finesserne er ikke nok til at bære igennem.

En vanvittigt spændende bog der vil, såfremt man er åben over for det og tager den til sig, vil kunne revolutionere områder i ens liv.
Den gør på en lang række punkter op med vanens magt, bl.a. den at mene, man først skal være parat til at gøre noget, før man gør det.

Altså sådan lidt holdningen, det går nok det hele, og det kan det i bogen også sagtens gøre, hvis man tænker skrækscenarierne til bunds. For så rummer man dem allerede og ejer dem, og så kan det snart ikke gå værre...

Bogens forfatter mener, at bruger man ikke de muligheder og talenter, man har, så stjæler man fra verden og sine medmennesker, der i høj grad har brug for netop de ressourcer, DU har. 

Alle mennesker har noget at byde på, og det er vigtigt at opdage, hvordan det kan bruges ved at droppe blokeringerne og undskyldningerne for at komme igang med drømmene. Ikke nødvendigvis noget kæmpestort. Men også små bitte skridt, man længe har ønsket at tage.

Ved at få øje på sine udsættelset f.eks. forklædt som research og planlægning. Ved at sætte noget på spil. Ved at udfordre sin komfortzone, ved at gå ind i vækstzonen. Ved at udvikle sine færdigheder og ved at bruge erfaringer og indsigt til at opnå ting, man ikke  hverken har gjort eller opnået før.

Ens nederlag undervejs må man ikke dømme for hurtigt, man skal rumme og udnytte sin frygt, som bestemt ikke er ens fjende, hvordan man lytter sin til mavefornemmelse. Og udvikler sin intuition og lyset i sit indre ved i enhver valgsituation, der er svær, at sætte sig ned, lukke øjnene, tage nogle dybe indåndinger og lade tankerne falde til ro. Hvis jeg siger ja til det her, føler jeg mig så åben eller lukket? Altså: Føler man i kroppen glæde, spænding eller begejstring. Hvilken sandhed fortæller din krop? Hvis du føler noget, der bare minder om åbenhed, glæde eller spænding, så er det din intuition, der siger ja, og så er det bare med at komme igang.

Forfatteren er helt opmærksom på alle undskyldningerne, økonomien, ydmygelserne fra omgivelserne.

Vil jeg virkelig det her?
Føler jeg åbenhed eller lukkethed?
Føler jeg mig lettet eller bebyrdet, hvis jeg siger ja?Føler jeg glæde eller uvilje ved det?
Hvis jeg havde 20 millioner på kontoen, ville jeg så stadig gøre det?
Når jeg er sammen med denne person, føler jeg mig så mere selvsikker og kompetent, eller sammenligner jeg mig og føler mig mindre værd?
Når jeg har været sammen med denne person, har jeg så mere eller mindre energi?

Rigtig gode spørgsmål, og gør man sig selv den tjeneste at stille dem et eller andet antal gange, når man står i et valg, vil man helt sikkert profitere i det lange løb af at have taget nogle skridt ud i en verden, der førhen syntes umulig at vælge i, fordi usikkerheden, tvivlen og alle undskyldningerne stod i kø.

Og så er der den med mails og telefon. Den opfordrer os til helt konkret nu og da at stille mobiler og alt muligt på pause, ganske enkelt for at udvikle nogle sider af sig selv, der kan komme væk fra alt det dagligdags og nogle gange vel opslidende.

Og bogen begrænser sig ikke til at fortælle, hvad du skal gøre. Den anskueliggør på en meget fin på, hvad der står i vejen for, at du kan nå derhen.

En fremragende bog.

Det er stærk kost og direkte under huden, når børn og unge fortæller om deres triste barndom. 

Jeg bekræftes i pædagogernes påstand om, at det, jeg har at bidrage med, i bedste fald er neutralt, men typisk til gene og ikke sjældent til skade. Jeg er et ondt menneske. Et menneske af den onde slags med en ubevidst magt til at stjæle mennesker deres liv, når de allermest liver det.

