Som boganmelder bliver man altid mistænksom, når bogens inderflap er fyldt med rosende ord om forfatterens tidligere bog. Tilsvarende mistænksom bliver man, når et af bogens temaer - flytningen som journalist fra storby til Vestjylland - lægger sig lige lovlig tæt op af en af tidens store, filmatiserede hits. Og når så man ved hurtige nedslag i bogen ser, at forfatteren øser lidt rigeligt af sin erfaring som psykoterapeut  som i den seneste bog - og sine egne holdninger om erhvervsliv og biodiversiet, så kigger man på handling og ord på en lidt anden måde.
Isoleret set er der i og for sig ikke noget galt med handlingen. To veninder der er ved at glide fra hinanden, og så kommer det et dødsfald ind midt i det hele, og tingene får en vis drejning. Vi følgerKatrines gøren og laden omkring redaktionen, og specielt den sidste halvdel af bogen er ganske dramatisk og fremadstormende.
Og forfatteren benytter sig da også af tricket med genkendelighed, hvor der er Lanzarote, Billund Lufthavn Malaga, Bovbjerg Fyr, Facebook og Insta på programmet.
Man kan diskutere længden af bogen. Vi har notorisk her i landet intet mod tykke bøger, der fænger, og hvor sproget bare flyder.
Men men men

- Han lavede en besynderlig grimmasse.....(Hvad er en besynderlig grimmasse, kunne vi få et rammende adjektiv)
- Hun følte sig tung som en metalkugle, der skal finde vej gennem et labyrintspil og hvert øjeblik risikerer at ryge et hul på et bræt, der vipper ubønhørligt fra alle sider. (øhhh)
Det klæder dig i øvrigt ikke at tabe hovedet. Du er langt kønnere, når det sidder på. (Romanens eneste gang hvor vi trækker lidt på smilebåndet).

Med andre ord. Et laaaang lang vej, før der i 2. halvdel af romanen for alvor sker noget, og hvor sprogblomster undervejs sammen med totalt klodsede sætnings-konstruktioner irriterer så meget, at det kommer til at stå i vejen for det, der egentlig kunne have været et ganske vigtigt indlæg i flere, forskellige temaer som provins kontra storby, sammenspisthed, angst for at skrive noget forkert som journalist og modet til at gøre det, dødsfald i familien, venskaber og parforhold.
Karin Slot Christiansen har vitterligt talent for at skrive, der er mange gode toner og takter i bogen. Der skal bare luges voldsomt ud i noget af det ovenfor nævnte.

 

Fremragende. Det er store ord allerede at kalde bogen for en klassiker indenfor afdækkende og essay-præget samtids-journalistik i en form, der kalder på alle sanser.
Men vi har ikke andre ord i øjeblikket.
Der er mange meninger om MINK-sagen, som nogen så vælger at kalde MINK-skandalen.
Men bogen her kalder på alle sanser og et følelsesregister så stort, at der netop skal en Mathilde Walker Clark til at sætte ord på.
Så føler vi os genkendt.
Og det gør vi i den grad, os der på meget forskellige måder i ungdom og som voksen har følt os behandlet i en grad, der kunne kalde på våben og had.
Der er mange facetter i bogen, hvor man bliver opmærksom på, hvordan dyr lider og har lidt; det er ikke noget nyt, at vi ved, hvordan en grisestald og et kreaturbrug fungerer. En gevinst er det, at forfatteren får det hele sat ind i en kontekst, så det til sidst går op for os, hvor meget menneskeheden kommer til at lide ved at greenwashe mink, hvordan forskning på området er betalt af landbrugslobbyen, hvordan arbejdere fra de østeuropæiske lande bliver underbetalt, og hvordan politikere er blevet bestukket - nærmest for ved kasse 1 at udbetale 19 milliarder kroner.
Bogen laver referencer til gaskamrene, der i Californien var standard i 30 år 1937-1996, hvor metoden blev taget af tapetet som værende "grusom". Og i samme åndedrag får vi en masse historier om, hvor forfærdelige tilstande, der hersker i amerikanske dødsværelser, hvor bødlerne ikke kan finde egnede vener på den, de skal henrette, hvorefter det tager timer at tage livet af en dømt.
Disse emner er fantastisk godt researchet af forfatteren - som alt muligt andet i bogen -, der derfor er en fornøjelse at læse, idet den hele tiden tilfører os ny viden.
Der er ikke skyggen af belærende holdninger i bogen, som lader det op til læseren at dømme. Og dømme, det gør man naturligvis, alt efter politisk temperament, men uomtvisteligt er det, at bogen smider det eksisterende og mediepostulaterne til vejrs og lader alt falde ned igen for at lade det stå: Medieforbrugernes syn på den såkaldte minkskandale der tager dyrenes parti og refererer til de egentlige skurke.
Læs selv hvem det er.
Det er såmænd os alle sammen, der i al postyret om MINK-sagen går længere tilbage end før corona-nedlukningen; os allesammen der havde kikkerten for det blinde øje.
Tak Mathilde fordi du forsøger at rykke kikkerten hen, hvor tingene står i et umanerligt klart skær.
Vi undrer os sammen med dig over, at vi har været lidt smådumme.

