Smertehimmel Udskriv
Tirsdag, 22. februar 2022 09:42
Smertehimmel af Asle Skredderberget
Asle Skredderberget
Smerthimmel
390 sider
Grønningen1
 
En bog der er udkommet på andet forlag for år tilbage men stadig så aktuel, at den fortjener genudgivelse. Mange af dramaerne og konflikterne i krimien synes at være inspireret af aktuelle hændelser. Et godt eksempel er en flygtning fra Tsetjenien, hvis historie minder rigtig meget om bogens Maria Amelie.

Udover det er der gode name- og location-droppings i krimien, der øger troværdigheden. Nixon, nævnte forstæder til Oslo, Rom, skriftestole med en fader, der læser og påskriver en utro kæreste, New York Times, Central Park, lidt mafiasnak, lidt siciliansk mad, taletidskort, optankningskort. - Sådanne ting er fede at have med i en krimi, så man nærmest føler, man bevæger sig rundt i verden.

Som i sin forrige bog, Blød som metal, handler bogen om magt, penge, økonomisk kriminalitet og grådighed.

Ingrid Tollefsen på 31 er forsker i et internationalt medicinalfirma og bliver fundet dræbt på et hotelværelse i Rom. To år tidligere blev hendes teenagebror henrettet af bandemedlemmer uden for en skole.

Har de to ting en sammenhæng?

Det skal efterforskeren i økonomisk kriminalitet, Milo Cavalli, nu finde ud af. I jagten på at løse mysteriet vikles han ind i en sag, der bringer ham fra organiserede kriminelle i Oslos underverden til hårdkogte finanskonger på Wall Street.

Og så skal vi naturligvis have et drys ind over af Milos egne lidt for spændende familieforhold....
 
En god, spændende krimi med et opføftende, direkte og let sprog. 
Senest opdateret: Tirsdag, 22. februar 2022 10:12