Fire krimier på stribe Udskriv
Onsdag, 9. februar 2022 13:00

De 10 sidste sekunder af Simon Kernick

Døden skal du lide af Matthew Arlidge

Rottefælden af M.W. Craven

 

 Pagten omslagsbillede

Godt nok er vi hurtige til at læse på www.bogsyn.dk. Så vi læste disse fire krimier i rap. Sådan bare lige i rap. Det var en helt særlig oplevelse og kan anbefales til folk, der ikke kan få nok af krimier, men også fordi man finder nogle andre lag i både hoved- og bipersoner. Man får et nuanceret indtryk af, hvordan en forfatter tænker og skriver, og om han har en mening udover at skabe spænding -, når man umiddelbart kan sammenligne den ene bog med den anden.
Venner, der ser frem til en strålende fremtid, indtil en dyst på vovemod går helt galt, og en kvinde og to børn bliver dræbt. Megan på 18 påtager sig skylden og lader de andre fortsætte deres liv -, lige indtil den dag, hun kommer ud fra fængslet, og de andre "skylder hende en tjeneste". Alene oplægget. Så skulle I bare læse plottet i Pagten.
Så er der Rottefælden. En mand er blevet tævet ihjel på et bordel. Her bliver man bekræftet i, at magt korrumperer, og at højtplacerede og hemmelighedsfulde personer har evne til at trække i tråde, så en bestemt kriminalassistent bliver kaldt ud til en sag, der overrasker ham meget. Men der er en plan med netop den mand.Kanon handling med masser af spots på historiske lokaliteter og aktuelle temaer.
Døden skal du lide handler om Justin Lenning, der kommer til at sidde uforvarende fast i en elevator, og så får han et telefonopkald med beskeden om, at han har en time tilbage at leve i. Hverken mere eller mindre. Ligeledes får en Maxine Prices samme besked.
Sproget er det af de fire bøger, der kører med hurtige elementer, motorcykler, fart og tempo, hvor folk skynder sig, smækker døre i, afleverer hurtige replikker -, sagt lidt firkantet og klichéaftigt. Smæk for skillingen.
I De sidste ti sekunder er der knap så megen dialog i og også knap så meget fart på. Mere psykologisk indsigt og analytiske kapitler. En mand, en kvinde og en sadistisk morder styrer mod en rædselsvækkende konfrontation, og I kan tage vores ord på, at det bliver rædselsvækkende.

Ikke så meget mere om disse bøger andet, end at det har været en stjerneoplevelse ud i en køre at læse fire thrillere med hver deres foratter og opleve forskellige måder at skrive på, omend krimier idag siges at ligne hinanden. Det gør de altså ikke.

Senest opdateret: Onsdag, 9. februar 2022 13:33