 

 

En god, lille og på samme tid meget stor historie om forelskelse, kærlighed, magtspil og al den dramatik, der følger med.
Benny byder Cecilie op til dans. Benny fortæller Cecilie en hemmelighed, han bærer rundt på, og det gør han aften efter aften.
Nøjagtigt som en skibsdreng betror stewardessen i den røde kjole hemmelige kjole ting for at undgå at konfronteres med en afvisning, fordi han er foelsket til op over begge ører.
Det er nøjagtigt den historie, Benny fortæller.
Vi kunne være sat foran et biograflærred eller et 50 tommer TV. Scenen er filmisk, mytisk, ganske Bogartsk.

Så fredelig han er der med kaffekruset i hånden, så lidt han ved. Tænk at lade ham blive stående der og glo, at lade ham blive ved med at tantasere om Flora, Floras vejtrækning.
Flot sætning, flot sprog, velkomponeret og stramt. 
Der er ikke direkte citater i bogen med citatstreger, taletegn osv, men mere taler som indforståede tanker vævet ind i handlingen, hvilket gør det til en fornøjelse at læse. 
Hvorfor magtede jeg ikke et liv med ham?
Et genkendeligt spørgsmål som mange på den anden side af et forhold stiller sig selv. Var det det rigtige at gå, og var det det rigtige tidspunkt.
Bogen består på sin vis af en lang række kapitler, essyas, hvor tanker, ord, drømme og handlinger væver sig ind i hinanden.
Nøjagtigt som hos læserne, hvis vi ellers giver os tid til disse tanker, ord og drømme.

 

Det gør vitterligt nas, når man læser "Jeg har levet med trusler i over et årti".
Så er det, man tænker, at her er et menneske, der har betalt store ofre for sin politiske karriere.
Og videre, når man læser, at hun har været udsat for en stalker, der foranledige, at hendes hoveddør var smadret, fordi ambulancefolkene skulle ind, idet stalkeren havde fortalt dem, Pernille Skipper lå i lejligheden med hjerteslag.
Bogen er bestemt ikke for sarte sjæle og videregiver nogle af de hade-mails og -beskeder, politikeren har fået gennem sit virke. Man slår sig i tøjret, også selv om man på stavemåden kan se, hvilket samfundslag, de tilhører.
Og som en politimand engang sagde til Pernille, at var der virkelig nogen, der ville skade hende, ville de ikke advare hende først.
Derfor er det ganske, grove løjer, vi bliver vidne til i bogen her:

Jeg ber til vor herre om, at du forsvinder, og vi kan få Danmark igen.
Ved du, om nogen kan hade en så meget, at man indgår dødsaftale
Værsågod smukke, en 30 cm pik til DKs lækreste politiker

Og meget, meget mere af samme og værre skuffe. På www.bogsyn.dk har vi valgt at bringe ovenstående citater fra bogen; for eksemplernes skyld. Mere vælger vi ikke at viderebringe og gør opmærksom på, at vi ikke kender lovgivningen med hensyn til viderebringelse af trusler. Så falder det relevante parter for brystet bliver citaterne med det samme fjernet. 

