Civilsamfundet Udskriv
Lørdag, 28. maj 2022 14:11

https://imgcdn.saxo.com/_9788772165257/0x500

Knud Vilby
Civilsamfundet
179 sider
Frydenlund

 

En stærk og vedkommende bog om, hvordan vores samfund har udviklet sig de seneste menneskealdre. Fokus er på socialpolitik og international udviklingspolitik.
Forfatteren mener, at civilsamfundet er presset og svækket. Selv om han mener, det er stærkt og gennem generationer har formet vores Danmark via organisering og frivilligt arbejde, og ved hjælp af udviklingen af det lokale demokrati.
Man skal som almindelig læser stå tidligt op for at holde begreberne i de beskrevne samfundsordener skilt ad. Omvendt er det hele forklaret på en glimrende måde, så har man den mindste interesse i landets udvikling og demokratiets nuancer, så er bogen oplagt til vidensdeling.

Et af Vilbys hovedbudskaber i bogen er, at det er civilsamfundet, der truer demokratiet. Han mener, at civilsamfundet ikke som tidligere er nationalstatens med- og modspiller. Der er mindre dialog mellem civilsamfundet og det politiske system og mindre lydhørhed fra systemets folk overfor civile borgere.
Han lader begrebet civilsamfund dække meget bredt over alt fra foreningsarbejde, fagforeninger, trossamfund, friskoler, aktivister og medieorganisationer og alt muligt andet, hvor der rører sig lidt.....

Knud Vilby er skarp i sine meldinger. Og med god grund. De senere år har masser af mennesker følt sig fuldstændig hægtet af beslutningsprocesser, og det er dette tema, Vilby ganske udmærket forsøger at forklare baggrunden for, konsekvensen af og udviklingen imod.

Fint lille værk.

Senest opdateret: Fredag, 3. juni 2022 11:26