Sikken selvindsigt og sikken voldsomhed de ord bliver spyttet ud med. 

Og det er, hvad samfundet står med, når børns barndom bliver præget af svigt, fejlanbringelser, dårligt rustet personale og forældres misrøgt.

Vi står med ikke bare en enorm økonomisk regning for at samle op men også spildte ressourcer hos en ung, der måske kom til verden i et ok miljø, men som så bliver voldtaget af en slægtning, og hvem tror man så på: Den unge eller slægtningen, og hvad kan det medføre, hvis vedkommende bliver fjernet fra hjemmet og kommer et helt forkert og ja, uhyggeligt sted hen.

Og hvor hævnen alligevel er sød, da forstanderen i en anden sag tager affære og placerer en knytnæve i hovedet på voldtægtsmanden.

En bog fyldt med historier af næsten ubegribelig udsagn fra de unge, der er plaget af skyld, angst, nakkedukning, alle slags følelser af den slags der ikke burde tilkomme et ungt menneske.

Ikke desto mindre får vi det hele præsenteret i en bog, vi alle burde læse for at kunne afkode, hvilke miljøer der kan have omgivet de unge fra helt små, og hvordan det forfølger dem resten af livet.

Visse steder næsten overnaturlig, ubegribelig og uhyggelig læsning.

 

Hvis nogen kan huske Rødder fra sidste århundrede, så er vi på vej. 
Og så bare lidt mere.
Slavehandel, kolonisme, brutalitet, menneskelig fornedrelse.
Hvordan alt det har sat sit grumme aftryk på verdenshistorien?
Den historie mester forfatteren at servere legende let for os.
I en bog, der er så litterær og dyb og også varm, så man tænker, at det her, det kan næsten ikke lade sig gøre.
På en vis måde er bogen en forlængelse af forfatterens "Paradis".
Vi følger fem menneskers liv over 15 kapitler.
På en vanvittig fængslende måde indfører Gurnah os i udfordringerne med at forsøge familiemæssigt at forene indisk og afrikansk afstamning og anskueliggør dermed problemet med de vestlige landes forsøg på imperialisme overfor det afrikanske kontinent.
Bogen er fortalt med de foramedes stemmer, og det virker fantastisk. Vi mærker ondskaben, vi mærker afskyeligheden. Uhyrligheder der tillægges europæerne der manisk og ideligt forestiller sig, at det er herrefolket.
Hvor er det godt gået. Det er forståligt, at Gurnah er tildelt Nobelprisen i litteratur.
Det er en åbenbaring og en eye-opener at læse bogen her; og i det hele taget stifte bekendtskab med forfatterskabet.

 

Sam og Annie er nygifte og flytter sammen i Sams hjemby i delstaten New York. De er lidt ulige, idet Annie har svært ved at få tiden til at gå. Men Sam, der er psykolog, har masser af klienter i sin praksis i stueetagen. 
Gennem en skakt begynder Annie at lytte med på terapisamtalerne. Med nogle enkle virkemidler fortæller forfatteren vi andre, hvor fristet, man kan blive, til at gøre noget interessant og grænseoverskridende.
Sams klienter er meget forskellige, og det er skam ikke uskyldige ting, der kommer for dagens lys. Sådan kunne man i og for sige finde masser af stof til en spændingsroman, men Aimee Molloy har fundet på, at pludselig dukker der en fransk pige op, og så forsvinder Sam.
Hvor bliver han dog af, og har den franske pige vitterligt noget med det at gøre.

Bogen er en psykologisk spændingsthriller med en vild handling og samtidig en god historie om vanvittigt begær, besættelse og bedrag.

Den er fyldt med uforudsigelige drejninger, og som læser bliver man undervejs narret mange gange. Der er noget næsten hypnotisk over mange af de ting, der finder sted.