Spredt langs hen ad bogen kommer der mange, mange sexistiske og nedladende udsagn i tråd med, at Pernille Skipper fortæller, hvordan hun i sit virke som politiker på Christiansborg har været offer for en hård omgangstone, seksualisering og en ulige spillebane for hende og andre kvinder.
Og hvordan hendes køn også får en tur i vridemaskinen, når der skal laves vittighedstegninger. Af hende f.eks. som striptease-danserinde.
Man kan mene politisk, hvad man vil. Men ingen tvivl om, at Pernille Skipper har lagt et kæmpearbejde på Christiansborg. Ikke nok med at hun har skulle forsøge at have politisk indflydelse. Én kamp. Den anden kamp er gået på dels hendes person, hendes køn og det, om hun overhovedet havde ret til at være sig selv.
Når man er færdig med bogen, der som antydet er mere end hjerteskærende, spørger man i sit stille sind sig selv, om det var kampen værd.
Man kommer også med stort fokus til at tænke over det, der ser ud til at være selve formålet med bogen: At stille skarpt på den forråelse og den magtkultur og sexisme, der fortsat findes i udpræget grad, og at både mænd og kvinder fortsat i stort omfang bliver genereret til at være en del af magtstrukturene og -fællesskabet.

 

Der er flere, vigtige og samfundsrelevante spor i Birgitte Vestermarks nye krimi. Lokalbladenes kamp for at overleve, et lille dansk samfunds skepsis over udviklingen, den lille kvindes kamp mod myndigheder og rigmænd, gymnasiasters og unge mennesker der er kommet i klemme i systemet, vi kunne blive ved..
Samtidig er der gode, skæve og sjove ordlege og vendinger i bogen, der holder læseren fanget i genkendelighedens klare lys:

Udover en rask handling, der involverer en russisk rigmand og Svendborgs fodboldklub, så bliver Victoria Storm igen kaldet til en forbrydelse, denne gang for at finde ud af, hvad der skete med klubbens topspiller, der findes myrdet i herrernes omklædningsrumd.
Det er idag ikke gjort med en god handling. Den skal også være troværdig, ligesom karaktererne skal have godt fat i sig selv og være velbeskrevede.
Det er tilfældet med Vestermarks nye krimi

 

 

Alternative råd til hvordan man kan bearbejde forholdet til en levende eller afdød, belastende slægtning. Alternativ til det brevskriveri, som er noget af det bærende i bogen, og som efter forfatterens mening vil sætte en (mere) fri - for at få følelserne ud til slægtningen.
Gestaltterapien er en flittig del af arbejdet. 
Ilse Sands bøger handler dybt om at blive frisat for hæmninger og blokeringer ved dog først at få øje på dem.
Hun er dygtig til at finde nye vinkler fra, hvor man står, og til man gennem teori og øvelser kan nå den frihed.
Bogen her er ingen undtagelse.
Udover en kredsen om vigtigheden af at skrive breve - med en mulig afbrydelse af kontakten mens det personlige arbejde står på, indeholder bogen også vigtige emner som eksempelvis en optegnelse af, hvad der er psykisk vold, hvad der kan være meget subtilt og fordækt, men ikke desto mindre går igen i mange opdragelsesmetoder og i samværet med en partner. Det kan være.

Beskyldninger som er ude af proportion
Kritik af den person du er
Personlige angreb
Hånlige bemærkninger
Negative sammenligninger - f.eks. med søskende
Skældud på ukærlig vis
Hadefulde blikke
Vender det hvide ud af øjnene når du siger noget
Trusler

Måske mange af os slet ikke opdager, når noget gør ondt, hvis det kun sker en enkelt gang eller to. Eller er klar over, at her er tale om psykisk vold. Derfor er Ilse Sands bog vigtig - for på en næsten helt eminent, jordbunden måde at få øje på, hvilke vilkår, vi har levet under - og måske stadig gør.
Og så er vi tilbage til udgangspunktet: Skriv et brev til et menneske, der har behandlet dig sådan.
Der er masser af inspiration at finde i bogen her.

 

Bogen indeholder alle de ting, man kan forvente af dansk kvalitetslitteratur. Flot sprog med overraskende og gode ordspil, masser af location droppings, flashbacks, dialoger med mening, velbeskrevet dagligdag, intense personskildringer, og så er bogen så tilpas lang, at det er lige før. man undervejs kommer til at kede sig. Men så sker der noget nyt og for hovedpersonen meningsfyldt, der gør, at livet og det indre drejer i en anden retning -, som vores eget liv itself, og som man som læser hurtigt kan referere til.
Samtidig er hovedpersonen Mai en på bunden ganske usikker pige, som mange af os langt hen ad vejen kan genkende os selv i. Det kan man også, vi kender i hvert fald nogen, der er rystende og famlende overfor mange ting, og så lider hun efterhånden af fremmedgjorthed og rastløshed i sit ægteskab, der på trods af ihærdige forsøg gennem et lille årti er barnløst. Ægtemanden hedder Johan.
Og en af hans klassekammerater, Daniel, fra way back dukker op på scenen som en forløsende faktor. Hvad vil han i det store hus på Frederiksberg, som Johan og Mai selv beboer. Vil han bare have husly hos en kær, gammel skolekammerat, eller er han, som man nu siger, ude på noget.
Det sidste er naturligvis oplagt, at it is meant to be, og her er det, at personerne for alvor tegnes op, og handlingen spidses æggende op.
Ikke mindst fordi hovedpersonen Mai har en ganske livlig fantasi, og i al sin naivitet og dulgte selvoptagethed mener hun, at andre mennesker er, som de er, og at livet og relationer ganske er, som hun har udtænkt i sit hovede.
På een måde får Mai, hvad hun vil have, også sex, måske lovlig hurtigt, "de kommer på et splitsekund", på en anden måde går hun glip af vigtige ting i relationer og lader sin kontrol og angst for ikke at vide, hvad der nu sker, fylde for, hvad der i virkeligheden sker. Og hvem folk er, og hvilke intentioner, de har.
En spændende roman med en rigtig god udvikling.

Man skal være en nørd på området, mere end almindeligt interesseret i matematik og algoritmer eller have forkærlighed for analytisk bearbejdelse for at sluge bogen. Det gør man så til gengæld også, og samtidig er bogen på trods af nørderiet skrevet i et let og fremadstræbende sprog, som må være en gave for indviede.
Det er ikke længe siden, at en ingeniør fra Google advarede mod et intelligent computerprogram, som vi først nu er ved at erkende konsekvenserne af. Nemllig ChatGPT.
En af Skandinaviens førende AI-forskere fortæller i bogen, hvordan kunstig intelligens fungerer, hvordan vi som mennesker udvikler kunstig intelligens, og hvilke farer, der opstår ved maskiner, som i tiltagende grad kan tænke selv.
I bogen fortæller Inga Strümke om de centrale begreber i kunstig intelligens, og om hvordan vi muligvis selv kan løse de udfordringer, menneskeheden står overfor, når den kunstige intelligens for alvor tager over.
Den indeholder en lang række af de spørgsmål, der optager såvel den nysgerrige forbruger som den ihærdige programmør, nemlig begreber som verdens mest vellykkede "svindel" tilbage i 1770ernes skakverden, via algoritmer der eksisterede længe før kunstig intelligens, via Deep Blue-skakspilleren, over mere nørdede begreber som neurale netværk, subsymbolsk AI, overvåget læring, tabsfunktioner, kunstig intuition , en- og decodere.
Bogen fortæller kløgtigt om historikken bag den kunstige intelligens og kommer også ind på de deep fakes, som kunstig intelligens i årevis har kunnet fremstille.
En interessant bog der balancerer mellem højt og nørdet sprog og jordnære fremstillinger. Godt gået.