Slutningen lever ikke helt op til resten af bogen. Det er som om, der bliver bygget op til et større drama, end forfatteren egentlig havde tid til at forfølge, og i stedet for et vildt, vildt plot, hvor vi bliver kastet rundt i dramatik, bliver der bundet en pæn sløjfe om det hele.
Men - som spændingsthriller fungerer den udmærket.
 

Ydmygt har bogen undertitlen kun for begyndere. Så beskeden behøver forfatteren nu ikke at være. For selv om den er letlæst, og sideantal beskedent, så kommer den mere end godt og grundigt ud i hjørnerne i den sørgendes følelsesregister.
Og ikke mindst -, hvordan man rummer sorgen, lever med den, lever den ud og kommer videre med den.

*Skab et mindested
*Tænd et lys
*To-do-lister når du får et dyk.
* Lav et ritual i naturen
* Vær god ved dig selv og tålmodig
* Tiden er på godt og ondt din hjælper
* Du er i undtagelsestilstand

Fidusen ved bogen er netop, at den er kort og konkret og uden at fylde med tunge analyser og videnskabelige fremstillinger har mange gode råd til, hvordan du åbner op for livet videre frem. Hvis du skal ud at handle, hvis du skal være sammen med folk, om hvordan du kan komme til at reagere modsat, når andre synes, at eksempelvis højtider er smukke og romantiske.

En bog; ikke bare for begyndere, nej, men for alle der står midt i det at have mistet, at skulle til at miste, eller måske kender en i omgangskredsen, man gerne vil kunne reagere hensigtsmæssigt overfor.

 

Overlevelsesmekanismer og selvopretholdelsesdrift er bogens hovedtemaer.

 

 

En bog ikke bare for folk i lgbt+-miljøet men læseværdig for alle, der har lyst til at mærke sig selv dybt og inderligt og ikke mindst rumme alle de "forbudte" og anderledes følelser, som alt for ofte får prædikatet perversitet.

Der burde efter vores mening ikke være noget, der hedder forbudte følelser. For så snart følelserne får et negativt ladet prædikat, eksempelvis i barndommen, vil det kunne have en afgørende indflydelse på følelseslivet de næste mange år. For en selv men også for andre.

 

Bogen her kan nærmest fungere som opskrift på, hvordan man kan tage hånd om og udtrykke og anerkende hidtil eller latent undertrykte følelser. Det er anden del af en trilogi om forfatterens kaotiske følelsesliv, der omfatter sådanne farlige tanker og forbudte følelser. 

Jonathan kalder sig en pikfikseret homoseksuel, der skal balancere imellem udfordringer og traumer og alt derimellem. Alene udtrykket pikfikseret homoseksuel, tja nogen vil stejle, andre elske det og de måske parate vil overveje, om det ikke kan være mening i at kalde tingene ved deres rette navn.

Bogen er ikke for sarte sjæle, som man siger. Livet er jo i sig selv heller ikke for sarte sjæle, vil vi tilføje, så hvorfor skulle følelseslivet være det. Særligt det der er motiveret og inspireret af liderlighed, glubsk og dyrisk liderlig, nogle gange erotik, men dybt inde også et stort behov for at tage og blive taget og sperme og sprøjte og bare have rå sex på brædderne.

I den her bog bliver vi introduceret til en livsstil i lgtb+-miljøet hvor alkohol bruges til at håndtere det vanskelige, som kortvarigt giver forløsning, men når man går over en vis grænse, så er den naturligvis ikke hensigtsmæssig.

Der er masser af længsel, kærlighed og ikke mindst sex i bogen, og så er der også flotte sætninger som den her:

...når man udvikler følelser, og de modtages med gensidighed, så er det en omstrukturering af det lystbetonede følelsesliv, der medfører en interesse i hinanden, den bliver genopdaget med følelser til følge.

Fine beskrivelser i det hele taget og analyser af energien i følelser og følgerne heraf spredt ud over samtlige 375 sider.

 

Man skal så også være indstillet på at få det hele med. Som at sprøjte sig selv med bruseren op i røven, for det er ikke rart at kneppe i lort.

Rene ord for pengene, må man sige.