 

Det er næsten for meget til, at det kan være et tilfælde. Kan man påstå, og så kan man tænke lidt over det. Med et photoshop-agtigt, glat spøgelsesansigt, fint tilbagestrøget hår og en forside, der er plastret til med gult, så ligner det umiskendeligt et ordentligt, maoistisk indspark fra Kina.
Herfra må læseren så selv vurdere.
Elon Musk er så magtfuld og så kontroversiel en person, at det næsten ikke kan blive større. Og mere aktuelt at udgive en stribe bøger om ham for at belyse, hvordan man med et knivsparpt blik for fremtiden og en stålsat vilje og tilsyneladende arrogante visioner og ledelsesformer kan komme til at sidde på toppen af verden.
Nok så aktuelt er det at forsøge at finde ind bag myten og manden, der efter sigende søgte at afværge verdens første atomkrig ved aktivt at forhindre et ukrainsk bombenedslag i Sevastopol.
Vi følger da også fint perioden, hvor Musk blev millionær, købte en villa i Silicon Valley, fra farmands køb af en spil Commodore64, til ejerskabet af verdens hurtigste bil og til, hvad han er idag.
Forfatteren er ophavsmand til en lang række biografier og er indehaver af en pæn bunke priser, og der er derfor absolut ingen grund til at betvivle den fine reseach, der har været nødvendig for at kunne lancere så fin og detaljeret en bog.
Vi kommer langt ned i detaljen, lige fra påklædningen af Musk  og til det kontroversielle køb af Twitter.
Det hele er med, og er man til at følge med på sidelinjen, når store mænd tager deres beslutninger, og den pris, som medfølger -, så er bogen om Musk - et must!!

 

 

¨¨ 

 

 

Whats not to like, når handlingen foregår på den idylliske og meget maleriske og romantiske Amalfikyst i landsbyen Posatino med det glitrende hav, det endeløse solskin og de farverige huse, der bevæger sig op ad klipperne.
Ovenikøbet i for det meste så tilpas korte kapitler, at man kan nå at lade fantasien rulle mellem dem og ikke bliver fodret med al for langtrukne landskabsbeskrivelser.
Vi taler om en semi-selvbiografisk roman, hvor fortælleren Goliarda Sapenzia fortæller om et betydningsladet møde i 1950erne, længe før masseturismens indtog.
Goliarda bliver fascineret af Erica, vinder hendes opmærksomhed, og mod alle odds indvilger den velhavende, aristokratiske enke i et dybfølt venskab med den muntre og ganske sorgløse figur fra Rom.
Det betyder mange åbenbaringer for begge, og hvilke skal naturligvis ikke afsløres her.
Romanen er tillige fyldt med ord og vendinger med en nærmest mytisk dannelse.

Der findes steder, som er lykkelige i sig selv
Opdagelsen af Positano var ren og skær serendipitet
Det lykkedes ham endda at dø, som han ville

 

En fantastisk bog der stiller skarpt på venskabet, og hvad samtaler, frygt, håb, loyalitet og længe bevarede hemmeligheder kan gøre af godt ved kontakten mellem to mennesker med vidt forskellige baggrunde og vidt forskellige politiske indstillinger. Der dog iscenesættes fint af de to kvinders fælles front som feminister og begge med massive ar fra krigen.

En fornem lære udi menneskekundskab.